31992L0097

RAADETS DIREKTIV 92/97/ EOEF af 10. november 1992 om aendring af direktiv 70/157/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt stoejniveau og udstoedningssystemer for motordrevne koeretoejer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der boer vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

Europa-Parlamentet har tidligere opfordret Kommissionen til i loebet af 1992 at fremlaegge et forslag om graensevaerdier for stoej under hensyntagen til de taerskelvaerdier for stoejgener, som Organisationen for OEkonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har fastlagt;

i Raadets direktiv 70/157/EOEF (4) er der fastsat graensevaerdier for stoejen fra motorkoeretoejer; disse graensevaerdier er nedsat, foerste gang ved direktiv 77/212/EOEF (5) og anden gang ved direktiv 84/424/EOEF (6); for busser og lastbiler har nedsaettelserne vaeret saerlig store, nemlig af stoerrelsesordenen 10 decibel (dB (A));

direktiv 70/157/EOEF er et af saerdirektiverne under den EOEF-standardtypegodkendelsesprocedure, der er indfoert ved Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (7);

ved vedtagelsen af direktiv 84/424/EOEF om aendring af direktiv 70/157/EOEF besluttede Raadet at ville foretage en senere revision af direktivets bestemmelser paa forslag af Kommissionen; Kommissionens forslag bygger paa undersoegelser af og forskning i, hvilke nye foranstaltninger der kan traeffes, naar der samtidig skal tages hensyn til hovedtraekkene i faellesskabsbestemmelserne om motorkoeretoejer, isaer dem, der vedroerer sikkerhed, miljoebeskyttelse og energibesparelser;

der kraeves yderligere foranstaltninger, som kan nedbringe motorkoeretoejers stoejniveau for at beskytte befolkningen mod stoejgener; saadanne foranstaltninger boer tage udviklingen af den anvendte teknologi i betragtning; der maa derfor vaere en vis frist fra vedtagelsen af de foreliggende foranstaltninger til deres gennemfoerelse, saaledes at den teknologi, der i oejeblikket befinder sig paa prototypestadiet, kan bringes i anvendelse i serieproduktionen; de nugaeldende graensevaerdier for tunge lastbiler er foerst blevet anvendt fra den 1. oktober 1989;

en forudsaetning for en vaesentlig, faktisk nedsaettelse af stoejgenerne er, at forskellen mellem de nuvaerende maalemetoder og de faktiske trafikforhold reduceres mest muligt; visse teknologier kan endnu ikke kontrolleres og er ikke sammenlignelige med dem, der hidtil er benyttet i procedurerne for typegodkendelse af motorkoeretoejer;

der er behov for en mere praecis beskrivelse af maalebetingelserne, herunder karakterisering af proevestraekningens overflade og en raekke omgivelsesparametre saasom temperatur, lufttryk, luftfugtighed, vindhastighed og baggrundsstoej; en saadan forbedring vil snarest muligt blive foretaget efter fremgangsmaaden i artikel 13 i Raadets direktiv 70/156/EOEF;

daekstoejen udgoer en vaesentlig del af stoejen fra koeretoejerne, saerlig ved hastigheder over 60 km/h; maalet om effektiv beskyttelse af befolkningen mod stoejgener, isaer fra bytrafik, maa realiseres i to faser; foerste fase, som naervaerende direktiv omhandler, bestaar i at stramme de nuvaerende bestemmelser for hver koeretoejsklasse saa meget som muligt, idet der ses bort fra den stoej, daekkene fremkalder ved kontakten med vejbanen, da den eksisterende viden om egnede kriterier for vurdering af saadan stoej endnu er begraenset; i anden fase skal der paa baggrund af nye undersoegelser og forskning i de tekniske vanskeligheder og loesningsmuligheder i forbindelse med daekstoej fra vejbanen fastsaettes realistiske og reproducerbare kriterier og metoder for maaling af denne betydelige stoejgene og for at fastlaegge de dertil hoerende krav, der skal overholdes;

til gennemfoerelse af foerste fase maa der foretages en aendring af bilag I til direktiv 70/157/EOEF ved at nedsaette vaerdierne for de af bilaget omfattede koeretoejsklassers stoejniveau udtrykt i dB (A) og forbedre proevningsmetoden for koeretoejer med stor motoreffekt; denne koeretoejstype konstrueres i stigende udstraekning til at have et stoerre forhold mellem motoreffekt og totalmasse og til at have en saadan drejningsmomentkurve, at der ved lave omdrejningstal bliver stoerre traekkraft til raadighed; denne nye konstruktionsform betyder, at gearkassen benyttes mere intensivt i bytrafik, hvilket har betydelig indflydelse paa stoejen fra de mekaniske dele i forhold til koerestoejen; der er taget hensyn til denne nye konstruktionsform ved aendring af den hastighed, hvormed denne koeretoejstype fremfoeres mod accelerationsbanen, hvor stoejniveauet maales;

paa grund af de mange forskellige daektyper og vejbelaegningstyper, som svarer til forskellige geografiske og klimatiske forhold, maa igangvaerende undersoegelser og forskning viderefoeres, saa der kan fastlaegges kriterier, som daekkene skal opfylde, og talvaerdier, som skal overholdes ved typegodkendelsen; undersoegelses- og forskningsresultaterne vil goere det muligt at indfoere nye krav sammen med foranstaltninger vedroerende stoejafgivelsen fra de mekaniske dele i forbindelse med gennemfoerelsen af anden fase;

hvor meget stoej, der frembringes ved daekkenes og vejbanens gensidige paavirkning, afhaenger ikke blot af daekkene, men ogsaa af asfaltens sammensaetning (lyddaempende asfalt); igangvaerende undersoegelser og forskning maa viderefoeres, saa der kan fastlaegges talvaerdier med henblik paa fastsaettelse af objektive kriterier for vejenes overensstemmelse;

det boer gennem afgiftslettelser goeres muligt for medlemsstaterne at fremskynde markedsfoeringen af motorkoeretoejer, der opfylder de krav, der vedtages paa faellesskabsplan; dette indebaerer, at Raadet senest den 1. oktober 1995 vedtager forskrifterne for anden fase paa grundlag af forslag, som Kommissionen forelaegger senest den 31. marts 1994;

der er noedvendigt at indfoere strengere europaeiske krav baseret paa fuldstaendig harmonisering med henblik paa at opnaa de stoerst mulige gavnlige virkninger for miljoeet samtidig med, at et ensartet marked sikres -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilagene til direktiv 70/157/EOEF erstattes af bilagene til naervaerende direktiv.

Artikel 2

1. Fra den 1. juli 1993 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer tilladt stoejniveau og udstoedningssystem:

- naegte EOEF-typegodkendelse, udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 70/156/EOEF, eller national godkendelse for en koeretoejstype

- forbyde foerste ibrugtagning af koeretoejer

hvis stoejniveauet og udstoedningssystemet for den paagaeldende koeretoejstype eller de paagaeldende koeretoejer opfylder bestemmelserne i direktiv 70/157/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv.

2. Fra den 1. oktober 1995:

- kan medlemsstaterne ikke laengere udstede EOEF-typegodkendelse eller udstede det dokument, som er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 70/156/EOEF

- skal medlemsstaterne afslaa at udstede national godkendelse

for en koeretoejstype, hvis stoejniveau og udstoedningssystem ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 70/157/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv.

3. Fra den 1. oktober 1996 forbyder medlemsstaterne ibrugtagning af motordrevne koeretoejer, hvis stoejniveau og udstoedningssystem ikke opfylder bestemmelserne i bilagene til direktiv 70/157/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan kun indfoere afgiftslettelser for motordrevne koeretoejer, der er i overensstemmelse med dette direktiv. Afgiftslettelserne skal vaere i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og desuden:

- indroemmes for samtlige motordrevne koeretoejer, der markedsfoeres i den paagaeldende medlemsstat, hvad enten de er produceret i denne medlemsstat eller indfoert, og som allerede nu opfylder de af direktivets krav, der kommer til at gaelde fra 1995

- afskaffes paa det tidspunkt, hvor det bliver obligatorisk at anvende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede stoejniveauvaerdier for nye motordrevne koeretoejer

- for hver enkelt type motordrevent koeretoej vaere vaesentligt lavere end meromkostningerne til de tekniske loesninger, der indfoeres for at overholde de fastsatte vaerdier, og til deres montering i det motordrevne koeretoej.

Kommissionen skal i god tid underrettes om forslag om indfoerelse eller aendring af de i stk. 1 omhandlede afgiftslettelser. Kommissionen skal give sin tilslutning forud for ivaerksaettelsen af afgiftslettelser og navnlig tage hensyn til deres virkninger paa det indre marked.

Artikel 4

1. Der indfoeres snarest muligt en mere praecis beskrivelse af maalebetingelserne efter fremgangsmaaden i artikel 13 i direktiv 70/156/EOEF.

2. Inden den 1. oktober 1995 vedtager Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa grundlag af et forslag fra Kommissionen, som fremsaettes senest den 31. marts 1994, og som bygger paa relevante undersoegelser og forskningsresultater, yderligere foranstaltninger med henblik paa navnlig at forene kravene til sikkerhed med behovet for at begraense stoej fremkaldt ved daekkenes kontakt med vejbanen.

3. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for, at stoejniveauerne for typegodkendelse offentliggoeres, saa de er almindeligt tilgaengelige, inden den 1. oktober 1994. Inden denne dato giver de Kommissionen meddelelse om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at opfylde dette krav.

Artikel 5

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1993. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. november 1992.

Paa Raadets vegne

R. NEEDHAM

Formand

(1) EFT nr. C 193 af 24. 7. 1991, s. 3.

(2)EFT nr. C 125 af 18. 5. 1992 og afgoerelse af 28. oktober 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3)EFT nr. C 49 af 24. 2. 1992, s. 7.

(4)EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 16. Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/491/EOEF (EFT nr. L 238 af 15. 8. 1989, s. 43).

(5)EFT nr. L 66 af 12. 3. 1977, s. 33.

(6) EFT nr. L 238 af 6. 9. 1984, s. 31.

(7)EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 87/403/EOEF (EFT nr. L 220 af 8. 8. 1987, s. 44).

BILAG I

EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE AF EN MOTORKOERETOEJSTYPE FOR SAA VIDT ANGAAR STOEJNIVEAU

1.DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved:

1.1.Koeretoejstype

Koeretoejer, som ikke indbyrdes udviser vaesentlige forskelle, hvad angaar foelgende dele:

1.1.1.Karosseriets udformning og materialer (i saerdeleshed motorrummet og lyddaempning heraf).

