EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D0853

2002/853/EF: Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2002 om Det Europæiske Fællesskabs holdning til tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 7, 14, 16, 23, 34, 37, 38, 43, 48, 50, 67, 75, 77, 87, 91, 105 og 113 vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

EFT L 299 af 1.11.2002, p. 53–54 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/853/oj

32002D0853

2002/853/EF: Kommissionens afgørelse af 29. oktober 2002 om Det Europæiske Fællesskabs holdning til tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 7, 14, 16, 23, 34, 37, 38, 43, 48, 50, 67, 75, 77, 87, 91, 105 og 113 vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

EF-Tidende nr. L 299 af 01/11/2002 s. 0053 - 0054


Kommissionens afgørelse

af 29. oktober 2002

om Det Europæiske Fællesskabs holdning til tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 7, 14, 16, 23, 34, 37, 38, 43, 48, 50, 67, 75, 77, 87, 91, 105 og 113 vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

(2002/853/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter(1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Når et forslag om tilpasning af et regulativ vedtaget af FN's Økonomiske Kommission for Europa, der er knyttet som bilag til den reviderede overenskomst af 1958, og som forpligter Fællesskabet i medfør af bestemmelserne i bilag II til afgørelse 97/836/EF, kommer til afstemning i Den Administrative Komité, der blev nedsat i medfør af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, i nævnte overenskomst, fastlægges Kommissionens stemmeafgivelse i overensstemmelse med proceduren for teknisk tilpasning af direktiverne om typegodkendelse af motorkøretøjer.

(2) Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der nu foretages en tilpasning af kravene i forbindelse med visse bestanddele eller kendetegn, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 3, 7, 14, 16, 23, 34, 37, 38, 43, 48, 50, 67, 75, 77, 87, 91, 105 og 113.

(3) De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling, der blev nedsat ved Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil(2), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/116/EF(3) -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Det Europæiske Fællesskab stemmer for de i bilaget nævnte dokumenter ved afstemningen på mødet i Den Administrative Komité, som afholdes den 12. november 2002 i anledning af det 128. møde i "Arbejdsgruppen for Konstruktion af Køretøjer" under FN's Økonomiske Kommission for Europa eller, i givet fald, når de kommer til afstemning på et senere møde.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

(2) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.

(3) EFT L 18 af 21.1.2002, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top