31997D0325

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 23. april 1997 om ændring af beslutningerne om godkendelse af fællesskabsstøtterammerne, de samlede programmeringsdokumenter og fællesskabsinitiativerne til fordel for Danmark (Kun den danske udgave er autentisk) (97/325/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes, såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (1), senest ændret ved forordning EF nr. 3193/94 (2), særlig artikel 8, stk. 5, fjerde afsnit, artikel 9, stk. 9, tredje afsnit, artikel 10, stk. 3.3, tredje afsnit, artikel 11 og artikel 11 A, tredje afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94, særlig artikel 8, stk. 3, artikel 10, stk. 1, sidste afsnit, artikel 11 og artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EØF) nr. 4254/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (4), ændret ved forordning (EØF) nr. 2083/93 (5), fastsætter i artikel 1, hvilke finansieringsforanstaltninger EFRU kan deltage i;

Rådets forordning (EØF) nr. 4255/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Socialfond (6), ændret ved forordning (EØF) nr. 2084/93 (7), fastsætter i artikel 1, hvilke finansieringsforanstaltninger ESF kan deltage i og i artikel 2, hvilke udgifter der er støtteberettigede;

Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, udviklingssektionen (8), ændret ved forordning (EØF) nr. 2085/93 (9), fastsætter i artikel 1, hvilke finansieringsforanstaltninger EUGFL, Udviklingssektionen kan deltage i;

Rådets forordning (EØF) nr. 2080/93 af 20. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (10), fastsætter i artikel 1, hvilke finansieringsforanstaltninger FIUF kan deltage i og fastsætter kriterier og vilkår for strukturinterventionerne i artikel 5 og i Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter (11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 25/97 (12);

Økonomi- og finansministrene, forsamlet i Rådet den 11. marts 1996 i forbindelse med drøftelserne om decharge for budgettet for 1994, krævede i sine betragtninger, at der ikke længere må herske usikkerhed med hensyn til, hvilke udgifter der er støtteberettigede med henblik på en optimal anvendelse af Fællesskabets ressourcer i overensstemmelse med de gældende forordninger (13); for at gøre det klart både for medlemsstaterne og støttemodtagerne hvilke udgifter, der er støtteberettigede, bør vedlagte bilag, som er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne, indarbejdes i de forskellige beslutninger om godkendelse af fællesskabsstøtterammerne, de enkelte programmeringsdokumenter og fællesskabsinitiativerne, som for øjeblikket er under gennemførelse;

af hensyn til overholdelse af princippet om legitime forventninger kan udelukkende de bestemmelser i dette bilag, som ikke pålægger medlemsstaterne eller støttemodtagerne nogen nye byrder eller ændrede betingelser, anvendes på de projekter, der allerede er udvalgt;

Kommissionen vil i sin anvendelse af denne beslutning fuldt ud respektere medlemsstatens institutionelle, juridiske og finansielle karakteristika samt dets kompetence inden for rammerne af partnerskabet;

denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne og Den Stående Forvaltningskomite for Fiskeristrukturerne;

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Udvikling og Omstilling i Regionerne og af udvalget i henhold til artikel 124 i traktaten -

TRUFFET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Bilaget til denne beslutning (14) indgår i beslutningerne om godkendelse af fællesskabsstøtterammerne, de samlede programmeringsdokumenter og fællesskabsinitiativerne.

2. I det omfang bestemmelserne i dette bilag pålægger medlemsstaterne eller støttemodtagerne nye eller supplerende omkostninger eller vilkår, gælder de udelukkende for de investeringer, operationer, foranstaltninger og projekter, der indgår i de i stk. 1 omtalte foranstaltninger, og som udvælges efter 1. maj 1997.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 1997.

På Kommissionens vegne

Anita GRADIN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 9.

(2) EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11.

(3) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 15.

(5) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 34.

(6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 21.

(7) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 39.

(8) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25.

(9) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 44.

(10) EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 1.

(11) EFT nr. L 346 af 31. 12. 1993, s. 1.

(12) EFT nr. L 6 af 10. 1. 1997, s. 7.

(13) Henstilling fra Rådet af 11. marts 1996 om decharge for 1994, punkt 3, kapitel 4 (EFRU).

(14) Se side 31 i denne Tidende.

BILAG

Oplysninger om hvorvidt udgifterne er støtteberettigede i henhold til bestemmelserne for strukturfondene

>TABELPOSITION>

Faktablad nr. 1

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene BEGREBET »ENDELIG MODTAGER« AF STØTTE

GENEREL REGEL:

De »endelige modtagere« er:

- de offentlige eller private organer eller virksomheder, som er ansvarlige for at bestille arbejdet (ordregivere)

- de udbetalende organer, når der det drejer sig om støtteordninger og udbetaling af støtte via organer udpeget af medlemsstaterne.

De pågældende organer indsamler finansielle oplysninger (opgørelse over betalte fakturaer eller regnskabsbilag af tilsvarende bevisværdi).

(punkt 6 i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse)

De endelige støttemodtagere eller kategorier af endelige støttemodtagere som omhandlet i forordningerne og i punkt 6 i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse skal for den enkelte foranstaltning eller i givet fald for den enkelte delforanstaltning defineres i ethvert programmeringsdokument, der forelægges Kommissionen til afgørelse og godkendelse.

SPECIFIKATIONER:

1. Foranstaltninger, der indebærer udbetaling af små, individuelle beløb til et stort antal små private projekter

1.1 Hvis foranstaltningen vedrører udbetaling af små, individuelle beløb til et stort antal små, private projekter (som ikke er omfattet af en støtteordning), anvendes begrebet endelig modtager af hensyn til den praktiske gennemførelse om det sidste organ, som er ansvarligt for at udbetale midlerne til disse projekter.

Som eksempel kan nævnes:

- For EUGFL, Udviklingssektionen: foranstaltninger, hvortil der ydes tilskud i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og (EØF) nr. 867/90 og tilsvarende foranstaltninger

- For FIUF: foranstaltninger, hvortil der ydes tilskud i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3699/93, og som svarer til dem, hvortil der ydes tilskud i henhold til forordning (EØF) nr. 866/90.

1.2 I forbindelse med EU-initiativet LEADER betragtes de lokale aktionsgrupper som endelige modtagere i stedet for initiativtagerne til medfinansierede projekter i landdistrikterne, når det gælder begrebet forpligtelse, som skal indgås. Det er imidlertid de udgifter, som initiativtagerne til medfinansierede projekter i landdistrikterne faktisk har afholdt (og ikke de lokale aktionsgruppers udbetalinger til sidstnævnte), som skal tages i betragtning.

2. Støtteordninger (1) og støtte fra udpegede organer

I forbindelse med støtteordninger og støtte fra organer udpeget af medlemsstaterne er de endelige modtagere ifølge den generelle regel de organer, som udbetaler støtten uafhængigt af de eventuelle finansielle overførsler, som foretages af mellemled. De »faktisk afholdte udgifter« er altså udbetalingerne til hver enkelt endelig støttemodtager »endelig modtager« uafhængigt af ovennævnte finansielle overførsler.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

ESF:

I forbindelse med ESF er den endelige modtager det/den offentlige eller private organ eller virksomhed, som foreslår tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de foranstaltninger, som er beskrevet i artikel 1 i ESF-forordningen.

Hvis den endelige modtager ikke (eller kun delvis) udfører foranstaltningerne direkte, men lader dem udføre »i lønarbejde« på et lavere niveau, er det det offentlige eller private organ, som har udbudt underkontrakten, der forbliver den endelige modtager, og som bærer ansvaret for alle udgifter til gennemførelsen af foranstaltningerne (arbejderne).

Kilder:

- Rammeforordningen (artikel 5, stk. 2, litra c).

- Samordningsforordningen (artikel 21, stk. 3).

- EFRU-forordningen (artikel 6).

- Bestemmelser for den finansielle gennemførelse (punkt 6, 7, 10, 13 og 14).

- EF-traktaten (artikel 92).

Faktablad nr. 2

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene STØTTEBERETTIGELSESPERIODEN

GENEREL REGEL:

1. Støtteberettigelsesperiodens begyndelse

1.1 Det tidligste tidspunkt for støtteberettigelse er fastsat i bestemmelserne og gælder udelukkende for de af de endelige modtagere faktisk afholdte udgifter.

1.2 Ifølge samordningsforordningens artikel 15, stk. 2, og medmindre andet følger af artikel 33, er den dato, fra hvilken de udgifter, der faktisk afholdes af den endelige støttemodtager, tidligst kan være støtteberettigede, datoen for Kommissionens modtagelse af den pågældende ansøgning fra medlemsstaten.

1.3 Der er ikke bestemmelserne fastsat nogen begyndelsesdato for indgåelsen af forpligtelser.

1.4 For så vidt angår projekter, for hvilke der er indgået forpligtelser inden begyndelsesdatoen for interventionsformen (IF), dvs. inden datoen for Kommissionens modtagelse af den pågældende støtteansøgning fra medlemsstaten, anser Kommissionen de udgifter, der afholdes til sådanne projekter/foranstaltninger, for at være støtteberettigede på betingelse af:

- at udgifterne ikke er påløbet inden datoen for Kommissionens modtagelse af den pågældende støtteansøgning (samordningsforordningens artikel 15, stk. 2),

- at projekterne/foranstaltningerne er behørigt medtaget i IF inden den sidste dato for indgåelsen af forpligtelser (dvs. at de er blevet opretholdt af den myndighed, der er udpeget til at gennemføre IF).

1.5 Den tilbagevirkende kraft, der er omhandlet i undtagelsesbestemmelsen i samordningsforordningens artikel 33, gælder for støtteansøgninger, der er modtaget i perioden fra den 1. januar til den 30. april 1994 (fra den 1. januar til den 30. april 1995 for de nye medlemsstater).

Tilbagevirkende kraft er også omhandlet i en særlig overgangsbestemmelse i artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 866/90. Det er heri fastsat, at samordningsforordningens artikel 15, stk. 2, ikke finder anvendelse på visse foranstaltninger, der er blevet indgivet, men ikke har kunnet få støtte i den foregående programmeringsperiode, og som medtages i programmerne for 1994 1999.

Artikel 9 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2080/90 om FIUF indeholder ligeledes sådanne bestemmelser om tilbagevirkende kraft for projekter, der er indgivet i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 4028/86 og (EØF) nr. 4042/89.

I alle andre tilfælde gælder den generelle regel, dvs. at støtteberettigelsen begynder på datoen for modtagelsen af støtteansøgningen, også selv om denne dato ligger forud for den 1. januar 1994 (begyndelsesdatoen for den nuværende programmeringsperiode) eller forud for den 1. januar 1997 (den anden periode for mål nr. 2)

2. Støtteberettigelsesperiodens afslutning

2.1 Den sidste dato for indgåelse af forpligtelser er udtrykkeligt anført i Kommissionens beslutning om godkendelse af IF og gælder for de retlige og finansielle forpligtelser (se faktabladet om begrebet forpligtelse). Denne frist for indgåelse af forpligtelser kan forlænges af Kommissionen efter en udtrykkelig og behørigt begrundet anmodning herom fra medlemsstaten.

2.2 Den sidste dato for afholdelsen af udgifter, der kan medregnes, er også udtrykkeligt anført i nævnte beslutning og vedrører de betalinger, der foretages af de endelige støttemodtagere (punkt 5 i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse). Den vedrører således ikke de bidrag, som de nationale myndigheder udbetaler til de endelige støttemodtagere. Denne frist for betalinger kan forlænges af Kommissionen efter en udtrykkelig og behørigt begrundet anmodning herom fra medlemsstaten.

3. Andre aspekter

3.1 Medlemsstaten skal, når den indgiver sin udgiftsopgørelse, attestere, at fristerne er blevet overholdt, jf. samordningsforordningens artikel 15 og artikel 21, stk. 4.

3.2 Når gennemførelsen af et projekt falder i to programmeringsperioder, skal der gives en tydelig projektbeskrivelse for hver af de to perioder, og projektet skal for at sikre en gennemskuelig gennemførelse og overvågning og for at lette kontrollen opdeles i mindst to særskilte faser, der svarer til de to pågældende IF.

3.3 Kommissionen kan i forbindelse med partnerskabet fastsætte mere specifikke regler angående støtteberettigelsesperioden end de ovenfor beskrevne.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

ESF:

Udgifter, der endnu ikke er afholdt ved den årlige afslutning af tranchen

Da ESF foretager en årlig afslutning af trancherne, kan det accepteres, af fakturaerne for visse løbende udgifter (f. eks. gas, elektricitet, telefon osv.) for restbeløbets vedkommende kan antages efter kalenderårets udløb, hvis de pågældende fakturaer faktisk er blevet betalt af den endelige støttemodtager inden medlemsstatens efterfølgende forelæggelse af den endelige betalingsanmodning (inden for en frist på seks måneder).

