Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31993R2053

    Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 2053/93 af 19. juli 1993 om faglig bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen og i Mongoliet

    EFT L 187 af 29.7.1993, p. 1–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1995

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1993/2053/oj

    31993R2053

    Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 2053/93 af 19. juli 1993 om faglig bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen og i Mongoliet

    EF-Tidende nr. L 187 af 29/07/1993 s. 0001 - 0005
    den finske specialudgave: kapitel 11 bind 22 s. 0068
    den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 22 s. 0068


    RAADETS FORORDNING (EURATOM, EOEF) Nr. 2053/93 af 19. juli 1993 om faglig bistand til den oekonomiske reform- og genopretningsproces i de uafhaengige stater i det tidligere Sovjetunionen og i Mongoliet

    RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

    under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab, saerlig artikel 203,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra foelgende betragtninger:

    Efter Det Europaeiske Raads moeder i Dublin og Rom i 1990 vedtog Det Europaeiske Faellesskab et program for faglig bistand til den oekonomiske reform- og genopretningsproces i den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker;

    betingelserne for denne faglige bistand blev fastlagt ved Raadets forordning (EOEF, Euratom) nr. 2157/91 af 15. juli 1991 om faglig bistand til Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker til stoette af bestraebelserne paa sanering og genopretning af den sovjetiske oekonomi (2), hvorved der blev ivaerksat en saadan bistand i budgetperioderne 1991 og 1992;

    en saadan bistand bliver kun fuldstaendig effektiv i forbindelse med fremskridt i retning af frie og aabne demokratiske systemer, der respekterer menneskerettighederne, og markedsorienterede oekonomiske systemer;

    da reform- og genopretningsprocessen i den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker endnu ikke er afsluttet, maa denne indsats viderefoeres;

    der maa specielt tages hensyn til foelgerne af oploesningen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, som Armenien, Aserbadsjan, Georgien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan, i det foelgende benaevnt »uafhaengige stater«, udgjorde en del af;

    Mongoliet har officielt anmodet om at blive omfattet af TACIS-programmet; der bestod naere forbindelser mellem Mongoliet og den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker; Mongoliet befinder sig i en overgangsfase paa vej mod markedsoekonomi; landet har samme behov for faglig bistand til genopbygningen af sin oekonomi som de uafhaengige stater; den faglige bistand boer derfor udvides til ogsaa at omfatte Mongoliet;

    de uafhaengige stater og Mongoliet boer kun modtage faglig bistand i henhold til denne forordning, hvis de ikke modtager finansiel og faglig bistand i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 443/92 af 25. februar 1992 om finansiel og faglig bistand til og oekonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika (3);

    gennemfoerelsen af saadan faglig bistand skal goere det muligt at skabe gunstige betingelser for private investeringer;

    det er hensigtsmaessigt at fastsaette prioriteter for denne faglige bistand;

    for at sikre, at uforudsete omstaendigheder ikke unoedigt haemmer genopretningsprocessen i de uafhaengige stater, er det noedvendigt at aabne mulighed for, at en del af den finansielle tildeling undtagelsesvis bruges til humanitaer bistand;

    Det Europaeiske Raad understregede ligeledes paa samlingen i Rom betydningen af, at Kommissionen effektivt koordinerer de bestraebelser, som Faellesskabet og dets medlemsstater hver isaer udfolder i den tidligere Union af Socialistiske Sovjetrepublikker;

    det er hensigtsmaessigt, at Kommissionen i gennemfoerelsen af faellesskabsbistanden bistaas af et udvalg bestaaende af repraesentanter for medlemsstaterne;

    af hensyn til den igangvaerende oekonomiske reform- og omstruktureringsproces og en effektiv forvaltning af dette program er der behov for en fleraarig planlaegning;

    bistanden til den oekonomiske reform- og genopretningsproces kan kraeve saerlige former for ekspertise, der specielt er til raadighed i PHARE-modtagerlandene og visse andre stater;

    viderefoerelsen af den faglige bistand vil bidrage til virkeliggoerelsen af Faellesskabets maal;

    Traktaterne indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne forordning end artikel 235 i EOEF-Traktaten og artikel 203 i Euratom-Traktaten -

    UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Faellesskabet gennemfoerer fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995 efter kriterierne i denne forordning et program for bistand til den oekonomiske reform- og genopretningsproces i de i bilag I naevnte stater, i det foelgende benaevnt »modtagerstaterne«. Bistanden koncentreres paa sektorer og, naar det er hensigtsmaessigt, paa udvalgte geografiske omraader, hvor den kan spille en central rolle og tjene som eksempel til stoette for reformprocessen.

    I forbindelse med bistandens niveau og intensitet skal der tages hensyn til omfanget og resultaterne af reformbestraebelserne. De naermere bestemmelser for bistanden fastlaegges efter proceduren i artikel 8, stk. 2 og 3.

    Artikel 2

    Modtagerlandene i bilag I modtager kun faglig bistand fra TACIS, hvis de ikke modtager finansiel og faglig bistand i medfoer af forordning (EOEF) nr. 443/92.