1.1.2.Koeretoejets laengde og bredde.

1.1.3.Motortype (styret taending eller kompressionstaending to- eller firetakt, frem- og tilbagegaaende eller rotationsstempel, cylinderantal og slagvolumen, karburatortype/antal eller injektionssystemer, ventilplacering, maksimumseffekt og dertil svarende omdrejningstal (s)).

1.1.4.Transmissionssystem, udvekslingsforholdet i det gear, proevningen udfoeres i, samt det eller de relevante udvekslingsforhold.

1.1.5.Antal, type og placering af udstoedningssystem.

1.1.6.Antal, type og placering af indsugningssystem.

1.1.7.Uanset bestemmelserne i punkt 1.1.2 og 1.1.4 kan koeretoejer med samme motortype og/eller forskellige gearudvekslingsforhold, bortset fra koeretoejer i klasse M1 og N1 (1), betragtes som koeretoejer af samme type. Ovennaevnte forskelle betragtes dog som vaerende en aendring af typen, hvis de medfoerer, at der foreskrives en anden proevningsmetode.

1.2.Udstoednings- og indsugningssystem

1.2.1.Udstoedningssystem

Et komplet saet dele, som er noedvendige for at daempe den stoej, som frembringes af koeretoejets motors udstoedning.

1.2.2.Indsugningslyddaempersystem

Et komplet saet dele, som er noedvendige for at daempe den stoej, som frembringes af koeretoejets motors indsugning.

1.2.3.I dette direktiv anses indsugnings- og udstoedningsmanifold ikke for at vaere en del af disse lyddaempersystemer.

1.3.Udstoednings- eller indsugningssystemer af forskellig type

Systemer, som indbyrdes udviser vaesentlige forskelle, der kan vedroere foelgende egenskaber:

1.3.1.Systemer, hvis dele baerer forskellige fabriks- eller varemaerker.

1.3.2.Systemer, for hvilke materialeegenskaber for en given del er forskellige, eller hvis dele har forskellig udformning eller stoerrelse; en forskel med hensyn til overfladebehandling (galvanisering, aluminiumsbelaegning osv.) anses ikke som typeforskel.

1.3.3.Systemer, for hvilke funktionsprincipperne for mindst én del er forskellige.

1.3.4.Systemer, hvis enkelte dele er sat forskelligt sammen.

1.4.Del af udstoednings- eller indsugningssystem

En af de saerskilte dele, som tilsammen udgoer udstoedningssystemet (f.eks. roer, selve lydpotten) eller indsugningssystemet (f.eks. luftfilter).

1.5.Samlet udviklingsforhold

Det antal omdrejninger, motoren foretager, hver gang drivhjulene foretager én omdrejning.

2.ANSOEGNING OM EOEF-GODKENDELSE

2.1.Ansoegning om EOEF-godkendelse af en koeretoejstype for saa vidt angaar stoejniveau, indgives af koeretoejets fabrikant eller dennes befuldmaegtigede.

2.2.Ansoegningen ledsages af foelgende oplysninger i tre eksemplarer:

2.2.1.En beskrivelse af koeretoejstypen for saa vidt angaar de under punkt 1.1 naevnte punkter. Numre og/eller symboler til identifikation af motortypen og koeretoejstypen skal angives.

2.2.2.Fortegnelse over behoerigt identificerede dele, der danner udstoedning/indsugningslyddaempersystemerne.

2.2.3.Tegning af hele udstoedningssystemet og angivelse af placering af koeretoejet.

2.2.4.Detaljetegninger for hver del saaledes, at det bliver muligt at finde frem til paagaeldende del og identificere denne let, samt angivelse af de anvendte materialer.

2.3.Et koeretoej, der svarer til den koeretoejstype, som skal godkendes, skal indleveres til den tekniske tjeneste, som udfoerer godkendelsesproevningerne, af fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede.

I det under punkt 1.1.7 foreliggende tilfaelde udvaelger den tekniske tjeneste, der udfoerer godkendelsesproevningen, med koeretoejsfabrikantens samtykke det enkeltkoeretoej, der skal repraesentere den paagaeldende type, som vaerende det koeretoej, der har den mindste laengde og den laveste tjenestevaegt, i overensstemmelse med specifikationerne i punkt 5.2.2.4.3.3.1.2.

2.4.Efter anmodning fra den tekniske tjeneste skal der ligeledes indleveres et eksemplar af udstoedningssystemet og en motor med mindst samme cylindervolumen og effekt som den motor, der er monteret i den koeretoejstype, der skal godkendes.

2.5.Den ansvarlige myndighed skal, inden den meddeler standardtypegodkendelse, kontrollere, at der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

3.PAASKRIFTER

3.1.Udstoednings- og indsugningssystemets dele med undtagelse af fastgoerelsesdele og roer skal baere:

3.1.1.Fabriks- eller handelsmaerke for fabrikanten af systemet og dets dele.

3.1.2.Den af fabrikanten givne handelsmaessige betegnelse.

3.2.Disse angivelser skal vaere tydeligt laeselige og uudslettelige, selv naar systemet er monteret paa koeretoejet.

4.EOEF-TYPEGODKENDELSE

4.1.Saafremt en ansoegning i henhold til punkt 2.1 godkendes, udarbejder de kompetente myndigheder et skema i overensstemmelse med den i bilag III viste model, som vedlaegges koeretoejets EOEF-standardtypegodkendelsesskema.

5.SPECIFIKATIONER

5.1.Generelle specifikationer

5.1.1.Koeretoejet, dets motor og dets indsugnings- og udstoedningssystem skal udformes, konstrueres og samles saaledes, at koeretoejet under normale brugsbetingelser og paa trods af de vibrationer, som det kan vaere udsat for, kan overholde bestemmelserne i naervaerende direktiv.

5.1.2.Systemerne skal udformes, konstrueres og samle saaledes, at de under hensyn til koeretoejets brugsbetingelser byder en passende modstand mod de korrosionsfaenomener, som de udsaettes for.

5.2.Specifikationer vedroerende stoejniveauerne

5.2.1.Maalemetode

5.2.1.1.Maaling af stoej, der udsendes af en type koeretoej, som indleveres til EOEF-godkendelse, udfoeres i overensstemmelse med de to metoder, som henholdsvis beskrives under punkt 5.2.2.4 for saa vidt angaar koerende koeretoejer og under punkt 5.2.3.4 for saa vidt angaar koeretoej under stilstand (2).

For koeretoejer, hvis tilladte totalvaegt overstiger 2 800 kg, og som er udstyret med trykluftsbremsesystem, skal der foretages en supplerende maaling af trykluftsstoejen med stillestaaende koeretoej i overensstemmelse med punkt 5.4.

5.2.1.2.De vaerdier, der maales i henhold til punkt 5.2.1.1, skal noteres i proeverapporten og paa et skema i overensstemmelse med modellen i bilag III.

Data vedroerende de omgivende forhold, dvs. proevestraekningen (belaegningens beskaffenhed), lufttemperatur, vind (retning og hastighed) og baggrundsstoej, skal ligeledes noteres i proeverapporten.

5.2.2.Stoejniveau fra koerende koeretoej

5.2.2.1.Graensevaerdier

Stoejniveauet maalt i overensstemmelse med punkt 5.2.2.2 til og med 5.2.2.5 maa ikke overstige nedenstaaende graensevaerdier:

Koeretoejsklasse

(decibel (A))

5.2.2.1.1.

Koeretoejer indrettet til befordring af hoejst ni personer, foereren medregnet

74

5.2.2.1.2.

Koeretoejer indrettet til befordring af mere end ni personer, foereren medregnet, og hvis tilladte totalvaegt overstiger 3,5 tons:

5.2.2.1.2.1.

- med en motoreffekt paa mindre end 150 kW

78

5.2.2.1.2.2.

- med en motoreffekt paa 150 kW og derover

80

5.2.2.1.3.

Koeretoejer indrettet til befordring af mere end ni personer, foereren medregnet; last- og varebiler:

5.2.2.1.3.1.

- hvis tilladte totalvaegt ikke overstiger 2 tons

76

5.2.2.1.3.2.

- hvis tilladte totalvaegt overstiger 2 tons, men ikke 3,5 tons

77

5.2.2.1.4.

Last- og varebiler med tilladt totalvaegt over 3,5 tons:

5.2.2.1.4.1.

- med en motoreffekt paa mindre end 75 kW

77

5.2.2.1.4.2.

- med en motoreffekt paa 75 kW og derover, men under 150 kW

78

5.2.2.1.4.3.

- med en motoreffekt paa 150 kW og derover

80

Dog gaelder, at:

- for koeretoejer af klasse 5.2.2.1.1 og 5.2.2.1.3, som er udstyret med dieselmotor med direkte indsproejtning, forhoejes graensevaerdierne med 1 dB (A)

-for terraengaaende koeretoejer, hvis tilladte totalmasse overstiger 2 tons, forhoejes graensevaerdierne med 1 dB (A), hvis koeretoejerne har en motoreffekt paa mindre end 150 kW, og med 2 dB (A), hvis de har en motoreffekt paa 150 kW eller derover

-for koeretoejer af klasse 5.2.2.1.1. der er udstyret med en gearkasse med manuelt gearskifte og med mere end fire fremadgaaende gear, som har en maksimal motoreffekt paa over 140 kW, og for hvilke forholdet mellem den maksimale motoreffekt og den tilladte totalvaegt er paa over 75 kW/ton, forhoejes graensevaerdierne med 1 dB (A), hvis den hastighed, hvormed koeretoejets bageste ende passerer linjen BB (figur 1) i tredje gear, er over 61 km/h.

5.2.2.2.Maaleapparater

5.2.2.2.1.Akustiske maalinger

Det akustiske maaleapparat er en praecisionslydmaaler, der er i overensstemmelse med den model, som er beskrevet i publikation nr. 179 »Praecisionslydmaalere«, anden udgave, fra Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC). Maalingerne foretages med lydmaaleren i stilling »fast« og med »A«-filter, som ligeledes er beskrevet i naevnte publikation.

Foer og efter hver raekke maalinger kalibreres lydmaaleren efter fabrikantens anvisninger ved hjaelp af en egnet lydkilde (f.eks. en pistonfon). Saafremt lydmaalernes fejlvisninger under disse kalibreringer varierer med mere end 1 decibel, skal proevningen betragtes som ugyldig.

5.2.2.2.2.Hastighedsmaalinger

Motorens omdrejningstal og koeretoejets hastighed paa proevningsstraekningen maales med en noejagtighed paa 3 % eller bedre.