Kilder:

- Finansforordningen (artikel 1, stk. 7).

- Samordningsforordningen (bl. a. artikel 15, stk. 2. og artikel 33, stk. 2).

- Bestemmelserne for den finansielle gennemførelse.

- Kommissionens beslutninger om tildeling af støtte.

Faktablad nr. 3

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene FORPLIGTELSENS GYLDIGHED PÅ NATIONALT PLAN

GENEREL REGEL:

De »retligt bindende bestemmelser« og »forpligtelserne for de fornødne finansielle midler« er de beslutninger, der vedtages af de endelige støttemodtagere om gennemførelsen af de støtteberettigede foranstaltninger og tildelingen af de pågældende offentlige midler (punkt 4 i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse).

Forpligtelsen må på nationalt niveau indeholde den forpligtelse, der indgås af den endelige støttemodtager. Forpligtelsen skal være retlig bindende og være ledsaget af den finansielle forpligtelse dvs. forpligtelsen vedrørende de nødvendige offentlige midler.

I forbindelse med statsstøtteordninger (eller lignende situationer såsom tildeling af støtte til en lang række private, individuelle, mindre projekter) og ordninger med udbetaling af støtte fra organer udpeget af medlemsstaterne, er datoen for den retlige forpligtelse datoen for vedtagelsen af den beslutning, ved hvilken organet tildeler støtten. Denne beslutning skal indeholde angivelse af de enkelte støttemodtagere og det tildelte beløb for hver af disse.

Ved anvendelsen af disse definitioner skal der tages hensyn til de institutionelle organers specifikke karakter, de enkelte medlemsstaters administrative procedurer og foranstaltningernes art.

PRÆCISERINGER:

- EUGFL, Udviklingssektionen

i) Forpligtelse i de særlige tilfælde, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og (EØF) nr. 867/90

Det offentlige organ, der varetager udbetalingen af midlerne til de enkelte individuelle projekter, normalt vedrørende små og mellemstore virksomheder, betragtes som den endelige støttemodtager, og forpligtelserne skal vurderes på dette niveau.

De operative programmer, der er vedtaget i forbindelse med disse forordninger, omhandler støtte til virksomheder og kooperativer, der for størstedelens vedkommende er små eller mellemstore virksomheder. Normalt er de enkelte beløb beskedne, og det formidlingsorgan, der har til opgave at forvalte dem, er oprettet på nationalt eller regionalt plan. Det ville derfor være yderst vanskeligt for det pågældende organ at kontrollere, om disse støttemodtagere har indgået en forpligtelse over for deres leverandører/bygmestre. Tildelingen af den offentlige støtte er det derimod muligt at kontrollere.

ii) Minimumsbetingelser for andre særlige tilfælde end dem, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 866/90 og (EØF) nr. 867/90

For de foranstaltninger, der medfinansieres af EUGFL, Udviklingssektionen, og af FIUF, gælder det i lighed med, hvad der er fastlagt vedrørende forordning (EØF) nr. 866/90 og (EØF) nr. 867/90, at den samlede forpligtelse, som formidlingsorganet påtager sig, anses som forpligtelsen for alle de mindre, endelige støttemodtagere. Den samlede forpligtelse skal dog opfylde følgende minimumsbetingelser, så den er klart identificerbar: Den skal have form af en formel beslutning, der er dateret og indeholder udtrykkelig angivelse af de projekter, der skal finansieres, samt af de enkelte beløb og støttemodtagere.

- FIUF

Se ovenstående særlige forhold for EUGFL, Udviklingssektionen nr. ii).

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- EFRU

Når organer eller private virksomheder er ordregivere, er datoen for den retlige forpligtelse den dato, på hvilken der etableres et retligt bindende forhold, som er bestemmende for arbejdets udførelse (f. eks. afgivelse af en ordre).

Kilder:

- Kommissionens beslutninger om tildeling af støtte (se artiklen vedrørende datoen for interventionens afslutning.

-Bestemmelserne for den finansielle gennemførelse (punkt 4 og 6).

Faktablad nr. 4

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene REDEGØRELSE FOR BEGREBET FAKTISK PÅLØBNE OMKOSTNINGER

GENEREL REGEL:

De »faktisk afholdte udgifter« skal vedrøre de endelige støttemodtageres betalinger dokumenteret ved hjælp af betalte fakturaer eller regnskabsdokumenter med samme beviskraft (punkt 5 i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse).

1. En udgiftsposts støtteberettigelse skal vurderes ud fra den overordnede kontekst og udgiftspostens art og størrelse, ud fra, om varens eller tjenesteydelsens fysiske eller tidsmæssige formål er opfyldt, og ud fra den medfinansierede aktion.

2. To muligheder skal udelukkes:

- mere end to underleverandørniveauer eller uberettigede underentrepriser, som ikke giver nogen merværdi

- kontrakter via formidlere/konsulenter, hvor det beløb, der skal betales, er udtrykt i procent af det medfinansierede beløb.

3. I tilfælde, hvor udfærdigelse af en faktura ikke er relevant efter de nationale skatte- og regnskabsbestemmelser, forstås ved »regnskabsbilag« ethvert dokument, som fremlægges som dokumentation for, at den bogførte post giver et retvisende billede af den faktiske transaktion i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for regnskabsføring.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- ESF:

i) De beregnede udgifter, der inden for rammerne af et foreslået budget kan godkendes ved godkendelsen af programmer/foranstaltninger, skal afspejle faktiske omkostninger, som ved den endelige anmeldelse af udgifterne vil kunne verificeres efter en kontrollerbar metode.

ii) I overensstemmelse med det i faktablad nr. 2 anførte kan visse fakturaer, der endnu ikke er betalt ved afslutningen af den årlige tranche, medregnes under den pågældende tranche, såfremt de er betalt inden medlemsstatens forelæggelse af den endelige betalingsanmodning (se faktablad nr. 2, særlig regel for ESF).

iii) I overensstemmelse med punkt 13ff i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse erindres der om, at beviset for de faktisk påløbne omkostninger på forskudsstadiet kan baseres på hensigtsmæssige oplysninger fra overvågningsordningen for interventionen. Medlemsstaten skal desuden attestere, at foranstaltningen forløber i overensstemmelse med programmeringen.

- EUGFL, Udviklingssektionen:

For at kunne fastslå omkostningerne ved visse arbejder, der udføres for støttemodtagerens egen regning og indgår i medfinansierede investeringer, kan medlemsstaterne fastsætte obligatoriske listepriser. Disse listepriser fritager den endelige støttemodtager for forpligtelsen til at fremlægge en faktura for disse arbejder.

Kilder:

- Finansforordningen (artikel 2).

- ESF-forordningen (artikel 21).

- Bestemmelserne for den finansielle gennemførelse (punkt 3, 5 og 6).

Faktablad nr. 5

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene KONTERING AF INDIREKTE OMKOSTNINGER

GENEREL REGEL:

Indirekte omkostninger skal konteres ret og rimeligt i overensstemmelse med generelt anerkendte regnskabsregler.

I forbindelse med uddannelsesforanstaltninger, hvortil ESF yder tilskud, bør indirekte omkostninger f. eks. konteres på grundlag af en forholdsmæssig fordeling svarende til en fuldtidsuddannelse beregnet ved forholdet mellem antallet af medfinansierede undervisningstimer pr. kursist og det samlede antal undervisningstimer pr. kursist, som undervisningsinstitutionen har tilbudt.

Kilder:

- Finansforordningen (artikel 2).

- ESF-forordningen (artikel 2, stk. 1).

Faktablad nr. 6

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene AFSKRIVNINGER

GENEREL REGEL:

Strukturfondene kan ikke samtidig finansiere køb af fast ejendom eller varige kapitalgoder - nye eller brugte - og afskrivningen heraf. Inden for den støtteberettigede periode er afskrivning derfor støtteberettiget som alternativ til køb i overensstemmelse med de nationale beskatnings- og regnskabsregler eller den almindeligt anerkendte regnskabspraksis.

Afskrivning er imidlertid udelukket for goder, hvortil der er ydet offentlige (nationale eller EF-) tilskud ved køb.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

ESF:

I henhold til ESF-forordningens artikel 2, stk. 1, er afskrivninger på fast ejendom (men under ingen omstændigheder køb heraf) og materiel som del af driftsomkostninger eller operationelle omkostninger i forbindelse med uddannelseskurser eller andre støtteberettigede aktioner fortsat at betragte som støtteberettigede, efter eventuelt fradrag af de poster, hvortil strukturfondene allerede har ydet tilskud, såfremt disse afskrivninger vedrører de foranstaltninger, der er nævnt i ESF-forordningens artikel 1 og er opstillet i en tabel baseret på en metode, som er i overensstemmelse med den nationale lovgivning og de svarer til en investering, som er officielt opført i den endelige modtagers regnskab.

Kilder:

- ESF-forordningen (artikel 2).

- Bestemmelser for den finansielle gennemførelse.

Faktablad nr. 7

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene NATIONAL MEDFINANSIERING I NATURALIER

GENEREL REGEL:

1. Strukturfondsreglerne (artikel 21, stk. 1, i samordningsforordningen) og bestemmelserne for den finansielle gennemførelse (punkt 5) fastsætter, at EF-støttebetalingerne skal vedrøre faktisk afholdte udgifter, og at disse skal svare til betalinger foretaget af de endelige modtagere, som dokumenteres med kvitterede fakturaer eller bogholderidokumenter med tilsvarende beviskraft.

2. På visse betingelser betragtes som værende berettiget til national (privat eller offentlig) medfinansiering et bidrag i naturalier i form af:

- jord, ejendomme eller dele heraf, og varige forbrugsgoder

- råvarer

- ulønnet arbejde, vederlagsfrit, præsteret af en privatretlig (fysisk eller juridisk) person.

3. Følgende betingelser skal opfyldes:

i) Tjenesteydelsen i naturalier skal godkendes på forhånd af det for foranstaltningen ansvarlige organ.

ii) Tjenesteydelser i naturalier i naturalier skal opfylde de generelle betingelser for at være støtteberettiget, bl. a. dem, der er knyttet til køb af jord og bygninger for offentlige myndigheders regning.

iii) Det af den endelige modtager angivne naturaliebeløb skal evalueres og attesteres enten på grundlag af officielle tariffer opstillet af en uafhængig myndighed eller af en uafhængig sagkyndig.

iv) EF-støtten må ikke overstige de faktisk påløbne udgifter (dvs. de samlede støtteberettigede omkostninger med fradrag af naturalieydelserne).

Eksempel: En EF-medfinansieringssats på 50 % og samlede støtteberettigede udgifter på 100, hvor kun 40 er faktisk påløbne udgifter og 60 er naturalieydelser. EF-støtten, der teoretisk set er på 50 (50 % x 100) kan i så fald ikke overstige 40.

v) Evalueringen af prisen på ulønnet arbejde skal ske efter de nationale regler for beregning af arbejdsomkostningerne pr. time, dag eller uge (f. eks. lovfæstede lønsatser), hvis sådanne regler findes.

NB: Det private bidrag i naturalier er undtaget fra finansieringsteknik (garantifonde og risikokapitalfonde).

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- EUGFL, Udviklingssektionen

De samlede udgifter til et medfinansieret projekt kan blandt de støtteberettigede udgifter på de ovenfor fastsatte evaluerings- og kontrolbetingelser omfatte en landbrugers arbejde for egen regning ansat efter de i medlemsstaten gældende lovfæstede lønsatser (jf. faktabladet »Præcisering af begrebet realomkostninger«). Når værdiansættelsen af disse omkostninger er i overensstemmelse med de af medlemsstaten godkendte lovfæstede lønsatser, sidestilles landbrugerens arbejde for egen regning med faktisk afholdte udgifter dokumenteret med et bogholderidokument med tilsvarende beviskraft; der kan således ydes EF-støtte for disse omkostninger.

- ESF:

I forbindelse med undervisningsforanstaltninger, der medfinansieres af ESF, kan støtte i naturalier også ydes i form af undervisningsmateriel.

Kilder:

- Samordningsforordningen (artikel 21).

- Rammeforordningen (artikel 13, stk. 3).

- Svar fra Monika Wulf-Mathies på skriftlig forespørgsel nr. 3178/95 (EFT nr. C 109 af 15. 4. 1996).

Faktablad nr. 8

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene BOGFØRING AF BANKRENTER AF EF-FORSKUD

GENEREL REGEL:

Som følge af den måde, som strukturfondene yder tilskud på, vil der kunne påløbe bankrenter på EF-forskud.

