21994A0207(02)

BILAG A (Oversaettelse)

DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAAENDRINGER

PARTERNE I DENNE KONVENTION -

SOM ERKENDER, at aendringer i jordens klima og de skadelige virkninger heraf er et problem for hele menneskeheden,

SOM ER BETAENKELIGE VED, at menneskelige aktiviteter har medfoert en vaesentlig stigning i atmosfaerens koncentrationer af drivhusgasser, at disse stigende koncentrationer forstaerker den naturlige drivhuseffekt, og at dette i gennemsnit vil medfoere en yderligere opvarmning af jordens overflade og atmosfaere, hvilket kan faa negative foelger for de naturlige oekosystemer og menneskeheden,

SOM MAERKER SIG, at stoerstedelen af de fortidige og de nuvaerende globale emissioner af drivhusgasser stammer fra industrilande, at emissionerne pr. indbygger i udviklingslandene stadig er relativt lave, og at udviklingslandenes andel i de globale emissioner vil vokse som foelge af deres straeben efter at opfylde deres sociale og udviklingsmaessige behov,

SOM ER KLAR OVER, hvilken rolle og betydning draen og reservoirer for drivhusgasser har i terrestriske og marine oekosystemer,

SOM MAERKER SIG, at prognoser for klimaaendringer er behaeftet med mange usikkerhedsmomenter, navnlig med hensyn til hvornaar de kan indtraede, og deres omfang og regionale fordeling,

SOM ERKENDER, at der som foelge af klimaaendringernes globale karakter er behov for, at alle landene samarbejder videst muligt og deltager i en effektiv og hensigtsmaessig international indsats, i overensstemmelse med deres faelles, men differentierede ansvar, deres respektive muligheder samt deres sociale og oekonomiske vilkaar,

DER MINDER OM de relevante bestemmelser i erklaeringen fra De Forenede Nationers Konference om det menneskelige miljoe, vedtaget i Stockholm den 16. juni 1972,

SOM ENDVIDERE MINDER OM, at landene, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret, har suveraen ret til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljoe- og udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter, der hoerer under deres jurisdiktion eller kontrol, ikke foraarsager miljoeskader i andre lande eller omraader uden for graenserne for deres nationale jurisdiktion,

SOM PAA NY BEKRAEFTER princippet om landenes suveraenitet i internationalt samarbejde om imoedegaaelse af klimaaendringer,

SOM ERKENDER, at landene boer vedtage effektive miljoelove, at standarder, forvaltningsmaalsaetninger og prioriteringer paa miljoeomraadet boer afspejle de miljoe- og udviklingsforhold, de gaelder for, og at de standarder, der anvendes af nogle lande, kan vaere uhensigtsmaessige og behaeftet med urimelige oekonomiske og sociale omkostninger for andre lande, navnlig udviklingslandene,

SOM MINDER OM bestemmelserne i Generalforsamlingens resolution 44/228 af 22. december 1989 om De Forenede Nationers Konference om Miljoe og Udvikling og resolution 43/53 af 6. december 1988, 44/207 af 22. december 1989, 45/212 af 21. december 1990 og 46/169 af 19. december 1991 om beskyttelse af det globale klima for de nuvaerende og kommende generationer,

SOM LIGELEDES MINDER OM bestemmelserne i Generalforsamlingens resolution 44/206 af 22. december 1989 om de mulige negative virkninger, som en stigning i havenes vandstand vil kunne faa paa oeer og kystomraader, navnlig lavtliggende kystomraader, samt om de relevante bestemmelser i Generalforsamlingens resolution 44/172 af 19. december 1989 om gennemfoerelse af handlingsplanen til bekaempelse af oerkendannelse,

SOM ENDVIDERE MINDER OM Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget, 1985, og Montreal-protokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, tilpasset og aendret den 29. juni 1990,

SOM MAERKER SIG ministererklaeringen fra den anden verdensklimakonference, vedtaget den 7. november 1990,

SOM ER KLAR OVER det vaerdifulde analysearbejde vedroerende klimaaendringer, som mange lande er i faerd med at gennemfoere, og de vigtige bidrag med hensyn til udveksling af forskningsresultater og samordning af forskningsarbejdet, som ydes af Den Meteorologiske Verdensorganisation, De Forenede Nationers Miljoeprogram samt andre organer, organisationer og instanser under De Forenede Nationer, saavel som andre internationale og mellemstatslige organer,

SOM ERKENDER, at foranstaltninger til at forstaa og imoedegaa klimaaendringer vil faa stoerst virkning i miljoemaessig, social og oekonomisk henseende, hvis de bygger paa relevante videnskabelige, tekniske og oekonomiske overvejelser og loebende tages op til genvurdering i lyset af nye resultater paa disse omraader,

SOM ERKENDER, at visse foranstaltninger til at imoedegaa klimaaendringer kan vaere oekonomisk berettigede i sig selv, og at de ogsaa kan bidrage til at loese andre miljoeproblemer,

SOM TILLIGE ERKENDER, at industrilandene boer traeffe oejeblikkelige foranstaltninger, der er tilpasset forholdene og baseret paa klart opstillede prioriteringer, som et foerste skridt henimod samlede strategier paa globalt, nationalt og, hvor aftalt, regionalt plan, hvori der tages hensyn til samtlige drivhusgasser og deres respektive andel i foroegelsen af drivhuseffekten,

SOM ENDVIDERE ERKENDER, at lavtliggende lande og smaa oeriger, lande med lavtliggende kystomraader, aride og semi-aride omraader og omraader, der trues af oversvoemmelser, toerke og oerkendannelse, samt udviklingslande med foelsomme bjergoekosystemer, er saerligt saarbare over for de skadelige virkninger af klimaaendringer,

SOM ERKENDER de saerlige vanskeligheder, som foranstaltninger til begraensning af drivhusgasemissionerne vil medfoere for de lande, herunder navnlig udviklingslande, hvis oekonomi i saerlig hoej grad afhaenger af fremstilling, anvendelse og eksport af fossilt braendsel,

SOM BEKRAEFTER, at indgreb mod klimaaendringer paa integreret vis boer samordnes med den sociale og oekonomiske udvikling for at undgaa negative konsekvenser for denne udvikling, idet der fuldt ud tages hensyn til udviklingslandenes legitime prioriterede behov for at realisere en baeredygtig oekonomisk vaekst og bekaempe fattigdommen,

SOM ERKENDER, at alle lande, herunder navnlig udviklingslandene, maa have adgang til de ressourcer, der kraeves til en baeredygtig social og oekonomisk udvikling, og at udviklingslandenes energiforbrug noedvendigvis maa stige, hvis dette maal skal naas, idet der samtidig tages hensyn til mulighederne for at oege energieffektiviteten og bekaempe drivhusgasemissionerne generelt, bl.a. ved at anvende ny teknologi paa vilkaar, som goer en saadan anvendelse fordelagtig i oekonomisk og social henseende,

SOM ER FAST BESLUTTET PAA at beskytte klimasystemet for de nuvaerende og kommende generationer -

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

Artikel 1

Definitioner (1)

I denne konvention forstaas ved:

1. »Skadelige virkninger af klimaaendringer«: aendringer i det fysiske miljoe eller i biota, der skyldes klimaaendringer, og som har betydelige skadelige virkninger paa naturlige og forvaltede oekosystemers sammensaetning, modstandsdygtighed eller produktivitet, paa de sociooekonomiske systemers levedygtighed eller paa menneskers sundhed og velfaerd.