5.2.2.3.Maalebetingelser

5.2.2.3.1.Proevningsareal

Proevningsarealet skal bestaa af en accelerationsstraekning, der omgives af et faktisk taget plant proevningsareal. Accelerationsstraekningen skal vaere vandret; koerebanen skal vaere toer og vaere af en saadan beskaffenhed, at rullestoejen er ringe.

Paa proevningsarealet skal fritfeltbetingelserne opfyldes med en decibels noejagtighed mellem lydkilden og mikrofonen. Denne betingelse anses som overholdt, naar der ikke findes lydreflekterende skaerme af betydning, saasom indhegninger, klipper, broer eller bygninger inden for en afstand af 50 m fra midten af accelerationsstraekningen.

Proevestraekningens belaegning skal opfylde specifikationerne i bilag VI.

Ingen hindring, der kan paavirke det akustiske felt, maa befinde sig i naerheden af mikrofonen, og ingen maa befinde sig mellem mikrofonen og lydkilden. Den operatoer, som foretager maalingerne, skal anbringe sig saaledes, at enhver aendring af maaleapparatets indikationer undgaas.

5.2.2.3.2.Vejrforhold

Maalingerne maa ikke udfoeres under daarlige atmosfaeriske forhold. Man skal soerge for, at resultaterne ikke forvanskes af vindstoed.

5.2.2.3.3.Baggrundsstoej

Til disse maalinger skal det A-vejede stoejniveau fra andre lydkilder end det motorkoeretoej, der proeves, og stoejniveauet paa grund af vindpaavirkninger ligge mindst 10 dB (A) lavere end den af koeretoejet frembragte stoej. Mikrofonen kan forsynes med en vindskaerm under forudsaetning af, at der tages hensyn til dennes paavirkning af mikrofonens foelsomhed og retningsfoelsomhedskarakteristik.

5.2.2.3.4.Koeretoejets tilstand

Til disse maalinger skal koeretoejet vaere i koereklar stand som beskrevet i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF og ikke traekke paahaengskoeretoej eller saettevogn, undtaget naar det drejer sig om uadskillige koeretoejer.

Koeretoejets luftgummidaek skal vaere af en type, som normalt af fabrikanten paamonteres vedkommende koeretoej, og vaere oppumpet til et tryk eller de tryk, som passer til det ubelastede koeretoej.

Foer maalingerne begyndes, skal motoren bringes op paa de normale driftsvilkaar for saa vidt angaar temperatur, justering, braendstof, taendroer, karburator(er) osv. (alt efter tilfaeldet). Hvis koeretoejet er forsynet med automatisk betjente ventilatorer, er ethvert indgreb i denne anordningsfunktion under maalingen forbudt.

Med hensyn til koeretoejer, der har mere end to traekkende hjul, anvendes kun den transmissionsmaade, der bruges til normal koersel paa landevej.

5.2.2.4.Maalemetode

5.2.2.4.1.Maalingernes art og antal

Maksimumsstoejniveauet udtrykt i A-vejede decibel (dB (A)) maales, medens koeretoejet koerer mellem linjerne AA& prime; og BB& prime; (figur 1). Maalingen er ugyldig, naar en spidsvaerdi, som paa unormal vis fraviger fra det almindelige stoejniveau, registreres.

Der skal mindst foretages to maalinger paa hver side af koeretoejet.

5.2.2.4.2.Mikrofonens placering

Mikrofonen skal placeres i en afstand af 7,5 m ± 0,2 m fra referencelinjen CC& prime; (figur 1) paa koerestraekningen og i en hoejde af 1,2 m ± 0,1 m over koerebanen. Mikrofonens maksimale foelsomhedsakse skal vaere vandret og vinkelret paa koeretoejets koerestraekning (linjen CC& prime;).

5.2.2.4.3.Koerselsforhold

5.2.2.4.3.1.Generelle forskrifter

Til alle disse maalinger koeres koeretoejet i lige linje over accelerationsstraekningen, saaledes at koeretoejets midterlaengdeplan ligger saa taet som muligt op ad linjen CC& prime;.

Koeretoejet skal naerme sig linjen AA& prime; med en stabiliseret begyndelseshastighed i overensstemmelse med punkt 5.2.2.4.3.2 og 5.2.2.4.3.3. Saa snart koeretoejets forreste ende naar linjen AA& prime;, skal speederen saa hurtigt som praktisk muligt bringes i den position, der svarer til fuld belastning, og holdes i denne position, indtil koeretoejets bageste ende naar over linje BB& prime;; speederen bringes da hurtigst muligt tilbage til tomgangsstillingen.

Med hensyn til ikke-adskillelige leddelte koeretoejer skal saettevogne ikke tages i betragtning for saa vidt angaar overskridelsen af linjen BB& prime;.

5.2.2.4.3.2.Fremkoerselshastighed

Koeretoejet koerer frem mod linjen AA& prime; med en stabiliseret hastighed, der svarer til laveste af foelgende to hastigheder:

-50 km/h

-for alle koeretoejer i klasse M1 og koeretoejer med en motoreffekt paa hoejst 225 kW i de andre klasser den hastighed, der svarer til et motoromdrejningstal paa af det omdrejningstal (S), hvor motoren afgiver sin maksimale effekt

-for koeretoejer med en motoreffekt paa over 225 kW i alle andre klasser end M1 den hastighed, der svarer til et motoromdrejningstal paa halvdelen af det omdrejningstal (S), hvor motoren afgiver sin maksimale effekt.

Hvis der under proevningen sker nedgearing til foerste gear i koeretoejer, der er forsynet med en automatisk gearkasse med mere end to geartrin, kan fabrikanten vaelge en af foelgende to afproevningsprocedurer:

-koeretoejets hastighed V oeges til maksimalt 60 km/h for at undgaa denne nedgearing, eller

-hastigheden V holdes paa 50 km/h, men motorens braendstofforsyning reduceres til hoejst 95 % af den noedvendige maengde ved fuld belastning. Denne betingelse anses for opfyldt:

- i motorer med styret taending, naar spjaeldets vinkelaabning er 90 %, og

-i motorer med kompressionstaending, naar bevaegelsen af indsproejtningspumpens reguleringsanordning er begraenset til 90 % af dens vandring.

Naar koeretoejet er forsynet med en automatisk gearkasse uden haandbetjent gearvalg, proeves koeretoejet ved forskellige fremkoerselshastigheder: 30, 40 og 50 km/h eller ved af den hoejeste landevejshastighed, hvis denne vaerdi er lavere. Man skal anvende de betingelser, hvorved der udvikles det hoejeste stoejniveau.

5.2.2.4.3.3.Valg af gear (naar koeretoejet er forsynet med gearkasse)

5.2.2.4.3.3.1.Ikke-automatisk, manuelt betjent gearkasse

5.2.2.4.3.3.1.1.Koeretoejer af klasse M1 og N1, der er forsynet med en gearkasse med hoejst fire fremadgaaende gear, afproeves i andet gear.

Koeretoejer af samme klasse med en gearkasse med mere end fire fremadgaaende gear proeves successivt i andet og tredje gear. Kun de samlede udvekslingsforhold, der er bestemt til normal landevejskoersel, skal tages i betragtning. Man beregner det aritmetiske gennemsnit af de stoejniveauer, som maales under de to koerselsforhold.

Hvis motorens omdrejningstal under proevningen i andet gear overskrider det omdrejningstal S, hvor motoren afgiver sin maksimale effekt, gentages proevningen, idet fremkoerselshastigheden og/eller det tilsvarende motoromdrejningstal nedsaettes i trin paa 5 % af S, indtil omdrejningstallet S ikke laengere naas.

Koeretoejer af klasse M1, der er forsynet med mere end fire fremadgaaende gear og med en motor paa over 140 kW, og hvis forhold mellem maksimal effekt og tilladt totalvaegt er over 75 kW/t, afproeves dog kun i tredje gear under forudsaetning af, at den hastighed, hvormed koeretoejets bageste ende passerer linje BB& prime; i tredje gear, er over 61 km/h.

5.2.2.4.3.3.1.2.Koeretoejer af andre klasser end M1 og N1, som har et samlet antal fremgear lig med x (herunder de udvekslingsforhold, som opnaas ved hjaelp af en hjaelpekasse eller differentiale med flere udvekslinger), skal afproeves successivt i de udvekslingsforhold, der ligger over eller er lig med x/n (3) (4).

Kun det gear skal tages i betragtning, der giver det hoejeste stoejniveau.

Proevningen foretages sidste gang i det gear X, hvor motoren naar det omdrejningstal S, hvor den afgiver sin maksimale effekt, foerend linjen BB& prime; passeres.

I de tilfaelde, hvor koeretoejer har forskellige samlede udvekslingsforhold (herunder forskellige antal gear), laegges foelgende kriterier til grund for, om proevekoeretoejet er repraesentativt for typen:

-hvis det hoejeste stoejniveau opnaas mellem udvekslingsforholdene x/n og X, anses koeretoejet for repraesentativt for typen

-hvis det hoejeste stoejniveau opnaas ved udvekslingsforholdet x/n, anses koeretoejet kun for repraesentativt for koeretoejer med et samlet udvekslingsforhold, der er lavere end x/n

-hvis det hoejeste stoejniveau opnaas ved udvekslingsforholdet X, anses koeretoejet kun for repraesentativt for koeretoejer med et samlet udvekslingsforhold, der er hoejere end X.

5.2.2.4.3.3.2.Automatgearkasse med manuel vaelger

Proevningen udfoeres med vaelgeren i den af fabrikanten anbefalede stilling til »normal« koersel. Paatvunget nedgearing (f.eks. kick-down) skal saettes ud af drift.

5.2.2.5.Vurdering af maaleresultaterne

5.2.2.5.1.Af hensyn til unoejagtigheder ved maaleapparaterne anses den paa apparatet aflaeste vaerdi med fradrag af 1 dB (A) som maaleresultat.

5.2.2.5.2.Maaleresultaterne betragtes som gyldige, naar forskellen mellem to paa hinanden foelgende maalinger, foretaget paa samme side af koeretoejet, ikke overstiger 2 dB (A).

5.2.2.5.3.Som proevningsresultat registeres det hoejeste maaleresultat. Er denne vaerdi 1 dB (A) hoejere end den for det paagaeldende koeretoej tilladte graensevaerdi, foretages yderligere to maalinger med tilsvarende mikrofonplacering. Tre af de fire maaleresultater skal da ligge inden for de fastsatte graenser.

