Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0007

    2006/7/EF: Kommissionens beslutning af 9. januar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for import af fjer fra visse tredjelande (meddelt under nummer K(2006) 33) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 5 af 10.1.2006, p. 17–19 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 118M af 8.5.2007, p. 1–3 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006: This act has been changed. Current consolidated version: 07/03/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/7(1)/oj

    10.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 5/17


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 9. januar 2006

    om visse beskyttelsesforanstaltninger over for import af fjer fra visse tredjelande

    (meddelt under nummer K(2006) 33)

    (EØS-relevant tekst)

    (2006/7/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (1), særlig artikel 22, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan blive indslæbt via international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter, herunder uforarbejdede fjer.

    (2)

    De tyrkiske myndigheder har anmeldt adskillige udbrud af aviær influenza i »hobbyflokke« i Østanatolien. Da sygdommen sandsynligvis har bredt sig til Tyrkiet via trækfugle, kan det ikke udelukkes, at sygdommen forekommer i Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Irak, Iran og Syrien.

    (3)

    For øjeblikket er det ikke tilladt at importere andre fjerkræprodukter end uforarbejdede fjer og fjerdele fra de lande, der støder op til Tyrkiet.

    (4)

    Import af uforarbejdede fjer fra Tyrkiet er allerede blevet suspenderet ved Kommissionens beslutning 2005/733/EF (2).

    (5)

    Da der ikke foreligger yderligere oplysninger om overvågning af aviær influenza i de lande, der støder op til den østlige del af Tyrkiet, og i lyset af den dyresundhedsmæssige risiko i forbindelse med indslæbning af sygdommen til Fællesskabet bør import af uforarbejdede fjer og fjerdele fra Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Irak, Iran og Syrien suspenderes.

    (6)

    Der bør følgelig kræves dokumentation for, at kommercielle sendinger af forarbejdede fjer, der importeres fra de pågældende tredjelande, er blevet underkastet en behandling.

    (7)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Medlemsstaterne suspenderer import af uforarbejdede fjer og uforarbejdede fjerdele fra de lande, der er anført i bilaget.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne sikrer, at sendinger af forarbejdede fjer eller fjerdele (bortset fra forarbejdede prydfjer, forarbejdede fjer medført af rejsende til privat brug eller sendinger af forarbejdede fjer til privatpersoner til ikke-industrielle formål), der importeres fra de lande, der er anført i bilaget, ledsages af et handelsdokument, hvori det angives, at de forarbejdede fjer eller dele heraf er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer, at patogenet er blevet inaktiveret.

    Artikel 3

    Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 4

    Denne beslutning anvendes indtil den 30. april 2006.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2006.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

    (2)  EUT L 274 af 20.10.2005, s. 102.


    BILAG

    Lande omhandlet i artikel 1 og 2

    Georgien

    Armenien

    Aserbajdsjan

    Iran

    Irak

    Syrien


    Top