2. »Klimaaendringer«: klimaaendringer, som ikke kan tilskrives naturlige klimavariationer iagttaget gennem sammenlignelige tidsrum, og som direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelige aktiviteter, der aendrer sammensaetningen i jordens atmosfaere.

3. »Klimasystem«: atmosfaeren, hydrosfaeren, biosfaeren og geosfaeren, samt vekselvirkningerne mellem disse.

4. »Emissioner«: udslip i atmosfaeren af drivhusgasser og/eller forloebere for disse gasser i et givet geografisk omraade og i et givet tidsrum.

5. »Drivhusgasser«: de, baade naturlige og menneskeskabte, gasformige bestanddele af atmosfaeren, som absorberer og genudsender infraroed straaling.

6. »Regional organisation for oekonomisk integration«: en organisation oprettet af suveraene stater i et givet omraade, som har kompetence paa de af konventionen eller dennes protokoller omfattede omraader, og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behoerigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltraede konventionen eller protokollerne hertil.

7. »Reservoir«: en eller flere dele af klimasystemet, hvor en drivhusgas eller en forloeber for en drivhusgas findes ophobet.

8. »Draen«: enhver proces, aktivitet eller mekanisme, hvorved en drivhusgas, en aerosol eller en forloeber for en drivhusgas fjernes fra atmosfaeren.

9. »Kilde«: enhver proces eller aktivitet, hvorved en drivhusgas, en aerosol eller en forloeber for en drivhusgas frigives i atmosfaeren.

Artikel 2

Formaal

Endemaalet med denne konvention og alle hertil knyttede retlige instrumenter, som parternes konference maatte vedtage, er, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen, at opnaa en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfaeren paa et niveau, som kan forhindre farlig antropogen indvirkning paa klimasystetemet. Dette niveau boer realiseres inden for en tidsramme, der er tilstraekkelig til at sikre, at oekosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaaendringerne, til at foedevareproduktionen ikke trues, og til at den oekonomiske udvikling kan fortsaette paa et baeredygtigt grundlag.

Artikel 3

Principper

Parterne foelger bl.a. nedenstaaende principper i deres foranstaltninger til at opfylde konventionens maal og gennemfoere dens bestemmelser:

1. Parterne boer - paa et retfaerdigt grundlag og i overensstemmelse med deres faelles, men differentierede ansvar og respektive muligheder - beskytte klimasystemet af hensyn til menneskehedens nuvaerende og kommende generationer. Industrilandsparterne boer derfor tage foeringen i bekaempelsen af klimaaendringer og de skadelige virkninger heraf.

2. Der boer tages fuldt hensyn til de saerlige behov og vilkaar, der goer sig gaeldende for udviklingslandsparterne, herunder navnlig dem, som er saerlig saarbare over for de skadelige virkninger af klimaaendringer, og for de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, for hvilke konventionen vil indebaere en urimelig eller unormal byrde.

3. Parterne boer traeffe forsigtighedsforanstaltninger til at foregribe, forhindre eller mindske aarsagerne til klimaaendringer og afboede de skadelige virkninger heraf. Er der risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, boer mangel paa videnskabeligt baseret sikkerhed ikke bruges som et paaskud til at udsaette saadanne foranstaltninger, da politikker og foranstaltninger til imoedegaaelse af klimaaendringer boer vaere omkostningseffektive, saa de kan medfoere globale fordele til de lavest mulige omkostninger. I dette oejemed boer der i disse politikker og foranstaltninger tages hensyn til de forskellige sociooekonomiske forhold, de boer vaere omfattende, daekke alle relevante kilder, draen og reservoirer for drivhusgasser, samt omfatte tilpasningstiltag og tage sigte paa alle samfundssektorer. Parterne kan samarbejde i deres bestraebelser paa at imoedegaa klimaaendringer.

4. Parterne har ret til og boer fremme baeredygtig udvikling. Politikker og foranstaltninger til at beskytte klimasystemet mod menneskeskabte aendringer boer vaere tilpasset de enkelte parters saerlige omstaendigheder og boer vaere integreret i de nationale udviklingsprogrammer, da oekonomisk udvikling er en vaesentlig forudsaetning for, at der kan traeffes foranstaltninger til imoedegaaelse af klimaaendringer.

5. Parterne boer samarbejde om at fremme et gensidigt stoettende og aabent internationalt oekonomisk system, der kan foere til baeredygtig oekonomisk vaekst og udvikling for alle parterne, herunder navnlig udviklingslandsparterne, hvorved de vil vaere i stand til bedre at loese problemerne i forbindelse med klimaaendringer. Foranstaltninger til at bekaempe klimaaendringer, herunder unilaterale foranstaltninger, boer ikke vaere et middel til vilkaarlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjult begraensning af international samhandel.

Artikel 4

Forpligtelser

1. Alle parterne skal, under hensyntagen til deres faelles, men differentierede ansvar og deres saerlige nationale og regionale udviklingsprioriteringer, maal og omstaendigheder:

a) udvikle, jaevnligt ajourfoere, offentliggoere og i medfoer af artikel 12 meddele parternes konference nationale opgoerelser over antropogene emissioner fordelt paa kilder og optagelsen heraf fordelt paa draen for alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, med anvendelse af sammenlignelige metoder, der skal godkendes af parternes konference;

b) opstille, gennemfoere, offentliggoere og jaevnligt ajourfoere nationale, og, hvor det maatte vaere relevant, regionale programmer for foranstaltninger til at imoedegaa klimaaendringer under hensyntagen til kilderne for antropogene emissioner og draenene for optagelse af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og foranstaltninger til at fremme hensigtsmaessig tilpasning til klimaaendringer;

c) fremme og samarbejde om udvikling, anvendelse og videreformidling, herunder overfoersel, af teknologi, fremgangsmaader og processer, som kan kontrollere, mindske eller forhindre antropogene emissioner af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, i alle relevante sektorer, herunder energi-, transport-, industri-, landbrugs-, skovbrugs- og affaldshaandteringssektoren;

d) fremme baeredygtig forvaltning samt fremme og samarbejde om bevarelse og eventuelt foroegelse af draen og reservoirer for alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, herunder biomasse, skove og oceaner, saavel som andre terrestriske og marine oekosystemer samt kystoekosystemer;

