This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31982L0434
Second Commission Directive 82/434/EEC of 14 May 1982 on the approximation of the Laws of the Member States relating to methods of analysis necessary for checking the composition of cosmetic products
Kommissionens andet direktiv 82/434/EØF af 14. maj 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensætning
Kommissionens andet direktiv 82/434/EØF af 14. maj 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensætning
EFT L 185 af 30.6.1982, p. 1–28
(DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(ES, PT, FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 10/04/1990
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 31982L0434R(01) | ||||
Modified by | 31990L0207 | ændring | bilag | 10/04/1990 |
Kommissionens andet direktiv 82/434/EØF af 14. maj 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensætning
EF-Tidende nr. L 185 af 30/06/1982 s. 0001 - 0028
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 12 s. 0071
den spanske specialudgave: Kapitel 15 bind 3 s. 0179
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 12 s. 0071
den portugisiske specialudgave: Kapitel 15 bind 3 s. 0179
++++ KOMMISSIONENS ANDET DIREKTIV af 14 . maj 1982 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensaetning ( 82/434/EOEF ) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , under henvisning til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27 . juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( 1 ) , aendret ved direktiv 79/661/EOEF ( 2 ) , saerlig artikel 8 , stk . 1 , og ud fra foelgende betragtninger : i direktiv 76/768/EOEF foreskrives officiel kontrol af kosmetiske midler til konstatering af , om de i faellesskabsbestemmelserne fastsatte betingelser vedroerende sammensaetningen af kosmetiske midler overholdes ; de noedvendige analysemetoder boer fastlaegges hurtigst muligt , og eftersom foerste etape i bestraebelserne for at naa dette maal er gennemfoert ved fastlaeggelsen af en raekke metoder i Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF ( 3 ) , bestaar anden etape i fastlaeggelse af metoder til identifikation af oxiderende stoffer og bestemmelse af hydrogenperoxid i haarplejemidler , identifikation og semikvantitativ bestemmelse af visse oxidationsfarvestoffer i haarplejemidler , identifikation og bestemmelse af nitrit , identifikation og bestemmelse af frit formaldehyd , bestemmelse af resorcinol i shampoo og haarlotion samt bestemmelse af methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ; de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiv 76/768/EOEF til de tekniske Fremskridt - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV : Artikel 1 I forbindelse med den officielle kontrol af kosmetiske midler traeffer medlemsstaterne de fornoedne foranstaltninger til at sikre , at - identifikation af oxiderende stoffer og bestemmelse af hydrogenperoxid i haarplejemidler , - identifikation og semikvantitativ bestemmelse af visse oxidationsfarvestoffer i haarplejemidler , - identifikation og bestemmelse af nitrit , - identifikation og bestemmelse af frit formaldehyd , - bestemmelse af resorcinol i shampoo og haarlotion , - bestemmelse af methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 , foretages efter de metoder , der er beskrevet i bilaget . Artikel 2 Medlemsstaterne saetter de fornoedne love eller administrative bestemmelser i kraft for senest den 31 . december 1983 at efterkomme dette direktiv . De underretter straks Kommissionen herom . Artikel 3 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne . Udfaerdiget i Bruxelles , den 14 . maj 1982 . Paa Kommissionens vegne Karl-Heinz NARJES Medlem af Kommissionen ( 1 ) EFT nr . L 262 af 27 . 9 . 1976 , s . 169 . ( 2 ) EFT nr . L 192 af 31 . 7 . 1979 , s . 35 . ( 3 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 . BILAG I . IDENTIFIKATION AF OXIDERENDE STOFFER OG BESTEMMELSE AF HYDROGENPEROXID I HAARPLEJEMIDLER FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Iodometrisk bestemmelse af hydrogenperoxid i kosmetiske produkter er mulig , naar der ikke er andre oxiderende stoffer , som danner iod med iodid , til stede . Forud for den iodometriske bestemmelse af hydrogenperoxid er det derfor noedvendigt at spore og identificere eventuelle andre tilstedevaerende oxiderende stoffer . En saadan identifikation bestaar af to dele omfattende dels persulfater , bromater og hydrogenperoxid og dels bariumperoxid . A . IDENTIFIKATION AF PERSULFATER , BROMATER SAMT HYDROGENPEROXID 1 . PRINCIP Natrium - , kalium - og ammoniumpersulfat , kalium - og natriumbromat samt hydrogenperoxid , eventuelt dannet ud fra bariumperoxid , identificeres ved hjaelp af descenderende papirchromatografi , hvorunder der anvendes to udviklingsvaesker . 2 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 2.1 . Referenceoploesninger , 0,5 % m/v , vandige , af foelgende forbindelser : 2.1.1 . Natriumpersulfat 2.1.2 . Kaliumpersulfat 2.1.3 . Ammoniumpersulfat 2.1.4 . Kaliumbromat 2.1.5 . Natriumbromat 2.1.6 . Hydrogenperoxid 2.2 . Udviklingsvaeske A : ethanol , 80 % v/v 2.3 . Udviklingsvaeske B : benzen - methanol - 3-methylbutanol-1 - vand ( 34 + 38 + 18 + 10 , volumen ) 2.4 . Fremkaldervaeske A : kaliumiodidoploesning , 10 % m/v , vandig 2.5 . Fremkaldervaeske B : stivelsesoploesning , 1 % m/v , vandig 2.6 . Fremkaldervaeske C : saltsyre 10 % m/m 2.7 . 4N saltsyre 3 . APPARATUR 3.1 . Papir til chromatografi ( Whatman papir nr . 3 og 4 eller tilsvarende ) 3.2 . Mikropipette , 1 ml 3.3 . Maalekolber , 100 ml 3.4 . Foldefiltre 3.5 . Saedvanligt apparatur til descenderende papirchromatografi 4 . PROEVEFORBEREDELSE 4.1 . Vandoploeselige produkter Der fremstilles to oploesninger af hver proeve ved at oploese henholdsvis 1 og 5 g af proeven i 100 ml vand . Der bruges af hver af disse oploesninger 1 ml til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering . 4.2 . Produkter , som ikke kan oploeses fuldstaendigt i vand 4.2.1 . Der afvejes henholdsvis 1 og 5 g af proeven , som dispergeres i 50 ml vand . Til begge dispersioner tilsaettes vand indtil 100 ml , og der blandes . Begge dispersioner filtreres gennem et foldefilter ( 3.4 ) , og af hver af filtraterne anvendes 1 ml til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering . 4.2.2 . Der fremstilles igen to dispersioner af proeven ved at tilsaette henholdsvis 1 og 5 g til 50 ml vand . Disse goeres sure ved hjaelp af fortyndet saltsyre ( 2.7 ) , hvorefter der tilsaettes vand til 100 ml og blandes . Dispersionerne filtreres gennem et foldefilter ( 3.4 ) , og der anvendes 1 ml af begge filtraterne til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering . 4.3 . Cremer Henholdsvis 5 og 20 g af hver proeve dispergeres i 100 ml vand . Disse dispersioner anvendes til at udfoere den under 5 beskrevne papirchromatografering . 5 . FREMGANGSMAADE 5.1 . I to kar til descenderende papirchromatografi ( 3.5 ) haeldes en passende maengde udviklingsvaeske A ( 2.2 ) henholdsvis B ( 2.3 ) . Chromatografikarrene maettes med vaeskernes dampe i mindst 24 timer . 