This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02013R1380-20190814
Regulation (EU) No 1380/2013 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2013 on the Common Fisheries Policy, amending Council Regulations (EC) No 1954/2003 and (EC) No 1224/2009 and repealing Council Regulations (EC) No 2371/2002 and (EC) No 639/2004 and Council Decision 2004/585/EC
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
02013R1380 — DA — 14.08.2019 — 003.002
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
L 354 |
86 |
28.12.2013 |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/812 af 20. maj 2015 |
L 133 |
1 |
29.5.2015 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2092 af 15. november 2017 |
L 302 |
1 |
17.11.2017 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 |
L 198 |
105 |
25.7.2019 |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1380/2013
af 11. december 2013
om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF
DEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
Den fælles fiskeripolitik omfatter:
bevarelse af havets biologiske ressourcer og forvaltning af fiskeri og de flåder, der udnytter sådanne ressourcer
for så vidt angår markedsforanstaltninger og finansielle foranstaltninger til støtte for den fælles fiskeripolitiks gennemførelse: biologiske ferskvandsressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.
Den fælles fiskeripolitik omfatter de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis de udøves:
på medlemsstaternes område, hvor traktaten finder anvendelse
i EU-farvande, herunder af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag og er registreret i tredjelande
af EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande eller
af borgere i medlemsstaterne, dog med forbehold af flagstatens primære ansvar.
Artikel 2
Målsætninger
For at nå målsætningen om, at populationer af fiskebestande gradvist skal genoprettes til og opretholdes på et biomasseniveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, skal udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.
Den fælles fiskeripolitik skal navnlig:
gradvis eliminere udsmid efter en konkret og individuel vurdering og på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning ved at undgå og i videst muligt omfang reducere uønskede fangster og ved gradvis at sikre, at fangster landes
når det er nødvendigt, gøre bedst mulig brug af uønskede fangster uden at skabe et marked for de uønskede fangster, der er under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse
skabe de rette betingelser for et økonomisk leve- og konkurrencedygtigt fiskerierhverv i både fangst- og forarbejdningsleddet og landbaserede fiskerirelaterede aktiviteter
træffe foranstaltninger til at justere flådernes fiskerikapacitet til niveauer for fiskerimuligheder, der er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, med henblik på at opnå økonomisk bæredygtige flåder uden at overudnytte havets biologiske ressourcer
fremme udviklingen af bæredygtig EU-akvakultur for at bidrage til fødevareforsyningen og -sikkerheden samt beskæftigelsen
bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard, idet der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske aspekter
bidrage til et effektivt og gennemsigtigt indre marked for fiskevarer og akvakulturprodukter og bidrage til at sikre lige vilkår for fiskevarer og akvakulturprodukter, der afsættes i Unionen
tage hensyn til både forbruger- og producentinteresser
fremme det kystnære fiskeri under hensyn til de socioøkonomiske aspekter
være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målet om at opnå en god miljøtilstand inden udgangen af 2020 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, og med Unionens øvrige politikker.
Artikel 3
Principper for god forvaltningspraksis
Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper for god forvaltningspraksis:
klar fordeling af ansvaret på EU-plan og på regionalt, nationalt og lokalt plan
hensyntagen til særlige regionale forhold gennem en regionaliseret tilgang
vedtagelse af foranstaltninger i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning
et langsigtet perspektiv
administrativ omkostningseffektivitet
passende inddragelse af aktører, navnlig de rådgivende råd, på alle stadier, fra udarbejdelse til gennemførelse af foranstaltningerne
flagstatens primære ansvar
overensstemmelse med andre EU-politikker.
anvendelse af konsekvensanalyser, når det er hensigtsmæssigt
sammenhæng mellem den interne og den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik
gennemsigtighed i databehandlingen i overensstemmelse med de nuværende lovkrav med respekt for privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og regler om fortrolighed, tilgængelighed af data for de relevante videnskabelige instanser, andre instanser med en videnskabelig eller en forvaltningsmæssig interesse og andre definerede slutbrugere.
