Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31973L0044

    Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger

    EFT L 83 af 30.3.1973, p. 1–19 (DA, DE, EN, FR, IT, NL)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (EL, ES, PT, FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/05/2012; ophævet ved 32011R1007

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1973/44/oj

    31973L0044

    Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger

    EF-Tidende nr. L 083 af 30/03/1973 s. 0001 - 0019
    den finske specialudgave: kapitel 13 bind 2 s. 0171
    den græske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0064
    den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 2 s. 0171
    den spanske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0187
    den portugisiske specialudgave: Kapitel 13 bind 2 s. 0187


    ++++

    RAADETS DIREKTIV

    af 26 . februar 1973

    om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternaere tekstilfiberblandinger

    ( 73/44/EOEF )

    RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen , og

    ud fra foelgende betragtninger :

    Raadets direktiv af 26 . juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter ( 1 ) foreskriver bestemmelser om etikettering paa grundlag af tekstilprodukternes fibersammensaetning ;

    ved den officielle kontrol i medlemsstaterne boer der anvendes ensartede metoder til bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensaetning , med hensyn til saavel forbehandling af proeven som til den kvantitative analyse ;

    Raadets ovennaevnte direktiv foreskriver i artikel 13 , at de metoder til proeveudtagelse og analysemetoder , der i alle medlemsstaterne skal anvendes til bestemmelse af produkternes fibersammensaetning , fastlaegges i saerlige direktiver ; paa dette grundlag har Raadet i sit direktiv af 17 . juli 1972 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder for kvantitativ analyse af binaere tekstilfiberblandinger ( 2 ) , vedtaget de forskrifter for forberedelsen af forproever og analyseproever , der kan anvendes for ternaere tekstilfiberblandinger ;

    naervaerende direktiv hat til formaal at fastsaette forskrifterne for den kvantitative analyse af ternaere tekstilfiberblandinger ;

    de saerlige metoder for analyse af visse binaere blandinger er udfoerligt beskrevet i forannaevnte direktiv af 17 . juli 1972 ; de opnaaede erfaringer tillader ikke allerede fra indevaerende tidspunkt at goere en enkelt fremgangsmaade obligatorisk ; der maa foreslaas flere varianter for den selektive adskillelse af bestanddelene ;

    der boer dog opstilles almindelige regler for analyse af alle ternaere blandinger ; disse regler har til formaal at fastsaette de forskellige metoder , der kan anvendes , og for hver metode beregningsmaaden af bestanddelenes procentsats ;

    de tekniske forskrifter skal hurtigt tilpasses til teknikkens fremskridt ; herefter boer anvendelse af den i artikel 6 i direktiv af 17 . juli 1972 fastsatte fremgangsmaade forudses ,

    UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

    Artikel 1

    Dette direktiv vedroerer den kvantitative analyse af ternaere tekstilfiberblandinger ved manuel adskillelse , ved kemisk adskillelse eller ved en kombination af begge fremgangsmaader .

    Artikel 2

    Hvad angaar forberedelsen af forproever og analyseproever gaelder de forskrifter , der er anfoert i bilag I til Raadets direktiv af 17 . juli 1972 , om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om visse metoder for kvantitativ analyse af binaere tekstilfiberblandinger .

    Artikel 3

    Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger , til at de - saavel i bilag I til naervaerende direktiv som i bilag I til det ovenfor i artikel 2 naevnte direktiv - fastsatte bestemmelser overholdes ved den officielle kontrol til bestemmelse af sammensaetningen af et tekstilprodukt bestaaende af en tenaer blanding af tekstilfibre , som bringes paa markedet i overensstemmelse med direktivet af 26 . juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter .

    Artikel 4

    Det laboratorium , der har til opgave at kontrollere ternaere blandinger , giver i analyserapporten alle de oplysninger , der er naevnt under punkt V i bilag I .

    Artikel 5

    De aendringer , som er noedvendige for at tilpasse forskrifterne i bilagene 1 , 2 og 3 , til de tekniske fremskridt vedtages i overensstemmelse med den i artikel 6 i direktiv af 17 . juli 1972 fastsatte fremgangsmaade .

    Artikel 6

    1 . Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

    2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at Kommissionen bliver underrettet om ordlyden af de nationale retsforskrifter , som de udsteder for det omraade , der er omfattet under dette direktiv .

    Artikel 7

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

    Udfaerdiget i Bruxelles , den 26 . februar 1973 .

    Paa Raadets vegne

    E . GLINNE

    Formand

    ( 1 ) EFT nr . L 185 af 16 . 8 . 1971 , s . 16 .

    ( 2 ) EFT nr . L 173 af 31 . 7 . 1972 , s . 1 .

    BILAG I

    KVANTITATIV ANALYSE AF TERNAERE TEKSTILFIBERBLANDINGER

    ALMINDELIG DEL

    Indledning

    De kvantitative analysemetoder for tekstilfiberblandinger bygger paa to fremgangsmaader , den manuelle og den kemiske udskillelse af fibrene .

    Den manuelle adskillelse skal saavidt muligt anvendes , da denne fremgangsmaade i almindelighed foerer til mere noejagtige resultater end den kemiske fremgangsmaade . Den kan anvendes paa alle tekstilprodukter , i hvilke de fibre , hvoraf de er sammensat , ikke danner en intim fiberblanding ( bindeblanding ) og kan f.eks . anvendes naar garnet er sammensat af flere bestanddele , hvoraf de enkelte bestaar af én slags fibre , eller tekstilstoffer , i hvilke kaeden bestaar af en anden fiber end skudgarnet , eller trikotage , der er sammensat af forskellige slags garner .

    I almindelighed bygger den kvantitative kemiske analyse af tekstilfiberblandinger paa de enkelte bestanddeles selektive oploeselighed . Der er fire mulige varianter af denne fremgangsmaade :

    1 . Der arbejdes med to forskellige analyseproever , idet en bestanddel ( a ) af den foerste analyseproeve og en anden bestanddel ( b ) af den anden analyseproeve oploeses . De uoploeselige restprodukter , i hver proeve , vejes , og procenten af hver af de to oploeselige bestanddele , beregnes paa grundlag af de respektive massetab . Procenten af den tredje bestanddel ( c ) beregnes ud fra forskellen .