5.2.3.Stoejniveau fra koeretoej under stilstand

5.2.3.1.Stoejniveau i naerheden af koeretoejerne

For at lette senere kontrol af lydtrykniveauet for koeretoejer i faerdslen maales lydtrykniveauet i naerheden af udstoedningsroerets munding i overensstemmelse med nedenstaaende bestemmelser, og maaleresultatet opfoeres i afproevningsrapporten, som udarbejdes med henblik paa udstedelsen af den i bilag III omhandlede attest.

5.2.3.2.Maaleapparater

5.2.3.2.1.Akustiske maalinger

Maalingerne gennemfoeres ved hjaelp af en praecisionslydmaaler i overensstemmelse med punkt 5.2.2.2.1.

5.2.3.2.2.Maaling af omdrejningshastigheden

Motorens omdrejningshastighed maales ved hjaelp af en omdrejningstaeller, som har en noejagtighed paa 3 % eller bedre. Denne omdrejningstaeller kan ikke vaere den samme som bilens.

5.2.3.3.Maalebetingelser

5.2.3.3.1.Proevningsareal (figur 2)

Ethvert omraade, som ikke udsaettes for akustiske forstyrrelser af betydning, kan anvendes som maaleplads. Plane overflader belagt med beton, asfalt eller en anden haard belaegning med staerkt lydreflekterende egenskaber er saerlig egnede; koerebaner af fasttromlet jord kan ikke anvendes.

Maalepladsen skal vaere en rektangel med sider, der ligger mindst 3 m fra koeretoejets konturer. Ingen stoerre hindring, f.eks. en anden person end den, der foretager maalingerne, og foereren maa befinde sig inden for dette rektangel. Koeretoejet anbringes for dette rektangel saaledes, at mikrofonen befinder sig mindst 1 m fra eventuelle kantsten.

5.2.3.3.2.Vejrforhold

Maalingerne maa ikke udfoeres under daarlige atmosfaeriske forhold. Man skal soerge for, at resultaterne ikke forvanskes af vindstoed.

5.2.3.3.3.Baggrundsstoej

Maaleinstrumentets indikationer for baggrundsstoej og vind skal ligge mindst 10 dB (A) under det lydniveau, der skal maales. Mikrofonen kan forsynes med en passende vindskaerm under forudsaetning af, at der tages hensyn til dennes paavirkning af mikrofonens foelsomhed.

5.2.3.3.4.Koeretoejets tilstand

Inden maalingerne begyndes, skal koeretoejets motor bringes op paa normal driftstemperatur. Hvis koeretoejet er forsynet med automatiske ventilatorer, er ethvert indgreb i denne anordnings funktion forbudt under maaling af lydniveauet.

Under maalingerne skal gearvaelgeren vaere i frigear.

5.2.3.4.Maalemetode

5.2.3.4.1.Maalingernes art og antal

Det maksimale lydniveau udtrykt i A-vejede decibel (dB (A)) maales under den i punkt 5.2.3.4.3 beskrevne driftsperiode.

Der foretages mindst tre maalinger i hvert maalepunkt.

5.2.3.4.2.Mikrofonens placering (figur 2)

Mikrofonen anbringes i hoejde med udstoedningsaabningen og i intet tilfaelde lavere end 0,2 m over koerebanens overflade. Mikrofonens membran rettes imod udstoedningsaabningen og anbringes i en afstand af 0,5 m fra denne aabning. Aksen for mikrofonens hoejeste foelsomhed skal vaere parallel med koerebanens overflade og danne en vinkel paa 450 ± 100 i forhold til det lodrette plan, som gaar igennem aksen for udstoedningsgassernes retning.

I forhold til det lodrette plan skal mikrofonen anbringes paa den side af dette plan, som giver den stoerst mulige afstand mellem mikrofonen og koeretoejets konturer.

Hvis udstoedningsanordningen har flere aabninger med en indbyrdes centerafstand paa hoejst 0,3 m og disse aabninger er forbundet med samme lyddaemper, skal mikrofonen rettes mod den aabning, der er naermest koeretoejets konturer, eller den aabning, der er hoejest over koerebanens overflade. I andre tilfaelde skal der foretages saerskilte maalinger for hver udstoedningsaabning. Kun den hoejeste vaerdi tages i betragtning.

For koeretoejer, der er forsynet med en lodret udstoedningsanordning (f.eks. erhvervskoeretoejer), skal mikrofonen anbringes i hoejde med udstoedningsaabningen og orienteres opad, idet dens akse skal vaere lodret. Den skal anbringes i en afstand af 0,5 m fra den af koeretoejets sider, som er naermest udstoedningen.

Naar koeretoejet er saaledes udformet, at mikrofonen ikke kan anbringes i overensstemmelse med figur 2 paa grund af hindringer, der udgoer en del af koeretoejet (f.eks. reservehjul, braendstofbeholder, batterikasse), skal der i forbindelse med maalingen laves en skitse, hvorpaa man tydeligt angiver den til mikrofonen valgte placering. I det omfang det er muligt, skal mikrofonen anbringes mindst 0,5 m fra naermeste hindring, og dens hoejeste foelsomhedsakse skal rettes mod udstoedningsaabningen paa det sted, som afskaermes af ovennaevnte hindringer.

5.2.3.4.3. Motorens driftsbetingelser

Motorens omdrejningstal stabiliseres paa tre fjerdedele af det omdrejningstal (S), hvor motoren afgiver sin maksimale effekt.

Saa snart det stabiliserede omdrejningstal er naaet, bringes speederen hurtigt tilbage til tomgangsstillingen. Stoejniveauet maales over en driftsperiode, som omfatter en kort periode ved det konstante omdrejningstal samt hele decelerationsperioden, og lydmaalerens hoejeste angivelse anvendes som gyldigt maaleresultat.

5.2.3.5. Resultater (proevningsrapport)

5.2.3.5.1. Proevningsrapporten, som udarbejdes med henblik paa udstedelse af den i bilag III omhandlede attest, skal indeholde alle de noedvendige oplysninger, navnlig oplysning om, hvorledes stoejen fra koeretoejet under stilstand er maalt.

5.2.3.5.2. Vaerdierne, som afrundes til naermeste hele decibel, aflaeses paa maaleapparatet.

Kun de vaerdier, som ikke afviger mere end 2 dB (A) fra hinanden under tre paa hinanden foelgende maalinger, tages i betragtning.

5.2.3.5.3. Den vaerdi, som tages i betragtning, er den hoejeste af de tre maalinger.

5.3. Udstoedningssystemer med fibermaterialer

5.3.1. Absorberende fibermaterialer maa kun bruges ved konstruktion af lyddaempere, saafremt det gennem egnede maalinger under udformningen og produktionen er sikret, at den effektivitet, der goer det muligt at overholde de graenser, der er fastlagt i punkt 5.2.2.1, opnaas under landevejskoersel. En saadan lyddaemper betragtes som tilfredsstillende under landevejskoersel, naar udstoedningsgasserne ikke kommer i kontakt med fibermaterialerne, eller naar lyddaemperen paa det prototypekoeretoej, som proeves i henhold til bestemmelserne i punkt 5.2.2 og 5.2.3, er blevet bragt i normal tilstand med henblik paa landevejskoersel, inden lydniveaumaalinger foretages. Dette skal ske med et af de tre forsoeg, som er beskrevet i punkterne 5.3.1.1, 5.3.1.2 og 5.3.1.3, eller ved at fjerne de absorberende fibermaterialer fra lyddaemperen.

5.3.1.1. Kontinuerlig koersel paa vej over 10 000 km

5.3.1.1.1. Af naevnte koersel skal ca. halvdelen omfatte bykoersel og halvdelen langdistancekoersel ved hoej hastighed; kontinuerlig koersel paa landevej kan erstattes af et egnet program paa proevebane.

5.3.1.1.2. Man skal soerge for at skifte flere gange mellem de to koerselsformer.

5.3.1.1.3. Det samlede proeveprogram skal omfatte mindst ti pauser paa mindst 3 timer for at reproducere virkningen af afkoeling og eventuel kondensation.

5.3.1.2. Konditionering paa proevebaenk

5.3.1.2.1. Lyddaemperen monteres ved hjaelp af de tilhoerende dele under iagttagelse af koeretoejsfabrikantens forskrifter paa motoren, som kobles til et bremsedynamometer.

5.3.1.2.2. Proeverne foretages i seks perioder à 6 timer med pauser paa mindst 12 timer mellem hver af de enkelte perioder for at reproducere virkningerne af afkoeling og eventuel kondensation.

5.3.1.2.3. I hver sekstimersperiode indstilles motoren successivt paa foelgende driftsforhold:

1) en sekvens paa 5 minutter i tomgang

2) en sekvens paa 1 time under belastning og ved af det omdrejningstal, hvorved motoren afgiver sin maksimale ydelse (S)

3) en sekvens paa 1 time under halv belastning og ved af det omdrejningstal, hvorved motoren afgiver sin maksimale ydelse (S)

4) en sekvens paa 10 minutter under fuld belastning og ved af det omdrejningstal, hvorved motoren afgiver sin maksimale ydelse (S)

5) en sekvens paa 15 minutter under halv belastning og ved det omdrejningstal, hvorved motoren afgiver sin maksimale ydelse (S)

6) en sekvens paa 30 minutter under belastning og ved det omdrejningstal, hvorved motoren afgiver sin maksimale ydelse (S).

Den samlede varighed af de seks sekvenser: 3 timer.

Hver periode omfatter to proever bestaaende af seks sekvenser som beskrevet ovenfor.

5.3.1.2.4. Under afproevningen foretages ingen afkoeling af lyddaemperen ved ventilation, der simulerer luftstroemningen omkring koeretoejet. Hvis fabrikanten forlanger det, er afkoeling dog tilladt for at forhindre, at udstoedningsgassens temperatur ved lyddaemperens indgang overstiger den temperatur, der forekommer samme sted, naar koeretoejet fremfoeres med maksimal hastighed paa vej.

5.3.1.3. Konditionering ved tryksvingninger

5.3.1.3.1. Udstoedning eller udstoedningsdelen monteres paa et koeretoej som beskrevet under punkt 2.3 eller paa en saerskilt motor som naevnt i punkt 2.4. I foerstnaevnte tilfaelde anbringes koeretoejet paa et dynamometer med ruller. I andet tilfaelde kobles motoren til et dynamometer i en proevebaenk.