1. Overførsel af EF-midler via en offentlig myndighed:

Det kan dreje sig om renter af EF-forskud, som er overført til medlemsstaterne via offentlige myndigheder. I det tilfælde tilhører midlerne ikke længere EF, når de først er overført til medlemsstaterne (EF-Domstolens dom af 14. juli 1994 i sag C-186/93).

Kommissionen sørger for at kontrollere, om bestemmelserne i samordningsforordningens artikel 21, stk. 5, om den generelle frist på tre måneder for overførsel af disse midler til de endelige modtagere overholdes (2).

2. Tilskud udbetalt direkte af Kommissionen til den endelige modtager:

Det kan også dreje sig om renter, som de endelige modtagere har fået i forbindelse med tilskud, der er udbetalt direkte af Kommissionens til disse endelige modtagere (f.eks. visse globaltilskud eller pilotprojekter i henhold til EFRU-forordningens artikel 10). I så fald kan der i den aftale, som er indgået mellem Kommissionen og den endelige modtager stå en klausul om, at renterne af det samlede EF-tilskud skal bruges i overensstemmelse med interventionsformålene, og at den endelige modtager skal gøre regnskab for, hvad renterne præcis bruges til. Hvis tilskuddet er ydet til et projekt, som er klart identificeret og kendt af Kommissionen, kan reglen om, at renter af det samlede EF-tilskud fradrages, anvendes ved udbetalingen af det resterende tilskud (3*).

Kilder:

- Svar fra Anita Gradin på skriftlig forespørgsel nr. 2847/94 (EFT. nr. C 145 af 12. 6. 1995).

- EF-domstolens dom af 14. juli 1994 i sag C-186/93.

Faktablad nr. 9

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene BOGFØRING AF ANDRE INDTÆGTER

DEFINITION:

Aktioner, der medfinansieres af strukturfondene, kan føre til indtægter i medfinansieringsperioden. Det kan dreje sig om ressourcer som følge af salg, udlejning, levering af produkter eller tjenesteydelser, individuelle indskrivningsgebyrer eller andre omkostninger eller løntilbageholdelser svarende til indskrivningsgebyrer, som deltagerne bærer i forbindelse med undervisningsforanstaltninger.

GENEREL REGEL:

Der kan foreligge to forskellige situationer:

i) Situation A:

Alle indtægterne er direkte knyttet til de medfinansierede aktioner. De skal fuldt ud pålignes aktionen, dvs. fratrækkes de støtteberettigede udgifter.

iii) Situation B:

Indtægterne er kun delvis knyttet til medfinansieringen. De skal fratrækkes de støtteberettigede udgifter ved hjælp af den passende fordelingsnøgle (pro rata).

PRÆCISERING:

De indtægter, der kan forekomme i følgende tilfælde, skal ikke betragtes som indtægter, der skal fratrækkes i de samlede støtteberettigede omkostninger i henhold til dette faktablad:

a) indtægter, der skabes i de medfinansierede investeringers økonomiske levetid, og som er omfattet af de specifikke bestemmelser i samordningsforordningens artikel 17,

b) indtægter, der skabes i forbindelse med finansieringstekniske foranstaltninger, som der er fastsat specifikke bestemmelser for i det relevante faktablad (nr. 18, 19 og 21),

c) bidrag fra den private sektor til medfinansiering af foranstaltningerne, investeringerne eller projekterne, som i givet fald er medtaget i finansieringsskemaerne ud over de offentlige bidrag.

Kilder:

- Finansforordningen (artikel 2).

- Samordningsforordningen (artikel 17, stk. 3).

- ESF-forordningen (artikel 2, stk. 1, andet led).

Faktablad nr. 10

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene FINANSIERINGSOMKOSTNINGER, BANKGEBYRER, BØDER, SAGSOMKOSTNINGER OG EKSPERTBISTAND

GENEREL REGEL:

Kun de udgifter, der har direkte tilknytning til forberedelsen og gennemførelsen af projektet, er støtteberettigede. Visse typer udgifter kan ifølge deres natur ikke være støtteberettigede.

1. Finansieringsomkostninger: Debitorrenter (bortset fra rentegodtgørelser, som er godkendt i forbindelse med de forskellige former for intervention), og debitorrenter, der er omfattet af en af Kommissionen godkendt statsstøtteordning), overkurs, vekseludgifter og andre rent finansielle udgifter er ikke støtteberettigede.

2. Udgifter til oprettelse og administration af bankkonti og diverse andre gebyrer: Såfremt der kræves oprettelse af en separat bankkonto for hvert projekt, betragtes oprettelsesgebyret og udgifterne til kontoens administration som administrative udgifter i tilknytning til projektet. Disse udgifter, bortset fra debitorrenterne (se punkt 1 ovenfor) er derfor støtteberettigede.

Specielt for ESF gælder det, at en bankkonto kan benyttes ved gennemførelsen af flere på hinanden følgende uddannelsesaktioner. Den enkelte uddannelsesaktions andel i de støtteberettigede udgifter, der er knyttet til denne konto, beregnes efter en passende fordelingsnøgle (jf. faktablad nr. 5 »Kontering af indirekte omkostninger«).

3. Bøder, finansielle sanktioner og sagsomkostninger: Denne type udgifter er ikke støtteberettigede, da det drejer sig om udgifter, som ikke bidrager direkte til virkeliggørelsen af det mål, der forfølges.

4. Udgifter til juridisk bistand (»legal fees«), udgifter til notar samt udgifter til teknisk og finansiel ekspertbistand med henblik på forberedelsen og/eller gennemførelsen af et projekt. Disse udgifter er støtteberettigede, hvis de har direkte tilknytning til projektet og er nødvendige for forberedelsen og gennemførelsen af projektet.

Kilder:

- Finansforordningen (artikel 2).

- Rammeforordningen (artikel 3).

- EFRU-forordningen (artikel 1).

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 5).

Faktablad nr. 11

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene UDGIFTER TIL BANKGARANTI

GENEREL REGEL:

Udgifter til bankgaranti er ikke støtteberettigede. Dette gælder for:

- samtlige interventionsformer (operationelle programmer (OP), samlede programmeringsdokumenter (SPD), EU-initiativprogrammer mv.), bortset fra globaltilskud, samt for

- enhver form for risiko, som skal bæres af projektlederen (f.eks. bankgaranti for korrekt gennemførelse »performance bond« eller enhver anden bankgaranti, som en projektansvarlig, skal stille forud for afgivelsen af et et bud eller gennemførelsen af et projekt), og uanset hvilken form for intervention det drejer sig om.

UNDTAGELSE: GLOBALTILSKUD

Kun i forbindelse med globaltilskud kan der ydes støtte til dækning af udgifterne til bankgaranti. I så fald er støtten begrænset til udgifterne til bankgaranti eller til enhver anden sikkerhed, som den af medlemsstaten udpegede formidler kan stille til dækning af risikoen for misbrug eller forsømmelighed i forbindelse med anvendelsen af strukturfondsmidlerne (jf. bestemmelserne i artikel 23, stk. 1, tredje led, i samordningsforordningen).

SÆRLIGE REGLER:

- EU-initiativprogrammet LEADER:

I forbindelse med EU-initiativprogrammet LEADER kan de lokale aktionsgrupper, dvs. de af formidleren udpegede administratorer, blive pålagt at tegne bankgarantier. De dermed forbundne omkostninger, som skal forelægges af de lokale aktionsgrupper (formidlende organer), betragtes som støtteberettigede.

- Pilotprojekter:

Hvis Kommissionen, udover de dokumenter, der skal forelægges i henhold til gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen, kræver bankgarantier, er omkostningerne i forbindelse med disse bankgarantier støtteberettigede. I alle andre tilfælde er de ikke støtteberettigede.

Kilder:

- Samordningsforordningen (artikel 23, stk. 1, tredje led).

- Kommissionens erklæring om artikel 21, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88, som ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93, jf. mødeprotokollen vedrørende Rådets vedtagelse af forordning (EØF) nr. 2082/93.

Faktablad nr. 12

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene KØB AF BRUGT MATERIEL

GENEREL REGEL:

1. Køb af brugt materiel kan anses som en støtteberettiget udgift i velbegrundede tilfælde, der er godkendt under partnerskabet, hvis de fire nedenfor anførte betingelser alle er opfyldt, og en sådan støtteberettigelse ikke er udelukket som følge af eventuelle strengere nationale bestemmelser.

- Der skal foreligge en erklæring fra sælgeren, hvori denne attesterer materiellets nøjagtige oprindelse og bekræfter, at der ikke allerede er ydet national støtte eller EF-støtte til det pågældende materiel.

- Købet af det pågældende materiel skal indebære en særlig fordel for programmet eller projektet eller være nødvendigt som følge af usædvanlige omstændigheder (f.eks. at anskaffelse af nyt materiel vil indebære en forsinkelse, der kan bringe projektets vellykkede gennemførelse i fare).

- Købet skal medføre en reduktion af omkostningerne (og dermed af EF-støtten) i forhold til omkostningerne ved køb af tilsvarende nyt materiel, samtidig med at der fortsat skal være et godt costbenefitforhold.

- De tekniske og/eller teknologiske specifikationer for det brugte materiel skal være hensigtsmæssige i forhold til, hvad der er behov for under projektet.

I tilfælde af godkendelse foretages beregningen af de støtteberettigede udgifter i forbindelse med køb af brugt materiel på grundlag af materiellets handelsværdi.

2. Afskrivningen af »second-hand« udstyr som et alternativ til opkøb er dækket af faktablad nr. 6.

3. Særlig regel:

Overtagelse af virksomheder, som er ophørt eller ville være ophørt uden en sådan overtagelse, kan anses som støtteberettigede i forbindelse med støtteordninger, der er godkendt af Kommissionen.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE

- ESF:

Udgifter til køb af brugt materiel er ikke støtteberettigede i forbindelse med foranstaltninger, der medfinansieres af ESF. Afskrivninger på indkøbt brugt materiel er derimod støtteberettiget i foranstaltningens løbetid (se faktablad nr. 6: »Afskrivninger«).

- EUGFL, Udviklingssektionen:

Af Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 og (EØF) nr. 867/90 fremgår det udtrykkeligt, at udgifter til køb af brugt materiel ikke er støtteberettigede.

-FIUF:

I Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 er køb af brugt materiel ikke forudset i forbindelse med foranstaltninger, der medfinansieres af FIUF.

Kilder:

- Forordning (EØF) nr. 2328/91 (artikel 6 11, 13 16 og 20).

- Forordning (EØF) nr. 866/90 (artikel 11) og forordning (EØF) nr. 867/90.

Faktablad nr. 13

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene GRUNDKØB

GENEREL REGEL:

1. Køb af en ubebygget grund skal indgå som et led i en aktion, som bidrager til den økonomiske udvikling, og bør kun betragtes om en støtteberettiget udgift, hvis købet har direkte tilknytning til en anlægs- eller infrastrukturinvestering.

Grundkøb som led i en investering, der ikke er omfattet af en støtteordning, kan overstige grænsen på 10 % af de støtteberettigede projektomkostninger, hvis de nationale bestemmelser om grundspekulation overholdes (f.eks. ved indførelse af en klausul om forbud mod afståelse af ejendommen i en vis minimumsperiode).

2. Miljøprojekter:

Grundkøb kan accepteres som hovedformålet med en miljøinvestering, såfremt nedenstående betingelser, som bl. a. har til formål at hindre spekulation, er opfyldt:

i) projektet er blevet vedtaget inden for rammerne af et partnerskab.

ii) grunden skal i en periode, som fastsættes inden for rammerne af partnerskabet, anvendes til det aftalte formål. Enhver ændring af ejendommens anvendelsesformål i den nævnte periode, som kan påvirke selve gennemførelsen eller vilkårene for gennemførelsen af aktionen, og som hverken er blevet forelagt Kommissionen eller overvågningsudvalget til godkendelse, vil blive undersøgt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 24 i samordningsforordningen.

iii) grunden skal ikke anvendes til landbrugsformål (undtagelser kan i behørigt begrundede tilfælde vedtages under partnerskabet).

iv) købet henhører under en offentlig institutions eller et offentligretligt organs ansvarsområde.

SÆRLIGE REGLER:

I henhold til de af Kommissionen vedtagne retningslinjer vedrørende statsstøtte med regionalt sigte indgår køb af grund, hvortil EF yder støtte, i standardgrundlaget for beregningen af værdien af en begyndelsesinvestering (fast investering), ved siden af bygning og udstyr. I sådanne tilfælde tager Kommissionens tjenestegrene stilling til grundkøbet i forbindelse med den samlede vurdering af støtteordningen.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- ESF:

ESF yder ikke støtte til grundkøb (artikel 2 i ESF-forordningen)

- EUGFL, Udviklingssektionen:

i) Når det drejer sig om aktioner, hvortil der ydes støtte i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 (artikel 7) og (EØF) nr. 866/90 (artikel 11), kan der under ingen omstændigheder ydes støtte til investeringer i grundkøb.

ii) Grundkøb er støtteberettiget i forbindelse med jordfordeling som omhandlet i artikel 5, litra d), i forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen.

