Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0818

    2001/818/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2001 om ændring af beslutning 95/454/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Republikken Korea (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3692)

    EFT L 307 af 24.11.2001, p. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2007; stiltiende ophævelse ved 32006R1664

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/818/oj

    32001D0818

    2001/818/EF: Kommissionens beslutning af 22. november 2001 om ændring af beslutning 95/454/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Republikken Korea (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3692)

    EF-Tidende nr. L 307 af 24/11/2001 s. 0020 - 0021


    Kommissionens beslutning

    af 22. november 2001

    om ændring af beslutning 95/454/EF om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Republikken Korea

    (meddelt under nummer K(2001) 3692)

    (EØS-relevant tekst)

    (2001/818/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Modellen for sundhedscertifikatet for fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Republikken Korea bestemt til udførsel til Det Europæiske Fællesskab er fastsat i bilag A til Kommissionens beslutning 95/454/EF af 23. oktober 1995 om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Republikken Korea(3), senest ændret ved beslutning 2001/641/EF(4).

    (2) Ifølge Kommissionens beslutning 95/453/EF af 23. oktober 1995 om særlige betingelser for import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea(5), senest ændret ved beslutning 2001/676/EF(6), kan der indføres frosne og forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea. Det er derfor nødvendigt at supplere sundhedserklæringen i sundhedscertifikatet i beslutning 95/454/EF med de relevante oplysninger om kravene til toskallede bløddyr.

    (3) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 95/454/EF foretages følgende ændringer:

    Punkt IV i bilag A affattes således: "IV. Sundhedserklæring

    Undertegnede officielle inspektør attesterer følgende om ovennævnte fiskerivarer eller akvakulturprodukter:

    1) De er blevet taget af og behandlet om bord på fartøjer efter de hygiejneregler, der er fastsat ved direktiv 92/48/EØF.

    2) De er blevet landet, behandlet og eventuelt emballeret, tilberedt, forarbejdet, frosset, optøet eller oplagret på hygiejnisk måde under overholdelse af de hygiejnekrav, der er fastsat i kapitel II, III og IV i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

    3) De er blevet underkastet sundhedskontrol som fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

    4) De er blevet emballeret, identificeret, oplagret og transporteret som fastsat i kapitel VI, VII og VIII i bilaget til direktiv 91/493/EØF

    5) De stammer ikke fra fiskearter, der er giftige eller indeholder biotoksiner.

    6) De opfylder de organoleptiske, parasitologiske, kemiske og mikrobiologiske betingelser, der ved direktiv 91/493/EØF og beslutningerne om gennemførelsesbestemmelser hertil er fastsat for visse kategorier af fiskerivarer.

    7) Desuden når fiskerivarerne er frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr: Bløddyrene blev indsamlet i godkendte produktionsområder som fastsat i bilaget til beslutning 95/453/EF af 23. oktober 1995 om særlige betingelser for import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i Republikken Korea.

    Undertegnede officielle inspektør erklærer at være bekendt med bestemmelserne i direktiv 91/492/EØF, 91/493/EØF og 92/48/EØF og i beslutning 95/453/EF og 95/454/EF."

    Artikel 2

    Denne beslutning gælder i femogfyrre dage efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2001.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

    (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

    (3) EFT L 264 af 7.11.1995, s. 37.

    (4) EFT L 224 af 21.8.2001, s. 10.

    (5) EFT L 264 af 7.11.1995, s. 35.

    (6) EFT L 18 af 5.9.2001, s. 18.

    Top