5.2 . Paa en strimmel papir til chromatografi ( Whatman nr . 3 eller tilsvarende ) ( 3.1 ) , 40 cm langt og 20 cm bredt eller et andet passende format , anbringes i startpunkterne 1 ml af de under 4 og 2.1 tilberedte proeve - og referenceoploesninger . Oploesningsmidlet afdampes i luften . 5.3 . Chromatografipapiret ( 5.2 ) anbringes i det chromatografikar , som indeholder vaeske A ( 5.1 ) , og der chromatograferes indtil en udviklingslaengde paa 35 cm ( ca . 15 timer ) . 5.4 . Procedurerne under 5.2 og 5.3 gentages med chromatografipapir ( Whatman nr . 4 eller tilsvarende ) ( 3.1 ) i det kar , der indeholder vaeske B . Der chromatograferes , indtil udviklingslaengden andrager 35 cm ( ca . 5 timer ) . 5.5 . Efter udviklingen tages papirstrimlerne op af chromatografikarrene og toerres i luften . 5.6 . Pletterne paa chromatogrammet fremkaldes ved at sproejte papirstrimlerne successivt med : 5.6.1 . Fremkaldervaeske A ( 2.4 ) og kort tid herefter fremkaldervaeske B ( 2.5 ) . Foerst kommer pletterne af persulfater til syne i chromatogrammet og derefter pletterne af hydrogenperoxid . Pletterne markeres med blyant . 5.6.2 . Fremkaldervaeske C ( 2.6 ) paa de i 5.6.1 opnaaede chromatogrammer . Tilstedevaerende bromat bliver synligt i chromatogrammet som graablaa pletter . 5.7 . Rf-vaerdierne for referencestofferne ( 2.1 ) vil under de ovenfor beskrevne omstaendigheder i henholdsvis udviklingsvaeske A ( 2.2 ) og B ( 2.3 ) vaere : * Udviklingsvaeske A ( 2.2 ) * Udviklingsvaeske B ( 2.3 ) * Natriumpersulfat * 0,40 * 0,10 * Kaliumpersulfat * 0,40 * 0,02 + 0,05 * Ammoniumpersulfat * 0,50 * 0,10 + 0,20 * Natriumbromat * 0,40 * 0,20 * Kaliumbromat * 0,40 * 0,10 + 0,20 * Hydrogenperoxid * 0,80 * 0,80 * B . IDENTIFIKATION AF BARIUMPEROXID 1 . PRINCIP Bariumperoxid paavises dels ved dannelse af hydrogenperoxid efter syring af proeven ( A.4.2 ) og dels ved tilstedevaerelse af bariumion : - saafremt der ikke er persulfater til stede ( a ) ved at tilsaette fortyndet svovlsyre til en del af den sure proeveoploesning ( B.4.1 ) , hvorved der dannes er hvidt bundfald af bariumsulfat og bekraefte tilstedevaerelsen af bariumioner i proeveoploesningen ( 4.1 ) ved papirchromatografi ( 5 ) ; - saafremt der samtidig er bariumperoxid og persulfater ( B.4.2 ) ved med alkali at spalte remanensen fra oploesningen ( 4.2.1 ) og ved i remanensen fra den smeltede masse ( 4.2.2 og 4.2.3 ) - efter oploesning i saltsyre ( 4.2.4 ) - at paavise tilstedevaerelsen af bariumioner baade ved papirchromatografi og ved faeldning som bariumsulfat . 2 . REAGENSER 2.1 . Methanol 2.2 . Koncentreret saltsyre , 36 % m/v 2.3 . 6N saltsyre 2.4 . 4N svovlsyre 2.5 . Dinatriumrhodizonat 2.6 . Bariumchlorid dihydrat ( BaCl2 , 2H2O ) 2.7 . Natriumcarbonat , vandfrit 2.8 . Bariumchloridoploesning , 1 % m/v , vandig 2.9 . Udviklingsvaeske : methanol - koncentreret saltsyre - vand ( 80 + 10 + 10 , volumen ) 2.10 . Fremkaldervaeske : dinatriumrhodizonatoploesning , 0,1 % m/v , vandig ; fremstilles umiddelbart foer brug . 3 . APPARATUR 3.1 . Mikropipette , 5 ml 3.2 . Platinskaale 3.3 . Maalekolber , 100 ml 3.4 . Chromatografipapir ( Schleicher og Schuell 2043 b eller tilsvarende ) . Papiret renses ved gennemloeb af udviklingsvaeske ( 2.9 ) natten over i et chromatografikar for descenderende chromatografi ( A.3.5 ) med efterfoelgende toerring . 3.5 . Foldefiltre 3.6 . Saedvanligt apparatur til ascenderende papirchromatografi . 4 . PROEVEFORBEREDELSE 4.1 . Produkter uden persulfater 4.1.1 . 2 g af proeven bringes i dispersion ( oploesning ) i 50 ml vand , og pH indstilles til at vaere omkring 1 ved hjaelp af 6N saltsyre ( 2.3 ) . 4.1.2 . Dispersionen ( oploesningen ) overfoeres med vand til en 100 ml maalekolbe . Der fyldes op med vand og blandes . Denne dispersion ( oploesning ) anvendes til den under 5 beskrevne papirchromatografiske undersoegelse og faeldning af bariumsulfat . 4.2 . Produkter med persulfater 4.2.1 . 2 g af proeven bringes i dispersion ( oploesning ) i 100 ml vand , og der filtreres . 4.2.2 . Den toerrede remanens tilsaettes 7 til 10 gange dennes vaegt af natriumcarbonat ( 2.7 ) , og der blandes . Blandingen smeltes i en platinskaal ( 3.2 ) i 30 minutter . 4.2.3 . Der afkoeles til stuetemperatur , og smeltemassen bringes i suspension i 50 ml vand , hvorefter der filtreres ( 3.5 ) . 4.2.4 . Remanensen oploeses i 6N saltsyre ( 2.3 ) , og der tilsaettes vand til 100 ml . Denne oploesning anvendes til den under 5 beskrevne papirchromatografiske undersoegelse og faeldning af bariumsulfat . 5 . FREMGANGSMAADE 5.1 . I et kar til ascenderende papirchromatografi haeldes en passende maengde udviklingsvaeske ( 2.9 ) , og karret maettes med vaeskens dampe i mindst 15 timer . 5.2 . Paa et stykke chromatografipapir , behandlet som beskrevet under 3.4 , anbringes i startpunkterne 5 ml af hver af de under 4.1.2 eller 4.2.4 tilberedte oploesninger samt 5 ml referenceoploesning ( 2.8 ) . 5.3 . Oploesningsmidlet afdampes i luften , og der chromatograferes lodret indtil udviklingslaengden er 30 cm . 5.4 . Chromatografipapiret tages op og toerres i luften . 5.5 . Pletterne paa chromatogrammet fremkaldes ved at sproejte chromatografipapiret med fremkaldervaeske ( 2.10 ) . Pletterne markeres med blyant . 5.6 . Ved tilstedevaerelse af barium opstaar der roede pletter i chromatogrammet med en Rf-vaerdi paa ca . 0,10 . C . BESTEMMELSE AF HYDROGENPEROXID 1 . PRINCIP Den iodometriske bestemmelse af hydrogenperoxid beror paa foelgende reaktion : H2O2 + 2H+ + 2I - * I2 + 2H2O . Denne reaktion har et langsomt forloeb , men kan fremskyndes ved tilsaetning af ammoniummolybdat . Det dannede iod , der bestemmes titrimetrisk ved hjaelp af natriumthiosulfat , er maal for hydrogenperoxidindholdet . 2 . DEFINITION Hydrogenperoxidindholdet bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) hydrogenperoxid i proeven . 3 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 3.1 . 2N svovlsyre 3.2 . Kaliumiodid 3.3 . Ammoniummolybdat 3.4 . 0,1N natriumthiosulfat 3.5 . Kaliumiodidoploesning , 10 % m/v . Fremstillet umiddelbart foer brug . 3.6 . Ammoniummolybdatoploesning , 20 % m/v 3.7 . Stivelsesoploesning , 1 % m/v 4 . APPARATUR 4.1 . Baegerglas , 100 ml 4.2 . Burette , 50 ml 4.3 . Maalekolber , 250 ml 4.4 . Maalecylinder , 25 og 100 ml 4.5 . Pipetter , 10 ml 4.6 . Erlenmeyerkolber , 250 ml 5 . FREMGANGSMAADE 5.1 . Der afvejes af proeven en maengde i g ( m ) svarende til ca . 0,6 g hydrogenperoxid i et 100 ml baegerglas . Den afvejede maengde overfoeres kvantitativt med vand til en maalekolbe paa 250 ml , og der fyldes op med vand og blandes . 5.2 . 10,00 ml af proeveoploesningen ( 5.1 ) afpipetteres til en erlenmeyerkolbe paa 250 ml ( 4.6 ) , og der tilsaettes successivt 100 ml 2N svovlsyre ( 3.1 ) , 20 ml kaliumiodidoploesning ( 3.5 ) samt 3 draaber ammoniummolybdatoploesning ( 3.6 ) . 5.3 . Den dannede iod titreres straks med 0,1N natriumthiosulfat ( 3.4 ) ; lige inden aekvivalenspunktet naas , tilsaettes nogle ml stivelsesoploesning som indikator . Det forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ( V ) noteres . 