32003R2228

Rådets forordning (EF) nr. 2228/2003

af 22. december 2003

om afslutning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Rusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1) ("grundforordningen"), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Gældende foranstaltninger

(1) Den 10. maj 2001 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 901/2001(2) en endelig antidumpingtold på import af urinstof fra Rusland. Tolden har form af en variabel told på import under en given minimumspris.

2. Indledning

(2) Den 13. juni 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse(3) (indledningsmeddelelse) i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en delvis interimsundersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 3, i grundforordningen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen til Fællesskabet af urinstof med oprindelse i Rusland.

(3) Undersøgelsen blev indledt på initiativ af Kommissionen med henblik på at undersøge hensigtsmæssigheden af de gældende foranstaltninger (minimumsimportpris), da der i foranstaltningen ikke skelnes mellem salg til forretningsmæssigt forbundne parter og ikke-forretningsmæssigt forbundne parter eller mellem første salg og successive salg til Fællesskabet, hvilket kan føre til håndhævelsesproblemer. De gældende foranstaltninger syntes derfor ikke i tilstrækkelig grad at kunne modvirke den dumping, der forvolder skade.

3. Undersøgelsen

(4) Kommissionen underrettede officielt importørerne, de brugere, som den vidste var berørt af sagen, og deres sammenslutninger, repræsentanterne for det pågældende eksportland og EF-producenterne om indledningen af proceduren. Parter med interesse i sagen fik mulighed for skriftligt at fremkomme med deres synspunkter og anmode om en høring inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(5) En sammenslutning af fællesskabsproducenter, en sammenslutning af importører, to sammenslutninger af brugere, en bruger og et selskab, der repræsenterer ti italienske importører, handlende og brugere fremkom skriftligt med deres synspunkter. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om hensigtsmæssigheden af de gældende foranstaltninger.

B. UNDERSØGELSENS RESULTATER

(7) Indledningen af en interimsundersøgelse var begrundet i nødvendigheden af at begrænse risikoen for toldunddragelse. Toldunddragelse kan finde sted under forskellige omstændigheder. Eksportører, der i øjeblikket er underlagt minimumsimportprisforanstaltningerne i forbindelse med eksport til Fællesskabet, kan fakturere en højere pris end minimumsprisen og så efter toldangivelsen efter aftale med importørerne kompensere herfor. Derved kan minimumsimportprisen blive virkningsløs, da den pågældende vare rent faktisk stadig eksporteres til Fællesskabet til under den pågældende minimumsimportpris. Dette vil kunne føre til videresalgspriser i Fællesskabet, der forhindrer foranstaltningerne i at få de ønskede virkninger, dvs. at fjerne dumpingens skadelige virkninger. Det fremgik af Revisionsrettens årsberetning fra 2000(4), at der er betydelig risiko for prismanipulering, når afgifter pålægges i forbindelse med en minimumsimportpris, For at løse dette problem overvejedes det at erstatte minimumsimportprisordningen med en værditold.

(8) Skønt værditold generelt anses for at være mere effektiv med henblik på at undgå risikoen for prismanipulation, fandt man i forbindelse med den pågældende sags specielle omstændigheder, at faren for prismanipulation var meget beskeden, eftersom importpriserne i en længere periode faktisk har befundet sig over minimumsimportprisen. Eksportørerne ville derfor ikke have nogen interesse i at manipulere priserne efter retningslinjerne i betragtning 7 med henblik på at forblive konkurrencedygtige. Dette blev også bekræftet af kommentarer fra de interesserede parter, som med undtagelse af sammenslutningen af EF-producenter ikke mente, at den gældende ordning burde ændres.

(9) Sammenslutningen af EF-producenter mente, at en specifik told ville have været mere hensigtsmæssig med henblik på at forhindre prismanipulation. Den mente også, at en værditold ville være mere effektiv end en minimumsimportprisordning. Det var imidlertid klart, at i den specifikke sag var risikoen for prismanipulation meget beskeden. Hvis situationen på urinstofmarkedet imidlertid skulle ændre sig, og Kommissionen forelægges oplysninger, der tyder på, at der er øget fare for prismanipulation, kan det komme på tale at træffe nye forholdsregler. I mellemtiden vil Kommissionen føre nøje tilsyn med importprisen for urinstof med oprindelse i Rusland, og den vil sørge for, at toldmyndighederne gøres opmærksom på spørgsmålet.

(10) Det konkluderes derfor, at der på grund af den pågældende sags meget specielle karakter, ikke for øjeblikket er grundlag for at ændre foranstaltningerne vedrørende import af urinstof fra Rusland, og at denne delvise interimsundersøgelse bør afsluttes, uden at der foretages ændringer af de antidumpingforanstaltninger, der blev pålagt ved forordning (EF) nr. 901/2001 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne for import af urinstof med oprindelse i Rusland, der indledtes i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 afsluttes hermed, uden at den gældende antidumpingtold ændres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Rådets vegne

A. Matteoli

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 11.

(3) EFT C 140 af 13.6.2002, s. 5.

(4) EFT C 359 af 15.12.2001, s. 1, betragtning 1.31 og 1.35.