Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22012D0202

Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 202/2012 af 26. oktober 2012 om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

EUT L 21 af 24.1.2013, p. 54–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/202/oj

24.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/54


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 202/2012

af 26. oktober 2012

om ændring af bilag XX (Miljø) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1) skal inkorporeres i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens forordning (EU) nr. 744/2010 af 18. august 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår kritiske anvendelser af haloner (2) skal inkorporeres i EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 291/2011 af 24. marts 2011 om anvendelser af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (3) skal inkorporeres i EØS-aftalen.

(4)

Forordning (EF) nr. 1005/2009 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (4), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor bør udgå af aftalen.

(5)

Med forbehold af den fremtidige udvikling i Det Blandede EØS-udvalgs arbejde bør det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (5) ikke indarbejdes i EØS-aftalen. Henvisningen til denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse.

(6)

Bilag XX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag XX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Teksten til punkt 21aa (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000) affattes således:

»32009 R 1005: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1), som ændret ved:

32010 R 0744: Kommissionens forordning (EU) nr. 744/2010 af 18. august 2010 (EUT L 218 af 19.8.2010, s. 2).

Bestemmelserne i forordningen gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

Henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) finder ikke anvendelse.

b)

Artikel 8, stk. 4, og stk. 5, litra b, finder ikke anvendelse.

c)

For så vidt angår EFTA-staterne, finder teksten »hvilke mængder og hvilken periode undtagelserne skal gælde for, og hvilke brugere der kan udnytte disse anvendelser til væsentlige laboratorie- og analyseformål« i artikel 10, stk. 2, ikke anvendelse.

d)

Artikel 10, stk. 6, finder ikke anvendelse.

e)

I artikel 11, stk. 2, indsættes teksten »med undtagelse af artikel 10, stk. 6,« efter teksten »Artikel 10, stk. 3-7«.

f)

Artikel 11, stk. 5, finder ikke anvendelse.

g)

Artikel 14 stk. 1, 3, og 4, finder ikke anvendelse.

h)

Kapitel IV finder ikke anvendelse.

i)

Bestemmelserne om import og eksport i artikel 24 finder ikke anvendelse.

j)

Artikel 27 og 28 finder ikke anvendelse.

EFTA-staterne skal på nationalt plan iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde de tilsvarende bestemmelser i Montrealprotokollen og de tilsvarende foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009.«

2)

Følgende punkt indsættes efter punkt 21aa (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009):

»21aaa.

32011 R 0291: Kommissionens forordning (EU) nr. 291/2011 af 24. marts 2011 om anvendelser af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner til væsentlige laboratorie- og analyseformål i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 79 af 25.3.2011, s. 4).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1005/2009, (EU) nr. 744/2010 og (EU) nr. 291/2011, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2012, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (6).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2012.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

Atle LEIKVOLL

Formand


(1)  EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(2)  EUT L 218 af 19.8.2010, s. 2.

(3)  EUT L 79 af 25.3.2011, s. 4.

(4)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.

(5)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(6)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


Top