5.4 . En blindbestemmelse udfoeres som beskrevet under 5.2 og 5.3 , idet de 10 ml proeveoploesning erstattes med 10 ml vand . Det forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat til blindbestemmelsen ( V o ) noteres . 6 . BEREGNING Hydrogenperoxidindholdet i proeven beregnet i masseprocent ( % m/m ) ved hjaelp af formlen : % hydrogenperoxid = ( V - V o ) gange 1,7008 gange 250 gange 100 / ( m gange 10 gange 1 000 ) eller = ( V - V o ) gange 4,252/m hvor : m = proevemaengden i g ( 5.1 ) , V = forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ved titrering af proeveoploesningen ( 5.3 ) , V o = forbrugte antal ml 0,1N natriumthiosulfat ved blindbestemmelsen ( 5.4 ) . 7 . GENTAGELIGHED ( 1 ) Ved et hydrogenperoxidindhold paa omkring 6 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,2 % . ( 1 ) Jf . ISO-norm 5725 . II . IDENTIFIKATION OG SEMIKVANTITATIV BESTEMMELSE AF VISSE OXIDATIONSFARVESTOFFER I HAARPLEJEMIDLER 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og semikvantitativ bestemmelse af foelgende stoffer i haarfarvningsmidler paa creme - og vaeskeform : Stoffets betegnelse * Symbol * 1,2-diaminobenzen ( o-phenylendiamin ) * OPD * 1,3-diaminobenzen ( m-phenylendiamin ) * MPD * 1,4-diaminobenzen ( p-phenylendiamin ) * PPD * 3,4-diaminotoluen ( o-toluylendiamin ) * OTD * 2,4-diaminotoluen ( m-toluylendiamin ) * MTD * 2,5-diaminotoluen ( p-toluylendiamin ) * PTD * 2,4-diaminophenol * DAP * 1,3-dihydroxybenzen ( resorcinol ) * R * 1,4-dihydroxybenzen * H * 1-naphthol a-naftol * a-N * 1,2,3-trihydroxybenzen ( pyrogallol ) * P * 2 . PRINCIP Oxidationsfarvestofferne ekstraheres ved pH 10 med 96 % ethanol fra haarfarvningsmidler paa creme - og vaeskeform og identificeres ved endimensionalt eller todimensionalt tyndtlagschromatografi ( 6 ) . Den semikvantitative bestemmelse af stofferne foretages ved sammenligning af chromatogrammer af proeven og af referenceoploesninger , idet chromatograferingen af oploesningerne udfoeres samtidigt og i fire udviklingssystemer . 3 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet , naar det er praktisk muligt . 3.1 . Absolut ethanol 3.2 . Acetone 3.3 . Ethanol , 96 % v/v 3.4 . Ammoniak , 25 % m/m ( d ( 20,4 ) = 0,91 ) 3.5 . L-Ascorbinsyre 3.6 . Chloroform 3.7 . Cyklohexan 3.8 . Nitrogen 3.9 . Toluen 3.10 . Benzen 3.11 . Butanol-1 3.12 . Butanol-2 3.13 . Hypophosphorsyrling , 50 % 3.14 . Diazoreagens ; der kan anvendes 4-nitro-1-benzendiazoniumsalt , stabiliseret med f.eks . chlorbenzensulfonat-ion ( Roed 2 JN Francolor ) , eller 2-chlor-4-nitro-1-benzendiazoniumsalt , stabiliseret med f.eks . naphthalenbenzoat-ion ( NNCD-reagens , ref . nr . 74150 , Fluka ) , eller tilsvarende . 3.15 . Soelvnitrat 3.16 . p-Dimethylaminobenzaldehyd 3.17 . 2,5-Dimethylphenol 3.18 . Ferrichlorid hexahydrat ( FeCl * ( 6H2O ) 3.19 . Saltsyre 10 % m/v 3.20 . Referencestoffer Referencestofferne er de under 1 ( formaal og anvendelsesomraade ) anfoerte stoffer . Ved aminoforbindelser vil referencestoffet findes som mono - eller di-hydrogenchloridet eller som basen . Brug af sulfater * ndgaas . 3.21 . Referenceoploesninger ( 0,5 % m/v ) Der fremstilles en 0,5 % m/v oploesning af hvert referencestof ( 3.20 ) : 50 mg mere aller mindre 1 mg referencestof afvejes i en 10 ml maalekolbe . Der tilsaettes 5 ml ethanol ( 3.3 ) . Der tilsaettes 250 mg ascorbinsyre ( 3.5 ) . Indholdet i maalekolben goeres basisk ved tilsaetning af ammoniak ( 3.4 ) indtil pH 10 . Der fyldes op med ethanol ( 3.3 ) til 10 ml , og der blandes . Oploesningerne kan opbevares i en uge paa et koeligt sted beskyttet mod lys . I visse tilfaelde kan der fremkomme et bundfald under tilsaetningen af ascorbinsyre og ammoniak . Det er da hensigtsmaessigt at fradekantere bundfaldet , foer der fortsaettes . 3.22 . Udviklingsvaesker 3.22.1 . Acetone-chloroform-toluen ( 35 - 25 - 40 , volumen ) . 3.22.2 . Chloroform-cyklohexan-absolut ethanol-ammoniak 25 % ( 80 - 10 - 10 - 1 , volumen ) . 3.22.3 . Benzen-butanol-2-vand ( 50 - 25 - 25 , volumen ) . Der blandes omhyggeligt , og efter adskillelse opsamles den oeverste fase ved dekantering ved stuetemperatur ( 20 til 25 * C ) . 3.22.4 . Butanol-1-chloroform-reagens M ( 7 - 70 - 23 , volumen ) . Der dekanteres omhyggeligt ved 20 til 25 * C , og den nederste fase anvendes . Fremstilling af reagens M : Ammoniak , 25 % ( 3.4 ) 24 Hypophosphorsyrling , 50 % ( 3.13 ) 1 Vand 75 Bemaerk : Udviklingsvaesker , der indeholder ammoniak , skal omrystes grundigt lige foer brugen . 3.23 . Fremkaldervaesker 3.23.1 . Diazoreagens Der fremstilles en vandig oploesning paa 5 % m/v af det valgte stof ( 3.14 ) . Denne oploesning skal fremstilles umiddelbart foer anvendelsen . 3.23.2 . Ehrlichs reagens Der oploeses 2 g p-dimethylaminobenzaldehyd ( 3.16 ) i 100 ml saltsyre ( 3.19 ) . 3.23.3 . Dimethylphenol/ferrichloridreagens Oploesning 1 : 1 g 2,5-diamethylphenol ( 3.17 ) oploeses i 100 ml ethanol ( 3.3 ) . Oploesning 2 : 1 g ferrichlorid hexahydrat ( 3.18 ) oploeses i 100 ml ethanol ( 3.3 ) . Disse oploesninger anvendes uden sammenblanding . De paasproejtes hver for sig , foerst oploesning 1 og derefter oploesning 2 . 3.23.4 . Ammoniakalsk soelvnitrat Til en vandig oploesning paa 5 % m/v soelvnitrat saettes ammoniak ( 3.4 ) , indtil det fremkomne bundfald netop er oploest . Dette reagens skal fremstilles umiddelbart foer anvendelsen og maa ikke opbevares . 4 . APPARATUR 4.1 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi . 4.1.1 . Plast - eller glasboks af en saadan udformning , at chromatografipladen heri kan vaere omgivet af nitrogen under paasaetnings - og toerringsproceduren . 4.1.2 . Sproejte , 10 ml med 0,2 mls inddeling , kanyle med lige afskaering eller - hellere - sproejte med " repeating dispenser " , 50 ml , monteret paa stativ paa en saadan maade , at chromatografipladen kan holdes under nitrogen . 4.1.3 . Faerdigfremstillede kiselgelplader til tyndtlagschromatografi ; stoerrelse 20 gange 20 cm , lagtykkelse 0,25 mm ( Macherey og Nagel Silica G-HR eller tilsvarende ) . 4.2 . Centrifuge 4 000 omd./min . 4.3 . Centrifugeglas , 10 ml , med membran og skruelaag . 5 . FREMGANGSMAADE 5.1 . Behandling af proever Ved udtagning tra tube kasseres de foerste 2 til 3 cm af cremen . I et centrifugeglas ( 4.3 ) , som forinden er gennemblaest med nitrogen ( 3.8 ) kommes : 300 mg ascorbinsyre ( 3.5 ) , samt 3 g creme eller 3 g homogeniseret vaeske . Der tilsaettes nogle draaber ammoniak ( 3.4 ) , hvis pH er under 10 , og der fyldes op til 10 ml med ethanol ( 3.3 ) . Der homogeniseres under nitrogen ( 3.8 ) ; glasset lukkes , og der centrifugeres ( 4.2 ) derefter ved 4 000 omd./min i 10 minutter . Den ovenstaaende vaeske benyttes . 5.2 . Chromatografi 5.2.1 . Paasaetning paa plade Under nitrogen paasaettes paa en kiselgelplade ( 4.1.3 ) * af hver af de beskrevne referenceoploesninger ( 3.21 ) paa foelgende maade : 1 * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * R * P * H * PPD * DAP * PTD * OPD * OTD * MPD MTD * a-N * * * * * * * * Desuden paasaettes i hvert af punkterne 10 og 11 2 ml af den under 5.1 fremkomne proeveoploesning . Pladen opbevares under nitrogen , indtil chromatograferingen paabegyndes . 