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
"EU-farvande" : farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten |
2) |
"havets biologiske ressourcer" : disponible og tilgængelige levende marine akvatiske arter, herunder anadrome og katadrome arter i løbet af deres liv i havet |
3) |
"biologiske ferskvandsressourcer" : disponible og tilgængelige levende akvatiske ferskvandsarter |
4) |
"fiskerfartøj" : fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, eller et forankret tunfiskenet. |
5) |
"EU-fiskerfartøj" : fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen |
6) |
"registrering i fiskerflåderegistret" : registrering af et fiskerfartøj i en medlemsstats fiskerflåderegister |
7) |
"maksimalt bæredygtigt udbytte" : det største teoretiske ligevægtsudbytte, som løbende kan tages i gennemsnit af en bestand under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden betydelig indvirkning på reproduktionsprocessen |
8) |
"forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen" : jf. artikel 6 i FN-aftalen om fiskebestande, en tilgang, ifølge hvilken manglende relevante videnskabelige oplysninger ikke bør betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikkemålarter samt deres miljø |
9) |
"økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang" : en integreret tilgang til forvaltning af fiskeri inden for grænser, der giver økologisk mening, der tilstræber at styre udnyttelsen af naturressourcerne under hensyn til fiskeri og andre menneskelige aktiviteter og samtidig bevarer både den biologiske rigdom og de biologiske processer, der er nødvendige for at sikre sammensætningen, strukturen og funktionen af habitaterne i det berørte økosystem ved at tage hensyn til den viden, der findes, og den usikkerhed, der hersker omkring biotiske, abiotiske og menneskelige komponenter i økosystemer |
10) |
"udsmid" : fangster, der genudsættes |
11) |
"fiskeri med lav miljøpåvirkning" : anvendelse af selektive fangstmetoder, som har lav skadelig indvirkning på marine økosystemer, eller som kan medføre lave brændstofemissioner, eller begge dele |
12) |
"selektivt fiskeri" : anvendelse af fangstmetoder eller fiskeredskaber, der tager sigte på at fange, og som fanger organismer efter størrelse og art, således at enheder uden for målgruppen kan undgås eller genudsættes uskadt |
13) |
"fiskeridødelighed" : den takt, hvormed biomasse eller enkeltindivider fjernes fra bestanden som følge af fiskeriaktiviteter i en given periode |
14) |
"bestand" : en biologisk ressource i havet, der forekommer i et givet forvaltningsområde |
15) |
"fangstbegrænsning" : efter omstændighederne enten en kvantitativ begrænsning af fangster af fisk fra en fiskebestand eller en gruppe af fiskebestande i en given periode, hvis sådanne fiskebestande eller grupper af fiskebestande er omfattet af en landingsforpligtelse, eller en kvantitativ begrænsning af landinger af fisk fra en fiskebestand eller en gruppe af fiskebestande i en given periode, som landingsforpligtelsen ikke finder anvendelse på |
16) |
"bevarelsesreferencepunkt" : parameterværdier for fiskebestande (bl.a. biomasse eller fiskeridødelighed), som anvendes i fiskeriforvaltning, f.eks. ved fastsættelse af et acceptabelt niveau for biologisk risiko eller et tilstræbt udbytteniveau |
17) |
"bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse" : den størrelse af en levende marin akvatisk art, under hensyntagen til modenhed, i henhold til EU-retten, hvorunder der gælder begrænsninger eller incitamenter, som har til formål at undgå fangst gennem fiskeri; denne størrelse erstatter, hvor det er relevant, mindstelandingsstørrelsen |
18) |
"bestand inden for biologisk sikre grænser" : bestand med en høj sandsynlighed for, at dens anslåede gydebiomasse ved udgangen af det foregående år er højere end grænsereferencepunktet for biomasse (Blim), og dens anslåede fiskeridødelig for året før er lavere end grænsereferencepunktet for fiskeridødelighed (Flim) |
19) |
"beskyttelsesforanstaltning" : en sikkerhedsforanstaltning, der er udformet med henblik på, at uønskede begivenheder undgås |
20) |
"teknisk foranstaltning" : en foranstaltning, der regulerer fangsternes sammensætning efter art og størrelse og fiskeriets indvirkning på økosystemkomponenterne gennem fastsættelse af betingelser for fiskeredskabers anvendelse og struktur og begrænsning af adgangen til fiskeriområder |
21) |
"fiskeriindsats" : produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en fartøjsgruppe er det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen |
22) |
"medlemsstat, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse" : en medlemsstat, der har en interesse, der består i enten fiskerimuligheder eller et fiskeri, der foregår i den berørte medlemsstats eksklusive økonomiske zone, eller, i Middelhavet, et traditionelt fiskeri på åbent hav |
23) |
"omsættelige fiskekvoteandele" : genkaldelig brugsret til en specifik andel af de fiskerimuligheder, som en medlemsstat tildeles, eller som fastsættes i forvaltningsplaner vedtaget af en medlemsstat i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 ( 1 ), og som indehaveren kan overføre |