- FIUF:

I henhold til bilag III, punkt 2.0, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 kan der under ingen omstændigheder ydes støtte til grundkøb.

Kilder:

- EFRU-forordningen (artikel 1).

- Beslutninger om ydelse af støtte til projekter »uden for kvoten« (EFRU).

- ESF-forordningen (artikel 2)

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 2,5 og 6).

- Forordning (EØF) nr. 866/90 (artikel 11).

- Forordning (EØF) nr. 2328/91 (artikel 7, stk. 1).

- Forordning til gennemførelse af forordningen om FIUF - forordning (EF) nr. 3699/93 (bilag III, punkt 2.0, litra c).

Faktablad nr. 14

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene KØB AF FAST EJENDOM

GENEREL REGEL:

Køb af fast ejendom (en eksisterende bygning og den grund, den ligger på), er støtteberettiget på nedenstående betingelser (medmindre andet er fastsat i specifikke retsforskrifter).

Købet skal indgå som led i en foranstaltning, der bidrager til økonomisk udvikling. Støtteberettigelsen vurderes inden for den samlede foranstaltning, der er omfattet af medfinansiering. Som generel regel udgør køb af fast ejendom kun en del af det medfinansierede projekt.

I nogle tilfælde kan købet dog være selve hovedsigtet med det medfinansierede projekt (f.eks. at en offentlig myndighed erhverver en bygning med det formål, at den skal stilles til rådighed for små og mellemstore virksomheder, eller at der finansieres en plan for udvidelse af virksomheder eller for diversificering af beskæftigelsen i landdistrikter, hvor erhvervelsen af et værkstedslokale udgør hovedudgiften).

Købet af grunden omkring den ejendom, som medfinansieres, er støtteberettiget, forudsat at de særlige bestemmelser for grundkøb er overholdt (faktablad nr. 13 om grundkøb).

Omkostninger og afgifter i forbindelse med køb af fast ejendom kan betragtes som støtteberettigede, hvis de reelt og definitivt afholdes af de endelige støttemodtagere (se faktabladet om moms og andre afgifter og skatter).

BETINGELSER FOR STØTTEBERETTIGELSE:

Følgende betingelser, der skal sikre, at al spekulation undgås, og at der opnås et godt cost/effectiveness-forhold, skal være opfyldt, for at køb af fast ejendom kan være støtteberettiget:

i) Der skal på begæring kunne fremlægges et bevis, der er i overensstemmelse med gældende national lovgivning, og som bekræfter, at købsprisen for den faste ejendom afspejler den korrekte værdi.

ii) Medlemsstatens kompetente myndigheder eller sælgeren af den faste ejendom skal erklære, at den faste ejendom ikke tidligere har modtaget national støtte eller EF-støtte med samme formål.

iii) Den faste ejendom skal i en periode, som fastlægges i partnerskab, anvendes til det aftalte formål. Sker der i løbet af den periode, der er aftalt i partnerskab, en ændring af ejendommes bestemmelse, så det berører foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår, og har hverken Kommissionens tjenestegrene eller overvågningsudvalget fået forelagt ændringen til godkendelse, vil denne blive undersøgt ifølge artikel 24 i samordningsforordningen.

iv) Bygningen må ikke anvendes til at huse dele af den offentlige administration.

ANMÆRKNING:

I tilfælde af medfinansierede støtteordninger, jf. Kommissionens retningslinjer for national regionalstøtte, indgår køb af bygninger i det standardgrundlag, der tjener til at fastslå værdien af en startinvestering (faste investeringer), sammen med grund og udstyr. Kommissionens tjenestegrene vurderer i dette tilfælde støtteberettigelsen for købet af fast ejendom inden for støtteordningen som helhed.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- ESF

ESF medfinansierer i intet tilfælde køb af fast ejendom (kun afskrivninger på bygninger i den periode, uddannelsesprojektet varer, kan tages i betragtning, jf. faktablad nr. 6 om afskrivninger).

- EUGFL, Udviklingssektionen

Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 (artikel 11, stk. 3) og nr. 2328/91 (artikel 7) nævner udtrykkelig opførelse og erhvervelse af fast ejendom, idet dog grundkøb undtages, forudsat at betingelserne for de medfinansierede investeringer er overholdt.

Derimod fastsætter Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72, (EØF) nr. 1360/78, (EØF) nr. 389/82 og (EØF) nr. 1696/71, at der i forbindelse med støtte til igangsætning af producentorganisationer kun er støtteberettigelse for de renter, der skal betales for køb af en bygning.

Faktabladets regler gælder således for EUGFL, Udviklingssektionen, medmindre der er tale om tilfælde, hvor den pågældende specifikke forordning udtrykkelig fastsætter andre bestemmelser.

- FIUF

Der er udtrykkelig fastsat støtteberettigelse for erhvervelse af fast ejendom, dog ikke grundkøb, for sektorerne for akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer (jf. Rådets forordning (EF) nr. 3699/93).

- EFRU

Principielt bør der undgås, at de offentlige myndigheder køber nye bygninger, for at man kan undgå enhver mulighed for omgåelse af reglerne om offentligt udbud. Alle undtagelser herfra skal gøres til genstand for en motiveret godkendelse fra overvågningsudvalget.

Kilder:

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 2 og 5).

- Forordning (EØF) nr. 866/90 (artikel 11).

- Forordning til gennemførelse af forordningen om FIUF - forordning (EF) nr. 3699/93, bilag II.

Faktablad nr. 15

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene MOMS OG ANDRE AFGIFTER OG SKATTER

GENEREL REGEL:

1. Moms, der kan tilbagesøges, eller som er blevet refunderet eller erstattet på en eller anden måde, betragtes ikke som støtteberettiget, og kan derfor ikke medfinansieres af strukturfondene.

Det påhviler de af medlemsstaterne udpegede myndigheder samt Kommissionens tjenestegrene ved kontrol på stedet at undersøge på hvilket grundlag, de udgifter, de endelige støttemodtagere anmelder, herunder eventuelt moms, er støtteberettigede.

Hersker der tvivl om momsrefusionen, ydes der først strukturfondsstøtte til momsdelen af den anmeldte udgift eller en gennemgang af hvert enkelt tilfælde.

Der bør ikke ved kontrollen af støtteberettigelsen tages hensyn til, om den endelige støttemodtager er en offentligretlig eller privatretlig person, men kun til, om der hersker en momspligt.

2. De øvrige former for skatter og afgifter (specielt direkte skatter og de til lønningerne knyttede sociale bidrag), som EF-finansieringen, kan give anledning til, udgør ligesom momsen støtteberettigede udgifter, hvis de endelige støttemodtagere reelt har betalt disse skatter og afgifter (uanset at de udgør en indtægt på medlemsstatens budget).

Kilder:

- Intern instruktion om moms i forbindelse med offentligt udbud med Kommissionens generaldirektorater og tjenestegrene som ordregivende myndighed, dokument SEK(95) 715 af 28. april 1996.

- Anita Gradins svar på skriftlig forespørgsel nr. 2837/94 (EFT nr. C 103 af 24. 4. 1995).

Faktablad nr. 16

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene ALTERNERENDE FINANSIERING AF MEDFINANSIEREDE PROJEKTER

DEFINITION AF BEGREBET:

Alternerende finansiering eller udbetaling udgør en forvaltningsfacilitet, hvis formål er at sikre en optimal udnyttelse af de likvide midler, der stilles til rådighed på forskellige datoer af alle de offentlige finanspartnere (nationale partnere og EU). Da medfinansieringssatserne er fastlagt for foranstaltningen som helhed, betyder denne regnskabspraksis, at nogle projekter fuldt ud finansieres med nationale midler og andre med EF-midler, idet man som helhed overholder den gennemsnitlige medfinansieringssats for hver af de berørte foranstaltninger. Metoden anvendes i praksis:

- de facto mellem datoen for en medfinansieret interventions iværksættelse og udbetalingen af det første EF-forskud

- de facto ved slutningen af en programmeringsperiode, inden EF-restbeløbet udbetales

- for at undgå blokering af en foranstaltning i sin helhed, fordi de forskellige medfinansieringer inden for de enkelte projekter stilles til rådighed med forsinkelse, og især når de nationale regnskabsbestemmelser fastsætter, at medfinansieringskilderne skal opføres under særskilte budgetposter.

GENEREL REGEL:

Medlemsstatens forvaltende myndigheder kan i overensstemmelse med de nationale budgetbestemmelser anvende en alternerende finansiering, dog ikke systematisk; formålet er at undgå blokering af betalinger, ved at de likvide midler, der er til rådighed, forvaltes hensigtsmæssigt. Denne forvaltningsfacilitet er dog underkastet følgende strenge betingelser, så der sikres gennemsigtighed.

Betingelser for støtteberettigelse:

Alle nedenstående betingelser udspringer af det grundlæggende princip, at samtlige projekter, der indgår i den pågældende form for intervention, skal opfylde bestemmelserne i de standardklausuler, som danner bilag til den enkelte kommissionsbeslutning om godkendelse af interventionsformen, uanset oprindelsen af de midler, der tjener til deres finansiering:

i) En ikke-generaliseret praksis:

Det skal dreje sig om en facilitet i forbindelse med forvaltningen af de likvide beholdninger, ikke om en praksis, der er gjort generel.

ii) Overholdelse af programmeringen:

På ethvert tidspunkt skal det klart fremgå, hvilke projekter der tjener som national modpart til dem, der er finansieret 100 % med EF-midler, og de skal være integreret i interventionsformen ifølge de gældende procedurer. I øvrigt skal alle projekter, der indgår i en foranstaltning, uanset finansieringskilde, udvælges efter samme kriterier, dvs. dem, der er fastlagt for foranstaltningen som helhed.

iii) Overholdelse af kravet om offentlighed med hensyn til EF-støtten:

De endelige støttemodtagere underrettes behørigt om, at deres projekt indgår i en intervention, som medfinansieres af strukturfondene, og dette skal ske for alle projekter inden for de enkelte foranstaltninger, uanset kilden for den alternerende finansiering. I tilfælde af uddannelsesforanstaltninger, der medfinansieres af ESF, er der kun støtteberettigelse for aftaler, der er indgået af initiativtagerne, og som udtrykkeligt nævner ESF-medfinansieringen (uanset kilden for den alternerende udbetaling).

iv) Identiske kontrolbetingelser:

EF's tjenester kan kontrollere alle de projekter, der henhører under foranstaltningen, uanset kilden for den alternerende finansiering, på samme betingelser og ifølge de samme forskriftsmæssige forpligtelser.

v) Fælles forvaltning af projekterne som helhed:

Valget af oprindelse af de bevillinger, som finansierer projektet, sker efter, hvilke likvide midler der er til rådighed på det tidspunkt, den offentlige støtte udbetales. Dette udelukker enhver skelnen i forvaltningen og enhver prioritering af sager på grundlag af den alternerende finansierings oprindelse.

vi) Overholdelse af medfinansieringssatserne for foranstaltninger som helhed:

Det skal overvåges, at medfinansieringen er overholdt for foranstaltninger, og det skal undersøges, om den samlede sats for den offentlige støtte er iagttaget; dette skal ske efter hver enkeltbeslutning om finansiering.

Faktablad nr. 17

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene LØBENDE TRANSAKTIONER/OMLÆGNING AF VIRKSOMHEDERNES STATUSOPGØRELSE

GENEREL REGEL:

Visse finansieringsteknikker, der er knyttet til de løbende aktiviteter eller til omlægningen af virksomheders statusopgørelse, og som ikke indeholder realinvesteringer, er undtaget fra medfinansiering under strukturfondene, undtagen hvis disse teknikker indgår i en statsstøtteordning, som Kommissionen har godkendt.

Det drejer sig om følgende transaktioner:

1. Finansiering af virksomhedernes arbejdskapital: Virksomhedernes arbejdskapital finansieres normalt gennem overtræk eller andre former for korte lån. Da arbejdskapitalen indgår i omsætningsaktiverne, bidrager den ikke til finansieringen af realinvesteringer, som gør det muligt at skabe eller opretholde faste arbejdspladser. Arbejdskapitalens finansiering og likviditetstransaktionerne er ikke støtteberettigede.

