31989H0601

*****

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 8. november 1989

om uddannelse af sundhedspersonale i kraeftsygdomme

(89/601/EOEF)

I. Kraeft er en sygdom, som i mange aar har vaeret genstand for baade ofentlige og private foranstaltninger i form af forskning, forebyggelse, screening, behandling samt raadgivning af patienter og paaroerende. Kendskabet til sygdommen og behandlingen af den er blevet betydeligt bedre, men kraeft er stadig en af de mest udbredte doedsaarsager i det moderne samfund.

Det initiativ, der blev taget paa Raadets moeder i Milano i juni 1985 og i Luxemburg i december 1985 var nyt derved, at det var foerste gang, man havde udpeget en bestemt sygdom, som man ville angribe over en bred front paa faellesskabsplan. De resultater, der allerede er opnaaet paa grundlag af programmet for en europaeisk indsats mod kraeft, har bekraeftet, at dette initiativ var berettiget, isaer hvad angaar uddannelse af ansatte i sundhedssektoren.

II. For at lette den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser mellem medlemsstaterne som naevnt i EOEF-Traktatens artikel 57 har Raadet, i henhold til en raekke afgoerelser, nedsat Det Raadgivende Udvalg for Laegeuddannelse (1), Det Raadgivende Udvalg for Uddannelse inden for Sygeplejeomraadet (2) og Det Raadgivende Udvalg for Tandlaegeuddannelse (3). De raadgivende udvalg er de organer, der er kompetente til at give Kommissionen og medlemsstaterne raad i spoergsmaal vedroerende uddannelse af ansatte i sundhedssektoren paa faellesskabsplan.

Paa Kommissionens anmodning har de paa grundlag af henstillinger fra Kraeftspecialistudvalget bidraget til programmet for en »Europaeisk indsats mod Kraeft« ved at undersoege, hvordan der undervises i kraeftsygdomme paa alle uddannelsesniveauer inden for de paagaeldende fag, og ved at udarbejde henstillinger for at forbedre uddannelsen paa dette omraade. De raadgivende udvalg foretog deres undersoegelser i 1987/1988 og har nu vedtaget vedlagte henstillinger, der er en konkretisering af den foerste handlingsplan (1987-1989) for uddannelse af sundhedspersonale (aktion 51 og 52) (4).

III. Kommissionen laegger stor vaegt paa de tre raadgivende udvalgs henstillinger, fordi de understreger, at det er vigtigt at behandle uddannelsesspoergsmaalet samlet paa faellesskabsplan og at udforme ideer til forbedringer, men naturligvis under hensyntagen til de enkelte landes rettigheder og akademiske frihed.

De specifikke henstillinger fra de raadgivende udvalg fortjener alle at blive gjort til genstand for en omfattende debat blandt de nationale og regionale ansvarlige myndigheder i hver EF-medlemsstat.

For sin del agter Kommissionen inden for rammerne af de befoejelser, den har faaet overdraget, og de midler, der staar til dens raadighed - i forbindelse med det andet program for en europaeisk indsats mod kraeft (1990-1994) at fremsaette forslag til en raekke foranstaltninger, der paa faellesskabsplan kan medvirke til at forbedre sundhespersonalets uddannelse i kraeft.

Der er saaledes bl.a. tale om at fremme mobiliteten mellem medlemsstaterne for disse sundhedsprofessioner, udveksling af erfaringer inden for forebyggelse, behandling og lindrende pleje, indsamling og udveksling af undervisningsmateriale af interesse for Faellesskabet samt etablering af en raekke nye europaeiske samarbejdsnet, hvori medicinske fakulteter, sygeplejeskoler og tandlaegehoejskoler medvirker.

IV. Kommissionen agter i samraad med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne at bidrage mest muligt til, at der stadig udformes nye ideer og henstillinger om uddannelsen paa kraeftomraadet inden for de forskellige sundhedsfag. I denne forbindelse vil Kommissionen fra 1990 foranstalte en undersoegelse af, hvor langt man er kommet med den praktiske gennemfoerelse af henstillingerne i medlemsstaterne.

Kommissionen finder, at de i bilaget omhandlede henstillinger om uddannelse i kraeft, der er blevet vedtaget af Det Raadgivende Udvalg for Laegeuddannelse, Det Raadgivende Udvalg for Uddannelse inden for Sygeplejeomraadet og Det Raadgivende Udvalg for Tandlaegeuddannelse, udgoer et brugbart grundlag for en omfattende debat i medlemsstaterne, og fremsaetter foelgende henstilling i overensstemmelse med EOEF-Traktaten, saerlig artikel 155, andet led.

Medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og de paagaeldende uddannelsesinstitutioner inden for deres respektive kompetence sikrer, at henstillingerne udsendes til vide kredse, at de droeftes, og at de gennemfoeres.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8. november 1989.

Paa Kommissionens vegne

Vasso PAPANDREOU

Medlem af Kommissionen

(1) Afgoerelse 75/364 EOEF (EFT nr. L 167 af 30. 6. 1975, s. 17).

(2) Afgoerelse 77/454/EOEF (EFT nr. L 176 af 15. 7. 1977, s. 11).

(3) Afgoerelse 78/688/EOEF (EFT nr. L 233 af 24. 8. 1978, s. 15).

(4) EFT nr. C 50 af 26. 2. 1987, s. 1.

BILAG I

HENSTILLINGER

fra Det Raadgivende Udvalg for Laegeuddannelse

1. Uddannelse af laeger i kraeft boer fremmes kraftigt baade gennem undervisning og forskning inden for omraadet.

2. Alle laegelige fakulteter boer i grunduddannelsen have et undervisningsprogram i kraeft. Koordination af dette program er af stoerste vigtighed og boer ivaerksaettes.

3. De alment praktiserende laegers afgoerende rolle for saavel forebyggelse som tidlig diagnose af kraeft boer anerkendes og udvikles paa enhver maade.

4. Alment praktiserende laeger boer modtage specialundervisning i de aspekter af behandlingen af kraeftpatienter, der er saerlig relevante for almen praksis, saasom screening-metoder, raadgivning, egnede behandlingsmetoder, revalidering og terminalpleje.

5. Studerende i alle relevante fag boer modtage passende undervisning i tumorers biologi og i det videnskabelige og kliniske grundlag for behandling.

6. I de lande, hvor onkologer er anerkendt, boer der naas til enighed om mindstemaalsaetninger og -krav til uddannelsen af specialister i disse fag.

7. Der boer undervises i de epidemiologiske principper paa alle uddannelsesniveauer.

8. Alle yngre laeger under videreuddannelse skal have lejlighed til at indvinde erfaring i baade grundlaeggende og klinisk forskning.

9. Betydningen af tvaerfagligt samarbejde inden for behandling af kraeftpatienter boer anerkendes og fremmes inden for alle relevante fag.

10. Der boer saettes ind paa at samordne aktiviteterne i kraeftinstitutter, speciallaegeselskaber og videnskabelige selskaber, universiteter og alle former for hospitaler, baade med hensyn til klinisk undervisning og kraeftforskning.

11. Moderne undervisningsmetoder boer om muligt anvendes paa alle uddannelsesniveauer.

12. Man boer i hoejere grad udnytte de foreliggende muligheder for at fremme udvekslingen i EF af undervisere, laegestuderende, postgraduatstuderende og forskere.

13. Alle de, der staar for planlaegningen af programmer for efteruddannelse af alment praktiserende laeger, boer sikre, at der laegges behoerig vaegt paa faget onkologi. Opmaerksomheden boer navnlig henledes paa de laeger, der som foelge af deres isolerede praksis, ikke har let adgang til de institutioner, hvor der afholdes efteruddannelse for laeger.

BILAG II

HENSTILLINGER

fra Det Raadgivende Udvalg for Uddannelse inden for Sygeplejeomraadet

I. GRUNDUDDANNELSE

1. Den grundlaeggende uddannelse af sygeplejersker boer omfatte systematisk og global forebyggelse af kraeft, deltagelse i opsporing og diagnostisering, identifikation af kraeftpatienters problemer og saerlige behov, administration af behandlingsprogrammer rettet mod cancer, deltagelse i revalidering og i pleje af patienter i deres sidste sygdomsstadium samt omsorg for kraeftpatienters familier.

2. Sygeplejerskeuddannelsen i pleje af kraeftpatienter boer tage udgangspunkt i en sygeplejemodel, der er tilpasset disse patienters specielle situation. Denne model boer tjene som ramme for tilrettelaeggelsen af den konkrete undervisning i overensstemmelse med klart etablerede undervisningsmaalsaetninger. Formaalet med plejen er at identificere og fortolke individets behov og at imoedekomme disse paa en hensigtsmaessig og personlig maade. Sygeplejerskeuddannelsen boer baseres paa disse maalsaetninger og uddanne sygeplejersken til at udoeve sit erhverv paa en ansvarlig maade. Den boer saaledes saette ham/hende i stand til at traeffe beslutninger, loese problemer, bedoemme egne behandlinger og tilpasse sig til patienternes personlige situation og til udviklingen paa omraadet.

