Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004L0002

    Kommissionens direktiv 2004/2/EF af 9. januar 2004 om ændring af Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for fenamiphos (EØS-relevant tekst)

    EUT L 14 af 21.1.2004, p. 10–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2008; stiltiende ophævelse ved 32005R0396

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/2/oj

    32004L0002

    Kommissionens direktiv 2004/2/EF af 9. januar 2004 om ændring af Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for fenamiphos (EØS-relevant tekst)

    EU-Tidende nr. L 014 af 21/01/2004 s. 0010 - 0018


    Kommissionens direktiv 2004/2/EF

    af 9. januar 2004

    om ændring af Rådets direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for fenamiphos

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/62/EF(2), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse(3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/60/EF(4), særlig artikel 10,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager(5), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/69/EF(6), særlig artikel 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) For korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, afspejler grænseværdierne anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der skal til for at opnå effektiv plantebeskyttelse, anvendt på en sådan måde, at der opnås den lavest mulige toksikologisk acceptable restkoncentration, især med hensyn til miljøbeskyttelse og forbrugernes skønnede indtagelse gennem føden. For levnedsmidler af animalsk oprindelse afspejler grænseværdierne dyrenes indtagelse af korn og produkter af vegetabilsk oprindelse, der er behandlet med pesticider, ligesom der i relevante tilfælde er taget hensyn til de direkte konsekvenser af anvendelsen af veterinærlægemidler. EF-maksimalgrænseværdierne repræsenterer den øvre grænse for, hvor stor mængde der kan forventes at være af sådanne restkoncentrationer i produkter, hvis der er anvendt god landbrugspraksis.

    (2) Der holdes løbende øje med maksimalgrænseværdierne for pesticider, og disse værdier ændres under hensyntagen til nye oplysninger og data. Maksimalgrænseværdierne sættes til bestemmelsesgrænseværdien, hvis anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler til godkendte anvendelsesformål ikke medfører påviselige pesticidrester i eller på levnedsmidlet, eller hvis der ikke er nogen godkendte anvendelsesformål, eller hvis de anvendelsesformål, der er godkendt af medlemsstaterne, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data, eller hvis anvendelsesformål i tredjelande, der medfører restkoncentrationer i eller på levnedsmidler, som kan blive bragt i omsætning på EF's marked, ikke er blevet underbygget med de nødvendige data.

    (3) Med hensyn til fenamiphos underrettede en medlemsstat Kommissionen om sit ønske om at revidere de nationale maksimalgrænseværdier i henhold til artikel 8 i direktiv 90/642/EØF af bekymring for forbrugernes indtagelse af dette stof. Et forslag til revision af EF-maksimalgrænseværdierne blev forelagt Kommissionen.

    (4) Forbrugernes livslange og kortfristede eksponering for fenamiphos som omhandlet i dette direktiv via fødevarer er blevet omvurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen(7). Det er beregnet, at maksimalgrænseværdierne i dette direktiv ikke vil føre til uacceptabel eksponering af forbrugerne.

    (5) Hvor det er relevant, er den akutte eksponering af forbrugerne for disse pesticider via hver af de fødevarer, der kan indeholde restkoncentrationer, blevet vurderet efter EF's procedurer og praksis under hensyntagen til de retningslinjer, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen. Det konkluderes, at tilstedeværelse af pesticidrester på niveau med eller under de maksimalgrænseværdier, der foreslås i dette direktiv, ikke vil give anledning til akutte toksiske virkninger.

    (6) EF's handelspartnere er blevet konsulteret om de foreslåede maksimalgrænseværdier i dette direktiv via Verdenshandelsorganisationen, og der er taget hensyn til deres kommentarer til disse grænseværdier.

    (7) Der er taget hensyn til udtalelserne fra Den Videnskabelige Komité for Planter, navnlig råd og henstillinger angående den metode, der skal følges ved beskyttelsen af forbrugere af landbrugsprodukter, der er behandlet med pesticider.

    (8) Bilagene til direktiv 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF bør derfor ændres.

    (9) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    I del A i bilag II til direktiv 86/362/EØF indsættes følgende:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 2

    I del B i bilag II til direktiv 86/363/EØF indsættes følgende:

    ">TABELPOSITION>"

    Artikel 3

    I bilag II til direktiv 90/642/EØF foretages følgende ændring:

    "Maksimalgrænseværdierne for fenamiphos i bilaget til dette direktiv tilføjes til maksimalgrænseværdierne i bilag II til direktiv 90/642/EØF."

    Artikel 4

    Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 31. juli 2004 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen derom.

    Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. august 2004.

    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    Artikel 5

    Dette direktiv træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 6

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 2004.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37.

    (2) EUT L 154 af 21.6.2003, s. 70.

    (3) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43.

    (4) EUT L 155 af 24.6.2003, s. 15.

    (5) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

    (6) EUT L 175 af 15.7.2003, s. 37.

    (7) Guidelines for predicting dietary intake of pesticide residues (revised), prepared by the GEMS/Food Programme in collaboration with the Codex Committee on Pesticide Residues, offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen 1997 (WHO/FSF/FOS/97.7).

    BILAG

    ">TABELPOSITION>"

    Top