Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22014D0110

    Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 110/2014 af 16. maj 2014 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    EUT L 310 af 30.10.2014, p. 82–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/110(2)/oj

    30.10.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 310/82


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 110/2014

    af 16. maj 2014

    om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det er hensigtsmæssigt at udvide EØS-aftalens kontraherende parters samarbejde til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1).

    (2)

    Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt for det udvidede samarbejde at finde sted fra den 1. januar 2014 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 4 i protokol 31 til EØS-aftalen ændres således:

    1)

    Følgende stykke tilføjes efter stk. 2m:

    »2n.

    EFTA-staterne deltager med virkning fra den 1. januar 2014 i følgende program:

    32013 R 1288: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).«

    2)

    Stk. 3 affattes således:

    »EFTA-staterne bidrager finansielt til de programmer og aktioner, der er nævnt i stk. 1, 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 2f, 2g, 2h, 2i, 2j, 2k, 2l, 2m og 2n, i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a).«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

    Den anvendes fra den 1. januar 2014.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2014.

    På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

    Gianluca GRIPPA

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

    (2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top