31988D0064

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. december 1987

om godkendelse af Forbundsrepublikken Tysklands stoette til virksomheder inden for stenkulindustrien i 1988

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(88/64/EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 2064/86/EKSF af 30. juni 1986 om faellesskabsregler for statsstoette til kulindustrien (1), og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den tyske regering har i henhold til artikel 9, stk. 2, i beslutning nr. 2064/86/EKSF ved skrivelse af 30. september 1987 underrettet Kommissionen om de finansielle foranstaltninger, som den har til hensigt at gennemfoere i loebet af 1988 direkte eller indirekte til fordel for kulindustrien. Nedenstaaende former for finansiel stoette forelaegges Kommissionen til godkendelse efter naevnte beslutning:

1.2 // // (mio DM) // - stoette til afsaetning af kul og koks til Faellesskabets jern- og staalindustri // 3 500 // - investeringsstoette // 115 // - bonus til minearbejdere for hvert skift, der arbejdes i underjordiske miner (»Bergmannspraemie«) // 175 // - stoette til saerlige afskrivninger i forbindelse med rationaliseringsforanstaltninger // 20 // - stoette til daekning af forskellen mellem effektive og normale sociale omkostninger // 337 // - foranstaltninger inden for rammerne af den anden og tredje lov om elektricitet-af-kul // endnu ikke fastsat.

I henhold til beslutningens artikel 12 har kulvirksomhederne tilladelse til i fornoedent omfang at give afslag i deres listepriser paa kokskul, koks og kul til indblaesning i hoejovne, som leveres til Faellesskabets jern- og staalindustri i henhold til langtidskontrakter, eller i forhold til deres produktionsomkostninger; saadanne afslag maa ikke foere til franko-priser for kul og koks i Faellesskabet, der er lavere end de priser, som ville gaelde for kul fra tredjelande og koks, der fremstilles af kokskul fra tredjelande.

Ifoelge den tyske regering vil stoetten til afsaetning af kokskul, koks og kul til indblaesning i hoejovne til Faellesskabets jern- og staalindustri paa 3 500 mio DM udligne forskellen mellem verdensmarkedspriserne og produktionsomkostningerne for en produceret maengde paa 22 500 000 tons. Stoetten er derfor forenelig med bestemmelserne i beslutningens artikel 4.

Stoetten til afsaetning af kokskul, koks og kul til indblaesning i hoejovne til Faellesskabets jern- og staalindustri har til formaal at aftrappe lukningen af visse miner. Herved

ydes der i henhold til beslutningens artikel 2, stk. 1, tredje led, et bidrag til loesning af de sociale og regionale problemer, der er forbundet med udviklingen inden for kulindustrien.

Investeringsstoetten paa 115 mio DM paataenkes anvendt til investeringsprojekter i miner, forkoksningsanlaeg, briketteringsanlaeg og minekraftvaerker. Stoetten vil daekke 2,9 % af den samlede investering paa 3 900 mio DM; for hvert kuldistrikts vedkommende er den forenelig med bestemmelserne i beslutningens artikel 5, stk. 1 og 2.

I forhold til retningslinjerne for Faellesskabets kulpolitik maa investeringsstoetten for 1988 anses for at vaere en positiv foranstaltning, idet den medvirker til at forbedre kulindustriens konkurrenceevne i overensstemmelse med beslutningens artikel 2, stk. 1, foerste led.

I henhold til beslutningens artikel 5, stk. 3, skal den tyske regering mindst en gang aarligt for hvert program underrette Kommissionen om de forfulgte maalsaetninger, de dertil bevilgede investeringsudgifter samt de involverede stoettebeloeb.

Stoetten paa 175 mio DM til finansiering af bonusser til minearbejderne (»Bergmannspraemie«) (10 DM for hvert skift, der arbejdes i underjordiske miner) hjaelper kulindustrien til at bevare en faglaert arbejdsstyrke i underjordiske miner. Stoetten er en specifik foranstaltning, der har eksisteret i flere aar (lempelse af skatten paa minearbejderes indtaegter), og som gennemfoeres saerskilt fra den stoette, der ydes i henhold til beslutningens artikel 3, 4 og 5. Stoetten opfylder saaledes beslutningens artikel 6.

Formaalet med bonusserne til minearbejderne (»Bergmannspraemie«) er at bevare en kvalificeret arbejdsstyrke til rationaliseringsforanstaltninger inden for kulindustrien for herved at forbedre dennes konkurrenceevne i henhold til beslutningens artikel 2, stk. 1, foerste led.

Den tyske regering aabner i 1988 mulighed for saerlige afskrivninger i forbindelse med udvidelses- og rationaliseringsforanstaltninger inden for underjordisk minedrift. Disse saerlige afskrivninger, som har eksisteret i mange aar og er blevet godkendt af Kommissionen som en generel foranstaltning i overensstemmelse med EKSF-Traktatens artikel 67, beloeber sig til i alt 20 mio DM.

Foranstaltningen er baseret paa § 51 i indkomstskatteloven og paa § 81 i indkomstskatteforordningen og vil ikke give den tyske kulindustri nogen saerlig konkurrencemaessig fordel i forhold til andre kulproducenter i Faellesskabet.