    Artikel 3

    Budgetmyndigheden fastsaetter de disponible bevillinger for hvert regnskabsaar under hensyntagen til de principper for forsvarlig oekonomisk forvaltning, der er omhandlet i artikel 2 i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, og inden for rammerne af de finansielle overslag og budgetdisciplinen.

    Artikel 4

    1. Det i artikel 1 naevnte program tager form af faglig bistand til de igangvaerende oekonomiske reformer i modtagerstaterne til foranstaltninger, der tager sigte paa at gennemfoere omstillingen til markedsoekonomi og derved styrke demokratiet. Det daekker ogsaa i konkrete tilfaelde og efter proceduren i artikel 8, stk. 2 og 3, rimelige udgifter til leverancer, der er noedvendige til stoette for gennemfoerelsen af den faglige bistand. I saerlige tilfaelde som f.eks. nukleare sikkerhedsprogrammer kan der indfoeres et betydeligt leveranceelement.

    Projektomkostninger i lokal valuta daekkes kun af Faellesskabet i strengt noedvendigt omfang.

    2. Bistanden daekker ogsaa omkostninger i forbindelse med forberedelse, gennemfoerelse, kontrol og evaluering af de paagaeldende foranstaltninger, samt omkostninger i forbindelse med oplysning.

    3. Den faglige bistand koncentreres navnlig om de omraader, der er angivet paa den vejledende liste i bilag II under hensyntagen til modtagernes skiftende behov.

    Der tages behoerigt hensyn til miljoemaessige betragtninger i forbindelse med udarbejdelsen og gennemfoerelsen af programmerne.

    4. Foranstaltninger, der skal finansieres i henhold til denne forordning, udvaelges under hensyntagen bl.a. til modtagerens praeferencer og paa grundlag af en vurdering af, hvor effektive de er i gennemfoerelsen af maalene for Faellesskabets bistand.

    5. Det faglige samarbejde ivaerksaettes decentralt. De endelige modtagere af Faellesskabets bistand inddrages snaevert i projekternes evaluering og gennemfoerelse.

    Der indfoeres regelmaessig koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne, ogsaa paa stedet, i deres kontakter med modtagerstaterne baade i forbindelse med programmernes udarbejdelse og deres gennemfoerelse.

    6. Paa en modtagerstats anmodning kan der undtagelsesvis ydes humanitaer bistand og faglig bistand til ivaerksaettelse heraf.

    Foranstaltningerne i den forbindelse vedtages meget hurtigt efter proceduren i artikel 8, stk. 2 og 3.

    7. Naar der mangler et vigtigt element for fortsaettelsen af samarbejdet, kan Raadet paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal traeffe afgoerelse om foranstaltninger vedroerende bistanden til en modtagerstat.

    Artikel 5

    1. Faellesskabets bistand tager form af gavebistand, der stilles til raadighed i trancher, efterhaanden som projekterne gennemfoeres.

    2. Finansieringsafgoerelser og alle dermed forbundne kontrakter skal bl.a. indeholde udtrykkelige bestemmelser om kontrolbefoejelser for Kommissionen og Revisionsretten; om noedvendigt skal kontrollen udfoeres paa stedet.

    Artikel 6

    1. For hver af modtagerstaterne fastlaegges der efter proceduren i artikel 8, uden at det udgoer en fleraarig budgetmaessig forpligtelse, indikativprogrammer, der daekker den i artikel 1 naevnte periode. Indikativprogrammerne skal angive de vigtigste maal og retningslinjer for Faellesskabets bistand paa de omraader, der er angivet paa den i artikel 4 naevnte vejledende liste. De kan i deres gyldighedsperiode aendres efter samme procedure. Inden fastlaeggelsen af indikativprogrammerne orienterer Kommissionen det i artikel 8 naevnte udvalg om de prioriterede omraader, der er fastlagt i samarbejde med modtagerstaterne.

    2. Handlingsprogrammer baseret paa disse indikativprogrammer vedtages hvert aar efter proceduren i artikel 8, stk. 2 og 3. Handlingsprogrammerne skal indeholde en oversigt over de vigtigste projekter, der skal finansieres paa de omraader, der er angivet paa den i artikel 4 naevnte vejledende liste. Indholdet af disse programmer angives udfoerligt, saaledes at medlemsstaterne raader over de oplysninger, der er noedvendige for, at det i artikel 8 naevnte udvalg kan afgive udtalelse.

    Artikel 7

    1. Kommissionen gennemfoerer foranstaltningerne i overensstemmelse med de i artikel 6, stk. 2, naevnte handlingsprogrammer.

    2. Kontrakter om leverancer indgaas ved offentligt udbud bortset fra i de tilfaelde, der er naevnt i artikel 116 i finansforordningen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget.

    Kontrakter om tjenesteydelser indgaas generelt ved begraenset udbud og ved underhaandsaftaler for beloeb op til 300 000 ECU. Dette beloeb kan revideres af Raadet paa forslag af Kommissionen, idet der tages hensyn til erfaringen fra lignende tilfaelde.

