EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R0975

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb

EFT L 139 af 11.5.1998, p. 6–8 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/07/2014; ophævet ved 32014R0729

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/975/oj

31998R0975

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb

EF-Tidende nr. L 139 af 11/05/1998 s. 0006 - 0008


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 105 A, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) På Det Europæiske Råds møde i Madrid den 15. og 16. december 1995 vedtoges scenariet for overgangen til den fælles valuta, i henhold til hvilket euromønterne senest indføres den 1. januar 2002; der træffes beslutning om den nøjagtige dato, hvor euromønterne skal sættes i omløb, når Rådet vedtager forordningen om indførelse af euroen, umiddelbart efter at afgørelsen om medlemsstaternes indførelse af euroen som én fælles valuta er truffet, hvilket skal ske så tidligt som muligt i løbet af 1998;

(2) i henhold til artikel 105 A, stk. 2, i traktaten kan medlemsstaterne udstede mønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks (ECB) godkendelse af omfanget heraf, og Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 189 C og efter høring af ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Fællesskabet;

(3) Det Europæiske Monetære Institut har meddelt, at seddelrækken i euro vil gå fra 5 euro til 500 euro; sedlernes og mønternes pålydende værdi skal give mulighed for, at der let kan foretages kontantbetalinger af beløb udtrykt i euro og cent;

(4) Rådet gav Fællesskabets møntdirektører mandat til at udarbejde en beretning om et fælles europæisk møntsystem; de fremlagde en beretning i november 1996 og en revideret beretning i februar 1997, der beskriver de nye euromønters pålydende værdi og tekniske specifikationer (diameter, tykkelse, vægt, farve, sammensætning og rand);

(5) det nye europæiske fælles møntsystem bør skabe tillid i offentligheden og bør medføre teknologiske innovationer, som kan etablere det som et sikkert, pålideligt og effektivt system;

(6) offentligt accept af det nye system er et af hovedformålene med Fællesskabets møntsystem; offentlighedens tillid til det nye system vil afhænge af de fysiske karakteristika af euromønterne, som bør være så brugervenlige som muligt;

(7) forbrugersammenslutninger, Den Europæiske Blindeorganisation og repræsentanter for automatindustrien er blevet hørt for at tage hensyn til vigtige møntbrugerkategoriers specifikke krav; for at sikre en smidig overgang til euroen og fremme brugernes accept af det nye møntsystem skal det garanteres, at visuelle og taktile karakteristika gør det let at skelne mønterne fra hinanden;

(8) det vil være lettere at genkende og blive fortrolig med de nye euromønter, hvis diameterens størrelse bringes i overensstemmelse med mønternes pålydende værdi;

(9) på grund af 1- og 2-euros høje værdi er der behov for nogle særlige sikkerhedsforholdsregler for at reducere mulighederne for forfalskning; de mest effektive sikkerhedsforholdsregler i dag anses for at være en teknik til møntfremstilling i tre lag og kombinationen af to forskellige farver i én mønt;

(10) at give mønterne henholdsvis en europæisk og en national side er en egnet måde at udtrykke tanken om den europæiske monetære union mellem medlemsstaterne og kan i væsentlig grad øge borgernes accept af mønterne;

(11) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 30. juni 1994 direktiv 94/27/EF (4), som begrænsede anvendelse af nikkel i visse produkter i erkendelse af, at nikkel kan forårsage allergier under visse omstændigheder; mønter er ikke omfattet af dette direktiv; nogle medlemsstater anvender ikke desto mindre en nikkelfri legering kaldet Nordic Gold i deres nuværende møntsystem af hensyn til den offentlige sundhed; det synes ønskeligt at reducere nikkelindholdet i mønter ved overgangen til et nyt møntsystem;

(12) møntdirektørernes forslag bør derfor i princippet følges og kan tilpasses for at tage hensyn til vigtige møntbrugerkategoriers specifikke krav og til behovet for at mindske anvendelsen af nikkel i mønter;

(13) af alle de foreskrevne tekniske specifikationer for euromønter er alene angivelsen af tykkelsen af vejledende art, eftersom en mønts faktiske tykkelse afhænger af den foreskrevne diameter og vægt -

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den første række af euromønter omfatter otte pålydende værdier fra 1 cent til 2 euro med følgende tekniske specifikationer:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaten og med forbehold for artikel 109 K, stk. 1, og protokol nr. 11 og 12.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 1998.

På Rådets vegne

G. BROWN

Formand

(1) EFT C 208 af 9. 7. 1997, s. 5, og EFT C 386 af 20. 12. 1997, s. 12.

(2) Udtalelse afgivet den 25. juni 1997 (EFT C 205 af 5. 7. 1997, s. 18).

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 6. november 1997 (EFT C 358 af 24. 11. 1997, s. 24), Rådets fælles holdning af 20. november 1997 (EFT C 23 af 23. 1. 1998, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. december 1997 (EFT C 14 af 19. 1. 1998).

(4) EFT L 188 af 22. 7. 1994, s. 1.

Top