This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32005R1044
Commission Regulation (EC) No 1044/2005 of 4 July 2005 amending Regulation (EC) No 2808/98 as regards the operative event for the exchange rate for aid under Regulation (EC) No 1782/2003 and amending Regulation (EC) No 1973/2004
Kommissionens forordning (EF) nr. 1044/2005 af 4. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2808/98 for så vidt angår fastsættelsen af den udløsende begivenhed for vekselkursen for støtte henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1782/2003 og om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004
Kommissionens forordning (EF) nr. 1044/2005 af 4. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2808/98 for så vidt angår fastsættelsen af den udløsende begivenhed for vekselkursen for støtte henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1782/2003 og om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004
EUT L 172 af 5.7.2005, p. 76–77
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 330M af 9.12.2008, p. 200–201
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009; stiltiende ophævelse ved 32009R1121
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 31998R2808 | erstatning | artikel 4.1 | 01/08/2005 | |
Modifies | 31998R2808 | erstatning | artikel 4.3 | 01/08/2005 | |
Modifies | 32004R1973 | slettelse | artikel 128 | 01/08/2005 | |
Modifies | 32004R1973 | slettelse | artikel 86 | 01/08/2005 | |
Modifies | 32004R1973 | slettelse | artikel 21.3 | 01/08/2005 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32009R1121 | 01/01/2010 |
5.7.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 172/76 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1044/2005
af 4. juli 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 2808/98 for så vidt angår fastsættelsen af den udløsende begivenhed for vekselkursen for støtte henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1782/2003 og om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (1), særlig artikel 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (2), særlig artikel 145, litra c), og
ud fra følgende betragtninger
(1) |
Forordning (EF) nr. 1782/2003 har indført en ordning med direkte støtte, hvis udbetaling er baseret på en enkeltbetalingsansøgning, og hvis beløb altid er angivet i euro. |
(2) |
Da de udløsende begivenheder for vekselkursen for visse af støtteordningerne i forordning (EF) nr. 1782/2003 ikke er fastsat, bør der fastsættes en ensartet udløsende begivenhed, som er direkte knyttet til de ansøgninger, som støttemodtagerne indgiver. For at skabe konsekvens og gennemskuelighed for modtagerne skal denne ensartede udløsende begivenhed fastsættes til en dato, der ligger så tæt som muligt ved begyndelsestidspunktet for den betalingsperiode, der er indført ved førnævnte forordning, og for at kontrollen med vekselkursernes anvendelse bliver så enkel og effektiv som muligt, bør den endvidere fastsættes inden begyndelsen af det regnskabsår, hvori betalinger skal foretages. |
(3) |
Der bør derfor ske en ensartet fastsættelse af den udløsende begivenhed for alle støtteordninger, der henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1782/2003, ved at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 2808/98 af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser for den agromonetære ordning for euroen i landbrugssektoren (3), således at alle eksisterende bestemmelser vedrørende de udløsende begivenheder, der er fastsat i gennemførelsesforordningerne til forordning (EF) nr. 1782/2003, ophæves. |
(4) |
For at de erhvervsdrivende kan få kendskab til de ændrede bestemmelser i tilstrækkelig god tid, inden betalingerne påbegyndes, bør det ligeledes fastsættes, at nærværende forordning anvendes fra den 1. august 2005. |
(5) |
Da visse udløsende begivenheder allerede er blevet fastsat for 2005 til en dato inden den 1. august 2005, bør det fastsættes, at disse udløsende begivenheder i en overgangsperiode fortsat finder anvendelse for 2005. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 2808/98 bør derfor ændres, og det samme gælder Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (4). |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra alle de berørte forvaltningskomitéer — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 4 i forordning (EF) nr. 2808/98 foretages følgende ændringer:
1) |
Stk. 1 affattes således: »1. For de støtteordninger, der er omhandlet i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (5), er den udløsende begivenhed for vekselkursen den 1. oktober i det år, for hvilket støtten ydes. |
2) |
Stk. 3 affattes således: »3. Den vekselkurs, der skal anvendes i forbindelse med stk. 2, er lig med gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de vekselkurser, der gælder i måneden forud for datoen for den udløsende begivenhed. Gennemsnittet af vekselkurserne fastsættes af Kommissionen i måneden efter datoen for den udløsende begivenhed.« |
Artikel 2
Artikel 21, stk. 3, artikel 86 og artikel 128 i forordning (EF) nr. 1973/2004 om fastsættelsen af den udløsende begivenhed for vekselkursen og/eller om reglerne vedrørende beregningen af vekselkursen for støtten til stivelseskartofler, for præmierne for får og geder og for betalingerne for oksekød, udgår.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2005. For de støtteordninger, der er omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 1782/2003, og for hvilke den udløsende begivenhed for vekselkursen for 2005 er fastsat til en dato før den 1. august 2005, gælder den således fastsatte udløsende begivenhed dog fortsat for 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.
(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 394/2005 (EUT L 63 af 10.3.2005, s. 17).
(3) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 36. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1250/2004 (EUT L 237 af 8.7.2004, s. 13).
(4) EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 794/2005 (EUT L 134 af 27.5.2005, s. 6).
(5) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.«