e) samarbejde om at traeffe forberedelser til at tilpasse sig virkningerne af klimaaendringer; udvikle og opstille passende, integrerede planer for forvaltning af kystomraader, vandressourcer og landbrug, og for beskyttelse og genopretning af omraader, navnlig i Afrika, der er ramt af toerke og oerkendannelse saavel som af oversvoemmelser;

f) saa vidt muligt tage hensyn til klimaaendringer i deres relevante sociale, oekonomiske og miljoemaessige foranstaltninger og anvende passende metoder, f.eks. konsekvensvurderinger, der er udarbejdet og opstillet paa nationalt plan, med henblik paa at mindske de skadelige virkninger, som de projekter eller foranstaltninger, de traeffer for at imoedegaa eller tilpasse sig klimaaendringer, kan faa for oekonomien, folkesundheden og miljoekvaliteten;

g) fremme og samarbejde om videnskabelig, teknologisk, teknisk, sociooekonomisk og anden forskning, systematiske observationer og udvikling af dataarkiver vedroerende klimasystemet med henblik paa at oege forstaaelsen af og mindske eller fjerne den resterende usikkerhed med hensyn til aarsagerne til, virkningerne af, omfanget af og den tidsmaessige udvikling i klimaaendringerne og de oekonomiske og sociale konsekvenser af forskellige modforanstaltninger;

h) fremme og samarbejde om fuldstaendig, aaben og hurtig udveksling af relevante videnskabelige, teknologiske, tekniske, sociooekonomiske og juridiske oplysninger vedroerende klimasystemet og klimaaendringer og vedroerende de oekonomiske og sociale konsekvenser af forskellige modforanstaltninger;

i) fremme og samarbejde om undervisning, uddannelse og folkeoplysning vedroerende klimaaendringer og anspore til stoerst mulig medvirken i denne proces, herunder fra ikke-statslige organisationer;

j) meddele parternes konference oplysninger om gennemfoerelsen, jf. artikel 12.

2. Industrilandsparterne og andre parter opfoert i bilag 1 indgaar nedenstaaende forpligtelser:

a) Hver af disse parter opstiller nationale (2) strategier og traeffer foranstaltninger i overensstemmelse hermed til at imoedegaa klimaaendringer ved at begraense sine antropogene emissioner af drivhusgasser, og ved at beskytte og oege sine draen og reservoirer for drivhusgasser. Disse strategier og foranstaltninger vil vise, at industrilandene, i overensstemmelse med konventionens maal, gaar i spidsen for at aendre udviklingen i de antropogene emissioner paa lang sigt, idet de erkender, at tilbagevenden ved udgangen af dette aarti til tidligere niveauer for antropogene emissioner af kuldioxid og andre drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, vil medvirke til en saadan aendring i udviklingen, og idet de tager hensyn til forskellene i disse parters udgangspunkter og fremgangsmaader, oekonomiske strukturer og ressourcegrundlag, behov for at bevare en staerk og baeredygtig oekonomisk vaekst, tilgaengelig teknologi og andre individuelle omstaendigheder, saavel som behovet for, at hver af disse parter yder rimelige og passende bidrag til den samlede indsats henimod opfyldelsen af dette maal. De naevnte parter kan gennemfoere strategierne og foranstaltningerne i faellesskab med andre parter og kan bistaa andre parter med at bidrage til opfyldelsen af konventionens maal, herunder navnlig maalet med naervaerende punkt.

b) For at fremme udviklingen i denne retning meddeler hver af disse parter senest seks maaneder efter konventionens ikrafttraeden for den paagaeldende part og regelmaessigt derefter, i overensstemmelse med artikel 12, detaljerede oplysninger om sine strategier og foranstaltninger som omhandlet i litra a), saavel som oplysninger om sine herpaa baserede prognoser for antropogene emissioner fordelt paa kilder og optagelse fordelt paa draen af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, i det i litra a) naevnte tidsrum med henblik paa, samlet eller hver for sig, at bringe disse antropogene emissioner af kuldioxid og andre drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, tilbage til deres 1990-niveauer. Disse oplysninger gennemgaas af parternes konference paa dennes foerste samling og regelmaessigt derefter, jf. artikel 7.

c) Beregninger af emissioner fordelt paa kilder og optagelse fordelt paa draen af drivhusgasser, med henblik paa anvendelsen af litra b), boer bygge paa den bedste foreliggende videnskabelige viden, herunder om draenenes faktiske kapacitet og gassernes respektive bidrag til klimaaendringer. Parternes konference undersoeger og vedtager metoder til disse beregninger paa sin foerste samling og gennemgaar dem regelmaessigt derefter.

d) Parternes konference undersoeger paa sin foerste samling, om litra a) og b) er hensigtsmaessige. Denne undersoegelse gennemfoeres i lyset af de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger om og vurderinger af klimaaendringerne og virkningerne heraf saavel som relevante tekniske, sociale og oekonomiske oplysninger. Ud fra denne undersoegelse traeffer parternes konference passende foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte vedtagelse af aendringer til de i litra a) og b) omhandlede forpligtelser. Parternes konference traeffer endvidere paa sin foerste samling afgoerelser om kriterierne for faelles gennemfoerelse som anfoert i litra a). Senest den 31. december 1998 foretages der en yderligere undersoegelse af litra a) og b) og derefter med jaevne mellemrum, som fastsat af parternes konference, indtil konventionens maal er opfyldt.

e) Hver af de naevnte parter skal:

(i) alt efter behov samordne relevante oekonomiske og administrative virkemidler, der udvikles med henblik paa at opfylde konventionens maal med andre af de naevnte parter

(ii) identificere og jaevnligt gennemgaa egne politikker og fremgangsmaader, som fremmer aktiviteter, der yderligere oeger niveauerne for antropogene emissioner af drivhusgasser, som ikke er reguleret af Montreal-protokollen.

f) Parternes konference gennemgaar senest den 31. december 1998 de foreliggende oplysninger med henblik paa at vedtage eventuelle aendringer til listerne i bilag 1 og 2, med den beroerte parts samtykke.

g) Enhver part, der ikke er opfoert i bilag 1, kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument eller naar som helst derefter meddele depositaren, at den agter at vaere bundet af pkt. a) og b). Depositaren underretter de andre signatarer og parter om enhver saadan meddelelse.

3. De industrilandsparter og andre industrialiserede parter, der er opfoert i bilag 2, tilvejebringer nye og supplerende finansielle ressourcer til at daekke de godkendte samlede omkostninger, som udviklingslandsparterne afholder for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1. De tilvejebringer ogsaa de finansielle ressourcer, herunder til teknologioverfoersel, som udviklingslandsparterne behoever til at daekke de godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemfoerelsen af foranstaltninger, som er omfattet af stk. 1 i denne artikel, og som en udviklingslandspart har aftalt med den eller de i artikel 11 omhandlede internationale enheder, i overensstemmelse med den naevnte artikel. Ved opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilfoerslen af midler skal vaere adaekvat og forudsigelig, og at byrden boer fordeles passende mellem industrilandsparterne.