Det beskrevne apparatur, hvoraf et detaljeret diagram gives i figur 3, monteres ved udgangen af lyddaemperen. Ethvert andet apparatur, der giver tilsvarende resultater, kan godkendes.

5.3.1.3.2. Proevningsapparaturet skal justeres saaledes, at udstoedningsgaspassagen skiftevis i 2 500 cykluser lukkes og genaabnes ved hjaelp af den hurtiglukkende ventil.

5.3.1.3.3. Ventilen skal aabne, naar udstoedningsgassernes modtryk maalt mindst 100 mm neden for indgangsflangen naar op paa en vaerdi af mellem 0,35 og 0,40 bar. Ventilen skal lukke, naar dette modtryk ikke afviger mere end 10 % fra det stabiliserede modtryk med aaben ventil.

5.3.1.3.4. Tidsrelaeet skal indstilles paa en saadan vaerdi, at bestemmelserne i punkt 5.3.1.3.3 overholdes.

5.3.1.3.5. Motorhastigheden skal vaere 75 % af det omdrejningstal (S), hvor motoren afgiver sin maksimale effekt.

5.3.1.3.6. Den effekt, som dynamometeret viser, skal svare til 50 % af den maksimale effekt, som maales ved 75 % af motoromdrejningshastigheden (S).

5.3.1.3.7. Eventuelle draenaabninger skal tillukkes under proevningen.

5.3.1.3.8. Hele proevningen maa ikke vare over 48 timer. Naar afkoelingsperioder er noedvendige, kan de laegges efter hver time.

5.3.2. Saafremt artikel 8, stk. 3, i direktiv 70/156/EOEF vedroerende EOEF-standardtypegodkendelse skal anvendes, bruges proevningsmetoden under punkt 5.3.1.2.

5.4. Trykluftstoej

5.4.1. Maalemetode

Lydtrykket maales med stillestaaende koeretoej med mikrofonerne anbragt ved nr. 2 og 5 i figur 4. Det hoejeste A-vaegtede lydtryk registreres under trykregulatorens udkobling og under udluftning efter brug af baade drifts- og parkeringsbremse.

Maaling af stoejen, naar trykregulatorens tomgangsventil aabner, foretages, mens motoren koerer i tomgang.

Maaling af udluftningsstoejen foretages under brug af drifts- og parkeringsbremsen; foer hver maaling bringes trykluften op paa sit stoerste arbejdstryk, hvorefter motoren standses.

5.4.2. Vurdering af maaleresultaterne

Der foretages to maalinger ved hver placering af mikrofonerne. Som maaleresultat regnes den aflaeste vaerdi med fradrag af 1 dB (A) som kompensation for maaleudstyrets unoejagtighed. Maaleresultaterne betragtes som gyldige, naar forskellen mellem de to maalinger ved samme mikrofonplacering ikke overstiger 2 dB (A).

Som proevningsresultat tages den hoejeste maalte vaerdi. Er denne vaerdi 1 dB (A) hoejere end stoejgraensen, foretages der yderligere to maalinger ved den paagaeldende mikrofonplacering. Tre af disse fire maaleresultater, der opnaas ved denne placering, skal da overholde stoejgraensen.

5.4.3. Graensevaerdi

Stoejniveauet maa ikke overstige 72 dB (A).

6. UDVIDELSE AF EOEF-TYPEGODKENDELSEN

6.1. Koeretoejstyper, som er aendret til koersel paa blyfri benzin

6.1.1. Godkendelsen af en koeretoejstype, som er aendret og/eller justeret udelukkende med det formaal at saette den i stand til at koere paa blyfri benzin som specificeret i direktiv 85/210/EOEF, udvides, saafremt fabrikanten med forbehold af den typegodkendende myndigheds godkendelse attesterer, at stoejniveauet for det aendrede koeretoej ikke overstiger de i punkt 5.2.2.1 anfoerte graensevaerdier.

6.2. Koeretoejstyper, som er aendret af andre aarsager

6.2.1. Godkendelsen af en koeretoejstype kan udvides til ogsaa at omfatte koeretoejstyper som adskiller sig med hensyn til de i bilag III anfoerte karakteristika, saafremt den typegodkendende myndighed finder, at de foretagne aendringer sandsynligvis ikke vil faa nogen naevnevaerdig negativ indvirkning paa koeretoejets stoejniveau.

7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1. Alle koeretoejer, der produceres i henhold til kravene i dette direktiv, skal stemme overens med den godkendte koeretoejstype og opfylde kravene i punkt 5 ovenfor.

7.2. Der foretages passende kontrol af produktionen med henblik paa overholdelse af kravene i punkt 7.1.

7.3. Indehaveren af godkendelsen skal isaer

7.3.1. soerge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet

7.3.2. have adgang til det kontroludstyr, der er noedvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse

7.3.3. soerge for, at proevningsdata opbevares og at der er adgang til ledsagedokumenter i en periode, hvis laengde fastsaettes med myndighedernes samtykke

7.3.4. analysere resultaterne af alle proevningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation

7.3.5. soerge for, at i hvert fald den proevning, der er foretaget i bilag V, punkt I, foretages for alle produkttyper

7.3.6. soerge for, at der efter en kontrolproevning, som viser manglende overensstemmelse med den paagaeldende type, foretages en ny proeveudtagning og proevning. Der skal tages de noedvendige skridt til, at produktionen atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type.

7.4. Den ansvarlige myndighed, der har meddelt en typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere hver enkelt produktionsenheds overensstemmelseskontrolmetoder.

7.4.1. Ved hver inspektion forelaegges proevnings- og produktionskontroljournaler for inspektoeren.

7.4.2. Inspektoeren kan udtage stikproever til proevning i fabrikantens laboratorium. Det mindste antal stikproever kan fastsaettes paa baggrund af fabrikantens egne kontrolresultater.

7.4.3. Hvis kvalitetsniveauet forekommer utilfredsstillende eller der er tvivl om gyldigheden af de proevninger, der er udfoert efter punkt 7.4.2, udvaelger inspektoeren proever, som sendes til den tekniske tjeneste, der har udfoert typegodkendelsesproevningerne.

7.4.4. Den ansvarlige myndighed kan udfoere en hvilken som helst af de proevninger, der er foreskrevet i dette bilag.

7.4.5. Den ansvarlige myndighed skal normalt foretage inspektion hvert andet aar. Hvis en inspektion giver negativt resultat, skal den kompetente myndighed paase, at der traeffes saadanne foranstaltninger, at produktionsoverensstemmelsen genetableres hurtigst muligt.

Figur 1

Mikrofonplaceringer ved maaling paa koeretoej under fremkoersel

Figur 2

Maaleplads og mikrofonplacering ved maaling paa koeretoej under stilstand (afstande i meter)

Figur 3

Proeveapparat til konditionering ved tryksvingninger

a Indgangsflange, der skal forbindes med afgangsaabningen paa den lyddaemper, som afproeves.

b Manuelt betjent reguleringsventil.

c Udligningsbeholder med et volumen paa 35 til 40 l.

d Trykrelae (ventil): driftsomraade: 0,05 til 2,5 bar.

e Forsinkelsesrelae.

f Impulstaeller.

g Hurtiglukkende ventil: Der kan anvendes en udstoedningslukkeventil (motorbremse) med en diameter paa 60 mm. Denne ventil aktiveres af en trykluftcylinder, der kan udvikle en kraft paa 120 N ved 4 bar. Reaktionstid saavel ved aabningen som ved lukningen maa ikke overstige 0,5 sekunder.

h Udsugning af udstoedningsgas.

i Boejelig slange.

10 Manometer paa trykkontrol.

Figur 4

Mikrofonplaceringer til maaling af trykluftstoej

Maalingen udfoeres ved stillestaaende koeretoej som vist paa figur 4 med 2 mikrofoner placeret i en afstand af 7 m fra koeretoejets ydre begraensninger og 1,2 m over jorden.

(1) I overensstemmelse med definitionen i punkt 0.4 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF (EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 16).

(2) Der udfoeres en afproevning paa koeretoej under stilstand for at fastsaette en referencevaerdi til brug for de myndigheder, som anvender denne metode med henblik paa kontrol af koeretoejer i drift.

(3) Hvor n = 2 for koeretoejer med en motoreffekt paa hoejst 225 kW, og

n = 3 for koeretoejer med en motoreffekt paa over 225 kW.

(4) Hvis x/n ikke er et helt tal, vaelges det naermeste hoejere forhold.

BILAG II

EOEF-TYPEGODKENDELSE AF UDSTOEDNINGSSYSTEMER SOM TEKNISK ENHED (RESERVEUDSTOEDNINGSSYSTEMER)

0.ANVENDELSESOMRAADE

Dette bilag omhandler typegodkendelse som teknisk enhed i henhold til artikel 9a i direktiv 70/156/EOEF af udstoedningssystemer eller -dele som reservedel til montering paa en eller flere bestemte typer motorkoeretoejer af klasserne M1 og N1.

1.DEFINITIONER

1.1.Ved »reserveudstoedningssystem eller -del« forstaas enhver del af det i punkt 1.2.1 i bilag I beskrevne udstoedningssystem til udskiftning paa et koeretoej af et system af den type, som er godkendt paa det paagaeldende koeretoej i henhold til bilag I.

2.ANSOEGNING OM EOEF-TYPEGODKENDELSE

2.1.Ansoegning om EOEF-typegodkendelse af et reserveudstoedningssystem eller dele deraf som teknisk enhed indgives af koeretoejets fabrikant, fabrikanten af den paagaeldende tekniske enhed eller deres respektive befuldmaegtigede.

2.2.For hver type reserveudstoedningssystem eller dele heraf, for hvilke EOEF-typegodkendelse soeges, skal typegodkendelsesansoegningen ledsages af nedennaevnte dokumenter i tre eksemplarer og foelgende oplysninger:

2.2.1.- beskrivelse af den (eller de) type(er), for hvilke(n) lyddaemperen eller lyddaemperdelene er bestemt, for saa vidt angaar de under punkt 1.1 i bilag I naevnte karakteristiske data. Numrene og/eller symbolerne, der betegner motortypen, skal opgives

2.2.2.-beskrivelse af reservesystemet med angivelse af hver dels position samt monteringsinstrukser

2.2.3.-detaljerede tegninger for hver del, saaledes at det bliver lettere at finde frem til delene og identificere dem, samt angivelse af de anvendte materialer.

Paa disse tegninger skal man angive det sted, hvorpaa man har til hensigt at anbringe det obligatoriske EOEF-typegodkendelsesnummer.