5.2.2 . Udvikling Pladen indfoeres i et chromatografikar , der i forvejen er gennemblaest med nitrogen ( 3.8 ) og maettet med en af de naevnte udviklingsvaesker ( 3.22 ) . Udviklingen skal forloebe ved stuetemperatur ( 20 til 25 * C ) og i moerke , og indtil vaeskefronten er naaet ca . 15 cm fra startlinien . Pladen tages ud og toerres under nitrogen ved stuetemperatur . 5.2.3 . Fremkaldelse Pladen sproejtes straks med en af de naevnte 4 fremkaldervaesker ( 3.23 ) . 5.2.4 . Identifikation Rf-vaerdier og farver , der er opnaaet for proeverne , sammenlignes med de Rf-vaerdier og farver , der er opnaaet for referencestofferne . Som eksempler gives i tabel I Rf-vaerdier og farver for hvert stof ved de forskellige udviklings - og fremkaldervaesker . Bekraeftelse af en tvivlsom identifikation kan undertiden foretages ved til proeveoploesningen at saette den paagaeldende referenceoploesning ( tilsaetningsforsoeg ) . 5.2.5 . Semikvantitativ bestemmelse Intensiteten af pletterne af de under 5.2.4 identificerede stoffer sammenlignes med en standardraekke af det paagaeldende referencestof , der er paasat i passende , kendte koncentrationer . Hvis koncentrationen af det i proeven indeholdte stof viser sig hoejere end koncentrationerne af referencestoffet i standardraekken , fortyndes proeveoploesningen , og maalingen gentages . TABEL I Eksempler paa opnaaede Rf-vaerdier og farver fremkommet umiddelbart efter fremkaldelse Referencestof ( 3.20 ) * Udviklingsvaeske * Fremkaldervaeske * * Rf-vaerdier * Farver * * 3.22.1 * 3.22.2 * 3.22.3 * 3.22.4 * Diazoreagens ( 3.23.1 ) * Ehrlichs reagens ( 3.23.2 ) * Dimethylphenol/ferrichloridreagens ( 3.23.3 ) * Ammoniakalsk volvnitrat ( 3.23.4 ) * OPD * 0,62 * 0,60 * 0,30 * 0,57 * svagt brun * - - * svagt brun * MPD * 0,40 * 0,60 * 0,47 * 0,48 * brunviolet (*) * gul * svagt brun * svagt brun * PPD * 0,20 * 0,50 * 0,30 * 0,48 * brun * staerk roed (*) * violet * graa * OTD * 0,60 * 0,60 * 0,53 * 0,60 * brun (*) * svagt orange * svagt brun * graabrun * MTD * 0,40 * 0,67 * 0,45 * 0,60 * roedbrun (*) * gul * brun * sort * PTD * 0,33 * 0,65 * 0,37 * 0,70 * brun * orange * violet (*) * graa * DAP * 0,07 * - * 0 * 0,05 * brun (*) * orange * violet * brun * R * 0,50 * 0,37 * 0,80 * 0,17 * orange * svagt violet * meget svagt brun * svagt brun * H * 0,50 * 0,35 * 0,80 * 0,20 * - * orange * violet * sort (*) * a-N * 0,90 * 0,80 * 0,90 * 0,75 * orangebrun * - * violet (*) * sort * P * 0,37 * - * 0,67 * 0,05 * brun * meget svagt violet * meget svagt brun * brun (*) * Bemaerkninger : 1 . OPD farves svagt , udviklingsvaeske 3.22.3 boer anvendes for at adskille det klart fra OTD . 2 . (*) angiver den bedst egnede farvereaktion . 6 . UNDERSOEGELSE VED TODIMENSIONALT TYNDTLAGSCHROMATOGRAFI 6.1 . Supplerende referencestoffer og -oploesninger Stoffets betegnelse * Symbol * 6.1.1 . 2-naphthol ( b-naphtol ) * b-N * 6.1.2 . 2-aminophenol ( o-aminophenol ) * OAP * 6.1.3 . 3-aminophenol ( m-aminophenol ) * MAP * 6.1.4 . 4-aminophenol ( p-aminophenol ) * PAP * 6.1.5 . 1,4-diamino-2-nitrobenzen ( 2-nitro-p-phenylendiamin ) * 2-NPPD * 6.1.6 . 1,2-diamino-4-nitrobenzen ( 4-nitro-o-phenylendiamin ) * 4-NOPD * Der fremstilles en 0,5 % m/v oploesning af hvert supplerende referencestof som beskrevet under 3.2.1 . 6.2 . Supplerende udviklingsvaeske 6.2.1 . Ethylacetat-cyklohexan-ammoniak 25 % ( 65 - 35 - 0,5 , volumen ) . 6.3 . Supplerende fremkalder I en glasskaal anbragt i et tyndtlagschromatografikar indfoeres ca . 2 g iodkrystaller , hvorefter karret lukkes med det tilhoerende laag . 6.4 . Chromatografi 6.4.1 . Som paa figur 1 afmaerkes to linier paa tyndtlagschromatografipladen ( 4.1.3 ) . 6.4.2 . Under nitrogen paasaettes 1 til 4 ml proeveoploesning ( 5.1 ) i startpunkt 1 ( figur 1 ) , som ligger 2 cm fra begge kanter . Maengden af proeveoploesning afhaenger af intensiteten af de pletter , der blev opnaaet paa chromatogrammerne ( 5.2 ) . 6.4.3 . Ligeledes under nitrogen paasaettes fordelt mellem punkterne 2 og 3 ( figur 1 ) de referencestoffer , som blev identificeret eller formodet identificeret ifoelge 5.2 . Afstanden mellem punkterne skal vaere 1,5 cm . Der paasaettes 2 ml af hver referenceoploesning - af DAP-oploesningen dog 6 ml . 6.4.4 . Proceduren beskrevet under 6.4.3 gentages med startpunkterne 4 og 5 ( figur 1 ) , hvorefter pladen opbevares under nitrogen indtil chromatograferingen . 6.4.5 . Chromatografikarret gennemblaeses med nitrogen ( 3.8 ) , og der indfoeres en passende maengde udviklingsvaeske ( 3.22.2 ) . Pladen ( 6.4.4 ) anbringes i karret , og den udvikles i den foerste retning ( figur 1 ) i moerke . Der udvikles , indtil fronten naar den afmaerkede linie paa pladen . 6.4.6 . Pladen fjernes fra karret og anbringes i mindst 60 minutter i et andet i forvejen med nitrogen ( 3.8 ) gennemblaest chromatografikar for at fjerne udviklingsvaesken ved fordampning . 6.4.7 . Med et maaleglas indfoeres en passende maengde af udviklingsvaeske 6.2.1 i et nitrogengennemblaest kar . Pladen ( 6.4.6 ) anbringes drejet 90 * i karret , og der chromatograferes i den anden retning , indtil udviklingsvaeskens front har naaet den afmaerkede linie . Pladen tages op af karret , og udviklingsvaesken fjernes ved fordampning i luften . 6.4.8 . Pladen anbringes i 10 minutter i chromatografikarret med ioddampe ( 6.3 ) , og det todimensionale chromatogram tolkes paa grundlag af Rf-vaerdier og farver opnaaet ved samtidig chromatografering af referencestofferne ( tabel 2 ) . Bemaerk : Til opnaaelse af maksimal farvning af pletterne , skal chromatogrammet henstaa i luften i en halv time efter fremkaldelsen . 6.4.9 . Tilstedevaerelse af oxidationsfarvestoffer fundet ifoelge 6.4.8 kan definitivt bekraeftes ved at gentage procedurerne fra 6.4.1 til 6.4.8 idet der i startpunktet ud over den foreskrevne ( 6.4.2 ) maengde proeveoploesning paasaettes 1 ml af det under 6.4.8 identificerede referencestof . Hvis der ikke fremkommer andre pletter end dem , der fandtes paa chromatogrammet opnaaet ifoelge 6.4.8 , er tolkningen af chromatogrammet 6.4.8 korrekt . TABEL II Referencestoffernes farve efter chromatografering og fremkaldelse i ioddampe Referencestof * Farve efter fremkaldelse i ioddampe * R * beige * P * brun * a-N * violet * b-N * lysebrun * H * brunviolet * MPD * brungul * PPD * brunviolet * MTD * moerkebrun * PTD * brungul * DAP * moerkebrun * AOP * orange * MAP * brungul * PAP * brunviolet * 2-NPPD * brun * 4-NOPD * orange * Figur 1 : siehe ABl . III . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF NITRIT A . IDENTIFIKATION 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne beskrevne metode beskriver identifikation af nitrit i kosmetiske produkter . Nitrit forekommer isaer i cremer , pastaer og tandpastaer . 2 . PRINCIP Tilstedevaetelse af nitrit paavises ved dannelse af farvede derivater med 2-aminobenzaldehyd-phenylhydrazon ( Nitrin ) . 