2. Factoring: Til finansieringen af virksomhedernes arbejdskapital benyttes factoring. Den gør det muligt at finansiere denne kapital ved på kundekontiene at frigive de beløb, der normalt er bundet, indtil de udbetales. En betydelig del - normalt indtil 80 % af fordringerne - kan udbetales af factoringselskabet, hvilket gør det muligt at forbedre likviditeten på kort sigt. Virksomhedernes udgifter som følge af factoringydelser er ikke støtteberettigede.

Specielle EFRU-forhold: Ifølge artikel 1, litra c), første led, i EFRU-forordningen kan der ydes støtte til aktiviteter i små og mellemstore virksomheder, bl. a. til tjenesteydelser til virksomhederne. Hvis der er tale om støtte til en virksomhed, der tilbyder tjenesteydelser - herunder f.eks. factoring - til små og mellemstore virksomheder, kan der ydes støtte til udgifter til oprettelse og vedligeholdelse i en bestemt periode af en sådan virksomhed, der tilbyder factoringydelser.

3. Konsolidering af tabene: Tabene i forbindelse med en økonomisk aktivitet er ikke berettiget til medfinansiering. En omlægning af statusopgørelsen har ikke i sig selv direkte virkninger for senere investeringer.

Kilder:

- Rammeforordningen (artikel 3).

- EFRU-forordningen (artikel 1).

- Forordningen for EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 5 og 6).

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene FINANSIERINGSTEKNIK: GARANTIFONDE

GENEREL REGEL:

Strukturfondene kan medfinansiere medlemsstaternes bidrag til oprettelse eller udvidelse af garantifonde.

Der gælder følgende generelle principper for medfinansiering af finansieringstekniske foranstaltninger, herunder garantifonde:

i) EF bør begrænse sin deltagelse i finansieringsteknik og under alle omstændigheder undgå, at en sådan deltagelse træder i stedet for eller overlapper finansieringssystemet, medmindre det er godtgjort, at finansieringssystemet ikke egner sig til at opfylde udviklingsbehovene i det pågældende område.

ii) EF medfinansierer det offentliges bidrag til fondes egenkapital. Den deltager ikke i fondenes forvaltning, ligesom den heller ikke yder bidrag til deres driftsudgifter. Kun medlemsstaten og dens private eller offentlige partnere kan være andelshavere/aktionærer i disse fonde, ikke Kommissionen.

iii) EF-medfinansieringssatsen skal være afpasset efter de indtægter, som fonden skaber, jf. artikel 17, stk. 3, første led, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88, ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93.

iv) Princippet for offentligt/privat partnerskab: Det er ønskeligt, at fondene har aktionærer fra både den offentlige og den private sektor, og at den private sektor yder et væsentligt bidrag (f.eks. 30 % af fondens kapital), således at der opnås en løftestangseffekt.

v) Hvis en undtagelse fra ovennævnte princip skyldes manglende offentlig national finansiering, skal medlemsstaten vedblive med at have et subsidiært ansvar i det partnerskab, der er undgået under strukturfondene (jf. artikel 23 i samordningsforordningen.

vi) Garantifonde skal forvaltes efter de regler og den praksis, der gælder for de enkelte markeder.

vii) De nærmere bestemmelser for sådanne fondes drift skal være tilpasset bestemmelserne for interventionernes finansielle gennemførelse, navnlig med hensyn til retlig og finansiel forpligtelse, faktisk afholdte udgifter og afslutning af interventionen.

viii) Garantifondene bistår virksomheder, der er finansielt og økonomisk levedygtige. Interventionerne må ikke kun omfatte simpel refinansiering af virksomhedernes passiver.

ix) Garantifondene skal hvert kalenderår udarbejde en rapport, som forelægges for Kommissionen efter udtalelse fra overvågningsudvalget.

x) Kommissionen og Revisionsretten har ret til at foretage kontrol af garantifondenes aktiviteter, herunder ret til at foretage eller lade foretage revision i de virksomheder, som garantifondene har stillet garanti for.

xi) Garantifondene skal oprettes for en passende periode, der er forenelig med de tilstræbte mål. Deres varighed skal mindst svare til aktionens varighed.

xii) Undtagelser fra de i dette faktablad fastlagte principper skal i hvert enkelt tilfælde forelægges Kommissionens tjenestegrene til godkendelse.

NB: Bestemmelserne i nr. i) betragtes som automatisk opfyldt, når Kommissionen (GD IV) har godkendt statsstøtteordningen i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3.

SÆRLIGE REGLER FOR GARANTIFONDE:

1. Disse særlige regler gælder for organer, der over for finansieringsinstitutioner stiller garanti for en del af de lån, som de giver virksomhederne, for at dele risikoen ved modtagervirksomhedernes investeringer med finansieringsinstitutionerne. De tager således specifikt sigte på tre typer garantifonde:

- de traditionelle fonde, der stiller garanti i forbindelse med banklån

- de gensidige selskaber; disse selskaber tegner normalt kun garantier for deres aktionærer (ofte håndværkere eller meget små virksomheder)

- andelsgarantifondene (der stiller garanti for en del af venturekapitalfondenes risici).

2. Det drejer sig her om den støtte, der udbetales til en ansvarlig offentlig myndighed (medlemsstat, region, kommune. . .) eller til en formidler udpeget i samråd med medlemsstaten (f.eks. når der er tale om et globaltilskud) med henblik på oprettelse eller udvidelse af garantifonde.

A. Oprettelse eller udvidelse af garantifonde

1. Inden en garantifond oprettes eller udvides, skal der foretages en passende forudgående vurdering, som, hvis det er relevant, forelægges for det pågældende overvågningsudvalg (hvis den pågældende garantifond indgår i en aktion).

2. En garantifond skal oprettes som en uafhængig fond, for hvilken der er fastsat vedtægter og/eller indgået en aftale eller kontrakt mellem de forskellige partnere, der bl. a. indeholder bestemmelser om den »gearing ratio« (4), som fonden tillader i EF-interventionens løbetid. En garantifond kan oprettes inden for et allerede eksisterende organ, hvis der indgås en specifik gennemførelsesaftale, hvori det bl. a. fastsættes, at der skal føres særskilt regnskab over den indskudte kapital (offentlige midler fra medlemsstaterne, EF og andre).

3. Garantifonde skal forvaltes af et organ, der efter national lovgivning er bemyndiget til at gennemføre de pågældende transaktioner, og som har kapacitet til at sikre, at den indskudte kapital forvaltes korrekt.

4. Aftalen/vedtægterne og ændringer heraf skal først godkendes af de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

5. Alle startkapitalindskud og senere indskud foregår kontant, således at indskud i form af naturalier er udelukket.

B. Nærmere regler for garantifondes drift

1. Garantifonde skal overholde de nationale bestemmelser for garantitransaktioner i den medlemsstat, hvor de udøver deres virksomhed.

2. Dækningsgrad for banklån

Medfinansierede garantifonde fungerer efter de normale nationale regler, der gælder for fonde af denne art.

Hvis sådanne regler ikke findes, fungerer garantifondene efter følgende principper:

Den investering, som den virksomhed, fonden har stillet garanti for, har foretaget, må kun delvis finansieres med et banklån. Den dækningsgrad, som garantifonden har sat for lånet, er begrænset til en maksimumsprocentdel af det udestående lånebeløb, f. eks. 75 %. Denne dækningsgrad bør falde proportionalt med stigningen i lånets andel af modtagervirksomhedens samlede investeringsomkostninger. Hvis garantien kommer til udbetaling, er tilbagebetalingen begrænset til en procentdel af det tab, der resterer, når tvistigheder i anledning af de individuelle lån er bilagt, mellem 50 % og 75 %. Garantien kan dække tilbagebetalingen af hovedstolen og betalingen af kumulerede renter, som ikke er betalt.

3. Dækningsgrad for garantier i forbindelse med erhvervelse af kapitalinteresser:

Medfinansierede garantifonde fungerer efter de normale nationale regler, der gælder for fonde af denne art.

Hvis sådanne regler ikke findes, fungerer garantifondene efter følgende principper:

Garantien dækker en begrænset procentdel af de tab, investorerne har lidt, 50 %, minus det udbytte, investorerne allerede har fået udbetalt.

4. Garantifonde bistår virksomheder, der er finansielt og økonomisk levedygtige. De lån, som garantifondene stiller garanti for, må ikke kun omfatte simpel refinansiering af virksomhedernes passiver. De skal vedrøre udvidelse af allerede eksisterende aktiviteter, udvikling af nye aktiviteter eller innovation/ny teknologi i produktionsmetoder eller -systemer.

5. Garantifondes interventioner i virksomheder på det område, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2843/94, (EFT nr. L 302 af 25.11.1994, s. 1), skal opfylde de udvælgelseskriterier, der er fastsat i Kommissionen, beslutning 94/173/EF (EFT nr. L 79 af 23. 3. 1994, s. 29).

6. I EF-interventionsperioden skal kapitalfondens indtægter (bl. a. forsikringspræmier og renteafkast) tilføres fonden.

7. Garantifondene skal hvert kalenderår udarbejde en rapport, som forelægges Kommissionen efter udtalelse fra overvågningsudvalget. Rapporten skal indeholde en balance og en analyse af garantifondens indtægter og tab, en detaljeret opgørelse over driftsudgifter, en detaljeret liste over stillede garantier (investeringer, ydede lån, stillede garantier pr. virksomhed og pr. sektor, under iagttagelse af tavshedspligten) og en redegørelse for eventuelle problemer og for, hvilke løsninger der er blevet foreslået eller valgt.

8. Kommissionen og Revisionsretten har ret til at foretage kontrol af garantifondenes aktiviteter, herunder ret til at foretage eller lade foretage revision i de virksomheder, som garantifondene har stillet garanti for.

9. Hvis garantifonde anvender deres kapital til transaktioner, der ikke er i overensstemmelse med aftalen/vedtægterne, kan Kommissionen når som helst kræve, at medlemsstaten helt eller delvis tilbagebetaler den EF-støtte, der er ydet til oprettelse af den pågældende garantifond.

10. Garantifondes driftsudgifter skal være nøje fastlagt og på forhånd være begrænset til en årlig maksimumsprocentdel af fondens kapital. Denne procentdel skal på årsbasis ligge inden for en grænse, der står i rimeligt forhold til fondens aktiviteter. Som en generel regel ligger denne grænse på omkring 5 %. Driftsudgifterne indgår ikke i beregningen af kapitalens anvendelse ved transaktionens afslutning for at sikre, at hele garantifondens kapital anvendes til garantistillelse.

11. En garantifond bør ikke stille garanti for kapitalinteresser, der erhverves af en venturekapitalfond, som allerede selv medfinansieres af strukturfondene.

C. Begreberne »retlig og finansiel forpligtelse« og »faktisk afholdte udgifter«, når det gælder garantifonde

1. National forpligtelse:

Dokumentet vedrørende tilvejebringelse af en garantifonds kapital eller udvidelse af dens startkapital anses for at udgøre den retlige og finansielle forpligtelse som fastsat i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse af interventionerne.

2. Faktisk afholdte udgifter:

De faktisk afholdte udgifter udgøres af den kapital, som partnerne har indbetalt til garantifonden (kapitalindskud) i nøje sammenhæng med gennemførelsesrapporterne, der viser garantistillelserne, som godtgør, at foranstaltningen gennemføres efter planen.

Partnerne kan senere indskyde yderligere kapital i en garantifond, hvis overvågningsudvalget på basis af gennemførelsesrapporterne skønner, at garantifonden har stillet tilstrækkelige garantier i forhold til de tidligere tildelte beløb.

De finansieringstekniske aktioner udgør en integrerende del af metoden til medfinansiering af interventioner. Medlemsstaterne skal derfor i givet fald være rede til at forhåndsfinansiere kapitalindskud i garantifonde, hvis indkaldelsen af EF-midler bliver forsinket i forbindelse med den intervention, som garantifonden indgår i.

3. De offentlige og private partnere skal indbetale kapital til en garantifond efter samme tidsplan under iagttagelse af de respektive procentvise kapitalandele.

D. Afslutning af interventionen (se eksemplet i bilag 1)

1. Det påhviler overvågningsudvalget i hele foranstaltningens gennemførelsesperiode på baggrund af de rapporter om garantifondes drift, som det gennemgår, i rette tid og ifølge sine beføjelser at træffe beslutning om omprogrammering af beløb, der er tilført en garantifond og åbenbart ikke er udnyttet eller er underudnyttet.

