31989L0336

*****

RAADETS DIREKTIV

af 3. maj 1989

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet

(89/336/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er vigtigt, at der vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvist at etablere det indre marked i loebet af en periode, der udloeber den 31. december 1992; det indre marked omfatter et omraade uden indre graenser, inden for hvilket der er fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

det paahviler medlemsstaterne at soerge for, at radiokommunikation samt mekanismer, apparater og systemer, hvis funktion kan vanskeliggoeres af elektromagnetiske forstyrrelser fremkaldt af elektriske og elektroniske apparater, er tilstraekkelig beskyttet mod problemer foraarsaget af disse forstyrrelser;

det paahviler ligeledes medlemsstaterne at soerge for, at eldistributionsnettene og udstyr, som forsynes med elektricitet fra disse net, er beskyttet mod eventuelle elektromagnetiske forstyrrelser;

Raadets direktiv 86/361/EOEF af 24. juli 1986 om foerste fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr (4) omhandler navnlig de signaler, dette udstyr udsender under normal funktion, og beskyttelse af de offentlige telekommunikationsnet mod beskadigelse; tilbage staar derfor at soerge for en tilstraekkelig beskyttelse af disse net, herunder de apparater, der er tilsluttet dem, mod forbigaaende forstyrrelser fremkaldt af utilsigtede signaler, som disse apparater vil kunne udsende;

der foreligger i en raekke medlemsstater ufravigelige bestemmelser, som navnlig vedroerer dels tilladelige niveauer for elektromagnetiske forstyrrelser, som disse apparater kan taenkes at fremkalde, dels apparaternes grad af immunitet over for saadanne signaler; disse ufravigelige bestemmelser medfoerer ikke noedvendigvis forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne, men paa grund af deres uensartethed udgoer de hindringer for samhandelen i Faellesskabet;

de nationale bestemmelser vedroerende denne beskyttelse, boer harmoniseres for at garantere den frie bevaegelighed for elektriske og elektroniske apparater, uden at medlemsstaternes nuvaerende, velbegrundede beskyttelsesniveauer saenkes;

uanset reglen om fri bevaegelighed for varer, som er en af Faellesskabets grundregler, boer hindringer for den frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, som skyldes uoverensstemmelser mellem de enkelte landes retsregler om produkternes markedsfoering, ifoelge gaeldende faellesskabsret godkendes, for saa vidt de kan betragtes som noedvendige for at opfylde ufravigelige krav; harmonise

ringen af lovgivningen boer derfor i det foreliggende tilfaelde begraenses til de forskrifter, som er noedvendige for at opfylde beskyttelseskravene med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet; disse krav boer erstatte de nationale forskrifter paa omraadet;

i dette direktiv opstilles derfor kun beskyttelseskravene med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet; for at lette bevisfoerelsen for overensstemmelse med disse krav er det vigtigt, at elektromagnetisk kompatibilitet er omfattet af harmoniserede europaeiske standarder, hvis overholdelse sikrer produkterne en forhaandsformodning om, at de er i overensstemmelse med beskyttelseskravene; saadanne harmoniserede europaeiske standarder udarbejdes af private organer og boer bevare deres ikke-bindende status; i dette oejemed anerkendes Den Europaeiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) som organ med kompetence til paa dette direktivs omraade at vedtage harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen, Den Europaeiske Komité for Standardisering (CEN) og CENELEC, som blev underskrevet den 13. november 1984; i dette direktiv forstaas der ved en harmoniseret standard en teknisk specifikation (europaeisk standard eller harmoniseringsdokument), som er vedtaget af CENELEC efter henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1), senest aendret ved direktiv 88/182/EOEF (2), og ovennaevnte generelle retningslinjer;

indtil harmoniserede standarder i dette direktivs forstand er vedtaget, boer den frie bevaegelighed for varer lettes ved som en overgangsforanstaltning at gennemfoere accept paa faellesskabsplan af apparater, som er i overensstemmelse med nationale standarder, udvalgt efter en faellesskabsprocedure til kontrol af, at disse nationale standarder opfylder beskyttelseskravene i dette direktiv;