    2 . Der arbejdes med to forskellige analyseproever , idet en bestanddel ( a ) af foerste analyseproeve og to bestanddele ( a og b ) af den anden analyseproeve oploeses . Det uoploeselige restprodukt af den foerste analyseproeve vejes og procenten af bestanddel ( a ) beregnes paa grundlag af massetabet . Den uoploeselige rest af den * den analyseproeve vejes ; den svarer til bestanddel ( c ) . Procenten af den tredje bestanddel ( b ) beregnes ud fra forskellen .

    3 . Der arbejdes med to forskellige analyseproever , idet man oploeser to bestanddele ( a og b ) af den foerste analyseproeve og to bestanddele ( b og c ) af den anden analyseproeve . De uoploeselige restprodukter svarer henholdsvis til bestanddelene ( c ) og ( a ) . Procenten af den tredje bestanddel beregnes ud fra forskellen .

    4 . Der arbejdes med én enkelt analyseproeve . Efter oploesningen af en af bestanddelene vejes det uoploeselige restprodukt , der bestaar af de to andre fibre , og procenten af den oploeselige bestanddel beregnes paa grundlag af massetabet . Fra restproduktet fjernes ved oploesning en af de to fibre . Den uoploeselige bestanddel vejes og procenten af den anden oploeselige bestanddel beregnes paa grundlag af massetabet .

    Saafremt det er muligt at vaelge , anbefales det at anvende en af de tre foerste varianter .

    Den sagkyndige , der har til opgave at foretage ana * n , skal ved den kemiske analyse passe paa at vaelge de metoder , der foreskriver oploesningsmidler , som kun oploeser den eller de fibre , der skal oploeses , og ikke angriber den eller de andre fibre .

    Som eksempel er i bilag 3 optaget et skema over et vist antal ternaere blandinger , samt de analysemetoder for binaere blandinger , der principielt kan anvendes til analyse af disse ternaere blandinger .

    For at nedsaette mulighederne for fejl til et minimum , anbefales det i alle de tilfaelde , hvor det er muligt , at foretage den kemiske analyse efter mindst to af de fire ovenaevnte varianter .

    De fiberblandinger , der anvendes under fremstillingen af tekstilprodukter , og i ringere grad dem , der findes i de faerdige produkter , indeholder undertiden andre bestanddele end fibre saasom fedtstoffer , voks eller hjaelpemidler eller vandoploeselige stoffer , der kan vaere af naturlig oprindelse eller vaere tilfoejet for at lette fremstillingen . De bestanddele , der ikke er fibre , skal fjernes inden analysen . Af denne grund beskrives ligeledes en forbehandlingsmetode , der i de fleste tilfaelde goer det muligt at fjerne olier , fedtstoffer , voks og vandoploeselige stoffer .

    Tekstiler kan desuden indeholde harpikser eller andre stoffer , der er tilfoejet for at give dem saerlige egenskaber . Saadanne stoffer , herunder i visse saerlige tilfaelde farvestofferne , kan aendre reagensets indvirkning paa de oploeselige bestanddele , og endvidere helt eller delvis fjernes af reagenserne . Disse tilfoejede stoffer kan saaledes vaere aarsag til fejl og maa udskilles foer analysen af proeven . Saafremt denne udskillelse ikke er mulig , kan de i bilag 3 beskrevne metoder for kvantitativ kemisk analyse ikke anvendes .

    Farvestof i farvede fibre anses som integrerende bestanddel af fiberen og fjernes ikke .

    Disse analyser foretages paa grundlag af toermassen og en metode til bestemmelse heraf angives .

    Resultatet opnaas ved paa den enkelte fibers toermasse at anvende de fugtighedstillaeg , der er angivet i bilag 2 til direktivet om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om betegnelser for tekstilprodukter .

    De i blandingen indeholdte fibre skal identificeres foer analysen . Ved visse kemiske metoder kan den uoploeselige bestanddel i en blanding delvis oploeses af det reagens , der anvendes til oploesning af den eller de oploeselige bestanddele . Saavidt muligt er reagenserne valgt saaledes , at de kun har ringe eller slet ingen virkning paa de uoploeselige fibre . Maa der ved en analyse regnes med et massetab , er det noedvendigt at korrigere resultatet i overensstemmelse hermed ; til dette formaal angives justeringsfaktorer . Disse faktorer er bestemt i forskellige laboratorier ved , at fibre , renset ved forbehandling , er blevet behandlet med det paagaeldende reagens , saerlig naevnt i analysemetoden . Disse faktorer gaelder kun for normale fibre , og yderligere justeringsfaktorer kan vaere noedvendige , saafremt fibrene er blevet beskadiget foer eller under behandlingen . Saafremt den fjerde variant , hvor en tekstilfiber udsaettes for to paa hinanden foelgende forskellige oploesningsmidler skal anvendes , er det noedvendigt at anvende justeringsfaktorer , idet der tages hensyn til fiberens eventuelle massetab ved de to behandlinger .

    Der boer mindst foretages dobbeltbestemmelser ; baade for saa vidt angaar den manuelle som den kemiske fremgangsmaade til udskillelse .

    I . ALMINDELIGE BEMAERKNINGER OM DE KVANTITATIVE KEMISKE ANALYSEMETODER FOR TERNAERE TEKSTILFIBERBLANDINGER

    Almindelige oplysninger om de metoder , der skal anvendes til kvantitativ kemisk analyse af ternaere tekstilfiberblandinger .

    I.1 . Anvendelsesomraade

    Under anvendelsesomraadet for hver analysemetode for binaere blandinger er anfoert de fibre , for hvilke denne metode anvendes . ( Se bilag II til direktivet om visse metoder for kvantitativ analyse af binaere blandinger ) .

    I.2 . Princip

    Efter identificering af de enkelte bestanddele i en blanding fjernes foerst ved en egnet forbehandling de bestanddele , der ikke er fibre , og derefter anvendes en eller flere af de fire varianter af fremgangsmaaden ved en selektiv oploesning , der er beskrevet i indledningen . Bortset fra tilfaelde , hvor der foreligger tekniske vanskeligheder , boer fortrinsvis de fibre , der udgoer den stoerste andel , oploeses , for som restprodukt at faa den fiber , der udgoer den mindste andel .

