31987L0540

*****

RAADETS DIREKTIV

af 9. november 1987

om adgang til udoevelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv

(87/540/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

En organisering af transportmarkedet er et af de noedvendige skridt, der maa tages for at gennemfoere den faelles transportpolitik, hvis indfoerelse er fastsat i traktaten;

vedtagelse af foranstaltninger til samordning af betingelserne for adgang til transporterhvervet kan fremme gennemfoerelsen af fri udveksling af tjenesteydelser og den faktiske udoevelse af etableringsretten;

det er vigtigt at foreskrive indfoerelse af faelles regler for adgang til erhvervet med godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport for at sikre en forbedring af transportudoeverens kvalifikationer; denne forbedring kan bidrage til en sanering af markedet, bortskaffelse af strukturel overkapacitet og en kvalitativ forbedring af den ydede tjeneste til gavn for brugerne, transportudoeverne og oekonomien som helhed;

gennemfoerelsen af Raadets direktiv 74/561/EOEF af 12. november 1974 om adgang til erhvervet med godstransport ad landevej i indenlandsk og international transport (4) og Raadets direktiv 77/796/EOEF af 12. december 1977 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i forbindelse med udoevelse af transportvirksomhed inden for personbefordring og transportvirksomhed inden for godstransport ad landevej omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udoevelse af etableringsfrihed for de paagaeldende udoevere af transportvirksomhed (5), har givet tilfredsstillende resultater;

reglerne for adgang til erhvervet med godstransport ad indre vandveje boer derfor i det mindste omfatte bestemmelser om transportudoeverens faglige dygtighed; medlemsstaterne kan imidlertid ogsaa opretholde eller indfoere regler vedroerende transportudoeverens haederlighed og oekonomiske evne;

det er imidlertid ikke noedvendigt at lade de faelles regler i dette direktiv omfatte visse transportformer, der har ringe oekonomisk betydning, og transportudoevere, der arbejder for egen regning, er pr. definition udelukket fra disse regler; det forekommer ligeledes rimeligt at aabne mulighed for at fritage transportvirksomheder, der udelukkende udfoerer godstransport paa en medlemsstats indre vandveje, der ikke er forbundet med de indre vandveje i en anden medlemsstat, fra kravet om anvendelse af dette direktiv;

for at fremme den faktiske udoevelse af etableringsretten boer der sikres en gensidig anerkendelse for saa vidt angaar virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, af transportudoeverens eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser;

en saadan attestering af faglig dygtighed, som udstedes i medfoer af dette direktivs bestemmelser vedroerende adgangen til transporterhvervet, boer af vaertslandet betragtes som tilstraekkeligt bevis;

medlemsstater, der for deres egne statsborgere stiller betingelser med hensyn til haederlighed og oekonomisk evne, skal som tilstraekkeligt bevis for de oevrige medlemsstaters statsborgere anerkende passende dokumentation, der er udstedt af en kompetent myndighed i transportudoeverens hjemland eller seneste opholdsland;

saafremt medlemsstaterne endvidere bestemmer, at loenmodtagere som omhandlet i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (1) kun kan optage eller udoeve de af dette direktiv omfattede former for virksomhed, saafremt de er i besiddelse af faglig viden og dygtighed, skal dette direktiv ligeledes finde anvendelse paa denne kategori af personer -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Definitioner og anvendelsesomraade

Artikel 1

1. Adgangen til erhvervet med godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport er undergivet de bestemmelser, som medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med de faelles regler i dette direktiv.

2. I dette direktiv forstaas ved

- »transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje« den aktivitet, der udoeves af fysiske personer eller virksomheder, som for fremmed regning udfoerer godstransport ved hjaelp af et fartoej til sejlads paa indre vandveje, herunder lejlighedsvis aktiviteter;

- »virksomhed« selskaber i henhold til traktatens artikel 58 samt saadanne sammenslutninger af eller kooperativer for baadejere, med eller uden status som juridisk person, som har til formaal at erhverve trafik hos befragtere og at fordele den mellem deres medlemmer.

Artikel 2

Dette direktiv finder ikke anvendelse paa fysiske personer eller virksomheder, der udoever transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje ved hjaelp af fartoejer, hvis doedvaegt ved maksimal dybgaaende ikke overstiger 200 metriske ton.

Medlemsstaterne kan nedsaette denne graense for al transport eller en del af den eller for visse transportkategorier.

Direktivet finder heller ikke anvendelse paa fysiske personer eller virksomheder, der driver transportvirksomhed med smaafaerger.

KAPITEL II

Betingelser for adgang til erhvervet

Artikel 3

1. Fysiske personer eller virksomheder, som oensker at udoeve transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje, skal opfylde kravet om faglig dygtighed, selv om de er medlem af en sammenslutning eller et kooperativ af baadejere, jf. artikel 1, stk. 2, eller de kun udoever deres virksomhed i et begraenset tidsrum som underleverandoerer til en anden transportvirksomhed, der opererer paa indre vandveje.