3 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 3.1 . Fortyndet svovlsytre 2 ml koncentreret svovlsyre ( d ( 20,4 ) = 1,84 ) fortyndes med 11 ml destilleret vand . 3.2 . Fortyndet saltsyre 1 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,19 ) fortyndes med 11 ml destilleret vand . 3.3 . Methanol 3.4 . Oploesning af 2-aminobenzaldehyd phenylhydrazon ( Nitrin ) i methanol 2,0 g . Nitrin afvejes og overfoeres kvantitativt til en 100 ml maalekolbe . Der tilsaettes draabevis 4 ml fortyndet saltsyre ( 3.2 ) , og der blandes . Der fyldes op til maerket med methanol ( 3.3 ) og blande , indtil oploesningen er blevet fuldstaendig klar . Oploesningen opbevares i en brun glasflaske ( 4.3 ) . 4 . APPARATUR 4.1 . Baegerglas , 50 ml 4.2 . Maalekolbe , 100 ml 4.3 . Brun glasflaske , 125 ml 4.4 . Glasplade , 10 gange 10 cm 4.5 . Plasticspatel 4.6 . Filtrerpapir , 10 gange 10 cm 5 . FREMGANGSMAADE 5.1 . En del af den proeve , som skal undersoeges , stryges jaevnt ud paa glaspladen ( 4.4 ) i en lagtykkelse paa hoejst 1 cm . 5.2 . Et stykke filtrerpapir ( 4.6 ) dyppes i destilleret vand og anbringes paa proeven . Ved hjaelp af spatelen ( 4.5 ) presses filtrerpapiret mod proeven . 5.3 . Der ventes ca . 1 minut , hvorefter der midt paa filtrerpapiret dryppes : 2 draaber fortyndet svovlsyre ( 3.1 ) og derpaa 2 draaber nitrinoploesning ( 3.4 ) . 5.4 . Efter 5 til 10 sekunders forloeb fjernes filtrerpapiret og undersoeges i dagslys . Tilstedevaerelse af nitrit viser sig ved en roedviolet farvning . Naar nitritindholdet er lavt , forandrer den roedviolette farve sig til gul efter 5 til 15 sekunder . Denne farveaendring finder toerst sted efter 1 til 2 minutter , naar der er stoerre maengder nitrit til stede . 6 . Bemaerkning Den roedviolette farves intensitet samt den tid , der forloeber indtil omslaget til gult , giver en indikation af nitritindholdets stoerrelsesorden . B . BESTEMMELSE 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af nitrit i kosmetiske produkter . 2 . DEFINITION Proevens nitritindhold bestemt efter denne metode , udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) natriumnitrit . 3 . PRINCIP Efter fortynding med vand og klaring bringes proevens indhold af nitrit til at reagere med sulfanilamid og N-1-naphthylethylendiamin , hvorefter intensiteten af den fremkomne farvning maales spektrofotometrisk ved 538 nm . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Klaringsreagenser : maa ikke anvendes ud over en uge efter fremstillingen . 4.1.1 . Carrez I-reagens : 106 g kaliumferrocyanid , K4Fe(CN6 , 3H2O , oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml . 4.1.2 . Carrez II-reagens : 219,5 g zinkacetat , Zn(CH3COO)2 , 2H2O , og 30 ml iseddikesyre oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml . 4.2 . Natriumnitritoploesning : 0,500 g natriumnitrit oploeses i destilleret vand i en 1 000 ml maalekolbe , hvorefter der fyldes op til maerket med vand . 100 ml af denne stamoploesning fortyndes til 500 ml ; 1 ml af denne sidste oploesning * 10 mg natriumnitrit . 4.3 . 1 N natriumhydroxidoploesning : 4,0 g NaOH oploeses i destilleret vand og fortyndes med vand til 1 000 ml . 4.4 . Sulfanilamidoploesning , saltsur : 2,0 g sulfanilamid oploeses i 800 ml vand under opvarmning . Efter afkoeling tilsaettes 100 ml koncentreret saltsyre under omroering . Der fortyndes med vand til 1 000 ml . 4.5 . 5 N saltsyre : 445 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,18 ) fortyndes med vand til 1 000 ml . 4.6 . N-1-naphthyl-reagens Dette reagens skal femstilles samme dag , som det skal anvendes , 0,1 g N-1-naphthyl-ethylendiamin-dihydrochlorid oploeses i vand og fortyndes med vand til 100 ml . 5 . APPARATUR 5.1 . Analysevaegt 5.2 . Maalekolber , 100 , 250 , 500 og 1 000 ml 5.3 . Fuldpipetter 5.4 . Maaleglas , 100 ml 5.5 . Foldet filtrerpapir ; nitritfrit , diameter 15 cm 5.6 . Vandbad 5.7 . Spektrofotometer med kuvetter med 1 cm lysvej 5.8 . pH-meter 5.9 . Mikroburette , 10 ml 5.10 . Baegerglas , 250 ml 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Med en noejagtighed paa 0,1 mg afvejes omkring 0,5 g ( m ) af den homogeniserede proeve , som overfoeres til et 250 ml baegerglas . Der fortyndes med varmt destilleret vand til ca . 150 ml . Baegerglasset anbringes i vandbad paa 80 * C i en halv time , idet indholdet rystes af og til . 6.2 . Efter afkoeling til stuetemperatur og under omrystning tilsaettes 2 ml af henholdsvis Carrez I - ( 4.1.1 ) og Carrez II-reagens ( 4.1.2 ) . 6.3 . Ved tilsaetning af 1 N natriumhydroxid ( 4.3 ) bringes pH-vaerdien til 8,3 , idet der anvendes pH-meter . Indholdet overfoeres kvantitativt til en 250 ml maalekolbe , som fyldes op til maerket med destilleret vand . 6.4 . Indholdet blandes og filtreres gennem foldet filtrerpapir ( 5.5 ) . 6.5 . En passende kvotadel ( V ) , dog ikke over 25 ml , af det klare filtrat overfoeres med pipette til en 100 ml maalekolbe og fortyndes med destilleret vand til 60 ml . 6.6 . Efter blanding tilsaettes 10,0 ml sulfanilamidoploesning ( 4.4 ) og derpaa 6,0 ml 5 N saltsyre ( 4.5 ) . Indholdet blandes og hensaettes i 5 minutter . Saa tilsaettes 2,0 ml N-1-naphthyl-reagens ( 4.6 ) , og indholdet blandes og hensaettes i 3 minutter . Derefter fortyndes med vand til 100 ml og blandes . 6.7 . Der fremstilles en blindproeve ved at gentage operationerne 6.5 og 6.6 uden tilsaetning af N-1-naphthyl-reagens ( 4.6 ) . 6.8 . Den under 6.6 opnaaede oploesnings ekstinktion ved 538 nm maales ( 5.7 ) over for blindproeven ( 6.7 ) . 6.9 . Paa kalibreringskurven ( 6.10 ) aflaeses det natriumnitritindhold i mg pr . 100 ml oploesning ( m1 ) , som svarer til den i 6.8 malte ekstinktion . 6.10 . Ved anvendelse af natriumnitritoploesningen ( 4.2 ) fremstilles en kalibreringskurve ud fra koncentrationerne 0 , 20 , 40 , 60 , 80 og 100 mg natriumnitrit pr . 100 ml . 7 . BEREGNING Proevens nitritindhold beregnes som masseprocent natriumnitrit ved hjaelp af formlen : % natriumnitrit = 250/V gange m1 gange 10 -6 gange 100/m = m1 / ( V gange m gange 40 ) hvor : m = massen i g af den undersoegte proevemaengde ( 6.1 ) , m1 = det under 6.9 fundne natriumnitritindhold i mg , V = det til maalingen anvendte rumfang filtrat i ml ( 6.5 ) . GENTAGELIGHED ( 1 ) Ved et natriumnitritindhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte besteinmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % . IV . IDENTIFIKATION OG BESTEMMELSE AF FRIT FORMALDEHYD 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver identifikation og kvantitativ bestemmelse af frit formaldehyd . Metoden kan anvendes til alle kosmetiske produkter og omfatter tre dele : 1.1 . Identifikation 1.2 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri Denne fremgangsmaade kan ikke anvendes , naar det drejer sig om formaldehyddonorer , hvor formaldehyd er kemisk bundet eller polymeriseret . Hvis resultatet overskrider den fastsatte hoejeste koncentration , skal efterfoelgende fremgangsmaade anvendes : 1.3 . Bestemmelse med bisulfit . Ved denne fremgangsmaade medbestemmes ikke formaldehyd fra formaldehyddonorer , hvor formaldehyd er kemisk bundet eller polymeriseret . Imidlertid medbestemmes visse ustabile forbindelser ( f . eks . hexamethylentetramin ) . Endvidere er alkalinitetsmaalingen vanskelig i oploesning med stoedpude . 