EF-overensstemmelseserklaering for apparatet udgoer en formodning om apparatets overensstemmelse med dette direktiv; denne erklaering boer vaere udformet saa enkelt som muligt;

for at opnaa en effektiv beskyttelse paa omraadet elektromagnetisk kompatibilitet boer overholdelsen af dette direktivs bestemmelser imidlertid, for saa vidt angaar de apparater, der er omfattet af direktiv 86/361/EOEF, attesteres ved overensstemmelsesmaerker eller -certifikater, der udstedes af organer, som medlemsstaterne har anmeldt; for at lette den gensidige anerkendelse af de maerker og certifikater, der udstedes af disse organer, boer kriterierne for, hvorledes de udpeges, harmoniseres;

alligevel kan det ske, at apparater foraarsager gener for radiokommunikationen og telekommunikationsnettene; der boer derfor indfoeres en procedure med henblik paa at afboede denne risiko;

dette direktiv gaelder for de apparater og det materiel, der er omfattet af direktiv 76/889/EOEF (3) og 76/890/EOEF (4) om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om dels radiostoej, foraarsaget af elektriske husholdningsapparater, transportabelt vaerktoej og lignende apparater, dels radiostoejdaempning af armaturer med starter for lysstofroer; de naevnte direktiver boer derfor ophaeves -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1) »apparater«: alle elektriske og elektroniske apparater samt udstyr og anlaeg, der indeholder elektriske og/eller elektroniske komponenter

2) »elektromagnetisk forstyrrelse«: elektromagnetisk faenomen, der kan forstyrre en mekanismes, et apparats eller et systems funktion. En elektromagnetisk forstyrrelse kan vaere elektromagnetisk stoej, et uoensket signal eller en aendring i selve udbredelsesmediet

3) »immunitet«: en mekanismes, et apparats eller et systems evne til at fungere uden forringelse af kvaliteten, naar der optraeder en elektromagnetisk forstyrrelse

4) »elektromagnetisk kompatibilitet«: en mekanismes, et apparats eller et systems evne til at fungere tilfredsstillende i sit elektromagnetiske miljoe uden at frembringe elektromagnetiske forstyrrelser, der er uantagelige for nogen del af dette miljoe

5) »kompetent organ«: organ, som opfylder kriterierne i bilag II, og som er anerkendt som et saadant

6) »EF-typeattest«: dokument, hvorved et organ, der er anmeldt i henhold til artikel 10, stk. 6, attesterer, at den undersoegte apparattype opfylder de relevante bestemmelser i dette direktiv.

Artikel 2

1. Dette direktiv finder anvendelse paa apparater, der kan taenkes at fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller hvis funktion kan taenkes at blive paavirket af saadanne forstyrrelser.

Direktivet fastsaetter beskyttelseskrav og bestemmelser om kontrolforanstaltninger i denne forbindelse.

2. Dersom beskyttelseskrav i dette direktiv for visse apparaters vedkommende harmoniseres ved saerdirektiver, finder dette direktiv ikke anvendelse, eller det ophoerer med at finde anvendelse for disse apparater og beskyttelseskrav, saa snart disse saerdirektiver traeder i kraft.

3. Radioudstyr, der anvendes af radioamatoerer ifoelge definition nr. 53 i artikel 1 i radioreglementet, der indgaar i Den Internationale Telekommunikationskonvention, er ikke omfattet af dette direktivs anvendelsesomraade, medmindre udstyret findes i handelen.

Artikel 3

Medlemsstaterne traeffer passende foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 2 omhandlede apparater kun kan markedsfoeres eller tages i brug, hvis de opfylder de krav, der er fastsat i dette direktiv, er korrekt installerede og vedligeholdt og anvendt i overensstemmelse med deres formaal.

Artikel 4

De i artikel 2 omhandlede apparater skal vaere konstrueret paa en saadan maade, at

a) de ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og telekommunikationsapparater samt andre apparater kan fungere i overensstemmelse med deres formaal

b) apparaterne har tilstraekkelig iboende immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, saa de kan fungere i overensstemmelse med deres formaal.

De vigtigste beskyttelseskrav findes i bilag III.

Artikel 5

Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedroerer elektromagnetisk kompatibilitet, modsaette sig, at apparater som omhandlet i dette direktiv, der opfylder dettes bestemmelser, markedsfoeres og tages i brug paa deres omraade.

Artikel 6

1. Forskrifterne i dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse i en medlemsstat af foelgende saerlige foranstaltninger:

a) foranstaltninger vedroerende ibrugtagningen og brugen af apparatet, der traeffes med henblik paa en saerlig lokalitet for at afhjaelpe et eksisterende eller forventet problem vedroerende elektromagnetisk kompatibilitet

b) foranstaltninger vedroerende installeringen af apparatet, der traeffes for at beskytte offentlige telekommunikationsnet eller modtage- eller sendestationer, der anvendes af sikkerhedsgrunde.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater om de saerlige foranstaltninger, der traeffes i medfoer af stk. 1, jf. dog direktiv 83/189/EOEF.