    I.3 . Apparatur og reagenser

    I.3.1 . Apparatur

    I.3.1.1 . Filterdigler og vejeglas , der kan rumme diglerne , eller andet udstyr , der giver samme resultater .

    I.3.1.2 . Sugeflaske .

    I.3.1.3 . Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator .

    I.3.1.4 . Toerreovn med ventilator til toerring af analyseproeverne ved 105 mere eller mindre 3 * C .

    I.3.1.5 . Analysevaegt , foelsomhed 0,0002 g .

    I.3.1.6 . Ekstraktionsapparat Soxhlet eller apparatur , med hvilket samme resultat kan opnaas .

    I.3.2 . Reagenser

    I.3.2.1 . Petroleumsaeter , redestilleret , kogepunktsinterval 40 - 60 * C .

    I.3.2.2 . Andre reagenser er angivet i de paagaeldende dele af metoden . Alle reagenser skal vaere kemisk rene .

    I.3.2.3 . Destilleret eller afioniseret vand .

    I.4 . Konditionerings - og analyseatmosfaere

    Da toermassen bestemmes , kraeves der hverken konditionering af proeven eller analyse i klimatiseret atmosfaere .

    I.5 . Forproeve

    Der udvaelges en for laboratorieproeven repraesentativ forproeve , der indeholder tilstraekkeligt materiale til samtlige kraevede analyseproever paa hver mindst 1 g .

    I.6 . Forproevens forbehandling

    Foreligger der en bestanddel , der ikke skal tages i betragtning ved beregning af procentsatserne ( se artikel 12 ( 2d ) i direktivet om betegnelse for tekstilprodukter ) , skal denne foerst fjernes ved anvendelse af en egnet metode , der ikke maa angribe nogen af fiberbestanddelene .

    Med henblik herpaa fjernes de ved hjaelp af petroleumsaeter og vand ekstraherbare bestanddele , der ikke er fiberbestanddele , idet den lufttoerrede forproeve behandles med petroleumsaeter i Soxhlet-apparatet i en time og med mindst 6 vendinger pr . time .

    Derefter afdampes petroleumsaeteren fra proeven , hvorefter proeven ekstraheres ved direkte behandling , d.v.s . ved en times nedsaenkning i vand med stuetemperatur med derpaa foelgende nedsaenkning i en time i vand med en temperatur paa 65 mere eller mindre 5 * C under rystning nu og da , flotteforhold 1 : 100 . Det overskydende vand trykkes , suges eller centrifugeres ud , hvorefter proeven lufttoerres .

    Saafremt de bestanddele , der ikke er fibre , ikke kan ekstraheres ved hjaelp af petroleumsaeter og vand , maa de paa anden maade end med vand , som beskrevet i det foregaaende , fjernes med en egnet metode , der ikke i vaesentlig grad forandrer nogen af fiberbestanddelene . For nogle ublegede naturlige plantefibres vedkommende ( som f.eks . jute - og kokosfibre ) maa det tages i betragtning , at ikke alle naturlige bestanddele , der ikke er fibre , udskilles ved den normale forbehandling med petroleumsaeter og vand . Alligevel foretages der ikke yderligere forbehandlinger , naar proeven ikke indeholder appreturmidler , der ikke er oploeselige i petroleumsaeter og i vand .

    I analyserapporterne skal de valgte forbehandlingsmetoder indgaaende beskrives .

    I.7 . Fremgangsmaade ved analyse

    I.7.1 . Almindelige anvisninger

    I.7.1.1 . Toerring

    Alle toerreoperationer skal have en varighed af mindst 4 timer , dog ikke over 16 timer , ved 105 mere eller mindre 3 * C i en ventileret ovn med lukket ovndoer . Er toerretiden under 14 timer , skal det kontrolleres , om der er opnaaet en konstant masse . Konstant masse kan anses for opnaaet , naar masseforskellen efter en ny toerringsperiode af 60 minutters varighed udgoer under 0,05 % .

    Filterdigler og vejeglas smat proever eller restprodukter maa ikke beroeres med bare haender under toerrings - , afkoelings - og vejeprocessen .

    Analyseproeverne toerres i et vejeglas med aftaget prop . Efter toerringen lukkes vejeglasset , foer det tages ud af ovnen , og anbringes hurtigst muligt i ekssikkatoren .

    Filterdigelen , der sammen med sit laag er anbragt i et vejeglas , toerres i ovnen . Efter toerringen lukkes vejeglasset og stilles hurtigst muligt i ekssikkatoren .

    Benyttes andet aparatur end filterdigelen , foretages toerring i toerreovnen for at bestemme fibrenes toermasse uden tab .

    I.7.1.2 . Afkoeling

    Alle afkoelingsprocesser udfoeres i den ved siden af vaegten opstillede ekssikkator i tilstraekkelig lang tid til , at der opnaas fuldstaendig afkoeling af vejeglassene , idet afkoelingstiden skal udgoere mindst to timer .

    I.7.1.3 . Vejning

    Efter afkoelingen vejes vejeglasset inden to minutter efter , at det er taget ud af ekssikkatoren . Vejenoejagtighed 0,0002 g .

    I.7.2 . Fremgangsmaade

    Af den forbehandlede proeve udtages en analyseproeve paa mindst 1 g . Garn eller stof udskaeres i laengder paa ca . 10 mm og soenderdeles saa meget som muligt . Analyseproeven ( analyseproeverne ) toerres i et vejeglas , afkoeles i ekssikkatoren og vejes . Proeven ( proeverne ) anbringes i den glasbeholder ( de glasbeholdere ) , der er beskrevet i den paagaeldende del af faellesskabsmetoden , derefter vejes vejeglasset ( vejeglassene ) straks igen og proevens ( proevernes ) toermasse bestemmes som differencen . Analysen afsluttes i overensstemmelse med anvisningerne i den paagaeldende del af metoden . Efter vejning undersoeges restprodukter mikroskopisk , for at det kan konstateres , om den ( de ) oploeselige fiber ( fibre ) er fuldstaendig fjernet ved behandlingen .

