Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22005A0311(02)

    Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea) - Erklæringer

    EUT L 65 af 11.3.2005, p. 35–38 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 159M af 13.6.2006, p. 188–191 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2005/199/oj

    Related Council decision

    22005A0311(02)

    Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea) - Erklæringer

    EU-Tidende nr. L 065 af 11/03/2005 s. 0035 - 0038
    EU-Tidende nr. L 159 af 13/06/2006 s. 0188 - 0191


    Aftale

    mellem Den Europæiske Union og Republikken Albanien om Republikken Albaniens deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea)

    DEN EUROPÆISKE UNION (EU),

    på den ene side, og

    REPUBLIKKEN ALBANIEN,

    på den anden side,

    i det følgende benævnt "parterne",

    ER UNDER HENVISNING TIL

    - Rådet for Den Europæiske Unions vedtagelse af fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina [1]

    - opfordringen til Republikken Albanien om at deltage i den EU-ledede operation

    - den vellykkede gennemførelse af styrkeopbygningsprocessen og henstillingen fra EU's øverstbefalende for operationen og EU's Militærkomité om at godkende Republikken Albaniens styrkers deltagelse i den EU-ledede operation

    - Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/3/2004 af 29. september 2004 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina [2]

    - Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/5/2004 af 3. november 2004 om ændring af afgørelse BiH/1/2004 om accept af bidrag fra tredjelande til EU's militæroperation i Bosnien-Hercegovina og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/3/2004 af 29. september 2004 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina

    BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

    Artikel 1

    Deltagelse i operationen

    1. Republikken Albanien tilslutter sig fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og enhver fælles aktion eller afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union beslutter at udvide EU's militære krisestyringsoperation, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer.

    2. Republikken Albaniens bidrag til EU's militære krisestyringsoperation berører ikke Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

    3. Republikken Albanien sikrer, at dets styrker og personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, varetager deres opgaver i overensstemmelse med

    - fælles aktion 2004/570/FUSP og eventuelle efterfølgende ændringer

    - operationsplanen

    - gennemførelsesbestemmelserne.

    4. Styrker og personel, der udsendes til operationen af Republikken Albanien, udfører deres opgaver og handler udelukkende i EU's militære krisestyringsoperations interesse.

    5. Republikken Albanien underretter i god tid EU's øverstbefalende for operationen om eventuelle ændringer af dets deltagelse i operationen.

    Artikel 2

    Status for styrkerne

    1. Status for de styrker og det personel, som Republikken Albanien har bidraget med til EU's militære krisestyringsoperation, fastlægges i henhold til de bestemmelser om styrkernes status, der måtte være aftalt mellem Den Europæiske Union og værtslandet.

    2. Status for de styrker og det personel, der er udstationeret ved hovedkvarterer eller kommandoenheder uden for Bosnien-Hercegovina, fastlægges i henhold til arrangementer mellem de pågældende hovedkvarterer og kommandoenheder og Republikken Albanien.

    3. Med forbehold af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser om styrkernes status har Republikken Albanien jurisdiktion over egne styrker og eget personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation.

    4. Republikken Albanien har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets styrker og personel i forbindelse med deltagelsen i EU's militære krisestyringsoperation. Republikken Albanien har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sine styrker eller sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

    5. Republikken Albanien forpligter sig til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.

    6. Den Europæiske Union forpligter sig til at sikre, at medlemsstaterne fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Republikken Albaniens deltagelse i EU's militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.

    Artikel 3

    Klassificerede oplysninger

    1. Republikken Albanien træffer passende foranstaltninger til at sikre, at EU-klassificerede oplysninger beskyttes i overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions sikkerhedsforskrifter, jf. Rådets afgørelse 2001/264/EF [3], og supplerende retningslinjer fra de kompetente myndigheder, herunder retningslinjer fra EU's øverstbefalende for operationen.

    2. Hvis EU og Republikken Albanien har indgået en aftale om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EU's militære krisestyringsoperation.

    Artikel 4

    Kommandostruktur

    1. Alle styrker og alt personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

    2. De nationale myndigheder overdrager den operative og taktiske kommando over og/eller kontrol med deres styrker og personel til EU's øverstbefalende for operationen. EU's øverstbefalende for operationen kan uddelegere sin myndighed.

    3. Republikken Albanien har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige styring af operationen som de deltagende EU-medlemsstater.

    4. EU's øverstbefalende for operationen kan til enhver tid efter høring af Republikken Albanien kræve, at Republikken Albaniens bidrag trækkes tilbage.

    5. Republikken Albanien udpeger en højtstående militær repræsentant (SMR) til at repræsentere sit nationale kontingent i EU's militære krisestyringsoperation. SMR rådfører sig med EU's øverstbefalende for styrken om alle forhold i forbindelse med operationen og er ansvarlig for den daglige disciplin i kontingentet.

    Artikel 5

    Finansielle aspekter

    1. Republikken Albanien afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i operationen, medmindre udgifterne afholdes i fællesskab, som fastlagt i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, samt i Rådets afgørelse 2004/197/FUSP af 23. februar 2004 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet [4].

    2. Republikken Albanien udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede eventuelle bestemmelser om styrkernes status, såfremt det kendes ansvarligt for at have forvoldt fysiske eller juridiske personer fra den eller de stater, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

    Artikel 6

    Arrangementer til gennemførelse af aftalen

    De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på den ene side og de relevante myndigheder i Republikken Albanien på den anden side.

    Artikel 7

    Misligholdelse

    Hvis en af parterne ikke overholder de forpligtelser, der er fastsat i de foregående artikler, har den anden part ret til at opsige denne aftale med en måneds varsel.

    Artikel 8

    Bilæggelse af tvister

    Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

    Artikel 9

    Ikrafttræden

    1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den første måned, efter at parterne har underrettet hinanden om, at de har afsluttet de nødvendige interne procedurer.

    2. Denne aftale anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

    3. Denne aftale forbliver i kraft, så længe Republikken Albanien bidrager til operationen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2005, på engelsk i fire eksemplarer

    For Den Europæiske Union

    +++++ TIFF +++++

    For Republikken Albanien

    +++++ TIFF +++++

    [1] EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.

    [2] EUT L 325 af 28.10.2004, s. 64. Ændret ved afgørelse BiH/5/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 39).

    [3] EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Ændret ved afgørelse 2004/194/EF (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 48).

    [4] EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.

    --------------------------------------------------

    Top