EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0190

2003/190/EF: Kommissionens beslutning af 18. marts 2003 om offentliggørelse af referencen til standarden EN 521:1998 "Gasapparater specielt til flaskegas (LPG) — Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere", punkt 5.7.2.1, under henvisning til Rådets direktiv 90/396/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 711)

EUT L 74 af 20.3.2003, p. 28–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/190/oj

32003D0190

2003/190/EF: Kommissionens beslutning af 18. marts 2003 om offentliggørelse af referencen til standarden EN 521:1998 "Gasapparater specielt til flaskegas (LPG) — Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere", punkt 5.7.2.1, under henvisning til Rådets direktiv 90/396/EØF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 711)

EU-Tidende nr. L 074 af 20/03/2003 s. 0028 - 0029


Kommissionens beslutning

af 18. marts 2003

om offentliggørelse af referencen til standarden EN 521:1998 "Gasapparater specielt til flaskegas (LPG) - Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere", punkt 5.7.2.1, under henvisning til Rådets direktiv 90/396/EØF

(meddelt under nummer K(2003) 711)

(EØS-relevant tekst)

(2003/190/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater(1), ændret ved direktiv 93/68/EØF(2), særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 samt forskrifter for informationssamfundets tjenester(3) om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, ændret ved direktiv 98/48/EF(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 2 i direktiv 90/396/EØF kan gasapparater kun markedsføres og tages i brug, hvis de ved normal anvendelse ikke frembyder nogen risiko for mennesker, husdyr og ejendom.

(2) I henhold til artikel 5 i direktiv 90/396/EØF formodes gasapparater at være i overensstemmelse med de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav, når de er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(3) Medlemsstaterne skal offentliggøre referencerne for de nationale standarder, der gennemfører de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(4) De nederlandske myndigheder har fremsat en formel indsigelse mod punkt 5.7.2.1 "apparater tilsluttet punktérbare patroner" i standard EN 521:1998 "Gasapparater specielt til flaskegas (LPG) - Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere", der blev vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 21. maj 1997, og hvortil referencerne blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 25. juli 1998(5), da de væsentlige krav i direktiv 90/396/EØF ikke fuldt ud er opfyldt.

(5) De nederlandske myndigheder udtaler, at transportable (camping) gasapparater drevet med flaskegas (LPG), hvor gassen fødes til brænderen fra en punktérbar patron, hvis patronen skiftes på en måde, der ikke er i overensstemmelse med brugsanvisningen, kan blive usikre og dermed muligvis forårsage gaslækager og alvorlige forbrændinger. Myndighederne udtaler, at der bør tages højde for sådan adfærd, da denne type apparater typisk anvendes under særlige omstændigheder som lejrpladser og i telte i korte perioder af året, og at alle brugere derfor ikke systematisk læser brugsanvisningen eller at der ikke er tilstrækkeligt lys til at læse den, således, at der består en reel risiko for, at brugeren ikke indsætter patronen på den rigtige måde.

(6) I henhold til direktiv 90/396/EØF skal alle apparater ledsages af en brugs- og vedligeholdelsesanvisning til brugeren, der skal indeholde alle de nødvendige oplysninger for en sikker anvendelse. Heraf kan udledes, at det er en forudsætning for sikker funktion af apparater, der opfylder direktivet, at brugsanvisningen følges.

(7) Selv om det problem, som de nederlandske myndigheder påpeger, hovedsagelig er forårsaget af brugernes adfærd, bør CEN dog, under hensyntagen til udviklingen i brugernes adfærd og de særlige betingelser, hvorunder denne apparattype sandsynligvis vil blive anvendt, undersøge mulighederne for en forbedring af det reelle sikkerhedsniveau i forbindelse med udskiftning af gaspatroner.

(8) Kommissionen vil i den forbindelse bede CEN om inden for en toårig frist at udarbejde en revideret udgave af EN 521:1998. Herefter, og afhængig af resultaterne, vil der kunne overvejes yderligere beslutninger om den nuværende udgave af standarden.

(9) For så vidt angår anmodningen om inddragelse af formodningen om overensstemmelse bør det tages i betragtning, at punktérbare gaspatroner i henhold til de foreliggende oplysninger har været i almen brug i over 30 år, at der sælges ca. 50 mio. patroner årligt i EU, samt at antallet af ulykker i sammenhæng med det anvendte antal patroner er ekstremt lavt.

(10) Det bør endvidere tages i betragtning, at transportable (camping) gasapparater under alle omstændigheder udgør en forhøjet risiko på grund af den anvendte teknik (åben flamme, varm overflade osv.), således, at de risici, der er omtalt i den formelle klage findes i alle tilfælde, hvor brugernes adfærd ikke er i overensstemmelse med brugsanvisningen.

(11) Kommissionen finder derfor, på basis af EN 521:1998 samt de af de nederlandske myndigheder indgivne oplysninger, oplysninger fra andre nationale myndigheder, fra CEN og industrien, samt efter rådføring med gasapparatekspertgruppen og det stående udvalg, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF, at det ikke vil være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og dermed berettiget at inddrage formodningen om overensstemmelse for punkt 5.7.2.1 i EN 521:1998 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Referencen til standard EN 521:1998 "Gasapparater specielt til flaskegas (LPG) - Bærbare apparater, som arbejder ved ureduceret tryk fra flaskegasbeholdere", der blev vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 21. maj 1997 og første gang offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 25. juli 1998, vil ikke blive slettet af listen over standarder offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Standarderne vil således fortsat give formodning om overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 90/396/EØF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2003.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 196 af 26.7.1990, s. 15.

(2) EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1.

(3) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(4) EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18.

(5) EFT C 233 af 25.7.1998, s. 16.

Top