32001D0048

Rådets beslutning

af 22. december 2000

om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net og til fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet

(2001/48/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udviklingen hen imod et informations- og vidensamfund bør påvirke hverdagen for alle borgere i Den Europæiske Union, navnlig ved at ændre betingelserne for adgang til viden og tilegnelse heraf.

(2) Det Europæiske Råd i Lissabon understregede nødvendigheden af at slå bro over den digitale kløft i det nye informationssamfund og at styrke den sociale samhørighed.

(3) Digitalt indhold spiller en fremtrædende rolle i denne udvikling. 4 mio. borgere i Den Europæiske Union er i øjeblikket beskæftiget i indholdssektoren. Produktion af indhold har i de seneste år ført til, at der i et hurtigt tempo er skabt nye job, og denne tendens fortsætter. Hovedparten af disse job skabes i små nystartede virksomheder. Dette vil radikalt ændre betingelserne for adgang til viden eller tilegnelse heraf og derved udgøre et betydeligt aktiv i økonomisk vækst, iværksættervirksomhed og beskæftigelse og styrke den faglige, sociale og kulturelle udvikling og kreativitet og Europas borgeres innovationsevne nu og i fremtiden.

(4) Kultur-, undervisnings-, uddannelses- og fritidssektorerne er en del af det økonomiske og sociale potentiale for udviklingen af digitalt indhold.

(5) Strukturerne og forretningsmiljøet for indholdsindustrierne ændrer sig hurtigt.

(6) Respekt for intellektuel ejendomsret og mærkning af arbejder er forudsætninger for øget distribution og udnyttelse af digitalt indhold på globale net.

(7) Der findes talrige hindringer for den fulde udvikling af de europæiske indholdsindustrier og -markeder.

(8) I Bonn-ministererklæringen, som blev afgivet på konferencen den 6.-8. juli 1997 om de globale nets rolle i informationssamfundet, lægges der særlig vægt på den kommercielle udvikling på Internettet, som danner grundlaget for de løbende diskussioner om Internetindhold, administrative spørgsmål og elektronisk handel.

(9) Kommissionen vedtog den 8. december 1999 e-Europe-initiativet, som medlemsstaterne senere bifaldt på Det Europæiske Råds møde den 10. og 11. december 1999 i Helsinki.

(10) Rådet har i sine konklusioner af 17. december 1999(5) om kultursektoren og beskæftigelsen i Europa understreget, at fremskridtene inden for kommunikationsteknologi og informationssamfundet har udvidet antallet af distributionskanaler betragteligt, hvilket har øget efterspørgslen efter nyt programindhold.

(11) Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 erkendte specielt indholdsindustriernes rolle som skabere af værditilvækst gennem udnyttelse af Europas kulturelle mangfoldighed i netværk.

(12) Fællesskabsaktionerne vedrørende informationsindhold bør gennemføres under hensyntagen til Unionens flersprogede og multikulturelle karakter, og de bør tilskynde til initiativer, som letter adgangen til digital information på de nuværende medlemsstaters og kandidatlandenes sprog.

(13) I interimsevalueringerne af INFO2000-programmet, som er indført ved Rådets beslutning 96/339/EF(6), og af programmet for sproglig mangfoldighed i informationssamfundet (MLIS-programmet), som er indført ved Rådets afgørelse 96/664/EF(7), opfordres der til en energisk opfølgning af aktionerne inden for digitalt indhold samt sproglig og kulturel mangfoldighed.

(14) Der bør indføres foranstaltninger med henblik på at tilskynde små og mellemstore virksomheder (SMV) til at deltage i udviklingen inden for informationssamfundet.

(15) Den forskellige udviklingstakt inden for levering og anvendelse af informationstjenester samt ny kommunikationsteknik og dertil knyttet indhold i de nuværende medlemsstater og i kandidatlandene fortjener særlig opmærksomhed af hensyn til Fællesskabets interne samhørighed og den risiko, der er forbundet med et informationssamfund i to hastigheder. Tilstedeværelse af indhold på forskellige sprog bidrager til at give borgerne lige adgang til informationssamfundet og begrænser diskrimination.

