Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0429

    2003/429/EF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 19. maj 2003 om tilpasning af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen

    EUT L 147 af 14.6.2003, p. 25–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/429/oj

    32003D0429

    2003/429/EF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 19. maj 2003 om tilpasning af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen

    EU-Tidende nr. L 147 af 14/06/2003 s. 0025 - 0030


    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

    af 19. maj 2003

    om tilpasning af de finansielle overslag under hensyn til udvidelsen

    (2003/429/EF)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1), særlig punkt 25,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen(2),

    efter proceduren i EF-traktatens artikel 272, stk. 9, femte afsnit(3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) De finansielle overslag for EU med 15 medlemsstater, som blev fastsat med den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, bør tilpasses situationen i 1999-priser i et udvidet EU med 25 medlemsstater for perioden 2004-2006.

    (2) Resultaterne af forhandlingerne om fastlæggelse af udgiftsbehovene efter tiltrædelsen af ti nye medlemsstater i 2004 blev tiltrådt på mødet i Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002.

    (3) Det kom på mødet klart til udtryk, at den finansielle bistand til Tyrkiet før tiltrædelsen skal finansieres over udgiftsområdet for førtiltrædelse fra 2004.

    (4) Der bør under den gældende finansielle ramme tages hensyn til følgerne for de finansielle overslag af en politisk aftale om Cypern.

    (5) I overensstemmelse med punkt 25, andet afsnit, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 må ændringerne af de udgiftsområder, der berøres af denne tilpasning, ikke overskride de beløb, der er opført i den vejledende finansielle ramme i den nævnte aftales bilag II -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    De årlige lofter over forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 1, 2, 3 og 5 i de finansielle overslag, der er anført i bilag I i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, forhøjes i perioden 2004-2006 med det udgiftsbehov, der følger af tiltrædelsen af ti nye medlemsstater.

    Loftet over udgiftsområde 7 skal omfatte bevillinger til førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet. Teksten til udgiftsområde 7 ændres til "Førtiltrædelsesstrategi".

    Der skal oprettes et nyt udgiftsområde 8 til opførelse af de budgetkompensationer, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København.

    Artikel 2

    1. Derfor erstattes bilag I i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 med de tilpassede finansielle overslag for EU med 25 medlemsstater opgjort i 1999-priser (ekskl. budgetvirkningerne af en politisk aftale om Cypern), der er anført i tabel 1a til denne afgørelse.

    Hvis der indgås en politisk aftale om Cypern, anvendes de finansielle overslag for EU med 25 medlemsstater opgjort i 1999-priser, der er anført i tabel 1b.

    Bilag II til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 annulleres.

    2. De finansielle overslag, der er en følge af den tekniske tilpasning til 2004, ses sammen med BNI-bevægelserne og i priserne i tabel 2a og 2b til denne afgørelse.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2003.

    Europa-Parlamentets vegne

    P. Cox

    Formand

    På Rådets vegne

    G. Papandreou

    Formand

    (1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

    (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

    (3) Europa-Parlamentets afgørelse af 9. april 2003 og Rådets afgørelse af 14. april 2003.

    BILAG

    Tabel 1a: Finansielle overslag (EU-25) tilpasset med henblik på udvidelsen (1999-priser)

    >TABELPOSITION>

    Tabel 1b: Finansielle overslag (EU-25) tilpasset med henblik på udvidelsen (1999-priser)

    (inkl. budgetvirkningerne af en politisk aftale om Cypern)

    >TABELPOSITION>

    Tabel 2a: Finansielle overslag (EU-25) tilpasset med henblik på udvidelsen (2004-priser)

    >TABELPOSITION>

    Tabel 2b: Finansielle overslag (EU-25) tilpasset med henblik på udvidelsen (2004-priser)

    (inkl. budgetvirkningerne af en politisk aftale om Cypern)

    >TABELPOSITION>

    Top