Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R1494

    Kommissionens forordning (EF) nr.1494/97 af 29. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2168/92 om gennemførelsesbestemmelser for de særlige foranstaltninger til fordel for De Kanariske Øer med hensyn til kartofler

    EFT L 202 af 30.7.1997, p. 33–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1494/oj

    31997R1494

    Kommissionens forordning (EF) nr.1494/97 af 29. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2168/92 om gennemførelsesbestemmelser for de særlige foranstaltninger til fordel for De Kanariske Øer med hensyn til kartofler

    EF-Tidende nr. L 202 af 30/07/1997 s. 0033 - 0034


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1494/97 af 29. juli 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2168/92 om gennemførelsesbestemmelser for de særlige foranstaltninger til fordel for De Kanariske Øer med hensyn til kartofler

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2348/96 (2), særlig artikel 21, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Den begrænsning af leverancerne af spisekartofler i følsomme perioder, der er fastsat i afsnit III i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2168/92 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1166/97 (4), gennemføres ved hjælp af en procedure for udfærdigelse og fremlæggelse af »licenser for leverance af kartofler«, i det følgende benævnt »licenser«;

    reglerne for udstedelse af licenser skal tilpasses kravet om en bedre forvaltning af de disponible mængder; med henblik på at sikre en regelmæssig forsyning af De Kanariske Øer med spisekartofler bør det undgås, at der udstedes licenser for mængder, som ikke skal dække ansøgernes direkte behov; det bør derfor fastsættes, at licensindehaverne ikke kan overdrage de rettigheder, som licenserne indebærer;

    licenser, hvis gyldighedsperiode endnu ikke er udløbet, bør kunne udskiftes med licenser der ikke kan overdrages;

    med henblik på en mere ordnet forvaltning af leverancerne bør der fastsættes en gyldighedsperiode for licenserne;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 2168/92 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 10, stk. 2, affattes således:

    »2. Licensen udfærdiges på grundlag af importlicensblanketten i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 (3).

    Artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, 13-16, 19-22, 24-31 og 33-37 i forordning (EØF) nr. 3719/88 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog bestemmelserne i nærværende forordning.

    Licensrettighederne kan ikke overdrages i løbet af licensens gyldighedsperiode.

    Indehavere af licenser, der er udstedt inden den 30. juli 1997, og som ikke er udnyttet fuldt ud inden gyldighedsperiodens udløb, kan for restmængderne anmode om, at licenserne udskiftes med licenser, hvis rettigheder ikke kan overdrages, eller de kan anmode om, at licenserne annulleres med frigivelse af eventuel sikkerhed.«

    2) Som artikel 11a indsættes:

    »Artikel 11a

    Licenser for leverance af spisekartofler i KN-kode 0701 90 51, 0701 90 59 og 0701 90 90 til De Kanariske Øer fra tredjelande og det øvrige Fællesskab er gyldige til den sidste dag i udstedelsesmåneden.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes for licenser udstedt efter ikrafttrædelsesdatoen.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1997.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 13.

    (2) EFT nr. L 320 af 11. 12. 1996, s. 1.

    (3) EFT nr. L 217 af 31. 7. 1992, s. 44.

    (4) EFT nr. L 169 af 27. 6. 1997, s. 11.

    Top