Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0530

    2000/530/EF: Kommissionens beslutning af 27. juli 2000 om opstilling af listen over de områder i Italien, der er støtteberettigede under strukturfondsmål 2 for perioden 2000 til 2006 (meddelt under nummer K(2000) 2327) (Kun den italienske udgave er autentisk)

    EFT L 223 af 4.9.2000, p. 1–69 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006: This act has been changed. Current consolidated version: 11/05/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/530/oj

    32000D0530

    2000/530/EF: Kommissionens beslutning af 27. juli 2000 om opstilling af listen over de områder i Italien, der er støtteberettigede under strukturfondsmål 2 for perioden 2000 til 2006 (meddelt under nummer K(2000) 2327) (Kun den italienske udgave er autentisk)

    EF-Tidende nr. L 223 af 04/09/2000 s. 0001 - 0069


    Kommissionens beslutning

    af 27. juli 2000

    om opstilling af listen over de områder i Italien, der er støtteberettigede under strukturfondsmål 2 for perioden 2000 til 2006

    (meddelt under nummer K(2000) 2327)

    (Kun den italienske udgave er autentisk)

    (2000/530/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(1), særlig artikel 4, stk. 4, første afsnit,

    efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Udvikling og Omstilling i Regionerne, Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne og Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge artikel 1, stk. 1, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 tager strukturfondsmål 2 sigte på at yde støtte til økonomisk og social omstilling i omrader med strukturproblemer.

    (2) Det fastsættes i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/1999, at Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at interventionen reelt koncentreres om de områder i Fællesskabet, der er hårdest ramt, og på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau.

    (3) I Kommissionens beslutning 1999/503/EF(2) er der i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 fastsat et befolkningsloft for de enkelte medlemsstater under mål 2 for perioden 2000 til 2006. For Italien er loftet fastsat til 7402000 indbyggere.

    (4) I henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999 opstiller Kommissionen, efter forslag fra medlemsstaterne, i snævert samråd med den berørte medlemsstat og under hensyntagen til nationale prioriteter listen over mål 2-områder, uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 6, stk. 2.

    (5) Ifølge stk. 44, litra m), i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Berlin vil der i forbindelse med undersøgelsen af støtteberettigelse for mål 2 blive lagt særlig vægt på Abruzzi-områderne, som grænser op til regioner, der er støtteberettiget under mål 1. Med dette for øje er de fire provinser, der udgør regionen Abruzzi og opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 1260/1999, blevet sidestillet med regioner på NUTS III-niveau.

    (6) Den 21. juni 2000 foreslog de italienske myndigheder Kommissionen en liste over støtteberettigede områder, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/1999. De anmodede Kommissionen om på baggrund af relevante oplysninger at anvende kriterierne i artikel 4, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 1260/1999 på samtlige italienske provinser, der ikke er omfattet af mål 1, idet der tages højde for datoen for det pågældende forslag. Kommissionen godkendte anmodningen efter at have fået bekræftet, at ingen af de øvrige medlemsstater var imod.

    (7) Ifølge artikel 4, stk. 11, i forordning (EF) nr. 1260/1999 gælder listen over områder, der er støtteberettiget under mål 2, i syv år fra den 1. januar 2000. Hvis der imidlertid opstår alvorlig krise i en region, kan Kommissionen på forslag af en medlemsstat i løbet af 2003 ændre denne liste i medfør af artikel 4, stk. 1 til 10, uden at forhøje den befolkningsandel, der er dækket inden for hver af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede regioner -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Listen over de områder i Italien, der er berettiget til støtte i henhold til strukturfondsmål 2 for perioden 2000 til 2006, fremgår af bilaget.

    Listen kan ændres i løbet af 2003.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2000.

    På Kommissionens vegne

    Michel Barnier

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

    (2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 58.

    BILAG

    LISTE OVER MÅL 2-OMRÅDER I ITALIEN UNDER STRUKTURFONDENE

    Periode: 2000-2006

    >TABELPOSITION>

    Top