31998R0011

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 11/98 af 11. december 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 684/92 om fælles regler for international personbefordring med bus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 75, stk. 1, litra a), indebærer vedtagelsen af en fælles transportpolitik bl.a., at der fastsættes fælles regler for international personbefordring ad vej;

(2) sådanne regler er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (4);

(3) ifølge artikel 20 i forordning (EØF) nr. 684/92 skal Kommissionen inden den 1. juli 1995 aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen af forordningen, og Rådet skal inden den 1. januar 1997 på forslag af Kommissionen vedtage regler om forenkling af procedurer, herunder - afhængigt af rapportens konklusioner - afskaffelse af tilladelserne;

(4) definitionen af de forskellige former for international personbefordring med bus bør forenkles og forbedres; sådan befordring kan klassificeres som rutekørsel, speciel rutekørsel og lejlighedsvis kørsel; begrebet pendulkørsel kan derfor udgå;

(5) markedsadgangsordningen bør være således, at al lejlighedsvis kørsel, speciel rutekørsel og al kørsel for egen regning ikke kræver tilladelse;

(6) der bør fortsat kræves tilladelse til rutekørsel, men driftsvilkårene for sådan kørsel bør lempes;

(7) for at bevare konkurrencen mellem de forskellige transportformer, bør der efter udløbet af en vis frist ikke længere gives prioritet til jernbanen, når der etableres kørsel med bus;

(8) for at lette kontrollen med transportoperationer bør der til al international passagerbefordring ad vej kræves en EF-tilladelse, der udstedes efter en harmoniseret model og efter en hurtig og effektiv administrativ procedure;

(9) visse af tidsfristerne i proceduren for udstedelse af tilladelser må gøres mere fleksible;

(10) medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning, navnlig sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning;

(11) der bør fastsættes regler om, at Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg ved vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af forordningen vedrørende transportdokumenter;

(12) der bør fastsættes en passende frist for indførelsen af EF-tilladelsen;

(13) gennemførelsen af denne forordning bør vurderes på grundlag af en beretning fra Kommissionen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 684/92 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2 ændres således:

- i nr. 1.1 tilføjes følgende andet afsnit: »Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.«

- i nr. 1.2 udgår litra d)

- i nr. 1.3 udgår »indsættelse af ekstra køretøjer og kørsel med mindre intervaller«

- nr. 2 udgår

- nr. 3.1 affattes således:

»3.1. Ved lejlighedsvis kørsel forstås kørsel, der ikke svarer til definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og som bl.a. er karakteriseret ved, at det er grupper, der er organiseret på initiativ af en ordregiver eller af transportvirksomheden selv, der befordres.

Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i afdeling II.«

- nr. 3.2 udgår

- i nr. 3.4, andet afsnit, ændres »efter høring af medlemsstaterne« til »efter proceduren i artikel 16a«

- nr. 4 affattes således:

»4. Personbefordring for egen regning

Ved personbefordring for egen regning forstås personbefordring, som en fysisk eller juridisk person udfører uden gevinst for øje og i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, forudsat

- at personbefordringen kun udgør en biaktivitet for denne fysiske eller juridiske person

- at de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på afbetaling af denne eller er omfattet af en langvarig leasingaftale, og at de føres af et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale eller af den fysiske person selv.«

2) I artikel 3, stk. 1, affattes første led således:

»- i den medlemsstat, hvor den har hjemsted, har tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, eller lejlighedsvis kørsel«.

3) Følgende artikel indsættes

»Artikel 3a

EF-tilladelse

1. Transportvirksomheder, der opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, skal med henblik på udførelse af international personbefordring med bus være i besiddelse af en EF-tilladelse, som er udstedt af de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten efter modellen i bilaget.

2. De kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten udsteder den originale EF-tilladelse til transportvirksomheden, som opbevarer originalen tillige med et antal bekræftede kopier svarende til det antal køretøjer til international personbefordring, virksomheden råder over, idet den enten ejer disse køretøjer, har købt dem på afbetaling eller har lejet eller leaset dem.

3. EF-tilladelsen udstedes i transportvirksomhedens navn. Denne kan ikke overdrage den til tredjemand. En bekræftet kopi af EF-tilladelsen skal befinde sig i køretøjet og på forlangende forevises kontrolpersonalet.