    I.8 . Beregning og angivelse af resultatet

    Den enkelte bestanddels vaegt udtrykkes som en procentsats af totalmassen af de i blandingen indeholdte fibre . Resultaterne beregnes paa grundlag af de rene fibres toermasse , idet der paa denne anvendes dels det vedtagne fugtighedstillaeg dels de justeringsfaktorer , der er noedvendige under hensyn til tabene af materiale ved forbehandlingen og analysen .

    I.8.1 . Beregning af procentsatserne for de rene fibres toermasse uden hensyn til fibrenes massetab ved forbehandlingen .

    I.8.1.1 . - VARIANT 1 -

    Formler , der anvendes i det tilfaelde , hvor en bestanddel af blandingen fjernes fra en proeve og en anden bestanddel fra en anden proeve :

    P1 % = ( ( d2/d1 ) - d2 gange ( r1/m1 ) + ( r2/m2 ) gange ( 1 - ( d2/d1 ) ) ) gange 100

    P2 % = ( ( d4/d3 ) - d4 gange ( r2/m2 ) + ( r1/m1 ) gange ( 1 - ( d4/d3 ) ) ) gange 100

    P3 % = 100 - ( P1 % + P2 % )

    P1 % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel ( den bestanddel , der i den foerste proeve oploeses med det foerste reagens )

    P2 % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel ( den bestanddel , der i den anden proeve oploeses med det andet reagens )

    P3 % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel ( den ikke-oploeste bestanddel i den anden proeve )

    m1 er den foerste proeves toermasse efter forbehandling

    m2 er den anden proeves toermasse efter forbehandling

    r1 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste bestanddel af den foerste proeve med det foerste reagens

    r2 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den anden bestanddel af den anden proeve med det andet reagens

    d1 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det foerste reagens paafoeres den ikke-oploeste , anden bestanddel i den foerste proeve ( 1 )

    d2 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det foerste reagens paafoeres den ikke-oploeste tredje bestanddel i den foerste proeve ( 1 ) ,

    d3 er der justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det andet reagens er paafoert den ikke-oploeste foerste bestanddel i den anden proeve ( 1 ) ,

    d4 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det andet reagens er paafoert den ikke-oploeste tredje bestandel i den anden proeve ( 1 ) .

    I.8.1.2 . - VARIANT 2 -

    Formler , der anvendes i det tilfaelde , hvor en bestandel ( a ) fjernes fra en foerste analyseproeve med de to andre bestandele ( b og c ) som restprodukt , og to bestandele ( a og b ) fjernes fra en anden analyseproeve , med en tredje bestanddel ( c ) som restprodukt .

    P1 % = 100 - ( P2 % + P3 % )

    P2 % = 100 gange ( d1 r1/m1 ) - ( d1/d2 ) gange P3 %

    P3 % = d4 r2/m2 gange 100

    P1 % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel ( den bestanddel , der i den foerste proeve oploeses med det foerste reagens ) ,

    P2 % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel ( den bestanddel , der i den anden proeve oploeses med det andet reagens samtidig med den foerste bestanddel ) ,

    P3 % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel ( den uoploeselige bestanddel i de to proever ) ,

    m1 er den foerste proeves toermasse efter forbehandling ,

    m2 er den anden proeves toermasse efter forbehandling ,

    r1 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste bestanddel af den foerste proeve med det foerste reagens ,

    r2 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste og den anden bestanddel af den anden proeve med det andet reagens ,

    d1 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det foerste reagens paafoeres den ikke oploeste anden bestanddel i den foerste proeve ( 1 ) ,

    d2 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det foerste reagens er paafoert den ikke-oploeste tredje bestanddel i den foerste proeve ( 1 ) ,

    d4 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det andet reagens er paafoert den ikke-oploeste tredje bestanddel i den anden proeve ( 1 ) .

    I.8.1.3 . - VARIANTE 3 -

    Formler , der anvendes i det tilfaelde , hvor to bestanddele ( a og b ) fjernes fra en proeve med den tredje bestanddel ( c ) som restprodukt , og to bestanddele ( b og c ) fjernes fra en anden proeve med den foerste bestanddel ( a ) som restprodukt .

    P1 % = ( r2 d2/m2 ) gange 100

    P2 % = 100 - ( P1 % + P3 % )

    P3 % = ( r1 d3/m1 ) gange 100

    P1 % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel ( den bestanddel , der i den foerste oploeses med det foerste reagens ) ,

    P2 % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel ( den bestanddel , der i den foerste proeve oploeses med det foerste reagens og i den anden proeve med det andet reagens ) ,

    P3 % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel ( den bestanddel , der i den anden proeve oploeses med det andet reagens ) ,

    m1 er den foerste proeves masse efter forbehandling ,

    m2 er den anden proeves masse efter forbehandling ,

    r1 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste og den anden bestanddel af den foerste proeve med det foerste reagens ,

    r2 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den anden og den tredje bestanddel af den anden proeve med det andet reagens ,

    d2 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det foerste reagens paafoeres den uoploeselige tredje bestanddel i den foerste proeve ( 1 ) ,

    d3 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til det massetab , der med det andet reagens paafoeres den uoploeselige foerste bestanddel i den anden proeve ( 1 ) .

    I.8.1.4 . - VARIANT 4 -

    Formler , der anvendes i det tilfaelde , hvor to bestanddele af blandingen successivt fjernes fra den samme proeve :

    P1 % = 100 - ( P2 % + P3 % )

    P2 % = ( d1 r1/m ) gange 100 - ( d1/d2 ) gange P3 %

    P3 % = ( d3 r2/m ) gange 100

    P1 % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel ( foerste oploeselige bestanddel ) ,

    P2 % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel ( anden oploeselige bestanddel ) ,

    P3 % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel ( uoploeselige bestanddel ) ,

    m er proevens toermasse efter forbehandling ,

    r1 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste bestanddel med det foerste reagens ,

    r2 er restproduktets toermasse efter fjernelse af den foerste og den anden bestanddel med det foerste og det andet reagens ,

    d1 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til massetabet for den anden bestanddel i det foerste reagens ( 1 ) ,

    d2 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til massetabet for den tredje bestanddel i det foerste reagens ( 1 ) ,

    d3 er den justeringsfaktor , hvormed der tages hensyn til massetabet for den tredje bestanddel i det foerste og det andet reagens ( 2 ) .

