Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0165

95/165/EF: Kommissionens beslutning af 4. maj 1995 om fastsættelse af ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser

EFT L 108 af 13.5.1995, p. 84–86 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/01/2006; ophævet ved 32006D0765

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/165/oj

31995D0165

95/165/EF: Kommissionens beslutning af 4. maj 1995 om fastsættelse af ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser

EF-Tidende nr. L 108 af 13/05/1995 s. 0084 - 0086

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. maj 1995 om fastsættelse af ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser (95/165/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Medlemsstaterne har i henhold til artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/46/EØF givet Kommissionen de oplysninger, de fandt relevante for, at der kunne fastsættes ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser;

på baggrund af det forskelligartede udbud af mælkebaserede produkter og deres fremstillingsproces bør den samlede mængde mælk, som virksomheden anvender i løbet af et år til fremstilling af et eller flere mælkebaserede produkter, lægges til grund; kriterierne afspejler, at virksomhedens produktion er begrænset;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i artikel 11, stk. 2, i direktiv 92/46/EØF nævnte ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser fra artikel 7, punkt A, nr. 2, og artikel 14, stk. 2, i samme direktiv, er fastsat i bilag A til denne beslutning. Undtagelserne kan kun indrømmes, hvis de ikke influerer på produktionshygiejnen.

Artikel 2

De i artikel 11, stk. 2, i direktiv 92/46/EØF nævnte ensartede kriterier for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser fra kapitel I og V i bilag B til samme direktiv, er fastsat i bilag B til denne beslutning. Undtagelserne kan kun indrømmes, hvis de ikke influerer på produktionshygiejnen.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 1996.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. maj 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 14. 9. 1992, s. 1.

BILAG A

Ensartede kriterier som nævnt i artikel 11, stk. 2, i direktiv 92/46/EØF for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser fra artikel 7, punkt A, nr. 2, og artikel 14, stk. 2, i samme direktiv

1. Virksomheden skal ligge inde med dokumenter, der viser, hvor meget mælk den har forarbejdet i løbet af det foregående år. Den skal kunne forelægge myndighederne disse dokumenter.

2. Virksomheden skal have forarbejdet under 500 000 l mælk i løbet af det foregående år, eller over for myndighederne skriftligt have forpligtet sig til ikke at forarbejde over 500 000 l mælk om året.

3. Virksomheden skal forelægge myndighederne en skriftlig anmodning om indrømmelse af undtagelser i henhold til artikel 11 i direktiv 92/46/EØF. Ud over de specifikke oplysninger, som myndighederne måtte ønske, skal anmodningen indeholde oplysninger om følgende:

- virksomhedens identitet

- den mængde mælk, som virksomheden har forarbejdet i løbet af det år, som ligger forud for anmodningen, eller et tilsagn om ikke at forarbejde over 500 000 l mælk om året

- hvilke dokumenter der viser, hvor meget mælk virksomheden har forarbejdet

- hvilke og hvor mange mælkebaserede produkter virksomheden har fremstillet i løbet af det år, som ligger forud for anmodningen

- hvilke undtagelser virksomheden ønsker.

I anmodningen forpligter virksomheden sig endvidere til straks skriftligt at underrette myndighederne, hvis den ikke længere opfylder kriteriet i nr. 2.

BILAG B

Ensartede kriterier som nævnt i artikel 11, stk. 2, i direktiv 92/46/EØF for at indrømme virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter, undtagelser fra artikel 7, i kapitel I og V i bilag B, i samme direktiv

1. Virksomheden skal ligge inde med dokumenter, der viser, hvor meget mælk den har forarbejdet i løbet af det foregående år. Den skal kunne forelægge myndighederne disse dokumenter.

2. Virksomheden skal have forarbejdet under 2 000 000 l mælk i løbet af det foregående år, eller over for myndighederne skriftligt have forpligtet sig til ikke at forarbejde over 2 000 000 l mælk om året.

3. Virksomheden skal forelægge myndighederne en skriftlig anmodning om indrømmelse af undtagelser i henhold til artikel 11 i direktiv 92/46/EØF. Ud over de specifikke oplysninger, som myndighederne måtte ønske, skal anmodningen indeholde oplysninger om følgende:

- virksomhedens identitet

- den mængde mælk, som virksomheden har forarbejdet i løbet af det år som ligger forud for anmodningen, eller et tilsagn om ikke at forarbejde over 2 000 000 l mælk om året

Top