Foranstaltningen vil medvirke til at intensivere rationaliseringen og forbedre konkurrenceevnen i overensstemmelse med beslutningens artikel 2, stk. 1, foerste led.

Den meddelelse, som Forbundsrepublikken Tysklands regering har forelagt Kommissionen om foranstaltninger til finansiering af sociale ydelser i kulindustrien, viser, at statsstoetten til de sociale sikringsordninger inden for mineindustrien som helhed bevirker, at de reelle udgifter til sociale ydelser for kulvirksomhederne er lavere end de standardudgifter, virksomhederne skal baere i henhold til beslutningens artikel 7. Forskellen inden for mineindustrien som helhed beloeber sig til 421 mio DM, hvoraf kulindustrien tegner sig for ca. 80 % (svarende til 337 mio DM).

Som foelge heraf overskrides den i beslutningens artikel 7 fastsatte begraensning med dette beloeb, som derfor maa anses for indirekte stoette til den loebende produktion. Virksomhedernes produktionsomkostninger formindskes gennem lave udgifter til sociale ydelser (4,40 DM pr. ton = 1,6 % af de samlede produktionsomkostninger).

Statsstoetten til de sociale sikringsordninger inden for mineindustrien som helhed omfatter alle former for minedrift (kul, malm, salte osv.) og repraesenterer saaledes en generel foranstaltning i henhold til EKSF-Traktatens artikel 67. I forhold til de andre kulproducenter i Faellesskabet giver en formindskelse af produktionsomkostningerne med 1,6 % ingen saerlig konkurrencemaessig fordel for den tyske kulindustri, eftersom udbyttet ikke daekker produktionsomkostningerne. En overskridelse af den i beslutningens artikel 7 fastsatte begraensning med 337 mio DM kan derfor godkendes som en generel foranstaltning i henhold til EKSF-Traktatens artikel 67. Foranstaltningen bidrager ogsaa til at lette de sociale problemer, der omtales i beslutningens artikel 2, stk. 1, tredje led.

Hvad angaar bestemmelserne i den anden og tredje lov om elektricitet-af-kul, er den tyske regering endnu ikke i stand til at angive, hvor store udligningsbeloeb den har taenkt sig at give elproducenterne i 1988 for at bruge kul fra Faellesskabet.

Kommissionen kan derfor ikke udtale sig om denne foranstaltning. Foranstaltningen skal imidlertid anmeldes senere i overensstemmelse med beslutningens artikel 9, stk. 3.

II

For saa vidt angaar foreneligheden af den paataenkte stoette til den loebende produktion med Faellesmarkedets rette funktion kan foelgende fastslaas:

- som foelge af de rigelige lagre af kul og koks forventes der ikke at opstaa forsyningsvanskeligheder i 1988

- leverancerne af tysk kul til andre faellesskabslande vil falde i 1988 i forhold til 1987

- der vil i 1988 sandsynligvis kun i meget begraenset omfang blive afsluttet forretninger med pristilpasning med andre faellesskabsproducenter

- de tyske kulpriser forventes principielt ikke at ville foere til indirekte stoette til industrielle kulforbrugere i 1988. Det kan herefter fastslaas, at den for 1988 anmeldte stoette til den loebende produktion i den tyske stenkulindustri er forenelig med Faellesmarkedets rette funktion.

III

Kommissionen skal efter beslutningens artikel 11, stk. 2, sikre sig, at den direkte stoette til den loebende produktion, som den godkender, udelukkende anvendes til de i beslutningens artikel 3 til 6 naevnte formaal. Med henblik herpaa skal den isaer holdes underrettet om de udbetalte beloebs stoerrelse og fordeling -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Forbundsrepublikken Tyskland bemyndiges til fra den 1. januar 1988 for kalenderaaret 1988 at yde stoette paa i alt 4 147 000 000 DM til den tyske stenkulindustri.

Det samlede beloeb omfatter foelgende former for stoette:

1. et beloeb paa indtil 3 500 mio DM i stoette til afsaetning af kul og koks til Faellesskabets jern- og staalindustri

2. et beloeb paa indtil 115 mio DM i investeringsstoette

3. et beloeb paa indtil 175 mio DM i stoette til bonus til minearbejdere for hvert skift, der arbejdes i underjordiske miner (»Bergmannspraemie«)

4. et beloeb paa indtil 20 mio DM i stoette til saerlige afskrivninger i forbindelse med rationaliseringsforanstaltninger

5. et beloeb paa indtil 337 mio DM i stoette til daekning af forsfellen mellem effektive og normale sociale omkostninger.

Artikel 2

Forbundsrepublikken Tysklands regering giver senest to maaneder foer foranstaltningens planlagte ivaerksaettelsesdato Kommissionen meddelelse i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i beslutning nr. 2064/86/EKSF om de anslaaede udligningsbeloeb for 1988 i henhold til den anden og tredje lov om elektricitet-af-kul.

Forbundsrepublikken Tysklands regering giver senest den 30. juni 1989 Kommissionen meddelelse om, hvilke stoettebeloeb der faktisk er blevet udbetalt i 1988.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1987.

Paa Kommissionens vegne

Nicolas MOSAR

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1986, s. 1.