2. Ved afslutningen af EF-interventionen (efter sidste frist for kontering af betalinger) opgøres garantifondes finansielle nettostilling ved at sammenholde det samlede kapitalindskud med totalsummen af de garantier, der er stillet i løbet af perioden.

i) Man anser foranstaltningen for at være fuldt ud gennemført, hvis den reelle gennemførelsesratio (totalsummen af de garantier, der er stillet af garantifonden/den indskudte kapitel) er på mindst 75 % af den »gearing ratio«, der er tilladt ifølge fondens vedtægter.

ii) Hvis det trods overvågningsudvalgets tilsyn ved afslutningen viser sig, at den reelle gennemførelsesratio (totalsummen af de stillede garantier /den indskudte kapital) er på mindre end 75 % af den tilladte »gearing ratio«, nedsættes fondens støtteberettigede udgifter pro rata, og et beløb svarende til det overskydende beløb fratrækkes den slutsaldo, som EF udbetaler til medlemsstaten i forbindelse med den pågældende intervention.

3. Efter udbetalingen af slutsaldoen af støtten intervenerer Kommissionen ikke mere hverken i gennemførelsen eller i overvågningen af aktionen undtagen i tilfælde hvor dette udtrykkeligt var forudset i den oprindelige aftale. Foranstående er uden indflydelse på andre generelle regler vedrørende især kontrol.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

EFRU

Garantifondenes interventioner er kun møntet på små og mellemstore virksomheder, jf. artikel 1, litra c), tredje led, i EFRU-forordningen.

Små og mellemstore virksomheder defineres som fastsat i Kommissionens henstilling af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder (EFT nr. L 107 af 30. 4. 1996, s. 4).

Kilder:

- EFRU-forordningen (artikel 1, litra c), tredje led)

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 5, litra k), og artikel 6)

- Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne nr. 94/C 180/03 offentliggjort i EFT nr. C 180 af 1. 7. 1994 (EU-initiativ for SMV), særlig punkt 7.9.

Bilag til faktablad nr. 18 »Finansieringsteknik: Garantifonde«

Interventionens afslutning: Eksempel på, hvordan afslutningen foregår

1. En garantifond drives med en EF-deltagelse på 30 %.

Fondens kapitalindskud er på 100.

Den »gearing ratio«, der er fastsat i fondens vedtægter, er på 6, dvs. den samlede værdi af de af fonden stillede garantier på et givet tidspunkt udgør højst 6 gange værdien af dens kapitalindskud, dvs. højst 600.

2. Ved interventionens afslutning kontrollerer man, om totalsummen af de garantier, som garantifonden har stillet, udgør mindst 75 % af den tilladte »gearing ratio«, dvs. 75 % af 6 x 100 = 450 (i det efterfølgende kaldet »tærsklen«).

Situation A:

De stillede garantier beløber sig til mindst 450. Foranstaltningen anses for at være fuldt ud gennemført (hele EF-bidraget betragtes som opbrugt).

Situation B:

Beløbet for de stillede garantier er mindre end 450 og andrager f. eks. 400.

Foranstaltningen er kun delvis gennemført. Gennemførelsesgraden er lig med: (beløbet for de stillede garantier/tærsklen), dvs. 400/450 = 88,89 %. 88,89 % af fondens kapital kan således medfinansieres, og EF-bidraget skal tilpasses i forhold til satsen for EF-bidraget med hensyn til de 11,11 % af garantifondens kapital, der ikke anses for at være udnyttet, dvs. 30 % x (11,11 % af 100) = 3,33. Disse 3,33 fratrækkes den slutsaldo, som EF udbetaler til medlemsstaten i forbindelse med den pågældende intervention.

3. Det er åbenbart at den anførte »gearing ratio« varierer fra en medlemsstat til en anden og fra en fond til en anden afhængig af de garanterede risici. Dette indebærer i teorien, at for to garantifonde med ensartede karakteristika og med en identisk funktion, men med forskellig »gearing ratio«, kan afslutningen være forskellig.

Faktablad nr. 19

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene FINANSIERINGSTEKNIK: VENTUREKAPITALFONDE

GENEREL REGEL:

Strukturfondene kan medfinansiere medlemsstaternes bidrag til oprettelse eller udvidelse af venturekapitalfonde (omtalt nedenfor VKF).

Der gælder følgende generelle principper for medfinansiering af finansieringstekniske foranstaltninger, specielt for venturekapitalfonde.

i) EF bør begrænse sin deltagelse i finansieringsteknik og under alle omstændigheder undgå, at en sådan deltagelse erstatter eller overlapper finansieringssystemet, medmindre det er godtgjort, at finansieringssystemet ikke egner sig til at opfylde udviklingsbehovene i det pågældende område.

ii) EF medfinansierer det offentliges bidrag til venturekapitalfondes egenkapital. Den deltager ikke i fondenes forvaltning, ligesom den heller ikke yder bidrag til deres driftsudgifter. Det er udelukkende medlemsstaten og dens private eller offentlige partnere, og ikke Kommissionen, der er andelshavere/aktionærer i disse fonde.

iii) EF-medfinansieringssatsen må ikke overstige de grænser, der er fastsat i artikel 17, stk. 3, andet led, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88, ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93.

iv) Princip for offentligt/privat partnerskab: Det er ønskeligt, at venturekapitalfondene har aktionærer fra såvel den offentlige som den private sektor, og at den private sektor yder et betydeligt bidrag (f.eks. 30 % af fondens kapital), for at opnå en løftestangseffekt.

v) Hvis en undtagelse fra ovennævnte princip skyldes manglende national offentlig finansiering, bør medlemsstaten vedblive med at have et subsidiært ansvar i det partnerskab, der er undgået under strukturfondene (jf. artikel 23 i samordningsforordningen).

vi) Venturekapitalfonde skal forvaltes efter de regler og den praksis, der gælder for de enkelte markeder.

vii) De nærmere bestemmelser for sådanne fondes drift skal være tilpasset bestemmelserne for interventionernes finansielle gennemførelse, navnlig med hensyn til retlig og finansiel forpligtelse, faktisk afholdte udgifter og afslutning af interventionen.

viii) Venturekapitalfondene bistår finansielt og økonomisk levedygtige virksomheder. Interventionerne må ikke kun omfatte simpel refinansiering af virksomhedernes passiver.

ix) Venturekapitalfondene skal for hvert kalenderår udarbejde en rapport, som fremlægges for Kommissionen efter udtalelse fra overvågningsudvalget.

x) Kommissionen og Revisionsretten har ret til at foretage kontrol af venturekapitalfondenes aktiviteter, herunder ret til at foretage eller lade foretage revision hos de virksomheder, som venturekapitalfondene har bistået.

xi) Venturekapitalfondene skal oprettes for et passende tidsrum, der er forenelig med de tilstræbte mål. Det korteste tidsrum, de kan være oprettet for, er det tidsrum, interventionen løber.

xii) Undtagelser fra de i dette faktablad fastlagte principper skal i hvert enkelt tilfælde forelægges Kommissionens tjenestegrene til godkendelse.

NB: Bestemmelserne i nr. i) betragtes som automatisk opfyldt, når Kommissionen (GD IV) har godkendt statsstøtteordningen i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3.

SPECIELLE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE VENTUREKAPITALFONDE:

Udgifternes art eller type:

- De finansieringstekniske aktioner, der er fastsat i retsforskrifterne, udgør en integrerende del af metoden til medfinansiering af de forskellige interventionsformer. I praksis medfinansierer strukturfondene via den støtte, de yder, medlemsstaternes deltagelse i venturekapitalfondene. Det er udelukkende medlemsstaten og de private eller offentlige partnere, og ikke Kommissionen, der er andelshavere/aktionærer i disse fonde.

- Dette faktablad vedrører således den støtte, der udbetales til en offentlig myndighed (medlemsstat, region, kommune. . .) eller via en formidler udpeget i samråd med medlemsstaten (ved globaltilskud) med henblik på deltagelse i oprettelse eller udvidelse af venturekapitalfonde (5).

A. Oprettelse eller udvidelse af venturekapitalfonde

1. Inden oprettelse eller udvidelse af en venturekapitalfond skal der foretages en passende forudgående vurdering, som skal forelægges overvågningsudvalget for den pågældende intervention (hvis den pågældende venturekapitalfond indgår i en intervention).

2. En venturekapitalfond skal oprettes som en uafhængig fond, for hvilken der er fastsat vedtægter og/eller indgået en aftale eller kontrakt mellem de forskellige partnere. En venturekapitalfond kan oprettes inden for et allerede eksisterende organ, hvis der indgås en specifik gennemførelsesaftale, hvori det bl. a. fastsættes, at der skal føres særskilt regnskab over den indskudte kapital (offentlige midler fra medlemsstaterne, EF og andre), for at der kan skelnes mellem, hvordan det oprindelige kapitalindskud (som EF ikke nødvendigvis har bidraget til) og senere indskud i forbindelse med EF-interventionen anvendes.

3. Venturekapitalfonde skal forvaltes af et organ, der efter national lovgivning er bemyndiget til at gennemføre de pågældende transaktioner, og som har kapacitet til at sikre korrekt forvaltning af den indskudte kapital. Det indebærer, at den løbende forvaltning af fonden - gennemgang og overvågning af de enkelte sager og investeringsbeslutninger - skal varetages af et kompetent professionelt hold, der arbejder efter samme kriterier som i den private sektor.

4. Aftalen/vedtægterne og ændringer heraf skal først godkendes af de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

5. Princippet for offentligt/privat partnerskab:

For at opnå en løftestangseffekt er det ønskeligt, at en stor del af venturekapitalfondenes kapital (f.eks. 30 %) kommer fra den private sektor.

Enhver undtagelse fra dette princip skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

6. Medlemsstaternes kapitalindskud i venturekapitalfonde:

Det er ønskeligt, at medlemsstaterne selv yder et offentligt bidrag ud over EF-bidraget, til venturekapitalfondenes kapital.

Enhver undtagelse fra dette princip skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af de relevante tjenestegrene i Kommissionen. I tilfælde af undtagelse fra dette princip forbliver den pågældende medlemsstat subsidiært ansvarlig for, at aktionen gennemføres korrekt under iagttagelse af alle gældende retsforskrifter, og deltager i venturekapitalfondens oprettelse, selv om fondens kapital udelukkende består af EF-støtte.

7. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88, senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94, kan EF's bidrag til medfinansiering af venturekapitalfonde ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger i mål nr. 1-områder og 30 % af de samlede omkostninger i de øvrige områder.

8. Alle startkapitalindskud og senere indskud foregår kontant.

B. Nærmere regler for venturekapitalfondes drift

1. Venturekapitalfonde skal overholde de nationale bestemmelser for venturekapitaltransaktioner i den medlemsstat, hvor de udøver deres virksomhed.

2. Venturekapitalfondenes interventioner består i erhvervelse af kapitalinteresser, bl. a. tegning af egenkapital (aktier og andele) i de støttede virksomheder, lån (eventuelt ansvarlig lånekapital), obligationer (eventuelt konvertible). Formålet med interventionerne er at tilføre en virksomhed midler ved tegning af en del af startkapitalen (etablering af virksomheder) eller ved udvidelse af dens kapital eller disponible likviditet. Sådan erhvervelse af kapitalinteresser foregår udelukkende kontant.

3. Hvis venturekapitalfondes aktiviteter omfatter et støtteelement, der ikke kommer ind under »de minimis«-reglen, kræves der en forhåndsgodkendelse efter traktatens artikel 92 og 93.

4. Venturekapitalfondes interventioner i virksomheder på det område, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2843/94, (EFT nr. L 302 af 25. 11. 1994, s. 1), skal opfylde de udvælgelseskriterier, der er fastsat i Kommissionens beslutning 94/173/EF (EFT nr. L 79 af 23. 3. 1994, s. 29).

5. Venturekapitalfonde bistår finansielt og økonomisk levedygtige virksomheder. Interventionerne må ikke kun omfatte simpel refinansiering af virksomhedernes passiver. De skal vedrøre udvidelse af allerede eksisterende aktiviteter, udvikling af nye aktiviteter eller innovation/ny teknologi i produktionsmetoder eller -systemer.

6. Venturekapitalfondes intervention i virksomheder må kun udgøre en minoritetsandel og skal være midlertidig.

7. En venturekapitalfond intervenere sammen med andre venturekapitalfonde på markedet.

8. I EF-interventionsperioden skal venturekapitalfondens indtægter (bl.a. eventuelle udbytter, merværdi og renteafkast) tilføres fonden og anvendes til at finansiere erhvervelse af kapitalinteresser og dækning af driftsudgifter inden for nedenstående grænser.

9. Med hensyn til virksomheder, som venturekapitalfonde erhverver kapitalinteresser i, kan det være hensigtsmæssigt i visse tilfælde at indføre en klausul om, at udbytter ikke skal udbetales til venturekapitalfonden, men i stedet indgå i virksomhedernes reserver (for fondens samlede bidrag eller i det mindste i forhold til EF-medfinansieringen).