(16) Kommissionen offentliggjorde i januar 1999 en grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet, hvilket var startskuddet tiI en europæisk drøftelse af dette emne.

(17) Adgangen til information i den offentlige sektor skal respektere de offentlige myndigheders særlige forpligtelser og nødvendigheden af at bevare fortroligheden i forbindelse med personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(8).

(18) Ved anvendelse af den information, der findes i den offentlige sektor, bør medlemsstaternes bestemmelser om intellektuel ejendomsret til digitaliseret materiale overholdes.

(19) Hindringerne for adgang til information i den offentlige sektor bør søges fjernet, blandt andet ved at fremme udveksling af god praksis.

(20) Da målene for de påtænkte handlinger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne som følge af spørgsmålenes grænseoverskridende karakter og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21) Enhver aktion vedrørende indholdspolitik bør udgøre et supplement til andre igangværende fællesskabsinitiativer og gennemføres i synergi med aktionerne under femte rammeprogram for forskning og udvikling, rammeprogrammet for kultur, Media-programmerne, Fællesskabets aktioner på uddannelsesområdet, SMV-aktionerne, strukturfondene, e-Europe-handlingsplanen og handlingsplanen for risikovillig kapital.

(22) Kommissionen sikrer komplementaritet og synergi med relevante fællesskabsinitiativer og -programmer gennem hensigtsmæssige koordineringsmekanismer.

(23) Fremskridtene inden for dette program bør overvåges løbende og systematisk med henblik på eventuelt at tilpasse det til udviklingen på markedet for digitalt indhold. På et passende tidspunkt bør der foretages en uafhængig evaluering af fremskridtene inden for programmet med henblik på at fremskaffe de nødvendige baggrundsoplysninger til brug ved fastlæggelsen af målsætningerne for efterfølgende aktioner vedrørende indholdspolitik. Denne foreløbige evalueringsrapport bør forelægges i så god tid, at der kan træffes korrigerende foranstaltninger i programmets anden fase. Ved afslutningen af dette program bør der foretages en endelig vurdering af de opnåede resultater og aflægges rapport til Europa-Parlamentet om den fremtidige indholdspolitik og om programmets resultater/virkninger med hensyn til opfyldelse af de mål, som opstilles i denne beslutning.

(24) Det kan være hensigtsmæssigt at indgå i et internationalt samarbejde med internationale organisationer og tredjelande med henblik på gennemførelsen af dette program.

(25) Der anføres i denne beslutning et finansielt referencegrundlag som omhandlet i punkt 34 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen(9) for programmets samlede varighed, uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser i henhold til traktaten.

(26) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen(10) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Der vedtages et flerårigt program "Europæisk digitalt indhold til de globale net" (i det følgende benævnt "programmet").

Programmet har følgende målsætninger:

a) at medvirke til at stimulere alles brug af og adgang til Internettet ved at udbygge udbuddet af europæisk digitalt indhold på de globale net med henblik på at støtte af Den Europæiske Unions borgeres faglige, sociale og kulturelle udvikling og at lette den økonomiske og sociale integration af ansøgerlandenes borgere i informationssamfundet

b) at stimulere adgangen til og brugen af Europas digitale indholdspotentiale og navnlig at fremme en mere effektiv udnyttelse af den information, der findes i den offentlige sektor

c) at fremme kulturel mangfoldighed og flersprogethed, navnlig på Den Europæiske Unions sprog, i det digitale indhold på de globale net og at forbedre eksportmulighederne for europæiske indholdsvirksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, gennem kulturel og sproglig tilpasning

d) at skabe gunstige betingelser for at mindske fragmentering af markedet og for markedsføring, distribution og anvendelse af europæisk digitalt indhold på de globale net og derved stimulere økonomisk aktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne.

Artikel 2

Med henblik at nå de i artikel 1 omtalte mål gennemføres følgende aktioner under vejledning af Kommissionen og i overensstemmelse med aktionslinjerne i bilag I og midlerne til programmets gennemførelse i bilag III:

a) forbedring af adgangen til og udvidelse af brugen af information i den offentlige sektor

b) fremme af indholdsproduktionen i et flersproget og flerkulturelt miljø

c) forøgelse af dynamikken på markedet for digitalt indhold.