4. Industrilandsparterne og andre industrialiserede parter, der er opfoert i bilag 2, bistaar endvidere udviklingslandsparter, der er saerligt saarbare over for de skadelige virkninger af klimaaendringer, med at daekke omkostningerne til deres tilpasning til disse skadelige virkninger.

5. Industrilandsparterne og andre industrialiserede parter opfoert i bilag 2, traeffer de videst mulige foranstaltninger til, alt efter omstaendighederne, at fremme, lette og finansiere overfoersel af eller adgang til miljoevenlig teknologi og knowhow til andre parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, saa de kan gennemfoere konventionens bestemmelser. I denne proces stoetter industrilandsparterne udviklingen og udbygningen af udviklingslandsparternes egen kapacitet og teknologi. Andre parter og organisationer, der er i stand hertil, kan ogsaa medvirke til at fremme overfoerslen af denne teknologi.

6. Bl.a. hvad angaar valget af referenceniveau for antropogene emissioner af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, indroemmer parternes konference de parter i bilag 1, som befinder sig i overgangen til markedsoekonomi, et vist spillerum i opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til stk. 2 for at give disse parter stoerre mulighed for at imoedegaa klimaaendringer.

7. Udviklingslandsparternes mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgoerende vil afhaenge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til konventionen for saa vidt angaar finansielle ressourcer og teknologioverfoersel, under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes foerste og vaesentligste prioriteringer er oekonomisk og social udvikling og bekaempelse af fattigdommen.

8. Ved opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel overvejer parterne, hvilke foranstaltninger, herunder finansiering, forsikring og teknologioverfoersel, der boer traeffes i henhold til konventionen, for at imoedekomme udviklingslandsparternes saerlige behov og problemer, som de skadelige virkninger af klimaaendringer og/eller konsekvenserne af gennemfoerelsen af modforanstaltninger vil medfoere, navnlig for:

a) smaa oeriger

b) lande med lavtliggende kystomraader

c) lande med aride og semi-aride omraader, skovomraader og omraader, der trues af skovdoed

d) lande med omraader, der er udsat for naturkatastrofer

e) lande med omraader, der er udsat for toerke og oerkendannelse

f) lande med staerkt luftforurenede byomraader

g) lande med omraader med saarbare oekosystemer, herunder bjergoekosystemer

h) lande, hvis oekonomi i hoej grad afhaenger af indtaegter fra produktion, forarbejdning og eksport og/eller forbrug af fossile braendstoffer og energiintensive produkter

i) indlandsstater og transitlande.

Parternes konference kan endvidere, alt efter behov, traeffe foranstaltninger for saa vidt angaar dette punkt.

9. Parterne tager i deres foranstaltninger med hensyn til finansiering og teknologioverfoersel fuldt hensyn til de mindst udviklede landes saerlige behov og situation.

10. Ved opfyldelsen af konventionens forpligtelser tager parterne, i overensstemmelse med artikel 10, hensyn til situationen for de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, hvis oekonomi er saarbar over for de skadelige virkninger af foranstaltninger til imoedegaaelse af klimaaendringer. Dette gaelder bl.a. parter, hvis oekonomi er staerkt afhaengig af indtaegter fra produktion, forarbejdning og eksport og/eller forbrug af fossile braendstoffer og energiintensive produkter og/eller anvendelse af fossile braendstoffer, som disse lande meget vanskeligt kan erstatte med andre energiformer.

Artikel 5

Forsikring og systematiske observationer

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i medfoer af artikel 4, stk. 1, litra g), skal parterne:

a) stoette og eventuelt videreudvikle internationale og mellemstatslige programmer og netvaerk eller organisationer, hvis formaal det er aat planlaegge, gennemfoere, vurdere og finansiere forskning, dataindsamling og systematiske observationer, under hensyntagen til behovet for at begraense dobbeltarbejde mest muligt

b) stoette internationale og mellemstatslige bestraebelser paa at styrke systematiske observationer og landenes, navnlig udviklingslandenes, videnskabelige og tekniske forskningsmuligheder og -midler og paa at fremme adgangen til og udveksling af data og analysen heraf fra omraader, der ikke hoerer under deres nationale jurisdiktion

c) tage hensyn til udviklingslandenes saerlige problemer og behov og samarbejde om at forbedre disse landes egne midler til og muligheder for at deltage i de bestraebelser, der henvises til i litra a) og b).

Artikel 6

Undervisning, uddannelse og folkeoplysning

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra i), skal parterne:

a) paa nationalt og eventuelt paa subregionalt og regionalt plan og i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser samt inden for rammerne af deres respektive muligheder fremme og lette:

i) udvikling og gennemfoerelse af undervisnings- og oplysningsprogrammer om klimaaendringer og virkningerne heraf

ii) offentlighedens adgang til oplysninger om klimaaendringer og virkningerne heraf

iii) offentlighedens medvirken i undersoegelser af klimaaendringer og virkningerne heraf, og i udvikling af passende forholdsregler

iv) uddannelse af videnskabeligt, teknisk og administrativt personale;

b) samarbejde om og fremme, paa internationalt plan og eventuelt via allerede eksisterende organer:

i) udvikling og udveksling af undervisnings- og oplysningsmateriale om klimaaendringer og virkningerne heraf

ii) udvikling og gennemfoerelse af undervisnings- og uddannelsesprogrammer, herunder udbygning af nationale institutioner og udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter paa dette omraade, nanvlig for udviklingslandene.

Artikel 7

Parternes konference

1. Hermed oprettes en konference for parterne.

2. Parternes konference, som er det oeverste organ for denne konvention, goer regelmaessigt status over gennemfoerelsen af konventionen og eventuelle dertil knyttede retlige instrumenter, som parternes konference maatte vedtage, og traeffer, inden for rammerne af sit mandat, de afgoerelser, der behoeves til at fremme en effektiv gennemfoerelse af konventionen. I dette oejemed paatager parternes konference sig foelgende:

a) i lyset af maalet med konventionen, de erfaringer, der indhentes i forbindelse med gennemfoerelsen heraf, og udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden, gennemgaar den regelmaessigt parternes forpligtelser og de institutionelle ordninger i henhold til konventionen

b) den fremmer og letter udvekslingen af oplysninger om de foranstaltninger, parterne traeffer for at imoedegaa klimaaendringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkaar, ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til konventionen

c) paa anmodning af to eller flere parter fremmer den samordningen af foranstaltninger, som disse traeffer for at imoedegaa klimaaendringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkaar, ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til konventionen

d) i overensstemmelse med konventionens maal og bestemmelser fremmer og leder den udvikling og regelmaessig videreudvikling af sammenlignelige metoder, som godkendes af parternes konference, og som bl.a. skal anvendes til at udarbejde opgoerelser over drivhusgasemissioner fordelt paa kilder og optagelse heraf fordelt paa draen, og til vurdering af effektiviteten ved foranstaltninger til at begraense emissionen og oege optagelsen af disse gasser