3. Saerlige foranstaltninger, der anerkendes som vaerende berettigede, offentliggoeres af Kommissionen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende paa behoerig maade.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne formoder, at apparaterne opfylder de i artikel 4 omhandlede beskyttelseskrav, naar de er i overensstemmelse med:

a) de relevante nationale standarder til gennemfoerelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Medlemsstaterne offentliggoer referencerne for disse nationale standarder

b) eller de i stk. 2 omhandlede relevante nationale standarder, for saa vidt der paa de omraader, disse standarder omfatter, ikke findes harmoniserede standarder.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af deres i stk. 1, litra b), omhandlede nationale standarder, som efter deres opfattelse opfylder de beskytttelseskrav, der er omtalt i artikel 4. Kommissionen videresender straks disse tekster til de andre medlemsstater. Efter fremgangsmaaden i artikel 8, stk. 2, meddeler den medlemsstaterne de af de naevnte standarder, der giver anledning til formodning om overensstemmelse med de i artikel 4 omtalte beskyttelseskrav.

Medlemsstaterne offentliggoer referencerne for disse standarder. Kommissionen offentliggoer dem endvidere i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. Medlemsstaterne anerkender, at apparater, for hvilke fabrikanten ikke eller kun delvis har anvendt de i stk. 1 omhandlede standarder, eller for hvilke der ikke findes standarder, formodes at vaere i overensstemmelse med beskyttelseskravene i artikel 4, naar deres overensstemmelse med disse krav attesteres paa den i artikel 10, stk. 2, omhandlede maade.

Artikel 8

1. Skoenner en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 7, stk. 1, litra a) omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldt ud opfylder kravene i artikel 4, forelaegger medlemsstaten eller Kommissionen spoergsmaalet for det staaende udvalg, der er oprettet ved direktiv 83/189/EOEF, i det foelgende benaevnt »udvalget«, og anfoerer sine bevaeggrunde herfor. Udvalget afgiver straks udtalelse.

Paa baggrund af udvalgets udtalelse meddeler Kommissionen snarest muligt medlemsstaterne, om de paagaeldende standarder helt eller delvis skal udgaa af de i artikel 7, stk. 1, litra a), naevnte publikationer. 2. Efter at have modtaget den i artikel 7, stk. 2, naevnte meddelelse, hoerer Kommissionen udvalget. Paa baggrund af dettes udtalelse meddeler Kommissionen snarest muligt medlemsstaterne, om den paagaeldende nationale standard skal give anledning til formodning om overensstemmelse, og i bekraeftede fald, om dens referencer skal offentliggoeres i de enkelte lande.

Skoenner Kommissionen eller en medlemsstat, at en national standard ikke laengere opfylder de noedvendige betingelser for at blive betragtet som vaerende i overensstemmelse med beskyttelseskravene i artikel 4, hoerer Kommissionen udvalget, som straks afgiver udtalelse. Paa baggrund af dettes udtalelse meddeler Kommissionen snarest muligt medlemsstaterne, om den paagaeldende standard stadig giver anledning til formodning om overensstemmelse, og i benaegtende fald om den helt eller delvist skal udgaa af de i artikel 7, stk. 2, omhandlede publikationer.

Artikel 9

1. Konstaterer en medlemsstat, at et apparat, der er ledsaget af en af de i artikel 10 fastlagte former for attestering, ikke opfylder de i artikel 4 omhandlede beskyttelseskrav, traeffer den alle fornoedne foranstaltninger for at traekke det paagaeldende apparat tilbage fra markedet, forbyde markedsfoering af det eller begraense dets frie bevaegelighed.

Medlemsstaten underretter omgaaende Kommissionen om denne foranstaltning og anfoerer begrundelsen for sin afgoerelse, herunder om den manglende overensstemmelse skyldes:

a) manglende opfyldelse af kravene i artikel 4, hvis apparatet ikke svarer til de i artikel 7, stk. 1, naevnte standarder

b) forkert anvendelse af de i artikel 7, stk. 1, naevnte standarder

c) en mangel i selve de i artikel 7, stk. 1, naevnte standarder.

2. Kommissionen hoerer snarest muligt de beroerte parter. Konstaterer den efter denne hoering, at foranstaltningen er berettiget, underretter den omgaaende den initiativtagende medlemsstat samt de oevrige medlemsstater.

Er den i stk. 1 naevnte afgoerelse begrundet i en mangel i standarderne, og agter den medlemsstat, der har truffet de paagaeldende foranstaltninger, at opretholde disse, forelaegger Kommissionen, efter at have hoert parterne, sagen for udvalget inden to maaneder og ivaerksaetter fremgangsmaaden i artikel 8.