10. Venturekapitalfondene skal for hvert kalenderår udarbejde en rapport, som fremlægges for Kommissionen efter udtalelse fra overvågningsudvalget. Rapporten skal indeholde en balance og en analyse af venturekapitalfondens indtægter og tab, en detaljeret opgørelse over driftsudgifter, en analyse af tilbagebetalinger til fonden, en detaljeret liste over kapitalinteresser (investeringer, ydede lån osv. pr. virksomhed og pr. sektor, under iagttagelse af den gældende tavshedspligt) og en redegørelse om eventuelle problemer, og om hvilke løsninger der er blevet foreslået eller valgt.

11. Kommissionen og Revisionsretten har ret til at foretage kontrol af venturekapitalfondenes aktiviteter, herunder ret til at foretage eller lade foretage revision hos de virksomheder, som venturekapitalfondene har bistået eller bistår.

12. Hvis venturekapitalfonde anvender deres kapital til transaktioner, der ikke er omfattet af den indgåede gennemførelsesaftale, kan Kommissionen når som helst kræve, at medlemsstaten helt eller delvis skal betale den EF-støtte, der er ydet til oprettelse af den pågældende venturekapitalfond, tilbage.

13. For at sikre at venturekapitalfonde anvender hele deres kapital til interventioner, må det nøje være fastlagt, hvilke driftsudgifter (herunder markedsundersøgelser mv.) venturekapitalfonden skal afholde, og de skal på forhånd være begrænset til en vis maksimumsprocentdel af fondens egenkapital pr. år. De må på årsbasis højst udgøre 5 % af kapitalen. Driftsudgifterne indgår ikke i beregningen af egenkapitalens anvendelse ved interventionens afslutning.

C. Begreberne »retlig og finansiel forpligtelse« og »faktisk afholdte udgifter«

1. National forpligtelse:

Dokumentet vedrørende tilvejebringelse eller udvidelse af en venturekapitalfonds startkapital anses for at udgøre den retlige og finansielle forpligtelse som fastsat i bestemmelserne for den finansielle gennemførelse af interventionerne.

2. Faktisk afholdte udgifter:

De faktisk afholdte udgifter udgøres af den kapital, som partnerne har indbetalt til venturekapitalfonde (kapitalindskud) i nøje sammenhæng med gennemførelsesrapporterne, der viser de erhvervede kapitalinteresser, som godtgør, at foranstaltningen gennemføres efter planen.

Partnerne kan senere indskyde yderligere kapital i en venturekapitalfond, hvis overvågningsudvalget på basis af gennemførelsesrapporterne skønner, at venturekapitalfonden har anvendt den tidligere indskudte kapital på tilfredsstillende måde.

De finansieringstekniske aktioner udgør en integrerende del af metoden til medfinansiering af interventioner. Desuden medfinansierer strukturfondene via deres støtte medlemsstaternes deltagelse i venturekapitalfonde. Det er dog udelukkende medlemsstaten og dens private eller offentlige partnere, der er andelshavere/aktionærer i venturekapitalfondene. Det indebærer således, at venturekapitalfondenes finansiering skal være forenelig med bestemmelserne for den finansielle gennemførelse af strukturfondenes interventioner. Medlemsstaterne skal derfor i givet fald være rede til eventuelt at forhåndsfinansiere kapitalindskud i venturekapitalfonde, hvis indkaldelsen af EF-midler bliver forsinket i forbindelse med den intervention.

3. De offentlige og private partnere skal indbetale kapital til en venturekapitalfond efter samme tidsplan under iagttagelse af de respektive procentvise kapitalandele.

D. Afslutning af interventionen

1. Venturekapitalfonde skal oprettes for et passende tidsrum, der er foreneligt med de tilstræbte mål. Det korteste tidsrum, de kan være oprettet for, er det tidsrum, interventionen løber.

2. Ved afslutningen af EF-interventionen (efter sidste frist for udbetalinger) skal venturekapitalfondes finansielle nettostilling gøres op ved at sammenholde anvendelsen af det samlede kapitalindskud med det samlede beløb, der er anvendt til interventioner i virksomheder i løbet af den pågældende periode.

- Hvis det samlede beløb for interventioner i virksomhederne i løbet af perioden udgør mindst 100 % af den indskudte kapital, betragtes foranstaltninger som gennemført fuldt ud.

- Det påhviler overvågningsudvalget i hele foranstaltningens gennemførelsesperiode i lyset af de rapporter om venturekapitalfondes drift, som det gennemgår, i rette tid og inden for dets kompetenceområde at træffe beslutning om omprogrammering af beløb tilført en venturekapitalfond, hvor det står helt klart, at der i fonden er beløb, der slet ikke eller kun delvis vil blive udnyttet.

- Hvis det ved interventionernes afslutning - trods overvågningsudvalgets tilsyn - alligevel forholder sig således, at det samlede beløb for interventionerne i virksomhederne i den pågældende periode er lavere end det samlede kapitalindskud, vil et beløb svarende til overskuddet blive trukket fra den slutsaldo, som EF udbetaler til medlemsstaten i forbindelse med den pågældende intervention.

3. Efter betaling af slutsaldoen for den pågældende intervention intervenerer Kommissionen ikke længere i gennemførelsen eller overvågningen af aktionen, medmindre ovennævnte oprindelige aftale indeholder specifikke bestemmelser på dette område og uanset andre generelle retsforskrifter om bl.a. kontrol.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

EFRU

Venturekapitalfondenes interventioner er kun møntet på små og mellemstore virksomheder, jf. artikel 1, litra c), tredje led, i EFRU-forordningen.

Små og mellemstore virksomheder defineres som fastsat i Kommissionens henstilling af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder (EFT nr. L 107 af 30. 4. 1996, s. 4).

Kilder:

- Rådets forordning (EØF) nr. 4254/88 (som ændret ved forordning (EØF) nr. 2083/93, artikel 1, litra c), tredje led (EFRU-forordningen)

- Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 (som ændret ved forordning (EØF) nr. 2085/93, artikel 5, litra k), og artikel 6 (forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen)

- Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne, nr. 94/C 180/03 offentliggjort i EFT nr. C 180 af 1. 7. 1994 (EU-initiativ vedrørende små og mellemstore virksomheder), særlig punkt 7.9.

Faktablad nr. 20

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene LEASING

GENEREL REGEL:

En leasingtransaktion er støtteberettiget på nedenstående (6) betingelser

Betingelser, der skal opfyldes for at give ret til støtte

A. Direkte leasing

(Leasingselskabet eller udlejeren er den første modtager af EF-støtte, som tildeles på basis af de goder, som selskabet køber, og som omfattes af leasingkontrakter):

1. Leasingkontrakter, der nyder godt af støtte, skal indeholde en tilbagekøbsklausul eller fastsætte en leasingperiode, der svarer til det af kontrakten omfattede godes levetid

Er der tale om ophør før tiden af en kontrakt, som de kompetente myndigheder ikke har godkendt, forpligter udlejeren sig til at foretage en tilbagebetaling til de kompetente nationale myndigheder (på den pågældende fonds vegne) af den del af EF-tilskuddet, der svarer til den manglende lejeperiode.

2. Leasingselskabets køb af godet, der dokumenteres med en kvitteret faktura eller et bogholderidokument med tilsvarende beviskraft, udgør en medfinansieringsberettiget udgift

EF-støtten udbetales til udlejeren, der skal overvælte den på brugeren i leasingforholdet (lejeren) eller som et engangsbeløb på grundlag af den kapitaliserede værdi af den til den støtteberettigede periode svarende leje, hvis dette kapitaliserede beløb svarer til »faktisk påløbne udgifter«, som den endelige modtager har afholdt ved leasingperiodens begyndelse.

3. Det maksimale EF-medfinansieringsberettigede beløb må ikke overstige det lejede godes handelsmæssige nettoværdi

Dette loft er fastsat for at udelukke medfinansiering af ikke-støtteberettigede udgifter i tilknytning til leasingkontrakten (afgifter, renter, refinansieringsomkostninger, administrationsudgifter for leasingselskabet, forsikringsudgifter osv.). Det skal derfor i kontrakten være fastsat, at lejen deles i to dele, hvoraf det ene beløb svarer til nettokøbet og det andet til udgifter som følge af ovennævnte transaktion.

4. Den EF-støtte, der udbetales til leasingselskabet, skal i sin helhed anvendes til fordel for brugeren i leasingforholdet

gennem en ensartet nedsættelse af alle dertil svarende leje- og renteudgifter i leasingperioden.

B. Indirekte leasing

(Brugeren i leasingforholdet nyder godt af EF-støtten):

1. De leasingkontrakter, for hvilke der ydes støtte, skal indeholde en tilbagekøbsklausul eller fastsætte en leasingperiode svarende til levetiden for det af kontrakten omhandlede gode.

2. De lejer, som lejeren betaler til udlejeren (leasingselskabet), og som dokumenteres med en kvitteret faktura eller et bogholderidokument med tilsvarende beviskraft, udgør den medfinansieringsberettigede udgift

EF-støtten udbetales til lejeren på basis af den faktisk betalte leje eller som et engangsbeløb på grundlag af den kapitaliserede værdi af den til den støtteberettigede periode svarende leje, hvis dette kapitaliserede beløb svarer til »faktisk påløbne udgifter«, som den endelige modtager har afholdt ved leasingsperiodens begyndelse.

3. Hvis leasingkontraktens løbetid overstiger EF-interventionens varighed, er kun den leje, som lejeren har betalt indtil interventionens afslutning, støtteberettiget (slutdatoen for medregning af betalinger)

Denne betingelse er et resultat af, at kun de reelle og faktisk påløbne omkostninger er medfinansieringsberettigede, medens de udgifter, der siden påløber (dvs. den fremtidige leje) ikke er støtteberettigede. For at leasingkontraktens løbetid i højere grad kan svare til interventionsperioden, vil godets oprindelige pris kunne nedsættes ved periodens begyndelse gennem en medfinansieringsberettiget betaling.

4. Det maksimale EF-medfinansieringsberettigede beløb må ikke overstige det lejede godes handelsmæssige nettoværdi

Dette loft er fastsat for at udelukke medfinansiering af ikke-støtteberettigede udgifter i tilknytning til leasingkontrakten (afgifter, renter, refinansieringsomkostninger, administrationsudgifter for leasingselskabet, forsikringsudgifter osv.). Det skal derfor i kontrakten være fastsat, at lejen deles i to dele, hvoraf det ene beløb svarer til nettokøbet og det andet til udgifter som følge af ovennævnte transaktion.

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- ESF

i) ESF medfinansierer ikke køb af goder, men derimod kun deres leje og afskrivning under aktionens varighed (se faktablad nr. 6 »Afskrivninger«). Betingelsen med en købsklausul er således ikke påkrævet af denne fond, og ESF medfinansierer under alle omstændigheder kun en del af den leje, som den endelige bruger i leasingforholdet afholder vedrørende operationel leasing, prorata temporis, sålænge uddannelsesaktionen eller anden støtteberettiget foranstaltning varer.

ii) For at sikre en god omkostningseffektivitet, kontrolleres det, at den udgift, som den endelige bruger i leasingforholdet skal afholde, ikke er større end lejeudgiften for samme materiel, såfremt en sådan lejemulighed fandtes. I modsat fald fradrages den merudgift, som leasingen medfører sammenholdt med normal leje, fra de støtteberettigede udgifter.

- EFRU

Den indre udvikling, som medfinansieres af EFRU, muliggør køb - gennem leasing - af de goder, der er nødvendige til etablering og drift af en virksomhed, som tilbyder tjenesteydelser til SMV'er. Ovennævnte særlige regel for ESF gælder ligeledes for løbende udgifter, som finansieres under EFRU.

- Pilotprojekter

Da disse aktioner ifølge deres karakter er af kort varighed, gælder de ovennævnte særlige regler for ESF under nr. i) og ii) ligeledes for pilotprojekter og innovative aktioner for de tre strukturfonde og FIUF.

Kilder:

Detaljerede retningslinjer for behandlingen af leasing i forbindelse med Fællesskabets finansielle instrumenter på det strukturelle område, EFT nr. C 250 af 14. 9. 1993.

Faktablad nr. 21

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene TILBAGEBETALINGSPLIGTIGE STØTTEORDNINGER

DEFINITION:

1. Ved »tilbagebetalingspligtig støtte« forstås ydelse af en støtte, eventuelt midlertidig/ikke endelig oppebåret, fra en offentlig myndighed eller en formidler, udpeget af medlemsstaten, til virksomheder eller enkeltpersoner, der handler inden for rammerne af en ordning med national støtte, som indgår i et operationelt program. Der er tale om støtte, som gælder alle foranstaltninger, der er støtteberettigede under strukturfondene.