    I.8.2 . Beregning af procentsatserne for hver bestanddel efter anvendelse af de vedtagne fugtighedstillaeg og eventuelle justeringsfaktorer for massetab ved forbehandling :

    A = 1 + ( ( a1 + b1 ) /100 )

    B = 1 + ( ( a2 + b2 ) /100 )

    C = 1 + ( ( a3 + b3 ) /100 )

    P1A % = P1A / ( P1A + P2B + P3C ) gange 100

    P2A % = P2B / ( P1A + P2B + P3C ) gange 100

    P3A % = P3C / ( P1A + P2B + P3C ) gange 100

    P1A % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel , heri indbefatter fugtighedsindhold og massetab ved forbehandlingen ,

    P2A % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel , heri indbefattet fugtighedsindhold og massetab ved forbehandlingen ,

    P3A % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel , heri indbefattet fugtighedsindhold og massetab ved forbehandlingen ,

    P1 er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel , opnaaet ved hjaelp af en af formlerne angivet under punkt I.8.1 ,

    P2 er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel , opnaaet ved hjaelp af en af formlerne angivet under punkt I.8.1 ,

    P3 er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel , opnaaet ved hjaelp af en af formlerne angivet under punkt I.8.1 ,

    a1 er det vedtagne fugtighedstillaeg for den foerste bestanddel ,

    a2 er det vedtagne fugtighedstillaeg for den anden bestanddel ,

    a3 er det vedtagne fugtighedstillaeg for den tredje bestanddel ,

    b1 er procentsatsen for massetabet for den foerste bestanddel ved forbehandlingen ,

    b2 er procentsatsen for massetabet for den anden bestanddel ved forbehandlingen ,

    b3 er procentsatsen for massetabet for den tredje bestanddel ved forbehandlingen .

    Ved anvendelse af en saerlig forbehandling skal vaerdierne af b1 , b2 og b3 om muligt bestemmes ved , at hver af de rene fiberbestanddele underkastes den i forbindelse med analysen anvendte forbehandling . Ved rene fibre forstaas fibre , der er fri for enhver anden bestanddel end fibre med undtagelse af stoffer , som de normalt ( paa grund af deres beskaffenhed eller fremstillingsmaade ) indeholder i den tilstand ( ubleget , bleget ) , i hvilken de forefindes i den vare , der analyseres .

    Saafremt adskilte , rene fiberbestanddele , der har vaeret anvendt til fremstilling af den vare , der analyseres , ikke er til raadighed , skal for b1 , b2 og b3 anvendes de gennemsnitsvaerdier , der er fremkommet ved undersoegelse af lignende , rene fibre som dem , der er indeholdt i den undersoegte blanding .

    Gennemfoeres den normale forbehandling ved ekstraktion med petroleumsaeter og vand , kan i almindelighed ses bort fra vaerdierne b1 , b2 og b3 undtagen for raabomuld , raahoer og raahamp , hvor det saedvanligvis antages , at massetabet ved forbehandlingen er paa 4 % , og for polypropylen , hvor det saettes til 1 % .

    For andre fibres vedkommende tages massetabet ved forbehandlingen saedvanligvis ikke i betragtning ved beregningerne .

    I.8.3 . Bemae * ning

    Eksempler paa beregning er anfoert i bilag 2 til dette direktiv .

    II . KVANTITATIV ANALYSEMETODE FOR MANUEL ADSKILLELSE AF TERNAERE TEKSTILFIBERBLANDINGER

    II.1 . Anvendelsesomraade

    Metoden anvendes paa tekstilfibre af en hvilken som helst beskaffenhed , paa betingelse af at de ikke danner en intim fiberblanding , og at det er muligt at adskille dem manuelt .

    II.2 . Princip

    Efter identificering af tekstilets bestanddele fjernes foerst ved en egnet forbehandling de bestanddele , der ikke er fibre , hvorefter fibrene adskilles manuelt , toerres og vejes med henblik paa beregningen af den enkelte fibers forholdsmaessige andel i blandingen .

    II.3 . Noedvendigt materiel

    II.3.1 . Vejeglas eller lignende apparatur , der giver samme resultater .

    II.3.2 . Ekssikkator med farvet silikagel som fugtighedsindikator .

    II.3.3 . Toerreovn med ventilator til toerring af analyseproeverne ved 105 mere eller mindre 3 * C .

    II.3.4 . Analysevaegt , foelsomhed 0,0002 g .

    II.3.5 . Ekstraktionsapparat Soxhlet eller apparatur , med hvilket samme resultat kan opnaas .

    II.3.6 . Praeparérnaal .

    II.3.7 . Snoningstaeller eller lignende apparat .

    II.4 . Reagenser

    II.4.1 . Petroleumsaeter , redestilleret , kogepunktsinterval 40 - 60 * C .

    II.4.2 . Destilleret eller afioniseret vand .

    II.5 . Konditionerings - og analyseatmosfaere

    Se punkt I.4 .

    II.6 . Forproeve

    Se punkt I.5 .

    II.7 . Forproevens forbehandling

    Se punkt I.6 .

    II.8 . Fremgangsmaade ved analyse

    II.8.1 . Analyse af garn

    Af den forbehandlede proeve udtages en analyseproeve paa mindst 1 g . For meget fine garner kan analysen foretages paa en mindstelaengde paa 30 m uanset dens masse .

    Garnet klippes i stykker af passende laengde , og disses bestanddele adskilles ved hjaelp af en praeparérnaal og om noedvendigt ved hjaelp af snoningstaelleren . De saaledes adskilte bestanddele anbringes i tarerede vejeglas og toerres ved 105 mere eller mindre 3 * C , indtil der er opnaaet en konstant vaegt i overensstemmelse med I.7.1 og I.7.2 .