2 . DEFINITION Proevens indhold af frit formaldehyd bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) formaldehyd . 3 . PRINCIP 3.1 . Identifikation Formaldehyd giver i svovlsurt * miljoe lyseroed eller lysviolet farvning i naervaerelse af Schiffs reagens . 3.2 . Bestemmelse med acetylacetone-colorimetri Formaldehyd reagerer med acetylacetone i naervaerelse af ammoniumacetat under dannelse af 3,5-diacetyl-1,4-dihydrolutidin . Dette ekstraheres med butanol-1 , og ekstraktens ekstinktion maales ved 410 nm . 3.3 . Bestemmelse med bisulfit Formaldehyd reagerer med sulfit i surt miljoe ved 0 * C under dannelse af en additionsforbindelse . Ved reaktionen forbruges protoner , og de overskydende protoner bestemmes ved titrering med natriumhydroxid . Protonforbruget danner beregningsgrundlag for bestemmelsen af formaldehydindholdet . En reference uden sulfit anvendes til at bestemme miljoets alkalinitet eller aciditet . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Iseddikesyre 4.2 . Ammoniumacetat , vandfrit 4.3 . Butanol-1 4.4 . Svovlsyre , ca . 2N 4.5 . 0,1 M natriumsulfit , frisk fremstillet 4.6 . Schiffs reagens 100 mg fuchsin afvejes i et baegerglas og oploeses i 75 ml vand ved 80 * C . Efter afkoeling tilsaettes 2,5 g natriumsulfit heptahydrat ( Na2SO3 , 7H2O ) og 1,5 ml koncentreret saltsyre ( d ( 20,4 ) = 1,19 ) . Det fyldes op til 100 ml . ( Reagenset maa ikke anvendes efter to uger ) . 4.7 . Acetylacetonereagens I en 1 000 ml maalekolbe oploeses : 150 g ammoniumacetat ( 4.2 ) , 2 ml acetylacetone ( frisk destilleret under reduceret tryk , det maa ikke udvise nogen absorption ved 410 nm ) , 3 ml iseddikesyre ( 4.1 ) , Der flydes op til 1 000 ml med vand ( oploesningens pH : ca . 6,4 ) . Dette reagens skal vaere frisk fremstillet . 4.8 . 0,1 N svovlsyre 4.9 . 0,1 N natriumhydroxid 4.10 . 0,1 N iodoploesning 4.11 . 0,1 N natriumthiosulfatoploesning 4.12 . Formaldehydstamoploesning 5 g 37 til 40 % formaldehydoploesning anbringes i en 1 000 ml maalekolbe , som fyldes op . Styrken af oploesningen bestemmes saaledes : 10,00 ml udtages , der tilsaettes 25,00 ml 0,1 N iod og 10 ml 1 N natriumhydroxid . Efter henstand i 5 minutter tilsaettes 11 ml 1 N saltsyre , og den overskydende 0,1 N iod titreres med 0,1 N thiosulfat med anvendelse af stivelsesoploesning som indikator . 1 ml 0,1 N iod svarer til 1,5 mg formaldehyd 4.13 . Formaldehydstandardoploesning . Der foretages med demineraliseret vand en fortynding 1/20 af stamoploesningen ( 4.12 ) og dernaest en fortydning 1/100 . 1 ml af denne oploesning indeholder ca . 1 mg formaldehyd . Det noejagtige indhold beregnes . 4.14 . Thymolphthaleinoploesning , 0,1 g i 100 ml 50 % v/v ethanol 4.15 . Referencereagens , fremstilles som 4.7 , men uden acetylacetone 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt laboratorieudstyr 5.2 . Faseseparationsfilter , Whatman 1 PS ( eller tilsvarende ) 5.3 . Centrifuge 5.4 . Spektrofotometer 5.5 . Glaskuvetter med en optisk vej paa 1 cm 5.6 . Potentiometer med skriver 5.7 . Glas/calomelelektroder ( det anbefales at benytte specielle lavtemperaturelektroder ) 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Identifikation 6.1.1 . Ca . 2 g af proeven afvejes i et 10 ml baegerglas . 6.1.2 . Der tilsaettes 2 draaber 2 N svovlsyre ( 4.4 ) og 2 ml Schiffsreagens ( 4.6 ) ( dette reagens skal ved brugen vaere absolut farveloest ) . Baegerglasset rystes og henstaar i 5 minutter . 6.1.3 . Hvis der iagttages en lyseroed eller lysviolet farvetone i loebet af 5 minutter , er det tilstedevaerende formaldehydindhold over 0,01 % , og det maa bestemmes som beskrevet i afsnit 6.2 og om noedvendigt i afsnit 6.3 . 6.2 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri 6.2.1 . Proeve 6.2.1.1 . I en 100 ml maalekolbe afvejes af proeven med en noejagtighed paa 0,001 g en maengde , m , i g svarende til en formodet formaldehydmaengde paa ca . 150 mg . 6.2.1.2 . Der fyldes op til 100 ml med demineraliseret vand og blandes . 6.2.1.3 . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes derpaa : 10,00 ml af oploesningen fra 6.2.1.2 , 5,00 ml acetylacetonereagens ( 4.7 ) ; demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml . 6.2.2 . Reference For at eliminere en eventuel indvirkning af baggrundsfarve i proeven fremstilles denne reference . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes : 10,0 ml af oploesningen fra 6.2.1.2 , 5,0 ml referencereagens ( 4.15 ) ; demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml . 6.2.3 . Blindproeve Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes : 5,0 ml acetylacetonereagens ( 4.7 ) ; demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml . 6.2.4 . Bestemmelse 6.2.4.1 . Kolberne fra 6.2.1.3 , 6.2.2 og 6.2.3 rystes og nedsaenkes i vandbad paa 60 * C i noejagtigt 10 minutter . Derefter afkoeles de i 2 minutter i et isbad . 6.2.4.2 . Kolbernes indhold overfoeres til hver sin 50 ml skilletragt , der indeholder 10,0 ml butanol-1 ( 4.3 ) . Kolberne skylles med 3 til 5 ml vand , som derefter overfoeres til skilletragtene . Blandingerne rystes kraftigt i noejagtigt 30 sekunder , hvorefter faserne skiller . 6.2.4.3 . Der filtreres ned i en maalekuvette ( 5.5 ) gennem et faseseparationsfilter ( 5.2 ) . Centrifugering ( 5.3 ) ( 5 000 omdr/min i 5 minutter ) er mindre praktisk og tager laengere tid . 6.2.4.4 . Med spektrofotometret ( 5.4 ) maales ved 410 nm ekstinktionen , A1 , af ekstrakten af proeven hidroerende fra 6.2.1.3 over for ekstrakten af referencen hidroerende fra 6.2.2 . 6.2.4.5 . Tilsvarende maales ekstinktionen , A2 , af ekstraktet af blindproeven hidroerende fra 6.2.3 over for butanol-1 ( 4.3 ) . Bemaerk : Alle operationer fra anbringelse af erlenmeyerkolber i vandbad ved 60 * C til maaling skal gennemfoeres inden for 25 minutter . 6.2.5 . Kalibreringskurve 6.2.5.1 . Til en 50 ml erlenmeyerkolbe saettes : 5,00 ml af standardoploesningen ( 4.13 ) , 5,00 ml acetylacetone-reagens ( 4.7 ) , demineraliseret vand til et samlet rumfang paa 30 ml . 6.2.5.2 . Der fortsaettes som beskrevet i 6.2.4.5 , idet ekstinktionen , A , maales over for butanol-1 ( 4.3 ) . 6.2.5.3 . Proceduren gentages med 10,00 , 15,00 , 20,00 og 25,00 ml af standardoploesningen ( 4.13 ) . 6.2.5.4 . En 0-vaerdi opnaas ved at gaa frem som beskrevet i 6.2.4.5 . 6.2.5.5 . Kalibreringskurven konstrueres efter subtraktion af 0-vaerdien ( 6.2.5.4 ) fra hver af de i 6.2.5.2 og 6.2.5.3 opnaaede ekstinktionsvaerdier . Beers lov gaelder op til 30 mg formaldehyd . 6.3 . Bestemmelse med bisulfit 6.3.1 . Proeveforberedelse 6.3.1.1 . I et forudvejet baegerglas afvejes med en noejagtighed paa 0,001 g en maengde , m , i g af proeven svarende til en formodet formaldehydmaengde paa mellem 3 og 20 mg . 6.3.1.2 . Til reference afvejes paa samme maade en tilsvarende maengde , m , i g af proeven . 6.3.2 . Bestemmelse 6.3.2.1 . 