3. Hvis et apparat, der ikke opfylder kravene, er ledsaget af en af de i artikel 10 naevnte former for attestering, traeffer den paagaeldende medlemsstat passende foranstaltninger mod den, den har foretaget attesteringen, og underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater herom.

4. Kommissionen soerger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om denne procedures forloeb og resultater.

Artikel 10

1. For saa vidt angaar apparater, for hvilke fabrikanten har anvendt de i artikel 7, stk. 1, omhandlede standarder, attesteres apparaternes overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv ved en EF-overensstemmelseserklaering, der udstedes af fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede, der er etableret i Faellesskabet. Denne erklaering skal stilles til raadighed for den kompetente myndighed, i en periode paa ti aar efter at markedsfoeringen af apparaterne er paabegyndt.

Endvidere anbringer fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede, der er etableret i Faellesskabet, EF-overensstemmelsesmaerket paa apparatet eller, hvis dette ikke er muligt, paa emballagen, brugsanvisningen eller garantibeviset.

Hvis hverken fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede er etableret i Faellesskabet, paahviler ovennaevnte pligt til at stille EF-overensstemmelseserklaeringen til raadighed enhver person, som markedsfoerer apparatet i Faellesskabet.

Bestemmelserne vedroerende EF-erklaeringen og EF-maerket findes i bilag I.

2. For saa vidt angaar apparater, for hvilke fabrikanten ikke eller kun delvis har anvendt de i artikel 7, stk. 1, omhandlede standarder, eller saafremt der ikke findes nogen standarder, skal fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede, der er etableret i Faellesskabet, saa snart markedsfoeringen paabegyndes, stille et teknisk konstruktionsdossier til raadighed for de kompetente myndigheder. Dette dossier skal indeholde en beskrivelse af apparatet og af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre apparatets overensstemmelse med de i artikel 4 omhandlede beskyttelseskrav, og skal omfatte en teknisk rapport eller et certifikat fra et kompetent organ.

Dette dossier skal stilles til raadighed for de kompetente myndigheder, i en periode paa ti aar efter at markedsfoeringen af apparaterne er paabegyndt.

Hvis hverken fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede er etableret i Faellesskabet, paahviler denne pligt til at stille et teknisk dossier til raadighed enhver person, som markedsfoerer apparatet i Faellesskabet.

Apparatets overensstemmelse med det, der er beskrevet i det tekniske dossier, attesteres efter fremgangsmaaden i stk. 1.

Medlemsstaterne formoder, at disse apparater er i overensstemmelse med de i artikel 4 omhandlede beskyttelseskrav, jf. dog bestemmelserne i naervaerende stykke. 3. For saa vidt de i artikel 7, stk. 1, omhandlede standarder endnu ikke findes, kan de paagaeldende apparater med forbehold af stk. 2 i naervaerende artikel i en overgangsperiode indtil senest den 31. december 1992 fortsat vaere underlagt de nationale ordninger, der er gaeldende paa datoen for dette direktivs vedtagelse, forudsat at disse ordninger er forenelige med Traktatens bestemmelser.

4. Overensstemmelse med dette direktiv attesteres for saa vidt angaar apparater, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 86/361/EOEF, ifoelge fremgangsmaaden i stk. 1, efter at fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede, der er etableret i Faellesskabet, for disse apparater har faaet meddelt EF-typeattest, der udstedes af et af de anmeldte organer, der er naevnt i stk. 6 i naervaerende artikel.

5. For apparater, der er bygget til udsendelse af radiomeddelelser, som defineret i Den Internationale Telekommunikationsunions konvention, attesteres overensstemmelse med dette direktiv ifoelge fremgangsmaaden i stk. 1, efter at fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede, der er etableret i Faellesskabet, for disse apparater har faaet meddelt EF-typeattest, der udstedes af et af de anmeldte organer, der er naevnt i stk. 6.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse paa ovennaevnte apparater, naar de udelukkende er bygget og bestemt til radioamatoerbrug som anfoert i artikel 2, stk. 3.

6. Hver medlemsstat giver Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse om, hvilke myndigheder der er de kompetente som omhandlet i denne artikel, og om, hvilke organer der skal udstede de EF-typeattester, der er omhandlet i stk. 4 og 5. Kommissionen offentliggoer til orientering i De Europaeiske Faellesskabers Tidende en liste over disse myndigheder og organer og soerger for, at den ajourfoeres.

Det praeciseres i meddelelsen, om disse organer er kompetente i forbindelse med alle de apparater, der er omfattet af dette direktiv, eller om deres ansvar er begraenset til visse saerlige omraader.