Saafremt ansoegeren er en fysisk person, der ikke opfylder denne betingelse, kan de kompetente myndigheder dog give ham adgang til at udoeve transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje, hvis han over for de naevnte myndigheder udpeger en anden person, der opfylder betingelsen og vedvarende faktisk leder transportvirksomheden.

Saafremt ansoegeren er en virksomhed, jf. artikel 1, stk. 2, skal en af de personer, som vedvarende faktisk leder virksomhedens transportaktivitet, opfylde kravet om faglig dygtighed.

2. Til opfyldelse af kravet om faglig dygtighed kraeves det, at den kompetente myndighed eller den instans, som er udpeget hertil af hver medlemsstat, fastslaar, at den paagaeldende har den fornoedne indsigt i de emner, der er opregnet i bilaget. De noedvendige kundskaber erhverves enten ved deltagelse i kurser eller gennem praktisk erfaring i en transportvirksomhed, der opererer paa indre vandveje, eller ved en kombination af de to muligheder. Medlemsstaterne kan fritage indehavere af visse eksamensbeviser fra kravet om godtgoerelse af deres kundskaber i de emner, der er opregnet i bilaget, saafremt disse kundskaber er omfattet af naevnte eksamensbeviser.

Naar kundskaberne er fastslaaet, udsteder den myndighed eller instans, der er naevnt i foerste afsnit, en attest.

3. En medlemsstat kan efter hoering af Kommissionen fritage transportvirksomheder, der udelukkende udfoerer godstransport paa en medlemsstats indre vandveje, der ikke er forbundet med de indre vandveje i en anden medlemsstat, fra kravet om opfyldelse af betingelserne i dette direktiv. Praktisk erfaring erhvervet i en transportvirksomhed, der i medfoer af bestemmelserne i dette stykke er fritaget fra kravet om opfyldelse af disse betingelser, giver ikke ret til udstedelse af den i stk. 2 naevnte attest.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne fastsaetter, paa hvilke vilkaar driften af transportvirksomhed uanset artikel 3, stk. 1, kan fortsaettes midlertidigt i en periode paa hoejst et aar, hvis den fysiske person, der udoever transportvirksomhed, eller den fysiske person, der opfylder betingelserne i artikel 3, afgaar ved doeden eller fysisk eller retligt bliver ude af stand til at udoeve denne virksomhed; denne periode kan i saerlige velbegrundede tilfaelde forlaenges med hoejst seks maaneder.

2. Dog kan medlemsstaternes kompetente myndigheder undtagelsesvis i visse saerlige tilfaelde give definitiv tilladelse til, at driften af transportvirksomheden viderefoeres af en person, der ikke opfylder det i artikel 3 anfoerte krav om faglig dygtighed, men som har mindst tre aars praktisk erfaring i den daglige ledelse af den paagaeldende virksomhed.

Artikel 5

Fysiske personer, som godtgoer, at de inden den 1. juli 1990 i en medlemsstat lovligt har udoevet transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk eller international transport, er fritaget for at bevise, at de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2, naar de vil opnaa den deri omhandlede attest.

Artikel 6

1. Afgoerelser, som traeffes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til bestemmelser, der er fastsat paa grundlag af dette direktiv, og hvorved der gives afslag paa en ansoegning om adgang til udoevelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje, skal begrundes.

2. Medlemsstaterne paaser, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at udoeve transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje, saafremt de fastslaar, at betingelserne i artikel 3 ikke laengere er opfyldt, idet de i givet fald fastsaetter en passende frist til ansaettelse af en stedfortraeder.

3. Medlemsstaterne sikrer de i dette direktiv omhandlede fysiske personer eller virksomheder mulighed for ved anvendelse af egnede midler at goere deres interesser gaeldende over for de i stk. 1 og 2 omhandlede afgoerelser.

KAPITEL III

Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

Artikel 7

Som tilstraekkeligt bevis for faglig dygtighed anerkender medlemsstaterne attester som omhandlet i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, udstedt af en anden medlemsstat.

Artikel 8

1. Saafremt en vaertsmedlemsstat over for sine egne statsborgere stiller betingelser med hensyn til haederlighed eller bevis for, at der ikke har foreligget konkurs, skal denne stat som tilstraekkeligt bevis for andre medlemsstaters statsborgere anerkende fremlaeggelse af en straffeattest eller i mangel heraf et tilsvarende dokument, der er udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i transportudoeverens hjemland eller det seneste opholdsland, og hvoraf det fremgaar, at disse krav er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Saafremt en medlemsstat over for sine egne statsborgere stiller visse betingelser med hensyn til haederlighed, som ikke kan godtgoeres ved det i stk. 1 omhandlede dokument, skal denne stat som tilstraekkeligt bevis for andre medlemsstaters statsborgere anerkende en attest, som er udstedt af en kompetent retslig eller adminstrativ myndighed i hjemlandet eller det seneste opholdsland, og som bekraefter, at disse betingelser er opfyldt. Disse attester skal indeholde de noejagtige oplysninger, som vaertsmedlemsstaten tillaegger betydning.