50,00 ml 0,1 M natriumsulfit ( 4.5 ) kommes i et 100 ml baegerglas , og der tilsaettes 10,00 ml 0,1 N svovlsyre ( 4.8 ) . Der omrystes . 6.3.2.2 . Baegerglasset nedsaenkes i en blanding af is og salt for at holde oploesningens temperatur paa + 2 * C . Proevemaengden ( 6.3.1.1 ) overfoeres kvantitativt . 6.3.2.3 . Der titreres hurtigt ved potentiometri med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) under kontinuerlig omrystning , idet temperaturen holdes mellem + 2 * C og + 4 * C ( neutraliseringspunktet ligger mellem pH 9 og 11 ) . V1 er det forbrugte rumfang i ml af 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) . 6.3.3 . Blindproeve Yderligere en som beskrevet i 6.3.2.1 fremstillet oploesning titreres under betingelser som beskrevet i 6.3.2 . V2 er det forbrugte rumfang i ml af 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) . 6.3.4 . Reference Proevens aciditet eller alkalinitet bestemmes ved potentiometrisk titrering med 0,1 N natriumhydroxid ( 4.9 ) eller 0,1 N svovlsvre ( 4.8 ) af den proevemaengde , m' , der blev taget i arbejde under 6.3.1.2 . v' er det forbrugte rumfang i ml af titrervaeske ( 4.8 eller 4.9 ) . Bemaerkning Det er vigtigt , at man noeje overholder forsoegsbetingelserne . Det er muligt at udfoere bestemmelsen med thymolphthalein ( 4.14 ) som indikator . 7 . BEREGNING AF RESULTATER 7.1 . Bestemmelse ved acetylacetone-colorimetri 7.1.1 . A2 subtraheres fra A1 , og ud fra kalibreringskurven ( 6.2.5.5 ) aflaeses maengden , c , 1 mg af formaldehyd i proeveoploesningen fra 6.2.1.3 . 7.1.2 . Proevens formaldehydindhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes efter formlen : % formaldehyd = C/1 000 * m idet : m = proevemaengden i g ( 6.2.1.1 ) . 7.2 . Bestemmelse med bisulfit Det i 6.3.4 forbrugte rumfang , v' , i ml af 0,1 N natriumhydroxid eller 0,1 N svovlsyre til titrering af referenceproevemaengden , m' , omregnes i forhold til den proevemaengde , m , der anvendtes til bestemmelsen med bisulfit ( 6.3.2 ) : v = v' * m/m' For et neutralt produkt er v naturligvis 0 . 7.2.1 . Proevens formaldehydindhold i masseprocent ( % m/m ) beregnes , dersom proeven ved 6.3.4 har vist sig sur , ud fra formlen : % formaldehyd = 0,30 ( V2 - V1 + v ) /m 7.2.2 . Dersom proeven ved 6.3.4 har vist sig alkalisk , beregnes formaldehydindholdet ud fra formlen : % formaldehyd = 0,30 ( V2 - V1 - v ) /m 7.3 . Hvis resultaterne , der er opnaaet efter de to metoder , afviger fra hinanden , skal kun det laveste resultat benyttes . 8 . GENTAGELIGHED ( 1 ) Ved et formaldehydindhold paa omkring 0,2 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,005 % ved colorimetrimetoden og paa 0,05 % ved bisulfitmetoden . V . BESTEMMELSE AF RESORCINOL I SHAMPOO OG HAARLOTION 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse af resorcinol ved gaschromatografi i shampoo og haarlotion . Metoden er anvendelig for koncentrationer fra 0,1 op til 2,0 % resorcinol i produktet . 2 . DEFINITION Proevens indhold af resorcinol bestemt efter denne metode udtrykkes i masseprocent ( % m/m ) resorcinol . 3 . PRINCIP Resorcinol og 3,5-dihydroxytoluen , der er tilsat som intern standard , separeres fra proeven ved tyndtlagschromatografi , idet de isoleres fra den udviklede tyndtlagsplade ved afskrabning og efter foelgende ekstraktion med methanol . Siuttelig toerres de ekstraherede komponenter , silyleres og bestemmes ved gaschromatografi . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Saltsyre , 25 % m/m 4.2 . Methanol 4.3 . Ethanol , 96 % v/v 4.4 . Kieselgelplader , faerdigfremstillede ( plast - eller aluminiumfolie ) , med fluorescensindikator . Pladerne deaktiveres ved oversproejtning med vand , indtil kieselgellaget virker gennemsigtigt ; derpaa toerres de ved stuetemperatur i 1 til 3 timer . Bemaerk : Hvis pladerne ikke deaktiveres , kan der forekomme tab af resorcinol ved irreversibel adsorption paa kieselgelen . 4.5 . Udviklingsvaeske acetone - chloroform - eddikesyre ( 20 - 75 - 5 , volumen ) 4.6 . Resorcinolstandardoploesning : 400 mg resorcinol oploeses i 100 ml ethanol ( 4.3 ) ( 1 ml svarer til 4 000 mg resorcinol ) 4.7 . Intern standardoploesning : 400 mg 3,5-dihydroxytulen - DHT - oploeses i 100 ml ethanol ( 4.3 ) ( 1 ml svarer til 4 000 mg DHT ) 4.8 . Standardoploesning : 10 ml resorcinolstandardoploesning ( 4.6 ) og 10 ml intern standardoploesning ( 4.7 ) blandes i en 100 ml maalekolbe ; der fyldes op til maerket med ethanol ( 4.3 ) og blandes . ( 1 ml svarer til 400 mg resorcinol og 400 mg DHT ) 4.9 . Silyleringsmidler : 4.9.1 . N,0-bis-(trimethylsilyl)-trifluoracetamid - BSTFA 4.9.2 . Hexamethyldisilazan - HMDS 4.9.3 . Trimethylchlorsilan - TMCS 5 . APPARATUR 5.1 . Saedvanligt udstyr til tyndtlagschromatografi samt gaschromatograf med flammeionisationsdetektor 5.2 . Saedvanligt laboratorieudstyr 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Proeveforberedelse 6.1.1 . 1 et 150 ml baegerglas afvejes noejagtigt en proevemaengde , m , i g af produktet indeholdende 20 til 50 mg resorcinol . 6.1.2 . Der tilsaettes saltsyre ( 4.1 ) , indtil blandingen er sur ( 2 til 4 ml ) , og derpaa 10 ml intern standardoploesning ( 4.7 ) ( 40 mg DHT ) , og der blandes . Baegerglassets indhold overfoeres med ethanol ( 4.3 ) til en 100 ml maalekolbe , og der fyldes op til maerket med ethanol ( 4.3 ) og blandes . 6.1.3 . 250 ml af oploesning 6.1.2 paafoeres en deaktiveret kieselgelplade ( 4.4 ) som en kontinuerlig ca . 8 cm lang linie , som boer vaere saa smal som muligt . 6.1.4 . 250 ml af standardoploesningen ( 4.8 ) paafoeres samme plade og paa samme maade som beskrevet i 6.1.3 . 6.1.5 . For at kunne lokalisere komponenterne efter udviklingen paasaettes 5 ml af hver af oploesningerne 4.6 og 4.7 i to punkter paa linie med de under 6.1.3 og 6.1.4 pafoerte oploesninger . 6.1.6 . Pladen udvikles i en uforet ( umaettet ) tank med udviklingsvaeske ( 4.5 ) , indtil vaeskefronten er naaet 12 cm fra startlinien ; dette tager saedvanligvis ca . 45 minutter . Pladen lufttoerres , og resorcinol/DHT-zonen lokaliseres under kortboelget ultraviolet lys . De to forbindelser har tilnaermelsesvis de samme Rf-vaerdier . Baandene afmaerkes med en blyant i en afstand paa 2 mm fra ydersiden af baandenes moerke graenselinie . Disse afmaerkede zoner fjernes , og for hvert baand opsamles adsorptionsmidlet i en 10 ml flaske . 6.1.7 . Den adsorptionsmiddeldel , som vedroerer proeven og den , som vedroerer standardoploesningen , ekstraheres hver for sig paa foelgende maade : Der tilsaettes 2 ml methanol ( 4.2 ) , og der ekstraheres i 1 time under stadig omroering ( magnetomroering er bekvemt ) . Blandingerne filtreres , og ekstraktionen gentages i yderligere 15 minutter med 2 ml methanol ( 4.2 ) . 6.1.8 . Oploesningsmidlet fjernes fra de samlede ekstrakter ved toerring natten over i vacuumekssikkator indeholdende et passende toerremiddel . Der maa ikke anvendes varme . 6.1.9 . Resterne ( 6.1.8 ) silyleres som angivet under enten 6.1.9.1 eller 6.1.9.2 . 6.1.9.1 . Der tilsaettes 200 ml BSTFA ( 4.9.1 ) , hvorefter blandingen henstaar i et lukket glas i 12 timer ved stuetemperatur . 