Artikel 3

1. Programmet iværksættes for en periode på fire år fra datoen for dets offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Det finansielle referencegrundlag til gennemførelsen af programmet er for den periode, der er nævnt i stk. 1, på 100 mio. EUR.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag.

Bilag II indeholder en vejledende udgiftsfordeling.

Artikel 4

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af programmet og for koordineringen med andre fællesskabsprogrammer. Kommissionen udarbejder hvert andet år et arbejdsprogram på grundlag af denne beslutning.

2. Ved gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne den generelle sammenhæng og komplementaritet med andre fællesskabspolitikker, -programmer og -aktioner, der har indvirkning på udviklingen og brugen af europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet.

3. Kommissionen handler efter den i artikel 5, stk. 2, beskrevne procedure i forbindelse med:

a) vedtagelsen af arbejdsprogrammet

b) fastlæggelse af kriterier for og indholdet af indkaldelserne af forslag i overensstemmelse med de i rapporten beskrevne mål

c) vurderingen af de projekter, der foreslås under indkaldelserne af forslag til fællesskabsfinansiering, med et anslået bidrag fra Fællesskabet på 700000 EUR eller derover

d) enhver fravigelse fra bestemmelserne i bilag III

e) accept af, at retlige enheder fra tredjelande og internationale organisationer, ud over de i artikel 7, stk. 1 og 2, nævnte, deltager i projekter.

4. Er de i stk. 3, litra c), angivne beløb under 700000 EUR, skal Kommissionen blot informere det udvalg, der er nedsat ved artikel 5, stk. 1, om projekterne og om resultatet af vurderingen. Denne grænse kan to år efter datoen for offentliggørelsen af denne beslutning tages op til fornyet overvejelse på baggrund af de indhøstede erfaringer.

Kommissionen underretter mindst hvert halve år udvalget om fremskridtene med gennemførelsen af programmet som helhed.

Artikel 5

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes proceduren i artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 6

1. Med henblik på at sikre, at fællesskabsstøtten anvendes effektivt, sørger Kommissionen for, at aktionerne under denne beslutning undergives forudgående godkendelse, opfølgning og efterfølgende evaluering.

2. Under projekternes gennemførelse og efter deres afslutning evaluerer Kommissionen, hvorledes de er blevet gennemført, samt virkningen af deres gennemførelse med henblik på at vurdere, om de oprindelige mål er nået.

3. De udvalgte modtagere indsender en årlig rapport til Kommissionen.

4. To år efter datoen for offentliggørelsen af denne beslutning og ved programmets afslutning forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om resultaterne af gennemførelsen af de i artikel 2 omtalte aktionslinjer. Kommissionen kan på grundlag af disse resultater fremsætte forslag til en justering af programmets sigte.

Artikel 7

1. Programmet kan åbnes for deltagelse af retlige enheder hjemmehørende i de EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen.

2. Programmet åbnes for deltagelse af ansøgerlandene på følgende grundlag:

a) de central- og østeuropæiske lande (CØEL) i henhold til betingelserne i Europaaftalerne, tillægsprotokollerne hertil og de respektive associeringsråds afgørelser

b) Cypern, Malta og Tyrkiet i overensstemmelse med bilaterale aftaler, der skal indgås.

3. Efter proceduren i artikel 5, stk. 2, kan programmet åbnes for deltagelse uden økonomisk støtte fra Fællesskabet af retlige enheder hjemmehørende i tredjelande og af internationale organisationer, når deres deltagelse bidrager effektivt til programmets gennemførelse, samt under hensyntagen til princippet om gensidige fordele.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2000.

På Rådets vegne

C. Pierret

Formand

(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 31.

(2) Udtalelse af 14.12.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) Udtalelse af 29.11.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) Udtalelse af 14.12.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(5) EFT C 8 af 12.1.2000, s. 10.

(6) EFT L 129 af 30.5.1996, s. 24.

(7) EFT L 306 af 28.11.1996, s. 40.