e) paa grundlag af alle de oplysninger, den faar meddelt i henhold til konventionens bestemmelser, vurderer den parternes gennemfoerelse af konventionen, de samlede virkninger af de foranstaltninger, der traeffes i henhold til konventionen, navnlig de miljoemaessige, oekonomiske og sociale virkninger, saavel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene henimod opfyldelse af konventionens maal

f) den gennemgaar og godkender regelmaessige rapporter om konventionens gennemfoerelse og soerger for offentliggoerelse heraf

g) den fremkommer med henstillinger om alle spoergsmaal af betydning for konventionens gennemfoerelse

h) den soeger at mobilisere finansielle ressourcer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 11

i) den opretter de hjaelpeorganer, der skoennes noedvendige til konventionens gennemfoerelse

j) den gennemgaar rapporter forelagt af sine hjaelpeorganer og vejleder disse

k) den vedtager og godkender ved konsensus forretnings orden og finansielle regler for konferencen selv og for eventuelle hjaelpeorganer

l) den kan anmode om og benytte kompetente internationale organisationers og mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de oplysninger, de tilvejebringer

m) den udoever andre funktioner, der kraeves til opfyldelse af konventionens maal, saavel som alle andre funktioner, den paalaegges i henhold til konventionen.

3. Parternes konference vedtager paa sit foerste moede sin egen forretningsorden saavel som forretningsordner for de ved konventionen oprettede hjaelpeorganer; de naevnte forretningsordner omfatter beslutningsprocedurer for spoergsmaal, der ikke allerede er omfattet af de i konventionen fastsatte beslutningsprocedurer. Procedurerne kan indeholde bestemmelse om, hvilket flertal der kraeves til vedtagelse af bestemte afgoerelser.

4. Den foerste samling for parternes konference indkaldes af det i artikel 21 omhandlede midlertidige sekretariat og afholdes senest ét aar efter datoen for konventionens ikrafttraeden. Derefter afholdes der ordinaere samlinger for parternes konference hvert aar, medmindre andet fastsaettes af parternes konference.

5. Ekstraordinaere samlinger for parternes konference afholdes paa et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen maatte skoenne noedvendigt, eller paa skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning, senest seks maaneder efter at parterne er blevet underrettet herom af sekretariatet, stoettes af mindst en tredjedel af dem.

6. De Forenede Nationer, FN's saerorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur saavel som enhver medlemsstat deraf eller observatoerer dertil, som ikke er part i denne konvention, kan som observatoerer vaere repraesenteret paa samlingerne for parternes konference. Ethvert organ eller agentur, det vaere sig nationalt eller internationalt, statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence paa omraader, der henhoerer under konventionen, og som har underrettet sekretariatet om, at det som observatoer oensker at lade sig repraesentere ved en samling for parternes konference, kan faa adgang, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedevaerende parter goer indsigelse herimod. Observatoerers adgang til og deltagelse i samlinger finder sted efter den af parternes konference vedtagne forretningsorden.

Artikel 8

Sekretariat

1. Der oprettes herved et sekretariat.

2. Sekretariatets funktioner er foelgende:

a) at tilrettelaegge og forberede samlinger for parternes konference og dets hjaelpeorganer oprettet i henhold til konventionen og yde dem den oenskede service

b) at sammenfatte og videresende de rapporter, det faar forelagt

c) paa anmodning at yde parterne, herunder navnlig udviklingslandsparterne, bistand og formidle de oplysninger, der kraeves i medfoer af konventionens bestemmelser

d) at udarbejde rapporter over sine aktiviteter og forelaegge dem for parternes konference

e) at sikre den noedvendige samordning med sekretariaterne for andre relevante internationale organer

f) under tilsyn fra parternes konference at indgaa de administrative og kontraktmaessige ordninger, som maatte vaere noedvendige til en forsvarlig udfoerelse af sekretariatets opgaver

g) at udfoere de andre sekretariatsfunktioner, der er anfoert i konventionen og i protokollerne hertil, samt andre opgaver, som parternes konference maatte beslutte at tildele det.

3. Paa den foerste samling udpeger parternes konference et fast sekretariat og traeffer dispositioner for dets arbejde.

Artikel 9

Hjaelpeorgan for videnskabelig og teknologisk raadgivning

1. Der oprettes hermed et hjaelpeorgan for videnskabelig og teknologisk raadgivning, som skal give parternes konference og i givet fald dennes andre hjaelpeorganer passende oplysninger og ekspertudtalelser om videnskabelige og teknologiske spoergsmaal i tilknytning til konventionen. Dette organ, der er aabent for deltagelse fra alle parterne, er tvaerfagligt. Det omfatter regeringsrepraesentanter med kompetence paa det relevante fagomraade. Det aflaegger regelmaessigt rapport for parternes konference om alle aspekterne af sit arbjede.

2. Dette organ, der sorterer under parternes konferene, og som stoetter sig til eksisterende kompetente internationale organer, har foelgende opgaver:

a) at goere status over udviklingen i forskningen i klimaaendringer og virkningerne heraf

b) at forberede videnskabelige vurderinger af virkningerne af de foranstaltninger, der traeffes i henhold til konventionen

c) at indkredse nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og knowhow og raadgive om maader og midler til at fremme udvikling og/eller overfoersel af denne teknologi

d) at afgive udtalelser om videnskabelige programmer, internationalt samarbejde om forskning og udvikling vedroerende klimaaendringer saavel som om maader og midler til at bistaa udviklingslandene med at opbygge deres egen kapacitet paa omraadet

e) at besvare de videnskabelige, teknologiske og metodemaessige spoergsmaal, som parternes konference og dets hjaelpeorganer maatte stille det.

3. Dette organs opgaver og kommissorium kan fastlaegges naermere af parternes konference.

Artikel 10

Hjaelpeorgan for konventionens gennemfoerelse

1. Der oprettes hermed et hjaelpeorgan for konventionens gennemfoerelse, som skal bistaa parternes konference med at vurdere og undersoege, om konventionen gennemfoeres korrekt. Dette organ er aabent for deltagelse af alle parterne og omfatter regeringsrepraesentanter, der er eksperter i spoergsmaal vedroerende klimaaendringer. Det forelaegger regelmaessigt rapport for parternes konference om alle aspekter af sit arbejde.

2. Dette organ, der sorterer under parternes konference, har foelgende opgaver:

a) at gennemgaa de oplysninger, der meddeles i medfoer af artikel 12, stk. 1, for at vurdere den samlede kumulative virkning af de foranstaltninger, parterne traeffer i lyset af de seneste videnskabelige vurderinger af klimaaendringerne

b) at gennemgaa de oplysninger, der meddeles i medfoer af artikel 12, stk. 2, for at bistaa parternes konference med at gennemfoere de undersoegelser, der kraeves i artikel 4, stk. 2, litra d)

c) eventuelt at bistaa parternes konference med at forberede og gennemfoere dens beslutninger.