3. Sammen med andre fagkyndige boer sygeplejerskerne deltage aktivt i handlingsprogrammer mod kraeft samt i informering af offentligheden om fordelene ved forebyggelse, screening og opsporing samt tidlig behandling af kraeftsygdomme. For at kunne udfoere denne opgave boer sygeplejerskerne gennem deres egen uddannelse erhverve en positiv holdning til dette meget reelle samfundsproblem og tilegne sig et godt kundskabsgrundlag, som de kan bruge under den kliniske uddannelse.

4. Paa grund af den hurtige udvikling inden for forskningen, baade hvad angaar forstaaelsen af fysio-patologiske processer og mekanismer og den diagnostiske og terapeutiske teknik, boer sygeplejerskernes grunduddannelse bibringe dem solide kundskaber, der saetter dem i stand til at anvende deres viden og praktiske faerdigheder og bygge videre paa disse. Der er tale om en dynamisk proces, der er under konstant udvikling.

5. Der maa udvikles undervisningsmateriale, der omfatter forebyggelse, opsporing og behandling af kraeft - frugten at det arbejde, der goeres i undervisningsinstitutioner og kraeftforsknings- og behandlingscentre - ligesom der i Faellesskabet maa etableres et netvaerk til udveksling af oplysninger, saaledes at man opnaar en optimal anvendelse af menneskelige, materielle og finansielle ressourcer.

6. Den grundlaeggende uddannelse maa forberede sygeplejerskerne paa tvaerfaglige opgaver, idet teamwork er af afgoerende betydning i patientpleje, isaer naar det drejer sig om kraeftpatienter.

II. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

A. Efteruddannelse

1. Efteruddannelseskurser, der omfatter pleje af kraeftpatienter, boer vaere tilgaengelige for saa mange sygeplejersker som muligt gennem etablering af institutionelle procedurer, der kan tilpasses personlige og faglige behov. Tilrettelaeggelsen af saadanne aktiviteter boer fremmes, og de noedvendige ressourcer afsaettes til at gennemfoere dette.

2. Efteruddannelse i pleje af kraeftpatienter maa ikke tilrettelaegges som et forsoeg paa at udfylde huller i grunduddannelsen, men skal vaere en fortsaettelse af denne, der tager hensyn til forudsaetningerne og inddrager den indvundne erfaring. Kurserne skal vaere i overensstemmelse med principperne for voksenundervisning.

3. Maalsaetningen med efteruddannelsen i pleje af kraeftpatienter er at ajourfoere de erhvervede kundskaber, at styrke dem paa saerlige omraader og at stimulere og fremme overvejelserne vedroerende sygeplejerskernes nuvaerende faglige erfaring med kraeftpatienter. Derfor maa kursernes indhold ikke vaere begraenset til at videregive teoretiske oplysninger om patologi og diagnose- og terapimetoder, men boer ogsaa omfatte personkontakt og personlige og etiske spoergsmaal, som sygeplejerskerne staar over for i deres daglige arbejde med kraeftpatienter. 4. Baade betingelserne for adgangen til efteruddannelse og de anvendte strukturer boer vaere meget fleksible. Fjernundervisning boer fremmes, og udvalget anbefaler, at udveksling af kundskaber, erfaringer og undervisningsmateriale stoettes paa faellesskabsniveau. Den supplerer i virkeligheden moedevirksomhed og foerer til en bedre udnyttelse af de erhvervede kundskaber.

5. Inden man udarbejder et program for efteruddannelse, boer de paagaeldende sygeplejerskers krav og forventninger undersoeges grundigt. Faelles kursusprogrammer, udarbejdet af sygeplejersker med saerlige erfaringer i pleje af kraeftpatienter og bekaempelse af kraeft i samarbejde med andre fra sundhedssektoren, kunne udvikles i de forskellige medlemsstater og formidles mellem disse. Saadanne programmer skulle ikke anses som faste modeller, men tjene som videnskabelige referencer for de nationale myndigheder, der oensker at indfoere en saadan uddannelse. Disse kurser boer goere optimal brug af moderne indlaeringsteknologi.

B. Efter- og videreuddannelse

1. En kvalitetsforbedring af plejen af kraeftpatienter maa prioriteres. Det er derfor af afgoerende betydning, at sygeplejersker, der har afsluttet en videreuddannelse i pleje af kraeftpatienter, deltager i forskningen paa omraadet og virker som konsulenter i de paagaeldende afdelinger samtidig med, at de giver specialundervisning for sygeplejepersonale.