(8) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(9) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG I

AKTIONSLINJER

Aktionslinjerne er et middel til gennemførelse af en europæisk metode til udvikling af de digitale indholdsindustrier. De bidrager til de strategiske mål for eContent-programmet (Europæisk digitalt indhold til de globale net), der defineres således:

- at medvirke til at stimulere alles brug af og adgang til Internettet ved at udbygge udbuddet af europæisk digitalt indhold på de globale net med henblik på at støtte Den Europæiske Unions borgeres faglige, sociale og kulturelle udvikling og at lette den økonomiske og sociale integration af ansøgerlandenes borgere i informationssamfundet

- at stimulere adgangen til og brugen af Europas digitale indholdspotentiale og navnlig at fremme en mere effektiv udnyttelse af den information, der findes i den offentlige sektor

- at fremme kulturel mangfoldighed og flersprogethed, navnlig på fællesskabssprogene, i det digitale indhold på de globale net og forbedre eksportmulighederne for europæiske indholdsvirksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, gennem kulturel og sproglig tilpasning

- at skabe gunstige betingelser for at mindske fragmentering af markedet og for markedsføring, distribution og anvendelse af europæisk digitalt indhold på de globale net og derved stimulere økonomisk aktivitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne, sikre den kulturelle mangfoldighed, udnytte den europæiske arv og fremme adgangen til viden.

De tre aktionslinjer for det nye program har stærke indbyrdes sammenhænge. Således er de sproglige aspekter væsentlige for den grænseoverskridende udnyttelse af information i den offentlige sektor; lettere adgang til kapital for nystartede Internetvirksomheder er af grundlæggende betydning for sprogindustrierne; informationen i den offentlige sektor er en mulighed, som kan udnyttes af Internetfirmaerne i samarbejde med organer i den offentlige sektor; strategiske holdninger, der skal udarbejdes i nært samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, vil hjælpe med til at finde frem til nye prioriterede områder, osv.

EContent-programmet har til formål at støtte projekter, der opfylder ovennævnte mål og har visse fælles træk. De skal være:

- et instrument mod de barrierer, som på europæisk plan hindrer det indre markeds gennemførelse og virkemåde på de områder, de vedrører

- forbundet med stor risiko og være meget lønsomme

- iværksat på tværs af flere sektorer og tværnationale, og

- skalerbare og virke som multiplikatorer

- brugervenlige.

Der kræves anvendelse af eksisterende teknologi (aktuelle tekniske niveau) i forbindelse med projekterne.

1. FORBEDRING AF ADGANGEN TIL OG UDVIDELSE AF BRUGEN AF INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Grønbogen om information i den offentlige sektor i informationssamfundet, som blev offentliggjort i januar 1999, medførte en diskussion på europæisk plan om spørgsmålet om adgang til og udnyttelse af information i den offentlige sektor. Denne diskussion har bidraget til øget bevidsthed på dette område hos offentlige og private organisationer og kan have været et vigtigt udgangspunkt for en forbedring af betingelserne for udnyttelse i Europa af indhold med høj værditilvækst i uddannelsesmæssig, kulturel, social og faglig sammenhæng og for udvikling af nye multimedieprodukter og -tjenester, samtidig med at den sikrer en bred adgang hertil. Samtidig bør eksperimenterne med offentlige/private partnerskaber baseret på princippet om gensidige fordele, som indledtes under INFO2000-programmet, fremskyndes og udvides. Desuden vil ansøgerlandenes deltagelse i initiativerne under denne aktionslinje lette deres fremtidige integration. En bedre forvaltning af information (f.eks. på området for matrikelregistre, kulturel arv eller flersproget adgang til den information, der findes i den offentlige sektor) er i disse lande af vital betydning for skabelsen af gennemsigtige juridiske rammer samt for det indre markeds rette funktion efter tiltrædelsen.