Artikel 11

Finansieringsmekanisme

1. Der fastsaettes hermed en mekanisme for tilvejebringelse af finansielle ressourcer i form af tilskud eller favorable betingelser, herunder for teknologioverfoersel. Den sorterer under parternes konference, som den skal aflaegge regnskab for, og som fastsaetter dens politik, programprioriteringer og stoettekriterier i tilknytning til konventionen. Mekanismens drift overdrages til en eller flere allerede eksisterende internationale instanser.

2. I finansieringsmekanismen skal parterne repraesenteres paa et rimeligt og afbalanceret grundlag, inden for rammerne af et gennemsigtigt ledelsessystem.

3. Parternes konference og den eller de instanser, der har faaet finansieringsmekanismens drift i opdrag, traeffer dispositioner til gennemfoerelse af de ovenstaaende punkter, herunder foelgende:

a) naermere bestemmelser til at sikre, at de finansierede projekter til imoedegaaelse af klimaaendringer er i overensstemmelse med den politik og de programprioriteringer og stoettekriterier, parternes konference har fastsat

b) naermere bestemmelser for, hvorledes en given beslutning om finansiering kan tages op til fornyet vurdering i lyset af den politik og de programprioriteringer og stoettekriterier, parternes konference har fastsat

c) den eller de ansvarlige instansers forelaeggelse af regelmaessige rapporter for parternes konference om mekanismens finansieringsoperationer, i overensstemmelse med kravet om regnskabsaflaeggelse i stk. 1

d) forudsigelig og gennemskuelig beregning af, hvilket finansieringsbeloeb der er noedvendigt og disponibelt til gennemfoerelse af konventionen, og fastsaettelse af, under hvilke betingelser dette beloeb regelmaessigt skal tages op til revision.

4. Parternes konference traeffer dispositioner til at gennemfoere de ovennaevnte bestemmelser paa sin foerste samling, idet den gennemgaar og tager hensyn til de i artikel 21, stk. 3, omhandlede midlertidige arrangementer, og afgoer, om disse arrangementer skal bevares. Senest fire aar herefter tager parternes konference finansieringsmekanismen op til revision og traeffer passende foranstaltninger.

5. Industrilandsparterne kan ligeledes tilvejebringe og udviklingslandsparter kan faa tildelt finansielle ressourcer til at gennemfoere konventionen ad bilaterale, regionale eller andre multilaterale kanaler.

Artikel 12

Meddelelse af oplysninger om gennemfoerelsen

1. I medfoer af artikel 4, stk. 1, meddeler hver part, via sekretariatet, parternes konference foelgende oplysninger:

a) en national opgoerelse over antropogene emissioner fordelt paa kilder og optagelsen fordelt paa draen af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, saa vidt den paagaeldende part er i stand hertil, med anvendelse af sammenlignelige metoder, som parternes konference skal vedtage og fremme anvendelsen af

b) en generel beskrivelse af, hvilke skridt parten har taget eller planlagt for at gennemfoere konventionen

c) alle andre oplysninger, som parten anser for relevante for opfyldelse af konventionens maal, og som den mener boer medtages i dens meddelelse, herunder om muligt oplysninger, der kan bruges til beregning af udviklingen i emissionerne globalt.

2. Hver industrilandspart og enhver anden part opfoert i bilag I meddeler endvidere foelgende oplysninger:

a) en detaljeret beskrivelse af den politik og de foranstaltninger, den har vedtaget for at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og b)

b) et noejagtigt skoen over, hvilke virkninger den politik og de foranstaltninger, der henvises til i pkt. a), vil have paa de antropogene emissioner fordelt paa kilder, og optagelsen fordelt paa draen af drivhusgasser i det i artikel 4, stk. 2, litra a), omhandlede tidsrum.

3. Herudover meddeler hver industrilandspart og enhver anden industrialiseret part opfoert i bilag 2 oplysninger om foranstaltninger truffet i medfoer af artikel 4, stk. 3, 4 og 5.

4. Udviklingslandsparter kan paa frivilligt grundlag foreslaa projekter med henblik paa finansiering, herunder teknologier, materialer, udstyr, teknikker eller fremgangsmaader, som behoeves til at gennemfoere saadanne projekter, om muligt ledsaget af et skoen over samtlige ekstraomkostninger, over nedbringelsen af emissioner og foroegelsen af optagelsen af drivhusgasser, saavel som et skoen over de heraf foelgende fordele.

5. Hver industrilandspart og enhver anden part opfoert i bilag I fremsender sin foerste meddelelse senest seks maaneder efter konventionens ikrafttraeden for den paagaeldende part. Enhver part, der ikke er opfoert paa denne liste, fremsender sin foerste meddelelse senest tre aar efter konventionens ikrafttraeden for den paagaeldende part eller efter tilraadighedsstillelsen af finansielle ressourcer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3. De mindst udviklede parter kan fremsende deres foerste meddelelse, naar de oensker det. Parternes konference fastsaetter hyppigheden for efterfoelgende meddelelser for samtlige parters vedkommende, under hensyntagen til den i dette punkt fastsatte differentierede tidsplan.

6. De oplysninger, parterne fremsender i henhold til denne artikel, videresender sekretariatet hurtigst muligt til parternes konference og til eventuelle beroerte hjaelpeorganer. Parternes konference kan om noedvendigt tage procedurerne for meddelelse af oplysninger op til revision.

7. Parternes konference traeffer fra sin foerste samling foranstaltninger til, at udviklingslandsparterne paa anmodning gives teknisk og finansiel stoette til at indsamle og meddele oplysninger i henhold til denne artikel saavel som til at beregne, hvilke tekniske og finansielle midler der er behov for til gennemfoerelse af foreslaaede projekter og afboedende foranstaltninger omhandlet i artikel 4. Stoette af denne art kan alt efter omstaendighederne ydes af andre parter, af kompetente internationale organisationer og af sekretariatet.

8. Enhver gruppe af parter kan, i overensstemmelse med retningslinjer fastlagt af parternes konference og efter forudgaaende meddelelse til parternes konference, opfylde forpligtelserne i denne artikel ved at fremsende en faelles meddelelse, forudsat at den indeholder oplysninger om, hvorledes hver enkelt af disse parter har opfyldt sine forpligtelser i henhold til konventionen.

9. Modtager sekretariatet oplysninger, som en part angiver som fortrolige i overensstemmelse med kriterier, der skal fastsaettes af parternes konference, redigerer sekretariatet disse oplysninger paa en saadan maade, at deres fortrolighed beskyttes, inden de stilles til raadighed for de organer, der er involveret i videreformidling og gennemgang af oplysninger.

10. Med forbehold af stk. 9, og uden at det beroerer parternes mulighed for naar som helst at offentliggoere deres oplysninger, stiller sekretariatet oplysninger, parterne har meddelt i henhold til denne artikel, til raadighed for offentligheden samtidig med, at de forelaegges parternes konference.