4. EF-tilladelsen udstedes for en periode på fem år, som kan forlænges.

5. EF-tilladelsen træder i stedet for det dokument, de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten har udstedt, som attesterer, at transportvirksomheden har adgang til markedet for international personbefordring ad vej.

6. Når der ansøges om EF-tilladelse, og derefter mindst hvert femte år, skal de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten kontrollere, om transportvirksomheden stadig opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1.

7. Er betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke opfyldt, skal de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten ved en begrundet afgørelse afslå udstedelse eller fornyelse af EF-tilladelsen.

8. Medlemsstaterne garanterer, at en transportvirksomhed, der ansøger om eller har fået en EF-tilladelse, kan gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af de kompetente myndigheder i hjemstedsmedlemsstaten om afslag på ansøgningen eller inddragelse af tilladelsen.

9. Medlemsstaterne underretter senest den 31. januar hvert år Kommissionen om antallet af transportvirksomheder med EF-tilladelse pr. 31. december det foregående år og antallet af bekræftede kopier svarende til køretøjer, som var i drift på denne dato.

10. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om, at EF-tilladelsen også skal gælde for udførelse af interne transporter.«

4) Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Adgang til markedet

1. Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel efter artikel 2, nr. 3.1.

2. Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel efter artikel 2, nr. 1.2, såfremt sådan kørsel er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.

3. Der kræves ikke tilladelse til tomkørsel med køretøjer i forbindelse med kørsel som nævnt i stk. 1 og 2.

4. Til rutekørsel efter artikel 2, nr. 1.1, første afsnit, og til speciel rutekørsel, der ikke er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden, kræves der tilladelse i overensstemmelse med artikel 5-10.

5. Ordningen for befordring for egen regning er fastlagt i artikel 13.«

5) Overskriften til afdeling II affattes således »RUTEKØRSEL, DER KRÆVER TILLADELSE«.

6) Artikel 5 ændres således:

- stk. 1, andet afsnit, første punktum, affattes således:

»Udføres rutekørsel af flere virksomheder i forening, udstedes tilladelsen i alle de deltagende virksomheders navn.«

- første punktum i stk. 2 affattes således:

»2. Tilladelserne gælder højst fem år.«

- stk. 3, litra d), affattes således:

»d) stoppesteder og køreplaner.«

- i stk. 4 ændres »efter høring af medlemsstaterne« til »efter proceduren i artikel 16a«

- stk. 5 affattes således:

»5. Tilladelsen giver transportvirksomheden eller -virksomhederne ret til at udføre rutekørsel i alle de medlemsstater, hvis område ruten passerer.«

- følgende stykke tilføjes:

»6. En rutekørselsvirksomhed kan midlertidigt og i særlige situationer benytte ekstra køretøjer.

Transportvirksomheden skal i så fald påse, at følgende dokumenter befinder sig i køretøjet:

- en kopi af tilladelsen til rutekørsel

- en kopi af den aftale, der er indgået mellem rutekørselsvirksomheden og den virksomhed, der stiller ekstra køretøjer til rådighed, eller et tilsvarende dokument

- en bekræftet kopi af den EF-tilladelse, der er udstedt til rutekørselsvirksomheden.«

7) Artikel 6 ændres således:

- stk. 1 affattes således:

»1. Ansøgningen om tilladelse til rutekørsel indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område afgangspunktet er beliggende, i det følgende benævnt »den tilladelsesudstedende myndighed«. Ved afgangspunkt forstås en af rutens endestationer.«

- i stk. 2 ændres »efter høring af medlemsstaterne« til »efter proceduren i artikel 16a«

- stk. 3 affattes således:

»3. Ansøgeren giver til støtte for sin ansøgning om tilladelse alle yderligere oplysninger, som han skønner relevante, eller som den tilladelsesudstedende myndighed anmoder om, herunder bl.a. en plan for driften, således at det kan kontrolleres, at EF-bestemmelserne om køre- og hviletid overholdes, samt en kopi af EF-tilladelsen til international personbefordring for fremmed regning, jf. artikel 3a.«

8) Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Procedure for udstedelse af tilladelser

1. Tilladelsen udstedes efter aftale med de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, på hvis område passagerer tages op eller sættes af. Den tilladelsesudstedende myndighed sender de nævnte myndigheder og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af, en kopi af ansøgningen samt af eventuelle andre relevante dokumenter og anfører sin egen vurdering.

2. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke, meddeler den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse i løbet af to måneder. Denne frist løber fra den dato for modtagelse af anmodningen, som er anført i modtagelsesbeviset. Har den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtaget svar inden for nævnte frist, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed udsteder tilladelsen.

Myndighederne i de medlemsstater, hvis område gennemkøres, uden at passagerer tages op eller sættes af, kan meddele den tilladelsesudstedende myndighed deres bemærkninger inden for den i første afsnit fastsatte frist.

3. Den tilladelsesudstedende myndighed træffer afgørelse om ansøgningen inden fire måneder efter datoen for transportvirksomhedens indgivelse af den, jf. dog stk. 7 og 8.

4. Tilladelse gives, medmindre:

a) ansøgeren ikke er i stand til at udføre den kørsel, der ansøges om tilladelse til, med køretøjer, han råder helt over

b) ansøgeren tidligere har overtrådt nationale eller internationale regler om vejtransport, herunder navnlig betingelser og krav i forbindelse med en tilladelse til at udføre international personbefordring, eller har begået alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om trafiksikkerhed, især vedrørende køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid

c) betingelserne for udstedelse af tilladelse ikke er opfyldt i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af en tilladelse

d) det påvises, at den kørsel, der ansøges om tilladelse til, direkte vil kunne true en virksomhed, der udfører rutekørsel, som der allerede er givet tilladelse til, bortset fra det tilfælde, hvor den pågældende rutekørsel kun udføres af en enkelt transportvirksomhed eller gruppe af transportvirksomheder

e) det viser sig, at der kun ansøges om tilladelse til at udføre de mest indbringende af de kørselsformer, der findes på de pågældende forbindelser

f) en medlemsstat på grundlag af en detaljeret analyse fastslår, at den pågældende kørsel i alvorlig grad vil true levedygtigheden af tilsvarende jernbanekørsel på de pågældende direkte forbindelser. Enhver afgørelse i henhold til denne bestemmelse skal meddeles de pågældende transportvirksomheder med en begrundelse.

Fra den 1. januar 2000 kan en medlemsstat, såfremt en eksisterende international buskørsel i alvorlig grad truer levedygtigheden af en tilsvarende jernbanekørsel på de pågældende direkte forbindelser, med Kommissionens godkendelse suspendere eller inddrage tilladelsen til den internationale buskørsel med seks måneders varsel til transportvirksomheden.

Den omstændighed, at en transportvirksomhed tilbyder priser, der er lavere end de priser, som andre vejtransportvirksomheder tilbyder, eller den omstændighed, at andre vejtransportvirksomheder allerede udfører kørsel på den pågældende forbindelse, kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgningen afslås.

5. Den tilladelsesudstedende myndighed samt de kompetente myndigheder i alle de medlemsstater, som medvirker i proceduren for indgåelse af den i stk. 1 nævnte aftale, kan kun afslå ansøgninger af grunde, der er forenelige med denne forordning.

6. Lykkes det ikke at indgå den i stk. 1 nævnte aftale, kan sagen forelægges for Kommissionen inden for fem måneder regnet fra datoen for transportvirksomhedens indgivelse af anmodningen.

7. Efter at have hørt de berørte medlemsstater træffer Kommissionen inden ti uger en afgørelse, som får virkning tredive dage efter, at den er meddelt de berørte medlemsstater.

8. Kommissionens afgørelse er gyldig, indtil der indgås en aftale mellem de berørte medlemsstater.

9. Når proceduren i denne artikel er afsluttet, giver den tilladelsesudstedende myndighed alle de i stk. 1 nævnte myndigheder meddelelse herom og sender dem eventuelt en kopi af tilladelsen; de kompetente myndigheder i transitmedlemsstaterne kan give afkald på denne meddelelse.«

9) I artikel 8, stk. 3, andet afsnit, indføjes »intervaller,« efter »tilpasning af«.

10) I artikel 9 udgår stk. 4.

11) Overskriften til afdeling III affattes således: »LEJLIGHEDSVIS KØRSEL OG ANDEN KØRSEL, DER IKKE KRÆVER TILLADELSE«.

12) Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Kørselsblad

1. De former for kørsel, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, udføres i henhold til et kørselsblad.

2. Transportvirksomheder, der udfører lejlighedsvis kørsel, skal udfylde et kørselsblad inden hver tur.

3. Kørselsbladet skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) kørslens art

b) hovedruten

c) den eller de berørte transportvirksomheder.

4. Kørselsbladshæfterne udleveres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden har hjemsted, eller af et andet af disse myndigheder udpeget organ.

5. Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 16a en model for kørselsbladet samt de nærmere bestemmelser for anvendelsen af det.«

13) I artikel 12, første afsnit, udgår »international pendulkørsel med indlogering og«.

14) Artikel 13 ændres således:

- stk. 2 udgår

- i stk. 3, ændres »efter høring af medlemsstaterne« til »efter proceduren i artikel 16a«.

15) Artikel 14 ændres således:

- i indledningen i stk. 1 udgår »eller pendulkørsel«

- stk. 1, sidste led, affattes således: »- takst.«

16) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Sanktioner og gensidig assistance

1. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden har hjemsted, inddrager den i artikel 3a omhandlede EF-tilladelse, hvis indehaveren:

- ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1

- har givet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen af EF-tilladelsen.

2. Den tilladelsesudstedende myndighed inddrager tilladelsen, hvis indehaveren ikke længere opfylder de betingelser, der har været bestemmende for udstedelsen af tilladelsen i medfør af denne forordning, og navnlig hvis den medlemsstat, hvor transportvirksomheden har hjemsted, fremsætter anmodning herom. Den tilladelsesudstedende myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat herom.

3. Ved en alvorlig overtrædelse eller gentagne tilfælde af mindre overtrædelser af bestemmelserne om personbefordring og trafiksikkerhed, navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 2, nr. 1.3, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, har hjemsted, blandt andet tage skridt til inddragelse af EF-tilladelsen eller midlertidig og/eller delvis inddragelse af de bekræftede kopier af EF-tilladelsen.

Hvilke sanktioner der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring.

4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder forbyder på deres område en transportvirksomhed at udføre international personbefordring i henhold til denne forordning, hvis virksomheden gentagne gange har begået alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om trafiksikkerhed, især vedrørende køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid. De underretter omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat herom.

5. Medlemsstaterne giver på anmodning hinanden enhver relevant oplysning, som de er i besiddelse af, om:

- overtrædelser af denne forordning og af andre fællesskabsregler om international personbefordring med bus, der er begået på deres område af en transportvirksomhed fra en anden medlemsstat, samt om iværksatte sanktioner

- sanktioner, der er iværksat over for nationale transportvirksomheder for overtrædelser begået på en anden medlemsstats område.«

17) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 16a

Når der henvises til proceduren i denne artikel, bistås Kommissionen af det rådgivende udvalg, der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 12/98 af 11. december 1997 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad vej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (*), og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i protokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelse.

(*) EFT nr. L 4 af 8. 1. 1998, s. 10.«

18) Artikel 19, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger vedrørende midler til kontrol samt sanktioner ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger senest tolv måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og så hurtigt som muligt om eventuelle ændringer. De sikrer, at alle sådanne foranstaltninger gennemføres uden forskelsbehandling på grund af transportvirksomhedens nationalitet eller hjemsted.«

19) Bilaget erstattes af bilaget i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer efter høring af Kommissionen inden den 11. december 1998 de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning og underretter Kommissionen herom.

Artikel 3

Senest den 31. december 1999 aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 11. december 1998, bortset fra artikel 1, nr. 3, der anvendes fra den 11. juni 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 1997.

På Rådets vegne

M. DELVAUX-STEHRES

Formand

(1) EFT C 203 af 13. 7. 1996, s. 11, og EFT C 107 af 5. 4. 1997, s. 3.

(2) EFT C 66 af 3. 3. 1997, s. 23.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 28. november 1966 (EFT C 380 af 16. 12. 1996, s. 40), Rådets fælles holdning af 14. april 1997 (EFT C 164 af 30. 5. 1997, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16. juli 1997 (EFT C 286 af 22. 9. 1997, s. 85).

(4) EFT L 74 af 20. 3. 1992, s. 1.