1.1. Eksperimenter med konkrete projekter

Den offentlige sektor indsamler og producerer kolossale mængder information, hvoraf det meste er af interesse for borgere og virksomheder, og som kan være råstoffet til informationstjenester med værditilvækst, der leveres af indholdsindustrierne. Der findes imidlertid mange barrierer for omsætningen af dette potentiale til brugbare produkter og tjenester. Disse hindringer medfører usikkerhed, som igen medfører manglende investering fra både den offentlige og den private sektors side, hvorved tjenesteydelsesniveauet for brugerne falder. Projekter kan bruges som eksempler på god praksis, og dette vil gøre det muligt at identificere praktiske problemer med offentlige/private partnerskaber og bidrage til at rette op på situationen. Disse projekter vil, idet de sikrer en bred adgang til information på flere forskellige sprog på de globale net, fremme offentlige/private partnerskaber, der fungerer som katalysatorer for den videre udvikling på dette område.

Der er indledt foreløbige aktioner under INFO2000-programmet, hvor der blev ydet støtte til et begrænset antal pilot- og demonstrationsprojekter. I lyset af det enorme potentiale på dette område vil eksperimenterne med offentlige/private partnerskaber rettet mod udnyttelse af information af europæisk interesse i den offentlige sektor blive videreført. Inden for denne aktionslinje vil brugen af sprogteknologiske applikationer blive fremmet hos medlemsstaternes myndigheder og Den Europæiske Unions institutioner.

Projekterne vil vedrøre de vigtigste barrierer for udviklingen af et indre marked for information i den offentlige sektor, f.eks. det eventuelle behov for fælles standarder (f.eks. for indsamlingsmetoder) eller behovet for gennemsigtige priser for adgang til og brug af offentlig information i de forskellige medlemsstater. Projekterne vil opnå dette på områder af interesse for offentligheden, f.eks. kulturarven, sundhed eller uddannelse, men også på områder af mere kommerciel interesse, f.eks. geografisk information, erhvervsliv, miljø eller turisme.

Anvendelse af anderledes eller ny teknologi (f.eks. mobile anvendelser) vil blive fremmet.

Desuden bliver der inden for denne aktionslinje plads til projekter, der knytter forbindelser mellem indholdsindustrierne og instanser inden for den offentlige sektor i ansøgerlandene, hvorved adgangen til relevant information i den offentlige sektor øges for virksomheder og borgere.

1.2. Oprettelse af europæiske digitale datasamlinger

Pilotprojekterne, der er beskrevet i punkt 1.1, dækker normalt et begrænset geografisk område inden for Europa. Tilstedeværelsen på globale net af information, der indsamles og opbevares af den offentlige sektor i form af overensstemmende datasæt, som deles af et stort antal europæiske lande, skal stimuleres. Mangelen på komplette datasæt på europæisk plan udgør reelt en af hindringerne for udnyttelse af indholdspotentialet. Der vil derfor ud over eksperimentalprojekterne blive ydet støtte til oprettelsen af europæiske datasamlinger gennem økonomisk støtte til arbejdet med paneuropæiske metadata for information i den offentlige sektor samt gennem projekter for indsamling af information, som dækker et betydeligt antal af Den Europæiske Unions medlemsstater. Dette arbejde vil blive udført i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning om databeskyttelse.

Et eksempel kan være et projekt, som forbinder og harmoniserer formaterne af de nationale kartografiske myndigheders arkiver.

Både den offentlige sektors og de private parters interesse og engagement bliver afgørende for udvælgelsen af den datatype og de områder, der skal dækkes, samt det bidrag, sådanne projekter kan yde til at nå mål af interesse for offentligheden, f.eks. på det kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale område.

2. FREMME AF INDHOLDSPRODUKTIONEN I ET FLERSPROGET OG FLERKULTURELT MILJØ

Tilstrækkelig støtte til tilrådighedsstillelse af og adgang til flersproget og tværkulturel information er en vigtig katalysator for udviklingen af et europæisk massemarked for online-produkter og -tjenester og for en bredere anvendelse af europæisk indhold i andre områder. De teknologiske aspekter af denne proces dækkes udmærket inden for det femte rammeprogram. FTU-aktiviteterne vedrører imidlertid ikke det grundlæggende spørgsmål om at omsætte de teknologiske fremskridt til forbedrede forretningsmuligheder og markedsindtrængning, herunder nye eksportmuligheder.

