Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R2318

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2318/97 af 21. november 1997 om fastsættelse af visse vejledende mængder for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal 1998 (EØS-relevant tekst)

    EFT L 321 af 22.11.1997, p. 26–27 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/1998

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/2318/oj

    31997R2318

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2318/97 af 21. november 1997 om fastsættelse af visse vejledende mængder for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal 1998 (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 321 af 22/11/1997 s. 0026 - 0027


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2318/97 af 21. november 1997 om fastsættelse af visse vejledende mængder for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal 1998 (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 20, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ifølge artikel 9, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1442/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1409/96 (4), skal der fastsættes vejledende mængder for udstedelse af importlicenser for hvert kvartal på grundlag af data og overslag vedrørende EF-markedet, og disse vejledende mængder udtrykkes i procent af de mængder, der er tildelt de forskellige lande eller landegrupper, som er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 478/95 (5), ændret ved forordning (EF) nr. 702/95 (6);

    på grundlag af en analyse af dataene vedrørende dels de afsatte bananmængder i EF i 1997 og navnlig de faktiske indførsler, især i første kvartal, dels forsynings- og forbrugsprognoserne for EF-markedet for første kvartal i 1998 bør der for at sikre tilfredsstillende forsyninger til hele Fælleskabet i første kvartal for hvert oprindelsessted fastsættes en vejledende mængde på 34 % af den mængde, der i toldkontingentet er tildelt det pågældende oprindelsessted;

    på grundlag af de samme data bør der foretages fastsættelse af den tilladte mængde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1442/93, og som hver erhvervsdrivende i kategori A og B kan ansøge om for første kvartal 1998;

    de i artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1442/93 omhandlede vejledende mængder for udstedelse af importlicenser for traditionel indførsel af bananer med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) bør ligeledes fastsættes;

    denne forordning bør træde i kraft umiddelbart inden perioden for indgivelse af ansøgninger om licenser for første kvartal i 1998;

    Forvaltningskomitéen for Bananer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De i artikel 9, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1442/93 omhandlede vejledende mængder for indførsel af bananer inden for rammerne af det toldkontingent, der er omhandlet i artikel 18 og 19 i forordning (EØF) nr. 404/93, fastsættes for hele Fællesskabet for første kvartal i 1998 til 34 % af de mængder, der er fastsat for de enkelte lande og landegrupper i bilag I til forordning (EF) nr. 478/95.

    Ved indførsel af bananer med oprindelse i Costa Rica, Colombia og Nicaragua finder de vejledende mængder anvendelse på importlicensansøgninger dels fra kategori A og C, dels fra kategori B.

    Artikel 2

    Den i artikel 9, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1442/93 omhandlede tilladte mængde for hver erhvervsdrivende i kategori A og B fastsættes for første kvartal i 1998 til 36 % af den mængde, den pågældende er tildelt i henhold til artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning.

    Artikel 3

    De i artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1442/93 omhandlede vejledende mængder for traditionel indførsel af bananer med oprindelse i AVS-staterne fastsættes for første kvartal 1998 til 32 % af de traditionelle mængder, der for hvert oprindelsessted er fastsat i bilaget til forordning (EØF) nr. 404/93.

    Artikel 4

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 47 af 25. 2. 1993, s. 1.

    (2) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT L 142 af 12. 6. 1993, s. 6.

    (4) EFT L 181 af 20. 7. 1996, s. 13.

    (5) EFT L 49 af 4. 3. 1995, s. 13.

    (6) EFT L 71 af 31. 3. 1995, s. 84.

    Top