2. Denne videreuddannelse i pleje af kraeftpatienter boer foregaa paa hoejeste egnede niveau. De generelle og specifikke maalsaetninger for et saadant uddannelsesprogram og dets indhold boer udarbejdes af en gruppe specialiserede sygeplejersker i samarbejde med andre fagfolk og udgoere en faelles kaerne for medlemsstaterne. Ved ivaerksaettelsen af disse uddannelsesprogrammer paa hoejt niveau boer specialcentre inddrages.

3. Uddannelsens indhold boer ikke alene koncentreres om bibringelse af teoretiskmedicinske kundskaber, men boer ogsaa omfatte menneskelige relationer og bibringelse af faerdigheder i at lede grupper af sygeplejersker, der er ansvarlige for kraeftpatienter. Den teoretiske undervisning boer suppleres med hensigtsmaessig klinisk undervisning, fortrinsvis paa hospitalsafdelinger eller andre centre, der er specialiseret i pleje af kraeftpatienter.

4. Under videreuddannelsen boer den studerende deltage i forskningsarbejdet inden for pleje af kraeftpatienter. Offentliggoerelse af skriftlige arbejder paa omraadet boer fremmes og stimuleres.

BILAG III

HENSTILLINGER

fra Det Raadgivende Udvalg for Tandlaegeuddannelse

1. Der boer paa EF-plan udfaerdiges maalbeskrivelser og retningslinjer for indholdet af et basisundervisningsprogram i mundhulens kraeft og forstadier til kraeft for tandlaegestuderende (1).

2. Man boer overveje ogsaa at anvende disse maalbeskrivelser og retningslinjer (helt eller delvis) i undervisningen af laegestuderende i de samme emner.

3. Det grundlaeggende pensum for tandlaegestuderende skal saette den praktiserende tandlaege i stand til at spille en vaesentlig rolle inden for forebyggelse og tidlig opsporing og diagnose af maligne sygdomme i mundhulen, saaledes at en behandling kan ivaerksaettes paa tidligst mulige stadium.

4. Der boer laegges vaegt paa klinisk erfaring i grunduddannelsen. Om noedvendigt boer tandlaegehoejskolerne arbejde taet sammen med laeger og hospitaler, saa det sikres, at tandlaegestuderende faar set et bredt spektrum af kraeftpatienter. Der boer til alle stoerre centrer for kraeftbehandling vaere knyttet en specialtandlaege med saerlig viden om og saerlig kendskab til kraeft i mundhulen.

5. Man boer paa EF-plan snarest etablere efteruddannelseskurser i mundhulens kraeft og forstadier dertil.

6. Ligeledes boer man taenke paa paa EF-plan at fremstille faelles undervisningsmateriale i mundhulens kraeft og forstadier til kraeft, om muligt i samarbejde med laegestanden.

7. De tre handlingsprogrammer, der staar anfoert i tillaeg i naervaerende rapport, boer snarest muligt foeres ud i livet i alle medlemslandene.

(1) Det Raadgivende Udvalg har udarbejdet udfoerlige forslag til saadanne maalbeskrivelser og retningslinjer: dok. III/D/886/3/88.

Tillaeg

Handlingsprogram nr. 1

Tandlaegesammenslutningerne i de enkelte medlemslande boer overveje det oenskelige i at tilbyde vederlagsfri undersoegelse af mundhulen for kraeft hos en tandlaege til alle borgere i anerkendte risikogrupper paa en bestemt dag - eller eventuelt flere dage - i 1989.

Handlingsprogram nr. 2

De grupper i de enkelte medlemslande, som er ansvarlige for efteruddannelse af tandlaeger, boer i 1989/90 etablere et moede paa landsplan om kraeft og forstadier til kraeft i mundhulen med fremhaevning af tidlig diagnose og forebyggelse som moedets hovedtema. Moedet boer vaere aabent for alle tandlaeger.

De enkelte landes tidsskrifter for tandlaeger boer engagere sig helt i loebende at orientere tandlaegestanden om aktuel viden om kraeft og forstadier til kraeft i mundhulen.

Handlingsprogram nr. 3

Tandlaegeforeningerne i de enkelte medlemslande boer i samarbejde med landenes kraeftforeninger og tandlaegehoejskolerne fremstille oplysende materiale til befolkningen med fremhaevning af tidlige symptomer ved kraeft og forstadier til kraeft i mundhulen samt forebyggelse deraf.