3. Saafremt det i henhold til stk. 1 og 2 kraevede dokument ikke udstedes af hjemlandet eller det seneste opholdsland, kan der i stedet fremlaegges en beediget erklaering eller en erklaering paa tro og love afgivet af den paagaeldende over for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller eventuelt en notar i hjemlandet eller det seneste opholdsland, der udsteder en attest til vitterlighed af denne ed eller denne erklaering paa tro og love. Erklaeringen om, at der ikke har foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en relevant erhvervsorganisation i samme land.

4. Dokumenter, der udstedes i overensstemmelse med stk. 1 og 2, maa paa det tidspunkt, hvor de fremlaegges, hoejst vaere tre maaneder gamle. Det samme gaelder for erklaeringer, der afgives i overensstemmelse med stk. 3.

Artikel 9

1. Saafremt en medlemsstat over for sine egne statsborgere stiller betingelser med hensyn til oekonomisk evne og kraever attestation herfor, skal denne stat anerkende tilsvarende attestationer fra banker i hjemlandet eller det seneste opholdsland eller fra andre organer, som dette land maatte have udpeget, paa lige fod med attestationer udstedt paa dens eget omraade.

2. Saafremt en medlemsstat over for sine egne statsborgere stiller visse saerlige betingelser med hensyn til oekonomisk evne, som ikke kan anses for bevist ved det i stk. 1 omhandlede dokument, skal den som tilstraekkeligt bevis for andre medlemsstaters statsborgere anerkende en attest, som er udstedt af en kompetent administrativ myndighed i hjemlandet eller det seneste opholdsland, og som bekraefter, at disse betingelser er opfyldt. Disse attester skal indeholde de noejagtige oplysninger, som vaertsmedlemsstaten tillaegger betydning. Artikel 10

Artikel 7, 8 og 9 finder ligeledes anvendelse paa saadanne statsborgere i medlemsstaterne, som i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1612/68 som loenmodtagere optager den i artikel 1 i dette direktiv omhandlede virksomhed.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1988. De underretter straks Kommissionen herom.

De drager omsorg for, at den foerste efterproevning af de i artikel 3 omhandlede faerdigheder finder sted inden den 1. juli 1990.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 9. november 1987.

Paa Raadets vegne

B. HAAKONSEN

Formand

(1) EFT nr. C 351 af 24. 12. 1983, s. 5.

(2) EFT nr. C 172 af 2. 7. 1984, s. 8.

(3) EFT nr. C 248 af 17. 9. 1984, s. 40.

(4) EFT nr. L 308 af 19. 11. 1974, s. 18.

(5) EFT nr. L 334 af 24. 12. 1977, s. 37.

(1) EFT nr. L 257 af 19. 10. 1968, s. 2.

BILAG

FORTEGNELSE OVER EMNER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 2, HVORI INDSIGT SKAL GODTGOERES

De kundskaber, der skal tages i betragtning ved konstatering af den faglige dygtighed, skal mindst omfatte de emner, der er angivet i denne fortegnelse. Emnerne skal beskrives i detaljer og vaere udarbejdet eller godkendt af de kompetente nationale myndigheder. De skal kunne tilegnes af personer med en uddannelse svarende til niveauet ved skolepligtens ophoer.

A. Emner, som kraeves kendt af transportudoevere, der udelukkende agter at udfoere indenlandsk transport

1. Retlige forhold

Grundtraek af borgerlig ret, handelsret, sociallovgivning og skattelovgivning, som det er noedvendigt at kende for at udoeve erhvervet, navnlig vedroerende:

- aftaler i almindelighed,

- transportkontrakter, navnlig transportudoeverens ansvar (retlig karakter og omfang),

- handelsselskaber,

- forretningsboeger,

- arbejdslovgivning og social sikring,

- skattesystemet.

2. Virksomhedsledelse, erhvervsmaessigt og finansielt

- betalings- og finansieringsmetoder,

- beregning af kostpriser,

- prislovgivning og transportvilkaar,

- forretningsbogholderi,

- forsikring,

- fakturering,

- stoetteerhverv inden for transportomraadet.

3. Adgang til markedet

- bestemmelser om adgangen til og udoevelsen af erhvervet,

- befragtningsordninger,

- transportdokumenter.

4. Tekniske forhold, herunder driften

- skibets tekniske egenskaber,

- valg af skib,

- indregistrering,

- frister med hensyn til liggedage og overliggetid.

5. Sikkerhed

- love og administrative bestemmelser angaaende faerdsel paa indre vandveje,

- forebyggelse af ulykker og foranstaltninger i ulykkestilfaelde.

B. Emner, som kraeves kendt af transportudoevere, som agter at udfoere internationale transporter

- de under afsnit A naevnte emner,

- bestemmelser om transport ad indre vandveje mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem Faellesskabet og tredjelande, som foelger af den nationale lovgivning, faellesskabsnormer, internationale konventioner og aftaler, navnlig med hensyn til befragtning samt pris- og transportvilkaar,

- toldpraksis og toldformaliteter,

- de vigtigste faerdselsregler i medlemsstaterne.