Programmet vil fremme og støtte foranstaltninger, der tager sigte på at tilskynde til samarbejde inden for de europæiske indholds- og sprogindustrier, hvorved der bidrages til at forbedre begge sektorers konkurrenceposition. Disse aktioner udgør en naturlig opfølgning af de aktioner, der gennemføres inden for MLIS-programmet, tilpasset behovene i et stadig mere digitaliseret og globalt miljø. Små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder vil få særlig opmærksomhed, og det samme gælder brugeraspekter, de mindre udbredte Den Europæiske Unions sprog og sprogene i de tiltrædende lande.

Demonstrations- og infrastrukturprojekter vil blive suppleret med målrettede ledsageforanstaltninger, der tager sigte på at dokumentere god praksis, fremme udvekslinger og øge bevidstheden samt opnå gensidig inspiration inden for de industrielle, erhvervsmæssige og nationale aktiviteter på området.

2.1. Fremme af nye partnerskaber og indførelse af flersprogede og flerkulturelle strategier

Det overordnede mål for denne delaktionslinje er at fremme konkurrenceevnen og tilvejebringe bedre markedsmuligheder for de europæiske indholds- og sprogvirksomheder, især innoverende små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, og således forbedre Europas flersprogede og flerkulturelle tilstedeværelse på de globale net. Deltagerne i disse foranstaltninger kan være:

- aktører i forbindelse med kommercielt indhold (kreatører, designere, indpakkere og distributører), som agter at forbedre deres tilbud (f.eks. netportaler og mobile tjenesteydelser) og trænge ind på nye markeder

- aktører i forbindelse med firmaindhold, som agter at indlede eller styrke deres tilstedeværelse på scenen for elektronisk handel (f.eks. netmarkedsføring og -detailsalg).

Sådanne foranstaltninger forventes at omfatte for eksempel:

- projekter vedrørende flersproget udnyttelse af information i den offentlige sektor i fortsættelse af aktionslinje nr. 1

- projekter, der forbinder viden på områderne for kulturel kreation, uddannelse, markedsføring og teknologi.

Private og offentlige indholdsleverandører og distributører vil blive ansporet til at stille deres produkter og tjenester til rådighed på et større antal sprog i hele udformnings-, tekstforfatnings- og offentliggørelseskæden. IT-sælgere og teleoperatører vil blive tilskyndet til at tilbyde nye platforme og leveringskanaler for adgang til og levering af indhold, der opfylder målsamfundenes kulturelle krav. Leverandørerne af sprogtjenester vil blive tilskyndet til at tilpasse deres tilbud for at matche en stadig bredere kundebase inden for indholdsindustrierne.

Det bør noteres, at sprogspørgsmålene er særlig relevante i betragtning af udvidelsen af programmets geografiske dækning til de central- og østeuropæiske lande.

2.2. Styrkelse af den sproglige infrastruktur

Adgangen til en hensigtsmæssig sproglig infrastruktur er en forudsætning for en relevant og omkostningseffektiv udarbejdelse, tilpasning og udnyttelse af flersproget indhold. Den udgør det strukturelle grundlag for enhver længerevarende internationalisering og lokalisering, navnlig for de mindre udbredte sprog, hvor markedskræfterne ofte giver utilstrækkelige incitamenter. En styrkelse af Europas sproglige infrastruktur indebærer etablering af åbne rammer med interoperable flersprogede ressourcer, herunder f.eks. flersprogede glossarer og ontologier, oversættelseshukommelser og terminologisamlinger samt de dertil hørende værktøjer som f.eks. datamatstøttet oversættelse. Disse ressourcer skal lægges sammen til samlinger, hvortil der er bred adgang, og som kan udnyttes af indholdsleverandører og -distributører samt af leverandører af sprogtjenester.

