Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0238

Kommissionens forordning (EF) nr. 238/2003 af 7. februar 2003 om fastsættelse af den told, der skal anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2003 på indførsel fra Ungarn til Fællesskabet af en række varer henhørende under Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

EUT L 33 af 8.2.2003, p. 3–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/238/oj

32003R0238

Kommissionens forordning (EF) nr. 238/2003 af 7. februar 2003 om fastsættelse af den told, der skal anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2003 på indførsel fra Ungarn til Fællesskabet af en række varer henhørende under Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

EU-Tidende nr. L 033 af 08/02/2003 s. 0003 - 0022


Kommissionens forordning (EF) nr. 238/2003

af 7. februar 2003

om fastsættelse af den told, der skal anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2003 på indførsel fra Ungarn til Fællesskabet af en række varer henhørende under Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000(2), særlig artikel 7, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I protokol nr. 3 til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side, godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 93/742/Euratom, EKSF, EF(3), fastsættes handelsordningerne for de forarbejdede landbrugsprodukter, der er anført heri.

(2) Protokol nr. 3 blev ændret ved afgørelse nr. 2/2002 truffet af Associeringsrådet EF-Ungarn den 16. april 2002 om forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter som omhandlet i protokol nr. 3 til Europaaftalen(4); heri bestemmes det, at den told, der skal anvendes på indførsel af en række varer med oprindelse i Ungarn, nedsættes med virkning fra den 1. januar 2002.

(3) Den nedsatte told, der skal anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2003, bør derfor fastsættes i henhold til protokol nr. 3 for indførsel af en række varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i Ungarn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den told, de landbrugselementer og den tillægstold, der skal anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2003 på indførsel af varer med oprindelse i Ungarn, som er omfattet af tabel 2a og tabel 2b i bilag I til protokol nr. 3 til Europaaftalen, er fastsat i bilag I, II og III til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2003.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(2) EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5.

(3) EFT L 347 af 31.12.1993, s. 1.

(4) EFT L 172 af 2.7.2002, s. 24.

BILAG I

TABEL A

(Bilag 1, tabel 2a, til afgørelse nr. 2/2002)

Told ved indførsel i Fællesskabet af varer med oprindelse i Ungarn

>TABELPOSITION>

TABEL B

(Bilag 1, tabel 2b, til afgørelse nr. 2/2002)

Told ved indførsel i Fællesskabet af varer med oprindelse i Ungarn

>TABELPOSITION>

BILAG II

TILLÆGSKODE OG LANDBRUGSELEMENTER

Ungarn - fra 1.1. til 31.12.2003

>TABELPOSITION>

BILAG III

TILLÆGSTOLD FOR SUKKER (AD S/Z) OG FOR MEL (AD F/M)

Ungarn - fra 1.1. til 31.12.2003

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Top