2.3.Ansoegeren skal efter anmodning fra den tekniske tjeneste fremlaegge foelgende:

2.3.1.-to proeveeksemplarer af det system, for hvilken der soeges om EOEF-typegodkendelse

2.3.2.-et eksemplar af et system, der er i overensstemmelse med det system, som er originaldel paa koeretoejet ved dettes EOEF-standardtypegodkendelse

2.3.3.-et koeretoej, der svarer til den type, udstyret er bestemt for:

- angaaende det koerende koeretoejs stoejniveau skal koeretoejet vaere i saadan en tilstand, at det overholder graenserne fastsat i punkt 5.2.2.1 i bilag I (1) og som ikke kan overstige vaerdierne opnaaet ved typegodkendelsen med mere end 3 dB (A) og

-angaaende koeretoejet under stilstand skal det overholde vaerdierne opnaaet ved typegodkendelsen

2.3.4.-en separat motor, som svarer til den koeretoejstype, som beskrives ovenfor.

2.4.Den ansvarlige myndighed skal, inden den meddeler typegodkendelse, kontrollere, at der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse.

3.PAASKRIFTER

3.1.Reservesystemer eller dele med undtagelse af fastgoerelsesdele og roer skal baere foelgende:

3.1.1.- fabriks- eller handelsmaerket fra fabrikanten af systemet eller delene

3.1.2.- den af fabrikanten givne handelsmaessige betegnelse

3.1.3.- EOEF-typegodkendelsesnummeret.

3.2.Disse angivelser skal vaere letlaeselige og udslettelige, selv naar systemet er monteret paa koeretoejet.

4.EOEF-TYPEGODKENDELSE

4.1.Saafremt en ansoegning som naevnt i punkt 2.1 godkendes, udarbejder de kompetente myndigheder en attest i overensstemmelse med den i bilag IV viste model. Foran typegodkendelsesnummeret skal man anbringe kendingsbogstaverne for det land, som foretager typegodkendelsen.

5.SPECIFIKATIONER

5.1.Generelle specifikationer

5.1.1.Reservesystemet eller delene skal udformes, konstrueres og kunne monteres saaledes, at koeretoejet under normale brugsvilkaar og navnlig paa trods af de vibrationer, som systemet udsaettes for, kan overholde bestemmelserne i naervaerende direktiv.

5.1.2.Systemet eller delene skal vaere konstrueret og kunne monteres saaledes, at de under hensyntagen til koeretoejets brugsvilkaar er modstandsdygtige over for de korrosionsfremkaldende faktorer, de udsaettes for.

5.2.Specifikationer vedroerende stoejniveauerne

5.2.1.Reservesystemets eller delenes akustiske egenskaber kontrolleres ved hjaelp af de metoder, som beskrives under punkt 5.2.2.4 og 5.2.3.4 i bilag I (2).

Naar reservesystemet eller delene er monteret paa de under punkt 2.3.3 i naervaerende bilag beskrevne koeretoejer, skal de vaerdier for stoejniveau, der opnaas i henhold til de to metoder (koeretoej under stilstand og under koersel), overholde et af foelgende krav:

5.2.1.1.De maa ikke overstige de vaerdier, som er opnaaet med den paagaeldende koeretoejstype under EOEF-standardtypegodkendelsen.

5.2.1.2.De maa ikke overstige de stoejvaerdier, som maales paa samme koeretoej som det, som naevnes under punkt 2.3.3, og som er udstyret med et udstoedningssystem af den type, som var monteret paa koeretoejet under EOEF-standardtypegodkendelsen.

5.3.Maaling af koeretoejets ydelse

5.3.1.Reservesystemet eller delene skal vaere saaledes indrettet, at koeretoejets ydelser svarer til den ydelse, som kan opnaas med et originalt system eller dele.

5.3.2.Reservesystemet eller efter fabrikantens valg dele sammenlignes med et originalsystem eller dele i ubrugt tilstand, anbragt successivt paa koeretoejet som er beskrevet i punkt 2.3.3.

5.3.3.Kontrol sker gennem maaling af tryktabel i henhold til punkt 5.3.4.1 eller 5.3.4.2. Den vaerdi, som maales med reservesystemet, maa ikke overstige den vaerdi, som maales med originalsystemet, med mere end 25 % under de herefter angivne betingelser.

5.3.4.Afproevningsmetode

5.3.4.1.Metode til afproevning paa motor

Maalingerne foretages paa en motor, som beskrevet i punkt 2.3.4, der er koblet til et dynamometer i en proevebaenk.

Proevebaenken skal indstilles saaledes, at omdrejningshastigheden (S) svarende til motorens maksimale effekt opnaas, naar gasspjaeldet er fuldstaendig aabent.

Med henblik paa maaling af modtrykket er den afstand, i hvilken trykudtaget skal anbringes i forhold til udstoedningsmanifolden, angivet i figur 1, 2 og 3.

5.3.4.2.Metode til maaling paa koeretoej

Maalingerne gennemfoeres paa det koeretoej, som beskrives under punkt 2.3.3.

Proeven foretages:

- enten paa vej

- eller paa et dynamometer med ruller.

Motoren skal belastes saaledes, at omdrejningshastigheden (S) svarende til den maksimale ydelse (S) opnaas, naar gasspjaeldet er fuldt aabnet.

Med henblik paa maaling af modtrykket er den afstand, i hvilken trykudtaget skal anbringes i forhold til udstoedningsmanifolden, angivet i figur 1, 2 og 3.

5.4.Supplerende bestemmelser for udstoedningslyddaemperssystemer eller dele, der er fyldt med fibermaterialer

Absorberende fibermaterialer maa kun bruges ved konstruktion af reservesystemer eller dele, naar det gennem egnede forholdsregler under udformning og produktion er sikret, at den effektivitet, der goer det muligt at overholde de graenser, der er fastsat under punkt 5.2.2.1 i bilag I, opnaas.

Et saadant system betragtes som tilfredsstillende under faerdsel, naar udstoedningsgasserne ikke er i kontakt med fibermaterialerne, eller naar man efter fjernelse af fibermaterialerne afproever systemet paa koeretoejet i overensstemmelse med metoderne under punkt 5.2.2 og 5.2.3 i bilag I, og lydniveauerne da er i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstaaende punkt 5.2.1.

Saafremt denne betingelse ikke er opfyldt, skal hele systemet underkastes en konditionering efter fastsatte bestemmelser. Denne foretages under anvendelse af en af de tre metoder beskrevet i punkt 5.3.1.1, 5.3.1.2 eller 5.3.1.3 i bilag I.

Efter konditionering skal stoejniveauet kontrolleres i henhold til punkt 5.2.1.

Naar den i punkt 5.2.1.2 beskrevne fremgangsmaade anvendes, kan EOEF-typegodkendelsesansoegeren anmode om konditionering af originalsystemet eller selv indlevere et tomt originalsystem.

6.PRODUKTIONSOVERENSSTEMMELSE

6.1.Ethvert reservesystem eller del, der baerer et EOEF-typegodkendelsesnummer i henhold til naervaerende direktiv, skal vaere i overensstemmelse med den godkendte type og overholde kravene i punkt 5.

6.2.Der foretages passende kontrol af produktionen med henblik paa overholdelse af kravene i punkt 6.1.

6.3.Indehaveren af godkendelsen skal isaer:

6.3.1.soerge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af produkternes kvalitet

6.3.2.have adgang til det kontroludstyr, der er noedvendigt for kontrol af hver enkelt godkendt types overensstemmelse

6.3.3.soerge for, at proevningsdata opbevares og at der er adgang til ledsagedokumenter i en periode, hvis laengde fastsaettes med myndighedernes samtykke

6.3.4.analysere resultaterne af alle proevningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation

6.3.5.soerge for, at i hvert fald den proevning, der er foretaget i bilag V, punkt II, foretages for alle produkttyper

6.3.6.soerge for, at der efter en kontrolproevning, som viser manglende overensstemmelse med den paagaeldende type, foretages en ny proeveudtagning og proevning. Der skal tages de noedvendige skridt til, at produktionen atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type.

6.4.Den ansvarlige myndighed, der har meddelt en typegodkendelse, kan til enhver tid kontrollere hver enkelt produktionsenheds overensstemmelseskontrolmetoder.

6.4.1.Ved hver inspektion forelaegges proevnings- og produktionskontroljournaler for inspektoeren.

6.4.2.Inspektoeren kan udtage stikproever til proevning i fabrikantens laboratorium. Det mindste antal stikproever kan fastsaettes paa baggrund af fabrikantens egne kontrolresultater.

6.4.3.Hvis kvalitetsniveauet forekommer utilfredsstillende eller der er tvivl om gyldigheden af de proevninger, der er udfoert efter punkt 6.4.2, udvaelger inspektoeren proever, som sendes til den tekniske tjeneste, der har udfoert typegodkendelsesproevningerne.

6.4.4.Den ansvarlige myndighed kan udfoere en hvilken som helst af de proevninger, der er foreskrevet i bilag I.

6.4.5.Den ansvarlige myndighed skal normalt foretage inspektion hvert andet aar. Hvis en inspektion giver negativt resultat, skal den kompetente myndighed paase, at der traeffes saadanne foranstaltninger, at produktionsoverensstemmelsen genetableres hurtigst muligt.

Maalepunkter - Modtryk

Figur 1

Figur 2 (3)

Figur 3

(1) Som foreskrevet i den udgave af dette direktiv, som gaelder for typegodkendelse af koeretoejer.

(2) Som foreskrevet i den udgave af dette direktiv, som gaelder for typegodkendelse af koeretoejer.

(3) Hvis dette er umuligt, henvises til figur 3.

BILAG III

MODEL

Stoerste dimension: A4 (210 × 297 mm)

(Myndighed)

BILAG TIL EOEF-TYPEGODKENDELSESSKEMA FOR SAA VIDT ANGAAR STOEJNIVEAU

(Artikel 4, stk. 2, og artikel 10, i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil)

Under hensyntagen til aendringerne i henhold til direktiv 92/97/EOEF.

EOEF-typegodkendelsesnummer:

1.

Koeretoejets fabriks- eller handelsmaerke:

2.

Koeretoejstype:

2.1.

Evt. liste over koeretoejer, som tages i betragtning i henhold til punkt 5.2.2.4.3.3.1.2 i bilag I:

3.

Fabrikantens navn og adresse:

4.

Evt. navn og adresse paa fabrikantens befuldmaegtigede:

5.

Motor:

5.1.

Fabrikant:

5.2.

Type:

5.3.

Model:

5.4.