    II.8.2 . Analyse af stof

    Af den forbehandlede proeve paa mindst 1 g , som ligger inden for aegkanten , har noejagtigt afskaerne kanter uden trevler , og er skaaret parallelt med skud - og kaederetningerne eller for trikotages vedkommende parallelt paa langs og tvaers af maskeraekkerne . De forskellige arter af garn adskilles , og samles i tarerede vejeglas , hvorefter fremgangsmaaden er som angivet under punkt II.8.1 .

    II.9 . Beregning og angivelse af resultatet

    Den enkelte bestanddels vaegt udtrykkes som en procentsats af totalmassen af de i blandingen indeholdte fibre . Resultaterne beregnes paa grundlag af de rene * es toermasse , idet der paa denne anvendes dels fugtighedstillaeggene , dels de justeringsfaktorer , der er noedvendige under hensyn til de under forbehandlingen opstaaede massetab .

    II.9.1 . Beregning af procentsatserne for den rene toermasse uden hensyn til fibrenes massetab ved forbehandlingen :

    P1 % = 100 m1 / ( m1 + m2 + m3 ) = 100/1 + ( ( m2 + m3 ) / m1 )

    P2 % = 100 m2 / ( m1 + m2 + m3 ) = 100/1 + ( ( m1 + m3 ) /m2 )

    P3 % = 100 - ( P1 % + P2 % )

    P1 % er procentsatsen for den toerre og rene , foerste bestanddel ,

    P2 % er procentsatsen for den toerre og rene , anden bestanddel ,

    P3 % er procentsatsen for den toerre og rene , tredje bestanddel ,

    m1 er toermassen af den rene , foerste bestanddel ,

    m2 er toermassen af den rene , anden bestanddel ,

    m3 er toermassen af den rene , tredje bestanddel .

    II.9.2 . Beregning af procentsatserne for hver enkelt bestanddel efter anvendelse af de vedtagne fugtighedstillaeg og eventuelle justeringsfaktorer , under hensyn til massetabet ved forbehandlingen : se punkt I.8.2 .

    III . KVANTITATIV ANALYSEMETODE , FOR KOMBINERET MANUEL OG KEMISK ADSKILLELSE AF TERNAERE TEKSTILFIBERBLANDINGER

    Saavidt muligt skal den manuelle adskillelse anvendes , og forholdet mellem de adskilte bestanddele tages i betragtning , foer man ad kemisk vej foretager eventuelle bestemmelser af hver enkelt af de adskilte bestanddele .

    IV . METODENS NOEJAGTIGHED

    Den angivne noejagtighed for den enkelte analysemetode for binaere blandinger refererer sig til reproducerbarheden ( se bilag 2 - Direktiv om visse metoder for analyse af binaere blandinger ) .

    Reproducerbarheden repraesenterer paalideligheden , d.v.s . overensstemmelsen mellem de forsoegsresultater , der opnaas , naar personer arbejder i forskellige laboratorier eller inden for forskellige tidsrum , idet hver af dem med den samme metode opnaar individuelle resultater for samme homogene vare .

    Reproducerbarheden udtrykkes ved sikkerhedsgraenserne for resultaterne ved en statistisk sikkerhed paa 95 % .

    Dette vil sige , at afvigelsen mellem to resultater , som , for en analyseraekke gennemfoert i forskellige laboratorier kun overskrides i fem ud af hundrede tilfaelde ved normal og korrekt anvendelse af metoden paa samme homogene blanding .

    Til bestemmelse af noejagtigheden af analysen af en ternaer blanding , anvendes normalt de vaerdier , der er angivet i analysemetoderne for de binaere blandinger , der har vaeret benyttet til at analysere den ternaere blanding .

    Da der for de fire varianter af den kvantitative kemiske analyse af ternaere blandinger er foreskrevet to adskillelser ( af to forskellige analyseproever for de foerste tre varianter og af en enkelt analyseproeve for den fjerde variant ) , og hvis man betegner noejagtigheden af de to benyttede analysemetoder for binaere blandinger med E1 og E2 , fremgaar noejagtigheden af resultaterne for hver bestanddel af foelgende skema :

    Varianter * 1 * 2 og 3 * 4 *

    Fiberbestanddele * * * *

    a * E1 * E1 * E1 *

    b * E2 * E1 + E2 * E1 + E2 *

    c * E1 + E2 * E2 * E1 + E2 *

    Ved anvendelse af den fjerde variant kan noejagtigheden vise sig at vaere mindre end den , der er beregnet som angivet ovenfor , paa grund af en eventuel vanskeligt bestemmelig virkning af det foerste reagens paa det af bestanddelene b og c sammensatte restprodukt .

    V . ANALYSERAPPORT

    V.1 . Angivelse af de til gennemfoerelse af analysen anvendte varianter , metoderne , reagenserne og justeringsfaktorerne .

    V.2 . Fremlaeggelse af detaljerede oplysninger om de saerlige forbehandlinger ( se punkt I.6 ) .

    V.3 . Angivelse af de enkelte resultater samt det aritmetiske gennemsnit med en decimals noejagtighed .

    V.4 . Angivelse , naar det er muligt , af metodens noejagtighed for hver bestanddel , beregnet efter skemaet under kapitel IV .

    ( 1 ) Vaerdier for d er angivet i de tilsvarende dele af direktivet vedroerende de forskellige analysemetoder for binaere blandinger .

    ( 2 ) d3 skal saa vidt muligt bestemmes eksperimentalt forud .

    BILAG II

    EKSEMPLER PAA BEREGNING AF PROCENTSATSERNE FOR BESTANDDELENE AF VISSE TERNAERE BLANDINGER VED BENYTTELSE AF VISSE AF DE UNDER PUNKT I.8.1 I BILAG 1 BESKREVNE VARIANTER

    Vurdering af et tilfaelde med en blanding hvor den kvalitative analyse har vist foelgende bestanddele : 1 . karteuld ; 2 . polyamid ; 3 . ubleget bomuld .

