Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995R1668

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1668/95 af 7. juli 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1913/92 og (EØF) nr. 2255/92 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige ordning for forsyning af Azorerne og Madeira med oksekødsprodukter

    EFT L 158 af 8.7.1995, p. 28–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1996

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1995/1668/oj

    31995R1668

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1668/95 af 7. juli 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1913/92 og (EØF) nr. 2255/92 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige ordning for forsyning af Azorerne og Madeira med oksekødsprodukter

    EF-Tidende nr. L 158 af 08/07/1995 s. 0028 - 0030


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1668/95 af 7. juli 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1913/92 og (EØF) nr. 2255/92 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige ordning for forsyning af Azorerne og Madeira med oksekødsprodukter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 10, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I henhold til forordning (EØF) nr. 1600/92 skal det for oksekødssektoren for perioden fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1996 fastsættes, hvilke mængder der skal indgå i opgørelserne under den særlige forsyningsordning for Azorerne og Madeira, for så vidt angår oksekød, tyre bestemt til opfedning og racerene avlsdyr;

    mængderne i den foreløbige forsyningsopgørelse for disse produkter blev for perioden fra den 1. juli 1994 til den 30. juni 1995 fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1913/92 (3) og (EØF) nr. 2255/92 (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 798/95 (5); med henblik på fortsat at imødekomme behovene for oksekødsprodukter i disse randområder bør nævnte mængder fastsættes for perioden fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1996;

    det er nødvendigt at foretage nogle tekniske ændringer som følge af, at den nye importordning i henhold til de under Uruguay-runden indgåede aftaler finder anvendelse fra den 1. juli 1995;

    ifølge forordning (EØF) nr. 1600/92 finder forsyningsordningen anvendelse fra den 1. juli; bestemmelserne i nærværende forordning bør derfor straks finde anvendelse;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 1913/92 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    I medfør af artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1600/92 fastsættes de mængder, der indgår i den foreløbige forsyningsopgørelse for oksekødsprodukter for Madeira, og for hvilke der indrømmes fritagelse for told ved import fra tredjelande eller ydes EF-støtte, som anført i bilag I.«

    2) Bilag I affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

    3) Bilag III affattes som angivet i bilag III til nærværende forordning.

    Artikel 2

    I forordning (EØF) nr. 2255/92 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    I medfør af artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1600/92 fastsættes det antal levende tyre bestemt til opfedning og forbrug på Madeira, for hvilke der indrømmes fritagelse for told eller ydes EF-støtte, som anført i bilag I.«

    2) I artikel 2

    a) affattes stk. 1, litra b), således:

    »b) importøren skal stille en sikkerhed på et beløb svarende til den told, der gælder på dagen for indførslen«

    b) affattes stk. 3, sidste afsnit, således:

    »De beløb, der ikke frigives, inddrages som told.«

    3) Bilag I affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. juli 1995.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 1.

    (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

    (3) EFT nr. L 192 af 11. 7. 1992, s. 35.

    (4) EFT nr. L 219 af 4. 8. 1992, s. 37.

    (5) EFT nr. L 80 af 8. 4. 1995, s. 21.

    BILAG I

    »BILAG I

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    »BILAG I

    >TABELPOSITION>

    BILAG III

    »BILAG III

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    (1) Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser.«

    Top