Stoerste ydelse (1): ........................... kW ved ........................... omdrejninger/minut

6.

Transmission: ikke-automatisk gearkasse/automatisk gearkasse (2).

6.1.

Antal udvekslingsforhold:

7.

Udstyr:

7.1.

Udstoedningssystem:

7.1.1.

Fabrikant, evt. befuldmaegtiget:

7.1.2.

Model:

7.1.3.

Type: ifoelge tegning nr.: ...............

7.2.

Indsugningssystem:

7.2.1.

Fabrikant, evt. befuldmaegtiget:

7.2.2.

Model:

7.2.3.

Type: ifoelge tegning nr.: ...............

7.3.

Daekstoerrelse:

8.

Maalinger:

8.1.

Stoejniveau for koeretoej under koersel:

Maaleresultat

venstre

dB (A) (3)

hoejre

dB (A) (3)

Gear

1. maaling

2. maaling

3. maaling

4. maaling

Afproevningsresultat: dB (A)/E (4)

8.2.

Stoejniveau for koeretoej under stilstand:

dB (A)

Motorens omdrejningstal

1. maaling

2. maaling

3. maaling

Afproevningsresultat: dB (A)/E (4) 8.3.

Stoejniveau fra trykluft:

Maaleresultat

venstre dB (A) (5)

hoejre dB (A) (5)

1. maaling

2. maaling

3. maaling

4. maaling

Afproevningsresultat: dB (A)

9.

Koeretoej fremstillet til godkendelse den:

10.

Teknisk tjeneste, som udfoerer godkendelsesafproevningerne:

11.

Dato paa rapport udstedt af denne tjeneste:

12.

Nummer paa rapport af denne tjeneste:

13.

Godkendelse meddeles/naegtes for saa vidt angaar stoejniveau og udstoedningssystem (6).

14.

Sted:

15.

Dato:

16.

Underskrift:

17.

Foelgende dokumenter, der baerer ovenfor naevnte typegodkendelsesnummer, er vedlagt naervaerende bilag (udfyldes evt.):

18.

Eventuelle bemaerkninger:

(1) Bestemt i overensstemmelse med direktiv 80/1269/EOEF.

(2) Det ikke gaeldende overstreges.

(3) Maalevaerdierne angives efter fradrag af 1 dB (A) i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 5.2.2.5.1 i bilag I.

(4) »E« angiver, at det drejer sig om maalinger, der er gennemfoert i overensstemmelse med direktiv 92/97/EOEF.

(5) Maalevaerdierne angives efter fradrag af 1 dB (A), jf. punkt 5.4.2 i bilag I.

(6) Det ikke gaeldende overstreges.

BILAG IV

MODEL

Stoerste dimension: A4 (210 mm × 297 mm)

(Myndighed)

EOEF-TYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TEKNISK ENHED

(Artikel 9a i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil)

Teknisk enhed: Reserveudstoedningssystem

EOEF-typegodkendelsesnummer for den tekniske enhed:

1.

Fabriks- eller handelsmaerke:

2.

Type:

3.

Fabrikantens navn og adresse:

4.

Evt. navn og adresse paa fabrikantens befuldmaegtigede:

5.

Sammensaetning af den tekniske enhed:

6.

Fabriks- eller handelsmaerke for de(n) type(r) motorkoeretoej(er), for hvike(n) systemet er bestemt (1):

7.

Dette koeretoejs type og typegodkendelsesnummer:

8.

Motor:

8.1.

Type (gnisttaending, diesel):

8.2.

Taktantal: 2-4:

8.3.

Cylindervolumen:

8.4.

Stoerste effekt (2): ........................... kW ved ........................... omdr./min

9.

Antal gear:

10.

Anvendte gear:

11.

Differentiale udvekslingsforhold:

12.

Stoejniveau:

- koeretoej under koersel: ........................... dB (A), hastighed stabiliseret foer acceleration til ........................... km/h

- koeretoejet under stilstand: ........................... dB (A) ved ........................... omdr./min

13.

AEndring i modtryk:

14.

Evt. indskraenkninger i brug og monteringforskrifter:

15.

Dato for indlevering af typen med henblik paa meddelelse af EOEF-typegodkendelse for teknisk enhed:

16.

Teknisk tjeneste:

17.

Dato for den rapport, som udstedes af den tekniske tjeneste:

18.

Nummer paa den rapport, som udstedes af den tekniske tjeneste:

19.

EF-typegodkendelse af den tekniske enhed meddeles/naegtes (3):

20.

Sted:

21.

Dato:

22.

Underskrift:

23.

Foelgende dokumenter, som baerer det ovenfor angivne typegodkendelsesnummer for teknisk enhed, er vedlagt naervaerende meddelelse:

24.

Bemaerkninger:

(1) Opgives flere typer, udfyldes punkt 7 til 14 for hver type.

(2)Bestemt i overensstemmelse med direktiv 80/1269/EOEF.

(3) Det ikke gaeldende overstreges.

BILAG V

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE I. KOERETOEJER

1. Generelt

Disse krav harmonerer med proevningen af produktionens overensstemmelse med den godkendte type i henhold til punkt 7.3.5 og 7.4.3 i bilag I.

2. Proevningsprocedurer

Proevningsmetoder, maaleinstrumenter og vurdering af maaleresultaterne skal vaere som beskrevet i bilag I. Koeretoejet (koeretoejerne) skal proeves for stoej under koersel som beskrevet i bilag I, punkt 5.2.2.4.

3. Proeveeksemplarer

Der udvaelges ét koeretoej som proeveeksemplar. Opfylder dette koeretoej ikke kravene i direktivet efter proevningen under punkt 4.1, gennemfoeres der proevning af endnu to koeretoejer.

4. Vurdering af maaleresultaterne

4.1. Hvis koeretoejets stoejniveau ved proevning efter punkt 1 og 2 ikke overstiger graensevaerdien i bilag I, punkt 5.2.2.1, med mere end 1 dB (A), anses koeretoejstypen for at opfylde direktivets krav.

4.2. Hvis koeretoejet efter proevning i henhold til punkt 4.1 ikke opfylder kravene heri, udfoeres der proevning af endnu to koeretoejer af samme type i henhold til punkt 1 og 2.

4.3. Hvis stoejniveauet fra det i punkt 4.2 omhandlede andet og/eller tredje koeretoej overstiger graensevaerdien i bilag I, punkt 5.2.2.1, med mere end 1 dB (A), anses koeretoejstypen ikke for at opfylde direktivets krav, og producenten skal traeffe foranstaltninger til at bringe produktionen i overensstemmelse med den godkendte type.

II. RESERVEUDSTOEDNINGSSYSTEMER

1. Generelt

Disse krav harmonerer med proevningen af produktionens overensstemmelse med den godkendte type i henhold til punkt 6.3.5 og 6.4.3 i bilag II.

2. Proevningsprocedurer

Proevningsmetoder, maaleinstrumenter og vurdering af maaleresultaterne skal vaere som beskrevet i bilag II. Udstoedningssystemet eller den tekniske enhed skal proeves som beskrevet i bilag II, punkt 5.

3. Proeveeksemplarer

Der udvaelges ét udstoedningssystem eller én teknisk enhed som proeveeksemplar. Opfylder dette eksemplar ikke kravene i direktivet efter proevningen under punkt 4.1, gennemfoeres der proevning af endnu to eksemplarer.

4. Vurdering af maaleresultaterne

4.1. Hvis udstoedningssystemets eller den tekniske enheds stoejniveau ved proevning efter punkt 1 og 2 i overensstemmelse med bilag II, punkt 5.2, ikke overstiger det stoejniveau, der er maalt ved EOEF-typegodkendelsen af den paagaeldende type, med mere end 1 dB (A), anses udstoedningssystemet eller den tekniske enhed for at opfylde direktivets krav.

4.2. Hvis udstoedningssystemet eller den tekniske enhed efter proevning i henhold til punkt 4.1 ikke opfylder kravene heri, udfoeres der proevning af endnu to udstoedningssystemer eller tekniske enheder af samme type i henhold til punkt 1 og 2.

4.3. Hvis stoejniveauet fra det i punkt 4.2 omhandlede andet og/eller tredje eksemplar overstiger dette stoejniveau, der er maalt ved EOEF-typegodkendelsen af den paagaeldende type, med mere end 1 dB (A), anses udstoedningssystemet eller den tekniske enhed ikke for at opfylde direktivets krav, og producenten skal traeffe foranstaltninger til at bringe produktionen i overensstemmelse med den godkendte type.

BILAG VI

SPECIFIKATIONER FOR PROEVESTRAEKNINGEN

I dette bilag fastsaettes specifikationerne vedroerende belaegningens fysiske beskaffenhed samt specifikationerne for anlaegning af proevestraekningen.

1. KRAV TIL OVERFLADENS FYSISKE BESKAFFENHED

En overflade anses for at opfylde kravene i dette direktiv, hvis det ved maaling er konstateret, at dens tekstur og porevolumen samt lydabsorptionskoefficient opfylder kravene i punkt 1.1 til 1.4, og hvis kravene til dens udformning (punkt 2.2) er opfyldt.

1.1. Residualporevolumen

Residualporevolumen VC (voids content) for proevestraekningens belaegningsblanding maa ikke vaere stoerre end 8 %. Se punkt 3.1 om fremgangsmaaden ved maaling heraf.

1.2. Lydabsorptionskoefficient

Opfylder overfladen ikke kravet til residualporevolumen, kan den kun godkendes, hvis lydabsorptionskoefficienten a er & le; 0,10. Se punkt 3.2 om fremgangsmaaden ved maaling heraf.

Kravene i punkt 1.1 og 1.2 er ogsaa opfyldt, hvis kun lydabsorptionen er blevet maalt, og det har vist sig, at a & le; 0,10.

1.3. Teksturdybde

Teksturdybden TD (texture depth) maalt efter den volumetriske metode (se punkt 3.3) skal vaere:

TD & ge; 0,4 mm.

1.4. Overfladens ensartethed

Der boer udvises al mulig omhu for at sikre, at proeveomraadets overflade goeres saa ensartet som muligt. Dette omfatter tekstur og porevolumen, men tillige bemaerkes, at hvis tromling viser sig mere effektiv nogle steder end andre, kan teksturen vaere anderledes, og der kan ogsaa forekomme ujaevnheder, som kan foraarsage stoed.

1.5. Proeveperiode

For at sikre, at overfladen fortsat opfylder kravene til tekstur og porevolumen eller til lydabsorption, skal den regelmaessigt kontrolleres med foelgende intervaller:

a) kontrol af residualporevolumen eller lydabsorption:

- naar overfladen er ny

- opfylder en ny overflade kravene, er ingen yderligere periodisk kontrol noedvendig.

