Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22023D2891

    Afgørelse nr. 1/2023 fra Partnerskabsrådet der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side af 21. december 2023 om de midlertidige produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer [2023/2891]

    PUB/2023/1797

    EUT L, 2023/2891, 28.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2891/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2891/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2891

    28.12.2023

    AFGØRELSE nr. 1/2023 FRA PARTNERSKABSRÅDET DER ER NEDSAT VED HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE

    af 21. december 2023

    om de midlertidige produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer [2023/2891]

    PARTNERSKABSRÅDET HAR —

    under henvisning til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, særlig artikel 68 og bilag 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag 5 til handels- og samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser om en indfaset ikrafttræden af produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektrificerede køretøjer.

    (2)

    Der blev udtrykt bekymring over de udfordringer, der er forbundet med anvendelsen af disse regler på samling af elektriske køretøjer i Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige.

    (3)

    Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af de produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer, der finder anvendelse indtil den 31. december 2023, til den 31. december 2026. Fra den 1. januar 2027 vil de produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer, der er anført i bilag 3 til handels- og samarbejdsaftalen, finde anvendelse.

    (4)

    Formålet med de produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer, der er fastsat i handels- og samarbejdsaftalen, er at tilskynde til investeringer i en produktionskapacitet i EU og Det Forenede Kongerige. Der bør ikke overvejes yderligere udsættelse af de nye reglers ikrafttræden. Derfor bør den påtænkte ændring desuden fjerne muligheden for yderligere ændringer af de produktspecifikke oprindelsesregler for elektriske akkumulatorer og elektriske køretøjer frem til den 1. januar 2032 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Handels- og samarbejdsaftalens artikel 68 affattes således:

    »Artikel 68

    Ændringer af dette kapitel og bilagene hertil

    1.   Partnerskabsrådet kan ændre dette kapitel og bilagene hertil, jf. dog stk. 2.

    2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

    a)

    bilag 5 til denne aftale

    b)

    de produktspecifikke oprindelsesregler, der er fastsat i bilag 3 for produkter opført i bilag 5, indtil den 1. januar 2032 og

    c)

    denne artikel, for så vidt som den vedrører bilag 3 for produkter, der er opført i bilag 5, samt bilag 5, indtil 1. januar 2032

    Stk. 1 finder dog anvendelse, når de produktspecifikke oprindelsesregler, der er fastsat i bilag 3 for produkter, der er opført i bilag 5, eller i bilag 5, ændres som følge af ajourføringer af det harmoniserede system.«

    Artikel 2

    Bilag 5 til handels- og samarbejdsaftalen erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles og London, den 21. december 2023.

    På Partnerskabsrådets vegne

    Maroš ŠEFČOVIČ

    David CAMERON

    Formænd


    BILAG

    «»BILAG 5

    MIDLERTIDIGE PRODUKTSPECIFIKKE REGLER FOR ELEKTRISKE AKKUMULATORER OG ELEKTRISKE KØRETØJER

    Foreløbige produktspecifikke regler, der gælder fra denne aftales ikrafttræden indtil den 31. december 2026

    For de produkter, der er anført i kolonne 1 nedenfor, finder den produktspecifikke regel i kolonne 2 anvendelse i perioden fra denne aftales ikrafttræden indtil den 31. december 2026.

    Kolonne 1

    Tarifering i det harmoniserede system (2017), herunder specifik beskrivelse

    Kolonne 2

    Produktspecifikke oprindelsesregler, der gælder fra denne aftales ikrafttræden indtil den 31. december 2026

    85.07

     

    Akkumulatorer indeholdende en eller flere battericeller og kredsløb til indbyrdes sammenkobling af battericellerne, ofte betegnet »batterienheder«, af den art, der anvendes som elektrisk hovedenergikilde til fremdrift af køretøjer henhørende under position 87.02, 87.03 og 87.04

    CTSH

    Samling af batteripakker fra battericeller eller batterimoduler uden oprindelsesstatus

    eller

    MaxNOM70 % (EXW)

    Battericeller, batterimoduler og dele dertil bestemt til at indgå i en elektrisk akkumulator af den art, der anvendes som elektrisk hovedenergikilde til fremdrift af køretøjer henhørende under position 87.02, 87.03 og 87.04

    CTH

    eller

    MaxNOM70 % (EXW)

    87.02-87.04

     

    Motorkøretøjer med både forbrændingsmotor og elektrisk motor som motorer til fremdrift, undtagen motorkøretøjer, som kan oplades ved tilslutning til en ekstern elektrisk energikilde (»hybridbil«)

    Motorkøretøjer med både forbrændingsmotor med stempel og elektrisk motor som motorer til fremdrift, og som kan oplades ved tilslutning til en ekstern elektrisk energikilde (»pluginhybridbil«)

    Køretøjer med kun elektrisk motor til fremdrift

    MaxNOM 60 % (EXW)

    « »

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2891/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top