BILAG

»BILAG

>START GRAFIK>

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

(a)

(Kraftigt, blåt papir - A 4)

(EF-tilladelsens side 1)

(Teksten affattes på det, de eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder EF-tilladelsen)

Nationalitetsbetegnelse (1) for den medlemsstat, der udsteder tilladelsen

Angivelse af den kompetente myndig- hed eller det kompetente organEF-TILLADELSE Nr. . . .

til international personbefordring med bus for fremmed regning

EF-tilladelsens indehaver (2) har tilladelse til på Fællesskabets område at foretage international personbefordring ad vej for fremmed regning på betingelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992, som ændret ved forordning (EF) nr. 11/98 og efter de almindelige bestemmelser i denne tilladelse.

Særlige bemærkninger:Denne tilladelse gælder fra den til denUdstedt i den (3)(1) (B) Belgien, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (IRL) Irland, (I) Italien, (L) Luxembourg, (NL) Nederlandene, (P) Portugal, (UK) Det Forenede Kongerige, (FIN) Finland, (A) Østrig, (S) Sverige.

(2) Transportvirksomhedens navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.

(3) Den udstedende myndigheds eller det udstedende organs underskrift og stempel.

>SLUT GRAFIK>

Almindelige bestemmelser

1. Denne tilladelse er udstedt i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus, som ændret ved forordning (EF) nr. 11/98.

2. Denne tilladelse er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden har hjemsted:

- transportvirksomheden har i hjemstedsmedlemsstaten tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, speciel rutekørsel eller lejlighedsvis kørsel

- transportvirksomheden opfylder betingelserne i fællesskabsbestemmelserne om adgang til erhvervet personbefordring ad vej i intern og international transport

- transportvirksomheden overholder de bestemmelser om trafiksikkerhed, som gælder for førere og køretøjer.

3. Denne tilladelse giver ret til at udføre international personbefordring med bus for fremmed regning på alle former for forbindelser på Fællesskabets område:

- med afgangssted og bestemmelsessted i to forskellige medlemsstater med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

- med afgangssted i en medlemsstat og bestemmelsessted i et tredjeland og omvendt med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

- forbindelse mellem to tredjelande med kørsel gennem en eller flere medlemsstater

samt tomkørsel i forbindelse med sådan befordring på betingelserne i forordning (EØF) nr. 684/92.

I forbindelse med personbefordring fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder forordning (EØF) nr. 684/92 for den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor passagerer tages op eller sættes af, så snart den nødvendige aftale er indgået mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

4. Denne tilladelse er personlig og kan ikke overdrages til tredjemand.

5. Denne tilladelse kan inddrages af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er udstedt, hvis transportvirksomheden f.eks.:

- ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 684/92

- har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen eller fornyelsen af tilladelsen

- har begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne gange har begået mindre overtrædelser af bestemmelserne om personbefordring og trafiksikkerhed, navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 2, nr. 1.3, i forordning (EØF) nr. 684/92. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, har hjemsted, kan bl.a. tage skridt til inddragelse af EF-tilladelsen eller midlertidig og/eller delvis inddragelse af de bekræftede kopier af EF-tilladelsen.

Hvilke sanktioner der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring.

6. Den originale EF-tilladelse opbevares af transportvirksomheden. En bekræftet kopi af tilladelsen skal befinde sig i det køretøj, hvormed der udføres international personbefordring.

7. Denne tilladelse skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.

8. Indehaveren skal på hver enkelt medlemsstats område overholde alle gældende nationale love og administrative bestemmelser, særlig hvad angår personbefordring og færdsel.

9. Ved rutekørsel forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder. Rutekørsel kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation.

Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses.

Der kræves tilladelse til rutekørsel.

Ved speciel rutekørsel forstås befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder.

Speciel rutekørsel omfatter bl.a.:

a) befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde.

b) befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution

c) befordring af militærpersonale og deres familier mellem bopæl og kaserneområde.

Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilpasses efter brugernes varierende behov.

Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel, hvis den er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden.

Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, som tager sigte på samme passagerkreds som eksisterende rutekørsel, kræver tilladelse.

Ved lejlighedsvis kørsel forstås kørsel, der ikke svarer til definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og som bl.a. er kendetegnet ved, at der sker befordring af grupper, der er dannet på initiativ af en ordregiver eller af transportvirksomheden selv. Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i afdeling II i forordning (EØF) nr. 684/92. Sådan kørsel betragtes stadig som lejlighedsvis kørsel, selv om den udføres efter faste tidsintervaller.

Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel.«