2. Det drejer sig således om medfinansiering af en statsstøtteordning, der er godkendt, eller som falder ind under de minimis-reglen, og ikke om en låneordning, der henhører under bankvirksomheden. Denne skelnen gælder med hensyn oprindelsen af de midler, der hidrører fra et offentligt organ, hvis støtteydelser skal notificeres over for Kommissionen ifølge traktatens artikel 93, stk. 3.

3. Den tilbagebetalingspligtige støtte kan være forbundet med en lavere rente end den, der gælder ifølge bankernes lånemarked, eller en nulrente (hvilket udgør støtteelementet).

4. Det forhold, der er emnet for dette faktablad, indgår ikke i finansieringsteknikken, eftersom Kommissionen medfinansierer en ordning med individuel støtte, efterhånden som medlemsstaterne forelægger udgiftsanmeldelserne; den medfinansierer således ikke fondsopbygningen.

5. Det er den første serie af støtteudbetalinger til modtagervirksomhederne og/eller -enkeltpersonerne, der udgør den faktiske udgift, der er afholdt ifølge bestemmelserne om finansiel gennemførelse.

6. De virksomheder, der modtager støtten, tilbagebetaler denne til det organ, som har ydet den, ifølge regler, der fastsættes forud; tilbagebetalingerne, eventuelt med renter, supplerer det oprindelige rammebeløb for støtten, hvilket giver grundlag for en ny række af tilbagebetalingspligtige støtteudbetalinger.

SÆRLIGE REGLER:

Bestemmelserne om tilbagebetaling af sådanne former for støtte skal være i overensstemmelse med følgende kriterier, for at der kan sikres gennemsigtighed i støttens forvaltning:

1. Den finansielle forvaltning af tilbagebetalingspligtig støtte sker ifølge de regler og definitioner, som gælder for støtte, der ikke skal tilbagebetales. Imidlertid indebærer »tilbagebetalings«-aspektet, at følgende principper og bestemmelser for god finansforvaltning følges:

1.1. Det organ, der yder den tilbagebetalingspligtige støtte (= den endelige modtager, se faktabladet om »endelig modtager« af støtte), skal føre et gennemsigtigt regnskab, så der navnlig med henblik på kontrol kan skelnes mellem:

- støttebeløbet på grundlag af det oprindelige beløb, der blev stillet til rådighed for organet

- tilbagebetalinger og eventuelle rentebetalinger fra modtagerne af den tilbagebetalingspligtige støtte

- nye støttebeløb, der er tildelt på grundlag af tilbagebetalinger og eventuelle rentebetalinger fra støttemodtagerne.

1.2. Det skal sikres, at tilbagebetalinger og eventuelle renter ikke træder i stedet for den nationale ydelse, der er fastsat i foranstaltningens finansieringsplan, og at de genanvendes inden for samme ramme. For at dette kan ske, skal det organ, der yder støtten, dokumentere anvendelsen af de midler, der er fastsat i finansieringsplanen, og anvendelsen af de supplerende ressourcer, som er tilvejebragt ved tilbagebetalinger og eventuelle renter, der er betalt i mellemtiden, ellers kan organet ikke modtage den samlede EF-støtte, der er tildelt foranstaltningen.

1.3. For at skabe gennemsigtighed i pengestrømmene er det nødvendigt, at det organ, der yder støtten, udarbejder en udgiftsanmeldelse, som både udviser de faktisk afholdte udgifter (dvs. det støttebeløb, som er indrømmet og udbetalt til modtagerne) og angiver de tilbagebetalinger og eventuelle rentebetalinger, der er modtaget i samme tidsrum og opført særskilt i regnskabet (der fremlægges bilag i forbindelse med kontrol på stedet).

2. For afslutningen af de interventionsformer, hvori indgår medfinansiering af tilbagebetalingspligtige støtteordninger, anvendes de samme bestemmelser som for medfinansiering af ordninger med støtte, der ikke skal tilbagebetales, uden at der tages hensyn til ny støtte, som er tildelt på grundlag af tilbagebetalinger og eventuelle rentebetalinger, der er foretaget i interventionens gennemførelsesperiode.

3. Efter betaling af interventionens restbeløb deltager Kommissionen ikke længere i foranstaltningens gennemførelse og overvågning, idet der dog kan være tale om navnlig kontrolopgaver i medfør af de generelle retsforskrifter herom.

Kilder:

- Rammeforordningen (artikel 5, stk. 2, litra b)).

- EFRU-forordningen (artikel 1).

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 5 og 6).

- Meddelelse fra Kommissionen om regler for de minimis-støtteordninger (EFT nr. C 68 af 6. 3. 1996).

Faktablad nr. 22

Støtteberettigede udgifter under strukturfondene OFFENTLIGE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER, HERUNDER LØNNINGER TIL MEDLEMSSTATERNES EMBEDSMÆND

GENEREL REGEL:

1. I forbindelse med medfinansieringen af forskellige former for interventioner, herunder teknisk bistand, kan der ikke ydes støtte til dækning af offentlige administrationsomkostninger, herunder vedtægtsmæssigt fastsatte lønninger til medlemsstaternes nationale og lokale embedsmænd, som er et resultat af daglige opgaver vedrørende forvaltning, overvågning og kontrol af de medfinansierede foranstaltninger, og som udføres i henhold til fastsatte bestemmelser.

2. Kun egentlige ekstraomkostninger, dvs. omkostninger ud over de sædvanlige, som er en følge af udtrykkeligt fastsatte ekstra krav, kan betragtes som støtteberettigede. Bevisbyrden for, at der virkelig er tale om ekstraomkostninger, påhviler medlemsstaten. Omkostningerne skal forhåndsgodkendes af Kommissionens tjenestegrene. Det skal bl. a. undersøges, om en sådan medfinansiering er berettiget i betragtning af målene for det berørte program, og om de pågældende administrationsomkostninger har direkte relation til programmets støtteberettigede foranstaltninger.

Ved ekstraomkostninger, der er støtteberettigede under bevillingerne til teknisk bistand, forstås følgende omkostninger (henvisningen til omkostninger i forbindelse med ekstra personale gælder alle berørte myndigheder på centralt, decentralt og regionalt plan):

- i forbindelse med overvågning og evaluering af interventioner; udgifter til møder i overvågningsudvalgene og til samordning mellem de forskellige udvalg og underudvalg (transport, logi og diæter til de embedsmænd, der deltager i møderne i disse overvågningsudvalg, men ikke lønninger) efter de gældende satser i de pågældende offentlige administrationer eller efter satser, der fastsættes inden for rammerne af partnerskabet.

- i forbindelse med kontrol af aktioner: udgifter til kontrol på stedet og til tilrettelæggelse og samordning af medlemsstatens kontrolsystem (transport, logi, diæter) bortset fra lønninger til de embedsmænd, der varetager kontrollen (opmærksomheden henledes dog på, at de samlede omkostninger ved kontrolaktioner er støtteberettigede under ESF, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), i ESF-forordningen) efter de gældende satser i de pågældende offentlige administrationer eller efter satser, der fastsættes inden for rammerne af partnerskabet.

- udgifter, herunder lønninger, i forbindelse med midlertidig ansættelse af personale (hvad enten det drejer sig om offentligt ansatte på midlertidig kontrakt eller ansatte fra den private sektor) til forvaltning, overvågning, evaluering eller kontrol.

- udgifter, herunder lønninger, til midlertidig udstationering (ikke over tolv måneder) af embedsmænd hos regionale og lokale myndigheder eller af embedsmænd fra en regional/lokal myndighed hos en anden regional/lokal myndighed for at bistå med uddannelse af regionale og lokale embedsmænd og med videregivelse af erfaringer inden for forvaltning, overvågning, evaluering og kontrol af medfinansierede aktioner.

Gennemførelsesbestemmelser for ovenstående regler (gennemførselsprocedure, maksimale støttebeløb, kontroller osv.) er aftalt i de enkelte sager inden for rammerne af partnerskabet.

Præciseringer:

3. De offentlige administrationsomkostninger, herunder lønninger til nationale embedsmænd, der udgør driftsomkostninger ved et projekt, og som ikke vedrører den løbende forvaltning, overvågning og kontrol, kan være støtteberettigede, når det drejer sig om:

- omkostninger ved projektlederarbejde, som f.eks. faglige serviceydelser, der udføres af medarbejdere eller tjenester inden for det offentlige, og som enten kræves betalt af en endelig støttemodtager eller attesteres på grundlag af dokumentationsmateriale, der giver mulighed for klart at fastslå de udgifter, der faktisk er afholdt af det pågældende offentlige organ i forbindelse med det enkelte projekt (opgørelse med præcisering af det for den endelige modtagers regning præsterede arbejde, forholdsvis beregning på grundlag af den udstationerede medarbejders lønseddel, osv.)

- omkostninger ved projektlederarbejde, herunder serviceydelser, der præsteres af en offentlig administration, der er endelig støttemodtager, og som selv gennemfører projektet for egen regning uden at benytte eksterne eksperter eller virksomheder, under forudsætning af at disse omkostninger refererer til faktisk påløbne udgifter, som er direkte knyttet til det medfinansierede projekt

- omkostninger ved et tiltag, som indgår i en foranstaltning, der pr. definition medfører en offentlig udgift (som præciseret i de særlige regler for de enkelte strukturfonde).

SÆRLIGE REGLER FOR DE ENKELTE STRUKTURFONDE:

- ESF

Foranstaltninger, der pr. definition indebærer en offentlig udgift:

De administrationsomkostninger, som faktabladet vedrører, er ikke driftsudgifter, som afholdes af offentlige organer eller deres personale i deres egenskab af endelige støttemodtagere, og som vedrører »forberedelse, gennemførelse, forvaltning og evaluering« af uddannelsesaktioner, der er støtteberettigede efter artikel 2, stk. 1, i ESF-forordningen.

Eksempel: uddannelse af lokale og nationale embedsmænd i mål nr. 1-områder.

- EUGFL, Udviklingssektionen:

Foranstaltninger, der pr. definition indebærer en offentlig udgift:

De administrationsomkostninger, som faktabladet vedrører, er ikke driftsudgifter, som afholdes af offentlige organer i deres egenskab af endelige støttemodtagere i forbindelse med en medfinansieret aktion.

- EFRU

Pilotprojekter i henhold til EFRU-forordningens artikel 10:

Personaleomkostninger, som afholdes af regionale og lokale myndigheder, der fungerer som projektleder (dvs. den, som gennemfører pilotprojekter) eller som serviceyder, betragtes som støtteberettigede. Disse udgifter må under ingen omstændigheder overstige 25 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved pilotprojekter.

Kilder:

- Samforordningen (artikel 17, stk. 2, og artikel 25, stk. 1).

- Forordningen om EUGFL, Udviklingssektionen (artikel 2, 5 og 6).

- Rådets forordning (EØF) nr. 270/79 (EUGFL, Udviklingssektionen).

- ESF-forordningen (artikel 1 og 6).

- EFRU-forordningen (artikel 1).

- Kommissionens erklæring om artikel 21, stk. 3, i samordningsforordningen (EØF) nr. 4253/88, som ændret ved forordning (EØF) nr. 2082/93, jf. mødeprotokollen vedrørende Rådets vedtagelse af forordning (EØF) nr. 2082/93.

- Vejledning i teknisk bistand udarbejdet af GD XVI (november 1994).

(1) Ved statsstøtte forstås enhver form for støtte som ydes ved hjælp af statsmidler, jf. artikel 92, stk. 1, i EF-traktaten, som f. eks. offentlig støtte inden for en forud fastlagt ramme, som ydes på grundlag af forud fastlagte generelle kriterier, og som giver virksomheder en økonomisk eller finansiel fordel, som de ikke ville have haft under normale omstændigheder, og som letter de byrder, der normalt belaster deres budget. Bortset fra ordninger, der er omfattet af »de minimis-reglen«, skal sådanne ordninger meddeles til Kommissionen uanset formålet med støtten.

(2) Det er indlysende, at overlagt forsinket overførsel af EF-midler til de endelige modtagere med henblik på at oppebære renter af EF-forskud samt tilegnelse heraf må betragtes som uregelmæssigheder.

(3*) P.M.: Forslag til ændring af finansforordningen af 21. december 1977 fremsendt til Rådet indebærer, at Kommissionen, mindst hvert halve år, fører et separat bruttoregnskab, som skelner mellem status for indtægter og udgifter knyttet til disse renter.

(4) En ratio, der gør det muligt at beregne de samlede maksimale garantier, garantifonden kan stille i forhold til den indskudte kapital.

(5) Dette faktablad gælder også for venturekapitalselskaber eller andre enheder med samme formål.

(6) Disse bestemmelser anvendes, undtagen hvis en statsstøtteordning forudsætter anderledes regler.