Artikel 13

Loesning af spoergsmaal vedroerende gennemfoerelsen

Parternes konference undersoeger paa sin foerste samling mulighederne for at indfoere en multilateral hoeringsproces, der staar til raadighed for parterne paa disses anmodning, og som skal anvendes til loesning af spoergsmaal i forbindelse med konventionens gennemfoerelse.

Artikel 14

Bilaeggelse af tvister

1. I tilfaelde af tvist mellem to eller flere parter vedroerende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen soeger de beroerte parter at bilaegge tvisten ved forhandling eller ved enhver anden fredelig fremgangsmaade efter eget valg.

2. En part, som ikke er en regional organisation for oekonomisk integration, kan, naar den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder denne konvention eller naar som helst herefter, skriftligt erklaere over for depositaren, at den i tilfaelde af tvister vedroerende fortolkning eller anvendelse af konventionen, over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse, uden videre og uden saerlig aftale accepterer foelgende krav:

a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol og/eller

b) voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmaade, som parternes konference snarest muligt vedtager i et bilag om voldgift.

En part, som er en regional organisation for oekonomisk integration, kan fremsaette en erklaering med tilsvarende virkning vedroerende voldgift efter de procedurer, der er omhandlet i pkt. b).

3. En erklaering fremsat i henhold til stk. 2 forbliver i kraft, indtil den udloeber i henhold til de heri fastsatte bestemmelser eller indtil tre maaneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om opsigelse af erklaeringen.

4. En ny erklaering, et varsel om opsigelse eller udloebet af en erklaering har ingen indflydelse paa sager, der er indbragt for Den Internationale Domstol eller voldgiftsretten, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

5. Med forbehold af stk. 2, og hvis de paagaeldende parter efter udloebet af en frist paa tolv maaneder, efter at en af parterne har meddelt en anden part, at der er opstaaet en tvist mellem dem, ikke har kunnet bilaegge deres tvist med de i stk. 1 naevnte midler, underkastes tvisten forligsbehandling paa anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter.

6. Der oprettes en forligskommission paa anmodning af en af tvistens parter. Kommissionen bestaar af et antal medlemmer, udpeget ligeligt af hver af de beroerte parter, og formanden vaelges i faellesskab af de saaledes udpegede medlemmer. Kommissionen afsiger en kendelse, som ikke kan appelleres, og som gaelder som en henstilling. Parterne anlaegger et objektivt syn paa den.

7. Parternes konference vedtager snarest muligt yderligere procedurer vedroerende forligsbehandling i et bilag om forligsbehandling.

8. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse paa ethvert hertil knyttet retligt instrument, som parternes konference maatte vedtage, medmindre instrumentet indeholder andre bestemmelser.

Artikel 15

AEndringer til konventionen

1. Enhver part kan foreslaa aendringer til konventionen.

2. AEndringer til konventionen vedtages paa en ordinaer samling for parternes konference. Teksten til enhver aendring, der foreslaas til denne konvention, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks maaneder inden den samling, hvor aendringen foreslaas vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslaaede aendringer til signatarer af konventionen og, til orientering, til depositaren.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at naa til enighed ved konsensus om enhver foreslaaet aendring til konventionen. Hvis alle bestraebelser paa at opnaa konsensus er udtoemt, og der ikke naas til enighed, vedtages aendringen, som en sidste udvej, med et flertal paa tre fjerdedele af de parter, der er til stede paa moedet, og som har afgivet stemme. Sekretariatet sender den vedtagne aendring til depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik paa disses accept.

4. Instrumenter for accept af en aendring deponeres hos depositaren. En aendring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, traeder i kraft for de parter, der har accepteret den, paa den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra mindst tre fjerdedele af konventionens parter.

5. AEndringen traeder i kraft for enhver anden part paa den 90. dag efter den paagaeldende parts deponering hos depositaren af sit instrument for accept af den paagaeldende aendring.

6. I denne artikel forstaas ved udtrykket »parter, der er til stede paa moedet, og som har afgivet stemme«, de parter, der er til stede paa moedet, og som har stemt ja eller nej.

Artikel 16

Vedtagelse af bilag til konventionen og aendringer til disse bilag

1. Bilag til konventionen er en integrerende del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anfoert, er enhver henvisning til konventionen ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Med forbehold af artikel 14, stk. 2, litra b), og stk. 7, begraenses disse bilag til lister, formularer og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk, proceduremaessig eller administrativ art.

2. Bilag til konventionen foreslaas og vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2, 3 og 4.

3. Et bilag, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 2, traeder i kraft for alle parterne i konventionen seks maaneder efter, at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse, dog ikke for parter, som inden for den naevnte frist skriftligt har underrettet depositaren om, at de ikke godkender bilaget. Bilaget traeder i kraft for parter, som traekker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage, paa den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af tilbagetraekningen af meddelelsen om ikke-godkendelse.

4. Fremsaettelse af forslag til og vedtagelse af aendringer til bilagene til denne konvention og disses ikrafttraeden finder sted efter den samme procedure som for forslag til og vedtagelse af bilagene til konventionen og disses ikrafttraeden i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

5. Hvis vedtagelse af bilag eller en aendring til et bilag indebaerer en aendring i konventionen, traeder bilaget eller aendringen til et bilag foerst i kraft, naar aendringen til konventionen selv traeder i kraft.

Artikel 17

Protokoller

1. Parternes konference kan paa en hvilken som helst ordinaer samling vedtage protokoller til konventionen.

2. Teksten til enhver foreslaaet protokol meddeles parterne af sekretariatet mindst seks maaneder inden den naevnte samling.

3. Kravene med hensyn til en protokols ikrafttraeden fastsaettes i protokollen selv.

4. Kun parter i konventionen kan vaere parter i en protokol.

5. Beslutninger i medfoer af en protokol kan kun traeffes af parterne i den paagaeldende protokol.

Artikel 18

Stemmeret

1. Hver part i konventionen har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for oekonomisk integration tildeles, til udoevelse af deres stemmeret paa omraader, der henhoerer under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, saafremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 19

Depositar

Generalsekretaeren for De Forenede Nationer er depositar for konventionen og for protokoller hertil vedtaget i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 20

Undertegnelse

Denne konvention er aaben for undertegnelse for medlemsstater af De Forenede Nationer eller af en hvilken som helst af dens saerorganisationer, eller for parter i Den Internationale Domstols statut, samt for regionale organisationer for oekonomisk integration, i Rio de Janeiro under De Forenede Nationers Konference om Miljoe og Udvikling, og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 20. juni 1992 til den 19. juni 1993.

Artikel 21

Midlertidige arrangementer

1. De i artikel 8 omhandlede sekretariatsopgaver udfoeres midlertidigt af det sekretariat, der er oprettet af generalforsamlingen for De Forenede Nationer i resolution 45/212 af 21. december 1990, indtil afslutningen af den foerste samling for parternes konference.