Medlemsstaterne anvender kriterierne i bilag II ved vurderingen af de organer, der skal anmeldes.

De organer, der opfylder de i de paagaeldende harmoniserede standarder fastsatte vurderingskriterier, formodes at opfylde ovennaevnte kriterier.

En medlemsstat, som har anmeldt et organ, skal traekke sin godkendelse tilbage, hvis den konstaterer, at dette organ ikke laengere opfylder kriterierne i bilag II. Den underretter straks Kommissionen og de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Direktiv 76/889/EOEF og direktiv 76/890/EOEF ophaeves fra den 1. januar 1992.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggoer inden den 1. juli 1991 de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1992.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 3. maj 1989.

Paa Raadets vegne

P. SOLBES

Formand

(1) EFT nr. C 322 af 2. 12. 1987, s. 4.

(2) EFT nr. C 262 af 10. 10. 1988, s. 82.

EFT nr. C 69 af 20. 3. 1989, s. 72.

(3) EFT nr. C 134 af 24. 5. 1988, s. 2.

(4) EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(1) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8.

(2) EFT nr. L 81 af 26. 3. 1988, s. 75.

(3) EFT nr. L 336 af 4. 12. 1976, s. 1.

(4) EFT nr. L 336 af 4. 12. 1976, s. 22.

BILAG I

1. EF-overensstemmelseserklaering

EF-overensstemmelseserklaeringen skal omfatte foelgende elementer:

- en beskrivelse af de(t) paagaeldende apparat(er)

- en henvisning til de specifikationer, i forhold til hvilke overensstemmelsen er erklaeret, og evt. til de nationale foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at apparaterne er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser

- en angivelse af den underskriver, der har faaet fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede

- evt. en henvisning til den EF-typeattest, som er udstedt af et anmeldt organ.

2. EF-overensstemmelsesmaerke

- EF-overensstemmelsesmaerket bestaar af nedenstaaende EF-sigel og det aar, hvor maerket er paasat.

- Dette maerke skal i givet fald suppleres med kendingsmaerket for det anmeldte organ, der har udstedt EF-typeattesten.

- Hvis apparater er omfattet af andre direktiver, hvori der kraeves et EF-overensstemmelsesmaerke, angiver anvendelsen af EF-maerket ogsaa overensstemmelse med de paagaeldende krav i disse andre direktiver.

BILAG II

Kriterier for vurdering af de organer, der skal anmeldes

De organer, som medlemsstaterne udpeger, skal opfylde foelgende mindstekrav:

1) de skal raade over det noedvendige personale og apparatur

2) personalet skal have teknisk kompetence og faglig og personlig integritet

3) lederne og teknikerne skal med hensyn til de i direktivet omhandlede afproevninger, rapporter, attester og overvaagningsforanstaltninger vaere uafhaengige af alle kredse, grupper og personer, der direkte eller indirekte har interesser paa det paagaeldende produktomraade

4) personalet har tavshedspligt

5) der skal tegnes en ansvarsforsikring, medmindre staten paa grundlag af national ret paatager sig erstatningsansvaret.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kontrollerer jaevnligt, at kravene i punkt 1 og 2 er opfyldt.

BILAG III

Illustrerende liste over de vigtigste beskyttelseskrav

Maksimumsniveauet for elektromagnetiske forstyrrelser, der frembringes af apparater, maa ikke vaere hoejere, end at det ikke generer anvendelsen af navnlig foelgende apparater:

a) private radio- og tv-modtagere

b) industrielt udstyr

c) mobilradioudstyr

d) kommercielt mobilradio- og mobiltelefonudstyr

e) medicinske og videnskabelige apparater

f) informationsteknologisk udstyr

g) husholdningsapparater og elektronisk husholdningsudstyr

h) radioapparater i fly og paa skibe

i) elektronisk undervisningsudstyr

j) telekommunikationsnet og -apparater

k) radio- og tv-sendere

l) lamper og lysstofroer.

Apparaterne, og navnlig de i litra a) til l) naevnte, skal vaere konstrueret paa en saadan maade, at de har en passende elektromagnetisk immunitet i et normalt miljoe for elektromagnetisk kompatibilitet dér, hvor det er meningen, at apparaterne skal bruges, saaledes at de kan bruges uden gener under hensyn til de forstyrrelsesniveauer, der frembringes af apparater, som opfylder de i artikel 7 fastsatte standarder.

Apparatet ledsages af en anvisning, som skal indeholde de noedvendige oplysninger for brug af apparatet i overensstemmelse med dets formaal.