Denne delaktionslinje skal omfatte bredt baserede bestræbelser i retning af:

- sprogcentre: oprettelse af netværk af regionale, nationale og emne/disciplinspecifikke datacentre i forbindelse med brugervenlige søgeværktøjer, online-henvisning og provisionstjenester, brugerrådgivning og afprøvning af sprogværktøjer, rammeaftaler og tekniske standarder, der gør det muligt for stakeholders i den private og offentlige sektor at dele og genbruge eksisterende og nye ressourcer

- eksperimentering med IT-værktøjer: integrering og markafprøvning af Internetbaserede programmelværktøjer på områderne for indholdslokaliseringsforvaltning og workflow; samarbejde om produktion, brug og vedligeholdelse af distribuerede sprogarkiver; og tværsproglig søgning og indsamling af digitalt indhold

- nye ressourcer: udarbejdelse og tværnational distribution af nye datasæt for de sprog og emneområder, hvor der ikke findes nogen egnede ressourcer, og markedskræfterne ikke har givet tilstrækkelige incitamenter til at løse problemet.

Projekter og andre foranstaltninger under sidste led skal først og fremmest tage sigte på mindre udbredte sprog i Den Europæiske Union og de tiltrædende landes sprog. Der kan træffes særlige foranstaltninger vedrørende Den Europæiske Unions største handelspartneres sprog, hvis det er berettiget under hensyn til Fællesskabets interesser og eksportpotentiale. Derudover vil der blive ydet passende støtte til samarbejde om industriuddannelse med henblik på den nuværende og forudsigelige knaphed på specialister.

3. FORØGELSE AF DYNAMIKKEN PÅ MARKEDET FOR DIGITALT INDHOLD

Fragmenteringen af markedet for digitalt indhold og de deraf følgende usikkerhedsfaktorer for aktørerne på markedet har en tendens til at føre til inerti og underinvestering. Dette har en negativ indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Det er derfor nødvendigt at støtte udviklingen af en fælles vision, adgang til tilgængelige typer investeringskapital og en ensartet europæisk metode for online-handel med rettigheder til multimedieproduktion for at fremskynde nye initiativer og investeringer og forbedre miljøet generelt for aktørerne på markederne for digitalt indhold.

3.1. Broslagning over kløften mellem den digitale indholdsindustri og kapitalmarkederne

Indholdsindustrierne har særlige vanskeligheder med at få adgang til den investeringskapital, der er nødvendig for at udvikle nye digitale indholdsanvendelser og øge deres innovationskapacitet. Det er nødvendigt med korngerende foranstaltninger for at forbedre adgangen til investeringskapital med henblik på at udnytte det fulde potentiale og forbedre forretningsmulighederne for den europæiske digitale indholdsindustri med hensyn til udnyttelse af den europæiske kulturarv, forretningsmodeller, innovative anvendelser, mobile multimedier osv. Disse aktioner vil supplere andre fællesskabsprogrammer samt nationale initiativer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For at fremskynde udvekslingen af information og god praksis skal disse aktioner fokusere på at støtte spredningen af den ekspertise, der er til stede på handelshøjskoler og uddannelsescentre og i den nye økonomi på områder som f.eks. forvaltning og administration, samt på at oprette faciliteter til fjernundervisning. Aktiviteterne skal have en eksperimenterende karakter, idet der søges nye metoder til at samle idéer og midler.

3.2. Handel med rettigheder mellem aktører på markedet for digitalt indhold

Handel med rettigheder mellem rettighedsindehavere, producenter af nye digitale tjenester og produkter og aktører fra andre dele af værdikæden er af afgørende betydning for indholdsindustriernes udvikling. Effektiviteten i handelen med multimedierettigheder har en stærk og direkte indvirkning på indholdsindustriernes funktion. Integrationen af og samarbejdet mellem specialiserede, distribuerede handelstjenester på europæisk plan blev fremmet under INFO2000 gennem feasibilitystudier, prototyper samt udvikling af standarder og pilotsystemer. Der er behov for yderligere støtte for at nå frem til en konsekvent metode for handel med europæiske rettigheder.

Fokus for fremtidige aktioner vil ligge på at udvide pilotprojekterne for handel med multimedierettigheder, at støtte oprettelsen af centre for handel med multimedierettigheder i Europa og specifikke foranstaltninger til støtte for kandidatlandene, mindre avancerede sektorer og specifikke anvendelsesområder inden for den offentlige sektor.