2. Ledelsen af det i stk. 1 omhandlede midlertidige sekretariat samarbejder snaevert med Det Mellemstatslige Panel for Klimaaendringer (IPCC) for at sikre, at panelet kan imoedekomme behovet for objektiv videnskabelig og teknisk raadgivning. Ogsaa andre relevante videnskabelige organer kan blive hoert.

3. Den Globale Miljoefacilitet (GEF) under De Forenede Nationers Udviklingsprogram, De Forenede Nationers Miljoeprogram og Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling udgoer den internationale instans, der midlertidigt overdrages driften af den i artikel 11 omhandlede finansieringsmekanisme. I denne forbindelse boer Den Globale Miljoefacilitet gennemgaa en passende omstrukturering, og medlemskab heraf boer vaere aabent for alle parter, saa den kan opfylde kravene i artikel 11.

Artikel 22

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltraedelse

1. Konventionen forelaegges til ratifikation, accept, godkendelse og tiltraedelse for stater og for regionale organisationer for oekonomisk integration. Den er aaben for tiltraedelse fra dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for oekonomisk integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den paagaeldende organisations medlemsstater selv er part i konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en saadan organisation er part i konventionen, afgoer organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres forpligtelser i medfoer af konventionen. I tilfaelde af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettiget til at udoeve deres rettigheder i medfoer af konventionen samtidigt.

3. Regionale organisationer for oekonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence paa de omraader, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne enhver vaesentlig aendring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 23

Ikrafttraeden

1. Konventionen traeder i kraft paa den 90. dag efter datoen for deponering af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for oekonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder konventionen efter deponeringen af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument, traeder konventionen i kraft paa den 90. dag efter den dato, hvor den naevnte stat eller regionale organisation for oekonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument.

3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for oekonomisk integration, foejes til de instrumenter, som medlemsstater af den naevnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 24

Forbehold

Der maa ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 25

Opsigelse

1. Efter udloebet af en frist paa tre aar at regne fra datoen for konventionens ikrafttraeden for en part kan den paagaeldende part naar som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse faar virkning efter udloebet af en frist paa et aar efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller paa en hvilken som helst anden senere dato, som maatte vaere anfoert i opsigelsesmeddelelsen.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er part.

Artikel 26

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretaer.

TIL BEKRAEFTELSE HERAF har undertegnede, som er behoerigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

UDFAERDIGET i New York, den 9. maj 1992.

(1) Titlerne paa artiklerne er kun anfoert som hjaelp for laeseren.

(2) Omfatter ogsaa strategier og foranstaltninger, der vedtages af regionale organisationer for oekonomisk integration.

BILAG I

Amerikas Forenede Stater

Australien

Belgien

Bulgarien (1a)

Canada

Danmark

Det Europaeiske Faellesskab

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Estland (2a)

Finland

Frankrig

Graekenland

Hviderusland (3a)

Irland

Island

Italien

Japan

Letland (4a)

Litauen (5a)

Luxembourg

Nederlandene

New Zealand

Norge

Polen (6a)

Portugal

Rumaenien (7a)

Den Russiske Foederation (8a)

Spanien

Sverige

Schweiz

Tjekkoslovakiet (9a)

Tyrkiet

Tyskland

Ukraine (10a)

Ungarn

OEstrig

BILAG II

Amerikas Forenede Stater

Australien

Belgien

Canada

Danmark

Det Europaeiske Faellesskab

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Finland

Frankrig

Graekenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene

New Zealand

Norge

Portugal

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

Tyskland

OEstrig

(1a) Lande, som er ved at overgaa til markedsoekonomi.

BILAG B

ERKLAERING FRA DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB I HENHOLD TIL ARTIKEL 22, STK. 3, I RAMMEKONVENTIONEN OM KLIMAAENDRINGER

I medfoer af de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab har baade Faellesskabet og dets enkelte medlemsstater kompetence til at traeffe foranstaltninger med henblik paa at beskytte miljoeet.

Med hensyn til de spoergsmaal, der omfattes af konventionen, har Faellesskabet vedtaget en raekke retsakter, baade som led i sin miljoepolitik og inden for rammerne af andre sektorbestemte politikker; de mest relevante af disse retsakter er naevnt nedenfor:

- Raadets forordning (EOEF) nr. 2008/90 af 29. juni 1990 om fremme af energi-teknologi i Europa (THERMIE-programmet) (EFT nr. L 185 af 17. 7. 1990)

- Raadets beslutning 89/364/EOEF af 5. juni 1989 om Faellesskabets handlingsprogram til forbedring af elektricitetsudnyttelsen (EFT nr. L 157 af 9. 6. 1989)

- Raadets beslutning 91/565/EOEF af 29. oktober 1991 om fremme af energieffektiviteten i Faellesskabet (SAVE-programmet) (EFT nr. L 307 af 8. 11. 1991)

- Raadets forordning (EOEF) nr. 1973/92 af 21. maj 1992 om oprettelse af et finansielt instrument for miljoeet (LIFE) (EFT nr. L 206 af 22. 7. 1992)

- Raadets beslutning 91/625/92 af 20. november 1989 om:

- et europaeisk program for klimatologi og naturkatastrofer (EPOCH)

- et europaeisk program for videnskab og teknologi paa miljoebeskyttelsesomraadet (STEP) (EFT nr. L 359 af 8. 12. 1989).

- Raadets beslutning 91/354/EOEF af 7. juni 1991 om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for miljoe (1990-1994) (EFT nr. L 192 af 16. 7. 1991).

- Raadets direktiv 92/6/EOEF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegraensende anordninger i visse klasser af motorkoeretoejer i Faellesskabet (EFT nr. L 57 af 2. 3. 1992).

- Raadets forordning (EOEF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en faellesskabsordning med stoette til skovbrugsforanstaltninger i landbruget (EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992).

- Raadets beslutning 93/389/EOEF af 24. juni 1993 om en overvaagningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Faellesskabet (EFT nr. L 167 af 9. 7. 1993).

BILAG C

ERKLAERING OM DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKABS GENNEMFOERELSE AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAAENDRINGER

Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og dets medlemsstater erklaerer, at den forpligtelse til at begraense de menneskeskabte CO2-emissioner, der er naevnt i konventionens artikel 4, stk. 2, vil blive opfyldt af Faellesskabet som helhed gennem aktioner, der gennemfoeres af Faellesskabet og dets medlemsstater hver for sig inden for deres respektive befoejelser.

Faellesskabet og dets medlemsstater bekraefter i denne forbindelse Raadets konklusioner af 29. oktober 1990, og navnlig det maal, der bestaar i at stabilisere CO2-emissionerne paa 1990-niveau i Faellesskabet som helhed inden aar 2000.

Faellesskabet og dets medlemsstater er ved at udarbejde en overordnet strategi for at naa dette maal.