Opfylder en overflade ikke kravene, naar den er ny, vil den kunne goere det senere, da overflader typisk bliver fyldt op og komprimeret med tiden.

b) kontrol af teksturdybden (TD):

- naar overfladen er ny

- naar stoejproeven indledes (NB: tidligst fire uger efter anlaegningen)

- derefter en gang aarligt.

2. PROEVEANLAEGGETS UDFORMNING

2.1. Omraadet

Det er vigtigt, at proeveanlaegget udformes saaledes, at det sikres, at det omraade, som koeretoejerne gennemkoerer paa proevestraekningen, som et mindestekrav er belagt med det foreskrevne proevemateriale med en passende margen for sikker og praktisk koersel. Dette indebaerer, at koerebanen skal vaere mindst tre meter bred, og at dens laengde skal vaere mindst ti meter ud over linjerne AA og BB i hver ende. I figur 1 er vist en plan over et passende proeveomraade samt det mindesteomraade, der skal vaere maskinlagt og -komprimeret med det foreskrevne overflademateriale.

Figur 1

Mindstekrav til proeveanslag

Den graa del betegnes »proeveomraade«

2.2. Krav til belaegningens udformning

Proeveoverfladen skal opfylde foelgende fire krav:

1) den skal vaere af asfaltbeton

2) smaaskaerverne maa ikke vaere stoerre end 8 mm (med en tolerance mellem 6,3 og 10 mm)

3) slidlagets tykkelse skal vaere & ge; 30 mm

4) bindemidlet skal vaere umodificeret penetrationsasfalt.

En sigtekurve, som opfylder de stillede krav, er vist i figur 2. Den kan anvendes som vejledning ved udformningen af proeveanlaegget. Endvidere er der i tabel 3 opstillet nogle retningslinjer med henblik paa opnaaelse af oensket tekstur og holdbarhed. Sigtekurven er en funktion af formlen

P (gennemfaldsprocent) = 100 (d/dmax) ezh:>

hvor:

d= sigtemaskernes kvadratmaal i mm

dmax=8 mm for middelkurven

dmax=10 mm for mindstetolerancekurven

dmax=6,3 mm for stoerstetolerancekurven.

Herudover anbefales foelgende:

- sandfraktionen (0,063 mm < sigtemaskernes kvadratmaal < 2 mm) maa ikke omfatte mere end 55 % natursand og skal omfatte mindst 45 % knust sand

- baerelag og bundsikringslag skal sikre god stabilitet og god ensartethed i overensstemmelse med korrekt vejbygningspraksis

- smaaskaerverne skal vaere knust (100 % brudflader) og skal vaere af vanskelig knusbart materiale

- smaaskaerverne i blandingen skal vaere udvaskede

- der maa ikke fyldes ekstra smaaskaerver paa overfladen

- bindemidlets haardhed, udtrykt som penetrationsvaerdi, skal vaere 40-60, 60-80 eller endog 80-100 alt efter klimaforholdene i landet; generelt gaelder, at der skal anvendes det efter saedvanlig praksis haardest mulige bindemiddel

- blandingens temperatur inden tromling skal vaelges saaledes, at det kraevede porevolumen fremkommer ved den efterfoelgende tromling; for at oege sandsynligheden af, at specifikationerne i punkt 1.1 til 1.4 bliver opfyldt, skal lejringstaetheden findes ikke blot ved det rette valg af blandingstemperatur, men ogsaa ved et passende antal tromlinger og valget af tromletype.

Figur 2

Sigtekurve for materialet i asfaltblandingen, med tolerancer

Tabel 3 Retningslinjer for udformningen

Maalvaerdier

af den samlede

blandingsmasse

af kornblandings-

massen

Tolerancer

Skaervemasse, sigtemaskernes kvadratmaal (SM) > 2 mm

47,6 %

50,5 %

± 5

Sandmasse 0,063 < SM < 2 mm

38,0 %

40,2 %

± 5

Fillermasse SM < 0,063 mm

8,8 %

9,3 %

± 2

Bindemiddelmasse (asfalt)

5,8 %

ikke anfoert

± 0,5

Stoerste skaervemaal

8 mm

6,3-10

Bindemiddelhaardhed

(se nedenfor)

Glatstensvaerdi (PSV)

> 50

Lejringstaethed i forhold til Marshall-lejringstaethed

98%

3. PROEVEMETODER

3.1. Maaling af residualporevolumen

Til gennemfoerelse af denne maaling skal der udtages borekerner mindst fire steder, som er jaevnt fordelt paa proeveomraadet mellem linjerne AA og BB (jf. figur 1). For at undgaa uensartethed og ujaevnheder i hjulsporene boer der ikke udtages borekerner i selve hjulsporene, men kun taet ved disse. Mindst to borekerner skal udtages taet ved hjulsporene, og mindst en borekerne skal udtages ca. midtvejs mellem hjulsporene og hver mikrofonpost.

Er der grund til at antage, at kravet om ensartethed ikke er opfyldt (jf. punkt 1.4), skal der udtages borekerner flere steder paa proeveomraadet.

Residualporevolumen skal bestemmes for hver borekerne. Derefter beregnes gennemsnitsvaerdien for alle borekernerne, og den sammenholdes med kravet i punkt 1. 1 I oevrigt maa ingen borekerne have en porevaerdi paa over 10 %.

Ved anlaegning af proeveomraadet maa det erindres, at der kan opstaa problemer, naar der skal udtages borekerner, hvis omraadet opvarmes ved hjaelp af roer eller el-kabler. Varmeanlaeggene maa planlaegges omhyggeligt med tanke paa fremtidig udtagning af borekerner. Det anbefales at lade nogle faa pletter paa ca. 200 × 300 mm staa, hvor der ikke er roer og kabler, eller at laegge disse saa dybt, at udtagning af borekerner fra slidlaget ikke vil beskadige dem.

3.2. Lydabsorptionskoefficient

Lydabsorptionskoefficienten (vinkelret indfald) skal maales ved hjaelp af impedansroermetoden under anvendelsen af fremgangsmaaden i ISO/DIS 10534: »Acoustics - Determination of sound absorption coefficient and impedance by a tube method«.

For proevelegemer gaelder samme krav som med hensyn til residualporevolumen (jf. punkt 3.1).

Lydabsorptionen skal maales i frekvensomraaderne 400-800 Hz og 800-1 600 Hz (i hvert fald i centerfrekvenserne af 1/3-oktavbaand), og stoerstevaerdierne skal fastlaegges for begge disse frekvensbaand. Derefter beregnes gennemsnitsvaerdien for alle borekerner, og denne udgoer det endelige resultat.

3.3. Maaling af teksturdybden

Som led i denne standard skal der foretages maaling af teksturdybden mindst ti steder med lige store mellemrum langs proevestraekningens hjulspor, og gennemsnitsvaerdien sammenlignes med den foreskrevne mindste teksturdybde. Se bilag F i udkastet til ISO/DIS-standard 10844 vedroerende fremgangsmaaden.

4. TIDSMAESSIG STABILITET OG VEDLIGEHOLDELSE

4.1. Tidsfaktorens betydning

Som tilfaeldet er med mange andre overflader kan det paaregnes, at de daek/vejstoejniveauer, der maales paa proeveoverfladen, vil stige svagt i loebet af de foerste seks til tolv maaneder efter anlaegningen.

Overfladen vil tidligst erhverve de kraevede karakteristika fire uger efter anlaegningen. Tidsfaktorens betydning er saedvanligvis mindre i forbindelse med lastbilstoej end i forbindelse med personbilstoej.

Den tidsmaessige stabilitet bestemmes hovedsagelig af den tilslibning og komprimering, som sker ved koersel paa overfladen. Den skal kontrolleres med mellemrum som anfoert i punkt 1.5.

4.2. Vedligeholdelse af overfladen

Affaldsmateriale og stoev, som i vaesentlig grad kan formindske teksturdybden, skal fjernes fra overfladen. I lande med vinterklima anvendes der undertiden salt til afisning. Salt kan aendre overfladen midlertidigt eller endog vedvarende paa en saadan maade, at stoejniveauet stiger, og anvendelse deraf kan derfor ikke anbefales.

4.3. Nyasfaltering af proeveomraadet

Bliver det noedvendigt at reparere proeveanlaegget, er det saedvanligvis tilstraekkeligt at nyasfaltere proevestraekningen (med en bredde af tre meter, jf. figur 1) under forudsaetning af, at det oevrige proeveomraade opfyldte kravene til residualporevolumen eller lydabsorption, da maaling fandt sted.

5. DOKUMENTER VEDROERENDE ANLAEGGET OG DE DER UDFOERTE PROEVER

5.1. Dokument vedroerende proeveanlaegget

Foelgende oplysninger skal anfoeres i en skriftlig beskrivelse af proeveanlaegget:

a) proeveanlaeggets placering

b) bindemiddeltype og -haardhed, kornblandingstype, betonblandingens stoerste teoretiske taethed (DR), slidlagets tykkelse og sigtekurven som fastlagt ud fra de borekerner, der er udtaget af proevestraekningen

c) komprimeringsmetode (f. eks. tromletype og -masse, antal tromlinger)

d) blandingens temperatur, den omgivende lufts temperatur og vindhastigheden under anlaegning af overfladen

e) dato for anlaegning af overfladen og entreprenoerens navn

f) alle proeveresultater eller i det mindste det seneste af disse, herunder:

1. residualporevolumen af hver borekerne

2. de steder inden for proeveomraadet, hvor borekerner til maaling af porevolumen er udtaget

3. lydabsorptionskoefficient for hver borekerne (hvis maalt); resultaterne for hver borekerne og hvert frekvensomraade samt det samlede gennemsnit skal anfoeres

4. de steder inden for proeveomraadet, hvor borekerner til maaling af absorptionen er udtaget

5. teksturdybden, herunder antallet af proever samt standardafvigelse

6. den institution, som er ansvarlig for de i nr. 1 og 3 naevnte proever, og den type materiel, der er anvendt

7. datoen for foretagelse af proeve(r) og datoen for udtagelse af borekerner af forsoegsstraekningen.

5.2. Dokument vedroerende proever med hensyn til overfladestoej fra koeretoejer

I det dokument, der beskriver stoejproeven(erne), skal anfoeres, om alle krav er opfyldt eller ej. Der skal henvises til det i punkt 5.1 omhandlede dokument.