    Deltagelse i udbud og kontrakter er aaben paa lige fod for alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne og i modtagerstaterne.

    Kommissionen kan i konkrete tilfaelde give fysiske og juridiske personer i PHARE-modtagerlandene og i saerlige tilfaelde Middelhavslande med traditionelle oekonomiske, handelsmaessige eller geografiske forbindelser adgang til at deltage i udbud og kontrakter, hvis de paagaeldende programmer eller projekter kraever saerlige former for bistand, der specielt er til raadighed i saadanne lande.

    3. Faellesskabets finansiering daekker ikke skatter, told og afgifter samt koeb af fast ejendom.

    4. I forbindelse med samfinansiering kan Kommissionen i konkrete tilfaelde give tredjelande adgang til at deltage i udbud og kontrakter. I saadanne tilfaelde er deltagelse af virksomheder fra tredjelande kun acceptabel, hvis der ydes gensidighed.

    Artikel 8

    1. Kommissionen bistaas af et udvalg, benaevnt »TACIS-Udvalget«, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repraesentant som formand.

    2. Kommissionens repraesentant forelaegger TACIS-Udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. TACIS-Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i TACIS-Udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

    3. Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med TACIS-Udvalgets udtalelse.

    Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med TACIS-Udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

    Har Raadet ved udloebet af en frist paa seks uger efter forelaeggelsen for det ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

    4. TACIS-Udvalget kan behandle ethvert andet spoergsmaal, som formanden forelaegger, i givet fald paa anmodning af en repraesentant for en medlemsstat, vedroerende gennemfoerelsen af denne forordning, isaer alle spoergsmaal, som har beroering med den generelle ivaerksaettelse, programmets administration, samfinansiering og den koordination, der er naevnt i artikel 9.

    5. Udvalget vedtager sin forretningsorden med kvalificeret flertal.

    6. Hver sjette maaned aflaegger Kommissionen rapport til TACIS-Udvalget om, hvor langt man er naaet med aktiviteterne.

    Rapporten skal indeholde specifikke, detaljerede oplysninger (foretagender, nationalitet osv.) om kontrakter, der er indgaaet med henblik paa gennemfoerelsen af projekter og programmer.

    Hvad angaar projekter, der forventes at blive indgaaet ved begraenset udbud i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, giver Kommissionen i god tid, inden den udarbejder en begraenset liste, forhaandsoplysninger om bl.a. udvaelgelses- og evalueringsprocedurerne for at lette virksomhedernes deltagelse.

    Artikel 9

    Kommissionen og medlemsstaterne varetager den faktiske koordination af Faellesskabets og de enkelte medlemsstaters faglige bistandsprojekter i modtagerstaterne paa grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

    Det tilstraebes desuden at fremme koordination og samarbejde med de internationale fiansielle institutioner og andre donorer.

    Kommissionen soeger at udvikle samfinansiering mellem den faglige bistand som omhandlet i denne forordning og medlemsstaternes bilaterale bistand.

    Artikel 10

    Ved udgangen af hvert regnskabsaar forelaegger Kommissionen en situationsrapport om programmet for faglig bistand. Denne rapport skal ligeledes, naar det er muligt, indeholde en evaluering af den faglige bistand, der allerede er ydet. Denne rapport fremsendes til Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg.

    Artikel 11

    Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. juli 1993.

    Paa Raadets vegne

    W. CLAES

    Formand

    (1) Udtalelse afgivet den 14. juli 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

    (2) EFT nr. L 201 af 24. 7. 1991, s. 2.

    (3) EFT nr. L 52 af 27. 2. 1992, s. 1.

    BILAG I

    Modtagerstater i henhold til artikel 1 Armenien

    Aserbajdsjan

    Georgien

    Hviderusland

    Kasakhstan

    Kirgistan

    Moldova

    Rusland

    Tadsjikistan

    Turkmenistan

    Ukraine

    Usbekistan

    Mongoliet.

    BILAG II

    Omraader i henhold til artikel 4, stk. 3 Den faglige bistand skal give den hoejeste prioritet til foelgende omraader:

    1) udvikling af menneskelige ressourcer:

    - uddannelse, herunder uddannelse af arbejdskraft

    - omstrukturering af den offentlige forvaltning

    - arbejdsformidling og raadgivning vedroerende social sikring

    - en styrkelse af det civile samfund

    - politisk og makrooekonomisk raadgivning

    - juridisk bistand, herunder tilnaermelse af lovgivningen

    2) omstrukturering og udvikling af virksomheder:

    - stoette i form af faglig bistand til udvikling af smaa og mellemstore virksomheder

    - omlaegning af forsvarsrelaterede industrier

    - omstrukturering og privatisering

    - finansielle tjenesteydelser

    3) infrastruktur:

    - transport

    - telekommunikation

    4) energi, herunder nuklear sikkerhed

    5) foedevarer, produktion, forarbejdning og distribution.

    Top