Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996L0077

    Kommissionens Direktiv 96/77/EF af 2. december 1996 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EØS- relevant tekst)

    EFT L 339 af 30.12.1996, p. 1–69 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/10/2008; ophævet ved 32008L0084

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1996/77/oj

    31996L0077

    Kommissionens Direktiv 96/77/EF af 2. december 1996 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EØS- relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 339 af 30/12/1996 s. 0001 - 0069


    KOMMISSIONENS DIREKTIV 96/77/EF af 2. december 1996 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (1), ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/34/EF (2), særlig artikel 3, stk. 3, litra a),

    efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Det er nødvendigt at opstille renhedskriterier for alle andre tilsætningsstoffer end de farvestoffer og sødestoffer, der er nævnt i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (3);

    det er nødvendigt at erstatte renhedskriterierne i Rådets direktiv 65/66/EØF af 26. januar 1965 om fastsættelse af specifikke renhedskriterier for konserveringsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (4), senest ændret ved direktiv 86/604/EØF (5), med nye renhedskriterier;

    det er nødvendigt at erstatte renhedskriterierne i Rådets direktiv 78/664/EØF af 25. juli 1978 om fastsættelse af specifikke renhedskriterier for antioxidanter, som må anvendes i levnedsmidler (6), ændret ved direktiv 82/712/EØF (7), med nye renhedskriterier;

    direktiv 65/66/EØF og 78/664/EØF bør derfor ophæves;

    det er nødvendigt at tage hensyn til tilsætningsstoffernes specifikationer og de tilhørende analysemetoder, som er fastsat i Codex Alimentarius, udarbejdet af den fælles FAO/WHO-ekspertgruppe for tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives - JECFA);

    levnedsmiddeltilsætningsstoffer, der er fremstillet ved metoder eller af udgangsmaterialer, som i væsentlig grad adskiller sig fra dem, der er omfattet af evalueringen i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, eller fra dem, der er nævnt i dette direktiv, skal forelægges for Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler til en fuldstændig evaluering, hvor hovedvægten lægges på renhedskriterierne;

    de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    De i artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 89/107/EØF nævnte renhedskriterier fastsættes for andre levnedsmiddeltilsætningsstoffer end farvestofferne og sødestofferne i direktiv 95/2/EF som anført i bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    Direktiv 65/66/EØF og 78/664/EØF ophæves.

    Artikel 3

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

    Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

    2. Produkter, som er markedsført eller mærket inden 1. juli 1997, men som ikke opfylder bestemmelserne i nærværende direktiv, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugte.

    Artikel 4

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 5

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 1996

    På Kommissionens vegne

    Martin BANGEMANN

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 27.

    (2) EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 1.

    (3) EFT nr. L 61 af 18. 3. 1995, s. 1.

    (4) EFT nr. 22 af 9. 2. 1965, s. 373.

    (5) EFT nr. L 352 af 13. 12. 1986, s. 45.

    (6) EFT nr. L 223 af 14. 8. 1978, s. 30.

    (7) EFT nr. L 297 af 23. 10. 1982, s. 31.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top