    VARIANT Nr . 1

    Saafremt man arbejder med denne variant , d.v.s . med to forskellige analyseproever og ved oploesning fjerner en bestanddel ( a = uld ) fra den foerste proeve og en anden bestanddel ( b = polyamid ) fra den anden proeve , er det muligt at opnaa foelgende resultater :

    1 . Masse af foerste proeve , toer og efter forbehandling ( m1 ) = 1,6000 g

    2 . Restproduktets masse , toer og efter behandling med natriumhypochlorit ( polyamid + bomuld ) ( r1 ) = 1,4166 g

    3 . Masse af den anden proeve , toer og efter forbehandling ( m2 ) = 1,8000 g

    4 . Restproduktets masse , toer og efter behandling med myresyre ( uld + bomuld ) ( r2 ) = 0,9000 g

    Behandlingen med natriumhypochlorit medfoerer intet massetab af polyamid , medens den ublegede bomuld taber 3 % , saaledes at d1 = 1,0 og d2 = 1,03 .

    Behandlingen med myresyre medfoerer intet massetab af uld og ubleget bomuld , saaledes at d3 og d4 = 1,0 .

    Indsaetter man de ved kemisk analyse opnaaede vaerdier samt justeringsfaktorerne i formlen under I.8.1.1 i bilag I , opnaar man :

    P1 % ( uld ) = ( 1,03/1,0 - 1,03 gange 1,4166/1,6000 + ( 0,9000/1,8000 ) gange ( 1 - ( 1,03/1,0 ) ) gange 100 = 10,30

    P2 % ( polyamid ) = ( 1,0/1,0 - 1,0 gange 0,9000/1,8000 + ( 1,4166/1,6000 ) gange ( 1 - ( 1,0/1,0 ) ) gange 100 = 50,00

    P3 % ( bomuld ) = 100 - ( 10,30 + 50,00 ) = 39,70

    Procentsatserne for blandingens forskellige toerrede og rensede fibre er foelgende :

    uld * 10,30 % *

    polyamid * 50,00 % *

    bomuld * 39,70 % *

    Disse procentsatser skal justeres efter formlerne under I.8.2 i bilag I for at tage hensyn saavel til de vedtagne fugtighedstillaeg som til justeringsfaktorerne for de eventuelle massetab efter forbehandlingen .

    Som det er angivet i bilag II til direktivet om betegnelser for tekstilprodukter , er de vedtagne fugtighedstillaeg foelgende : karteuld 17,0 % , polyamid 6,25 % , bomuld 8,5 % ; desuden udviser bomuld et massetab paa 4 % efter forbehandling med petroleumsaeter og vand . Man opnaar saaledes :

    P1A % ( uld ) = 10,30 gange ( 1 + ( 17,0 + 0,0 ) / 100 ) / /10,30 gange ( 1 + ( 17,0 + 0,0 ) /100 ) + 50,00 gange ( 1 + ( 6,25 + 0,0 ) /100 ) + 39,70 gange ( 1 + ( 8,5 + 4,0 ) /100 ) gange 100 = 10,97

    P2A % ( polyamid ) = 50,00 gange ( 1 + ( 6,25 + 0,0 ) /100 ) /109,8385 gange 100 = 48,37

    P3A % ( bomuld ) = 100 - ( 10,97 + 48,37 ) = 40,66

    Blandingens sammensaetning er saaledes foelgende :

    Polyamid * 48,4 % *

    Bomuld * 40,6 % *

    Uld * 11,0 % *

    * 100,0 % *

    VARIANT Nr . 4

    Vurdering af et tilfaelde med en fiberblanding , hvor den kvalitative analyse har vist foelgende bestanddele : karteuld , viskose , ubleget bomuld .

    Det forudsaettes , at der ved benyttelse af variant 4 , d.v.s . ved successiv fjernelse af to bestanddele af blandingen fra den samme analyseproeve , opnaas foelgende resultater :

    1 . Proevens masse , toer og efter forbehandling : ( m1 ) = 1,6000 g

    2 . Restproduktets masse , toer og efter den foerste behandling med natriumhypochlorit ( viskose + bomuld ) : ( r1 ) = 1,4166 g

    3 . Restproduktets masse , toer og efter den anden behandling af restprodukt r1 med myresyre - zinkchlorid ( bomuld ) : ( r2 ) = 0,6630 g

    Behandlingen med natriumhypochlorit medfoerer intet massetab af viskose , medens den ublegede bomuld taber 3 % , saaledes at d1 = 1,0 og d2 = 1,03 .

    Ved behandlingen med myresyre - zinkchlorid foroeges bomuldens vaegt med 4 % , saaledes at d3 = ( 1,03 gange 0,96 ) = 0,9888 , afrundet til 0,99 ; ( der erindres om , at d3 er den justeringsfaktor , der tager hensyn til henholdsvis massetabet - eller -foroegelsen - af den tredje bestanddel i det foerste og andet reagens ) .

    Indsaetter man de ved kemisk analyse opnaaede vaerdier samt justeringsfaktorerne i de under punkt I.8.1.4 i bilag I , naevnte formler , opnaar man :

    P2 % ( viskose ) = 1,0 gange 1,4166/1,6000 gange 100 - 1,0/1,03 gange 40,98 = 48,75 %

    P3 % ( bomuld ) = 0,99 gange 0,6630/1,6000 gange 100 = 41,02 %

    P1 % ( uld ) = 100 - ( 48,75 + 41,02 ) = 10,23 %

    Som allerede anfoert for variant 1 skal disse procentsatser justeres i henhold til de under punkt I.8.2 i bilag I , naevnte formler :

    P1A % ( uld ) = 10,23 gange ( 1 + ( 17,00 + 0,0 ) /100 ) /10,23 gange ( 1 + ( 17,00 + 0,0 ) /100 ) + 48,75 gange ( 1 + ( 13 + 0,0 ) /100 ) + 41,02 gange ( 1 + ( 8,5 + 4,0 ) /100 ) gange 100 = 10,57 %

    P2A % ( viskose ) = 48,75 gange ( 1 + ( 13 + 0,0 ) /100 ) /113,2041 gange 100 = 48,65 %

    P3A % ( bomuld ) = 100 - ( 10,57 + 48,65 ) = 40,78 %

    Blandingens sammensaetning er saaledes :