6.1.9.2 . Successivt tilsaettes 200 ml HMDS ( 4.9.2 ) og 100 ml TMCS ( 4.9.3 ) , hvorefter blandingen opvarmes til 60 * C i 30 minutter i et lukket glas . Derefter afkoeles blandingen . 6.2 . Gaschromatografisk bestemmelse 6.2.1 . Betingelser Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor R = 2 d'( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 ) idet : r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe , w1 og w2 = topbredder i , halv hoejde i mm af disse toppe , d' = skriverens papirhastighed i mm/min . Foelgende gaschromatografibetingelser har vist sig passende : kolonne type : rustfrit staal laengde : 200 cm indre diameter : - 3 mm Kolonnemateriale Chromosorb W AW , 100 - 120 mesh , med 10 % OV-17 Temperaturer injektionsenhed : 250 * C kolonneovn : 185 * C ( isotermisk ) detektor : 250 * Gasser baeregas : nitrogen , flow 45 ml/min oevrige : luft og hydrogen indstilles efter fabrikantens instruktioner 6.2.2 . 1 til 3 ml af de under 6.1.9 opnaaede oploesninger indsproejtes i gaschromatografen . Der udfoeres 5 indsproejtninger af hver oploesning ( 6.1.9 ) , toparealerne maales , og paa middeltallene beregnes toparealforholdet , S , hvor : S = resorcinoltopareal/DHT-topareal . 7 . BEREGNING Proevens resorcinolindhold udtrykt i masseprocent ( % m/m ) resorcinol beregnes ved hjaelp af formlen : % resorcinol = 4/M gange S s/S st hvor : M = proevemaengden i g ( 6.1.1 ) , S s = middeltoparealforholdet ifoelge 6.2.2 for proeveoploesningen , S st = middeltoparealforholdet ifoelge 6.2.2 for standardoploesningen . 8 . GENTAGELIGHED ( 1 ) Ved et resorcinolindhold paa omkring 0,5 % maa forskellen mellem resultaterne paa to parallelt udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,025 % . VI . BESTEMMELSE AF METHANOL I FORHOLD TIL ETHANOL ELLER PROPANOL-2 1 . FORMAAL OG ANVENDELSESOMRAADE Denne metode beskriver bestemmelse ved gaschromatografi af methanol , og den kan anvendes paa alle typer af kosmetiske produkter ( inklusive aerosoler ) . Relative maengder paa 0 til 10 % kan bestemmes . 2 . DEFINITION Methanolindholdet bestemt efter denne metode udtrykkes som masseprocent ( % m/m ) i forhold til ethanol eller propanol-2 . 3 . PRINCIP Bestemmelsen udfoeres ved gaschromatografi . 4 . REAGENSER Der anvendes analysekvalitet . 4.1 . Methanol 4.2 . Ethanol , absolut 4.3 . Propanol-2 4.4 . Chloroform , vasket med vand for at fjerne alkoholer . 5 . APPARATUR 5.1 . Gaschromatograf med varmetraadsdetektor ( til proever af produkter paa aerosolform ) og med flammeionisationsdetektor ( til proever af andre produkter ) 5.2 . Maalekolber , 100 ml 5.3 . Maalepipetter , 2 ml , 20 ml og 0 til 1 ml 5.4 . Mikrosproejter , 0 til 100 ml og 0 til 5 ml ; endvidere - for aerosolprodukter - speciel gastaet sproejte med glideventil ( jf . figur 5 i proeveudtagningsmetoden ) . 6 . FREMGANGSMAADE 6.1 . Proeveforberedelse 6.1.1 . Produkter paa aerosolform behandles som beskrevet i kapitel II i bilaget til Kommissionens direktiv 80/1335/EOEF af 22 . december 1980 ( 2 ) , hvorefter analyseringen foretages ved gaschromatografi ifoelge betingelserne i 6.2.1 . 6.1.2 . Andre produkter , der er behandlet som beskrevet i ovennaevnte kapitel II , fortyndes med vand til et niveau paa 1 til 2 % ethanol eller propanol-2 , hvorefter de analyseres ved gaschromatografi ifoelge betingelserne i 6.2.2 . 6.2 . Gaschromatografibetingelser 6.2.1 . Produkter paa aerosolform 6.2.1.1 . Der anvendes kolonne med 10 % Hallcomid M 18 paa Chromosorb WAW , 100 til 200 mesh , og varmetraadsdetektor 6.2.1.2 . Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor : R = 2 d' ( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 ) idet : r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe , w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm af disse toppe , d' = skriverens papirhastighed i mm/min . 6.2.1.3 . Den oenskede oploesningsevne kan opnaas ved foelgende betingelser : Kolonne type : rustfrit staal laengde : 3,5 m diameter : 3 mm varmetraadsdetektorbrostroem : 150 mA Baeregas helium : tryk : 2,5 bar flow : 45 ml/min Temperaturer injektionsenhed : 150 * C detektor : 150 * C kolonneovn : 65 * C 6.2.2 . * produkter 6.2.2.1 . Der anvendes kolonne med Chromsorb 105 eller Porapak QS og flammeionisationsdetektor 6.2.2.2 . Den stationaere fase skal have en oploesningsevne , R , paa mindst 1,5 , hvor : R = 2 d' ( r2 - r1 ) / ( w1 + w2 ) idet : r1 og r2 = retentionstider i minutter af to toppe , w1 og w2 = topbredder i halv hoejde i mm af disse toppe , d' = skriverens papirhastighed i mm/min . 6.2.2.3 . Den oenskede oploesningsevne kan opnaas ved foelgende betingelser : kolonne type : rustfrit staal laengde : 2 m diameter : 3 mm flammeionisationsdetektor elektrometer foelsomhed : 8 gange 10 10 A gasser baeregas : nitrogen , tryk : 2,1 bar flow : 40 ml/min andre : hydrogen , tryk : 1,5 bar flow : 20 ml/min temperaturer injektionsenhed : 150 * C detektor : 230 * C kolonneovn : 120 * C eller 130 * C 7 . KALIBRERINGSKURVE 7.1 . Under gaschromatografibetingelserne beskrevet i 6.2.1 ( kolonne med Hallcomid M 18 ) anvendes foelgende standardblandinger , der fremstilles ved afpipettering , men hvis noejagtige maengdesammensaetning findes ved vejning umiddelbart efter hver tilsaetning : Relativ koncentration , % m/m ( ca . ) * Methanol ml * Ethanol eller propanol-2 ml * Chloroform til samlet vol . paa , ml * 2,5 * 0,5 * 20 * 100 * 5,0 * 1,0 * 20 * 100 * 7,5 * 1,5 * 20 * 100 * 10,0 * 2,0 * 20 * 100 * Der indsproejtes i gaschromatografen 2 til 3 ml under de i 6.2.1 givne betingelser . Toparealforholdene for methanol ethanol eller methanol/propanol-2 beregnes . Kalibreringskurven konstrueres saledes : X-aksen : % m/m methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ; Y-aksen : toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 . 7.2 . Under gaschromatografi-betingelserne beskrevet i 6.2.2 ( kolonne med Chromosorb 105 eller Poropak QS ) anvendes foelgende standardblandinger , der fremstilles ved afpipettering , men hvis noejagtige maengdesammensaetning findes ved vejning umiddelbart efter hver tilsaetning : Relativ koncentration , % m/m ( ca . ) * Methanol ml * Ethanol eller propanol-2 ml * Vand til samlet volumen paa , ml * 2,5 * 50 * 2 * 100 * 5,0 * 100 * 2 * 100 * 7,5 * 150 * 2 * 100 * 10,0 * 200 * 2 * 100 * Der indsproejtes i gaschromatografen 2 til 3 ml under de i 6.2.2 givne betingelser . Toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 beregnes . Kalibreringskurven konstrueres saaledes : X-asken : % m/m methanol i forhold til ethanol eller propanol-2 ; Y-aksen : toparealforholdene for methanol/ethanol eller methanol/propanol-2 . 7.3 . I begge tilfaelde skal kurven vaere en ret linie . 8 . GENTAGELIGHED ( 1 ) Ved et methanolindhold paa 5 % i forhold til indholdet af ethanol eller propanol-2 maa forskellen mellem resultaterne paa to parallel * udfoerte bestemmelser paa den samme proeve ikke overstige en absolut vaerdi paa 0,25 % . ( 1 ) Jf . ISO-norm 5725 . ( 2 ) EFT nr . L 383 af 31 . 12 . 1980 , s . 27 .