3.3. Udvikling og deling af en fælles vision

En vision for den fremtidige udvikling, der deles af både private og offentlige parter, vil mindske usikkerheden og fremskynde konkrete initiativer og investeringer. Den fortsatte interaktion mellem markedsaktører og offentlige instanser vil få stadig større betydning som en nøglemekanisme til fremme af udviklingen af en visionsopbygningsproces. Den regelmæssige og konsekvente observation af udviklingen på de sideløbende indholds- og sprogmarkeder i nært samarbejde med markedsaktørerne vil udgøre det informationsgrundlag, der er nødvendigt for at ajourføre visionsopbygningsprocessen.

Aktionerne vil fokusere på at fastlægge og indsamle relevante statistiske data, på at finde frem til og fremme god europæisk praksis og på at udvikle og ajourføre en målestok for løbende sammenligninger med tredjelande.

Gennemførelsen af programmet vil blive støttet gennem aktioner, der sigter mod formidling af resultater (f.eks. publikationer, hjemmesider på Internettet, konferencer med fremvisning af projekter) samt strategiske undersøgelser, der fremhæver nye markedsfænomener.

BILAG II

VEJLEDENDE UDGIFTSFORDELING

>TABELPOSITION>

BILAG III

MIDLERNE TIL PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med det tekniske indhold, der er angivet i bilag I.

2. Programmet gennemføres gennem indirekte aktioner, om muligt med omkostningsdeling.

3. Udvælgelsen af projekter med omkostningsdeling vil normalt ske på grundlag af proceduren for indkaldelse af forslag, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Indholdet af indkaldelserne af forslag vil blive fastlagt i tæt samarbejde med de relevante eksperter og i overensstemmelse med procedurerne i beslutningens artikel 5. Hovedkriteriet for støttetildeling til projekter gennem indkaldelser af forslag vil være deres potentielle bidrag til realisering af programmets mål.

4. Ansøgninger om støtte fra Fællesskabet skal indeholde en finansieringsoversigt med en liste over alle finansieringskilderne til projektet, herunder den økonomiske støtte, der ønskes fra Fællesskabet, samt alle andre ansøgninger eller tilsagn om støtte fra andre kilder.

5. Kommissionen kan også anvende mere fleksible finansieringsordninger end indkaldelse af forslag for at tilskynde til oprettelse af partnerskaber, navnlig med deltagelse af små og mellemstore virksomheder og organisationer i mindre begunstigede regioner, eller til andre forsøgsaktiviteter inden for forskellige segmenter af markedet for multimedieindhold. Disse ordninger kan anvendes løbende.

6. De nærmere bestemmelser vedrørende procedurerne i punkt 3 vil blive gennemført efter høring af det udvalg, der er omhandlet i beslutningens artikel 4, i overensstemmelse med bestemmelserne i beslutningens artikel 5 og i overensstemmelse med finansforordningen. De offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

7. Projekter, der finansieres fuldt ud af Kommissionen inden for rammerne af undersøgelses- og servicekontrakter, iværksættes gennem indkaldelser af tilbud i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser. Gennemsigtigheden sikres ved offentliggørelse af arbejdsprogrammet og udsendelse af dette til interesserede instanser.

8. Med henblik på programmets gennemførelse vil Kommissionen også udføre forberedelses-, ledsage- og støtteaktiviteter, der har til formål at gennemføre programmets overordnede mål samt de specifikke mål for de enkelte aktionslinjer. Disse aktiviteter omfatter aktiviteter som undersøgelser og rådgivning til støtte for programmet, foreløbige aktioner som forberedelse til fremtidige aktiviteter, foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i programmet og lette adgangen til resultaterne af programmet, publikationer og aktiviteter til formidling, promovering og udnyttelse af resultater: brochurer, elektroniske publikationer (cd-rom, DVD, hjemmesider mv.), deltagelse i udstillinger, udarbejdelse af pressemateriale mv., analyse af mulige socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med programmet, og ledsageaktiviteter som udbredelse af brugen af digitale indholdsstandarder samt tilskyndelse til udvikling af kompetence på europæisk plan.

9. Alle projekter, der modtager økonomisk støtte under programmet, skal forsyne produkterne med oplysning om den modtagne støtte.