    Viskose = * 48,6 % *

    Bomuld = * 40,8 % *

    Uld = * 10,6 % *

    * 100,0 % *

    BILAG III

    SKEMA OVER TERNAERE STANDARDBLANDINGER , DER KAN ANALYSERES VED HJAELP AF FAELLESSKABSMETODER FOR ANALYSE AF BINAERE BLANDINGER

    ( anfoert som eksempel )

    Blanding nr . * Fiberbestanddele * Varianter ( 1 ) * Nr . paa binaere faellesskabsmetoder med angivelse af reagenserne *

    * 1 . bestanddel * 2 . bestanddel * 3 . bestanddel * * *

    1 * uld eller haar * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * 1 og/eller 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 3 ( rinkchlorid/myresyre ) *

    2 * uld eller haar * polyamid 6 eller 6-6 * bomuld , viskose , cupro eller modal * 1 og/eller 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    3 * uld , haar eller silke * visse polychloridfibre * viskose , cupro , modal eller bomuld * 1 og/eller 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) *

    4 * uld eller haar * polyamid 6 eller 6-6 * polyester , polypropylen - acrylfibre eller glasfibre * 1 og/eller 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    5 * uld , haar eller silke * visse polychloridfibre * polyester , acrylfibre , polyamider eller glasfibre * 1 og/eller 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) *

    6 * silke * uld eller haar * polyester * 2 * 11 ( 75 % svovlsyre ) og 2 ( natriumhypochlorit ) *

    7 * polyamid 6 eller 6-6 * acrylfibre * bomuld , viskose , cupro eller modal * 1 og/eller 4 * 4 ( 80 % myresyre ) og 8 ( dimethylformamid ) *

    8 * visse polychloridfibre * polyamid 6 eller 6-6 * bomuld , viskose , cupro eller modal * 1 og/eller 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 4 ( 80 % myresyre ) eller 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    9 * acrylfibre * polyamid 6 eller 6-6 * polyester * 1 og/eller 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    10 * acetat * polyamid 6 eller 6-6 * viskose , bomuld , cupro eller modal * 4 * 1 ( acetone ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    11 * visse polychloridfibre * acrylfibre * polyamider * 2 og/eller 4 * 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) og 8 ( 80 % myresyre ) *

    Blanding nr . * Fiberbestanddele * Varianter ( 1 ) * Nr . paa binaere faellesskabsmetoder med angivelse af reagenserne *

    * 1 . bestanddel * 2 . bestanddel * 3 . bestanddel * * *

    12 * visse polychloridfibre * polyamid 6 eller 6-6 * acrylfibre * 1 og/eller 4 * 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    13 * polyamid 6 eller 6-6 * viskose , cupro , modal eller bomuld * polyester * 4 * 4 ( 80 % myresyre ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    14 * acetat * viskose , cupro , modal eller bomuld * polyester * 4 * 1 ( acetone ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    15 * acrylfibre * viskose , cupro , modal eller bomuld * polyester * 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    16 * acetat * uld , haar eller silke * bomuld , viskose , cupro , modal , polyamider , polyester , acrylfibre * 4 * 1 ( acetone ) og 2 ( natriumhypochlorit ) *

    17 * triacetat * uld , haar eller silke * bomuld , viskose , cupro , modal , polyamider , polyester , acrylfibre * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 2 ( natriumhypochlorit ) *

    18 * acrylfibre * uld , haar eller silke * polyester * 1 og/eller 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 2 ( natriumhypochlorit ) *

    19 * acrylfibre * silke * uld eller haar * 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 11 ( 75 % svovlsyre ) *

    20 * acrylfibre * uld , haar eller silke * bomuld , viskose , cupro eller modal * 1 og/eller 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 2 ( natriumhypochlorit ) *

    21 * uld , haar eller silke * bomuld , viskose , modal , cupro * polyester * 4 * 2 ( natriumhypochlorit ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    22 * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * polyester * 2 og/eller 4 * 3 ( zinkchlorid/myresyre ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    23 * acrylfibre * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 3 ( zinkchlorid/myresyre ) *

    24 * visse polychloridfibre * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * 1 og/eller 4 * 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) og 3 ( zinkchlorid/myresyre ) eller 8 ( dimethylformamid ) og 3 ( zinkchlorid/myresyre ) *

    Blanding nr . * Fiberbestanddele * Varianter ( 1 ) * Nr . paa binaere faellesskabsmetoder med angivelse af reagenserne *

    * 1 . bestanddel * 2 . bestanddel * 3 . bestanddel * * *

    25 * acetat * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * 4 * 1 ( acetone ) og 3 ( zinkchlorid/myresyre ) *

    26 * triacetat * viskose , cupro eller visse typer af modal * bomuld * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 3 ( zinkchlorid/myresyre ) *

    27 * acetat * silke * uld eller haar * 4 * 1 ( acetone ) og 11 ( 75 % svovlsyre ) *

    28 * triacetat * silke * uld eller haar * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 11 ( 75 % svovlsyre ) *

    29 * acetat * acrylfibre * bomuld , viskose , cupro eller modal * 4 * 1 ( acetone ) og 8 ( dimethylformamid ) *

    30 * triacetat * acrylfibre * bomuld , viskose , eller modal * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 8 ( dimethylformamid ) *

    31 * triacetat * polyamid 6 eller 6-6 * bomuld , viskose , cupro eller modal * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    32 * triacetat * bomuld , viskose , cupro eller modal * polyester * 4 * 6 ( dichlormethan ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    33 * acetat * polyamid 6 eller 6-6 * polyester eller acrylfibre * 4 * 1 ( acetone ) og 4 ( 80 % myresyre ) *

    34 * acetat * acrylfibre * polyester * 4 * 1 ( acetone ) og 8 ( dimethylformamid ) *

    35 * visse polychloridfibre * bomuld , viskose , cupro eller modal * polyester * 4 * 8 ( dimethylformamid ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) eller 9 ( carbondisulfid/acetone 55,5/44,5 ) og 7 ( 75 % svovlsyre ) *

    ( 1 ) Ved benyttelse af variant 4 , fjernes foerst den foerste bestanddel ved hjaelp af det foerstnaevnte reagens .

    Top