24) |
"fiskerikapacitet" : et fartøjs tonnage i GT og dets effekt i kW, jf. artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 ( 2 ) |
25) |
"akvakultur" : opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer efter metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for, og hvor organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i hele opdræts- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet |
26) |
"fiskerilicens" : en licens som defineret i artikel 4, nr. 9), i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 ( 3 ) |
27) |
"fiskeritilladelse" : en tilladelse som defineret i artikel 4, nr. 10), i forordning (EF) nr. 1224/2009 |
28) |
"fiskeri" : sporing af fisk, udsætning, sætning, trækning og indhaling af fiskeredskaber, ombordtagning af fangst, omladning, opbevaring om bord, forarbejdning om bord, overførsel, anbringelse i bur af fisk, opfedning og landing af fisk og fiskevarer |
29) |
"fiskevarer" : akvatiske organismer, der stammer fra enhver form for fiskeri, eller varer, der er fremstillet heraf |
30) |
"operatør" : en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som udfører aktiviteter på ethvert trin i produktions-, forarbejdnings-, afsætnings-, distributions- og detailkæderne for fiskevarer og akvakulturprodukter |
31) |
"alvorlig overtrædelse" : en overtrædelse som defineret i relevant EU-ret, blandt andet i artikel 42, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 ( 4 ) og artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 |
32) |
"slutbruger af videnskabelige data" : organ med forskningsmæssig eller forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af fiskeridata |
33) |
"overskydende tilladt fangstmængde" : den del af den tilladte fangstmængde, som en kyststat ikke høster, hvilket resulterer i en samlet udnyttelsesgrad for individuelle bestande, der ligger under niveauerne, hvor bestande er i stand til at genoprettes til og populationer af befiskede bestande opretholdes over tilstræbte niveauer på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning |
34) |
"akvakulturprodukter" : akvatiske organismer på alle stadier af deres livscyklus, der stammer fra enhver form for akvakultur, eller produkter, der er fremstillet heraf |
35) |
"gydebiomasse" : skøn over biomassestørrelsen af en specifik fiskebestand, der reproducerer sig på et givet tidspunkt, og som omfatter såvel han- og hunfisk som fisk, der føder levende unger |
36) |
"blandet fiskeri" : fiskeri, hvor der i fiskeriområdet forekommer flere arter, og hvor forskellige arter sandsynligvis vil blive fanget i samme fiskeri |
37) |
"bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale" : international aftale med tredjelande om adgang til farvande og ressourcer for bæredygtigt at udnytte en del af overskuddet af havets biologiske ressourcer til gengæld for en finansiel modydelse fra Unionen, der kan omfatte sektorstøtte. |
Med henblik på denne forordning gælder følgende geografiske definitioner af geografiske områder:
a) |
"Nordsøen" : ICES-område ( 5 ) IIIa og IV |
b) |
"Østersøen" : ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId |
c) |
"de nordvestlige farvande" : ICES-område V (bortset fra Va og kun EU-farvandene i Vb), VI og VII |
d) |
"de sydvestlige farvande" : ICES-område VIII, IX og X (farvandene omkring Azorerne) og CECAF-område ( 6 ) 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (farvandene omkring Madeira og De Kanariske Øer) |
e) |
"Middelhavet" : marine farvande i Middelhavet øst for en linje 5°36′ V |
f) |
"Sortehavet" : det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/33/2009/2. |
DEL II
ADGANG TIL FARVANDE
Artikel 5
Generelle regler for adgang til farvande
DEL III
FORANSTALTNINGER TIL BEVARELSE OG BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF HAVETS BIOLOGISKE RESSOURCER
AFSNIT I
Bevarelsesforanstaltninger
Artikel 6
Almindelige bestemmelser
Artikel 7
Typer af bevarelsesforanstaltninger
Foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer kan bestå i bl.a.,
flerårige planer efter artikel 9 og 10
mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestande og tilknyttede foranstaltninger med henblik på at mindske fiskeriets indvirkning på det marine miljø
foranstaltninger til tilpasning af fiskerfartøjernes fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed
incitamenter, også af økonomisk art såsom fiskerimuligheder, for at fremme fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri, undgåelse og størst mulig begrænsning af uønskede fangster og fiskeri med begrænset indvirkning på det marine økosystem og fiskeriressourcerne
foranstaltninger vedrørende fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder
foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne i artikel 15
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
pilotprojekter vedrørende alternative former for fiskeriforvaltningsmetoder og fiskeredskaber, som øger selektiviteten, eller som minimerer den negative indvirkning af fiskeri på det marine miljø
foranstaltninger med henblik på overholdelse af forpligtelserne i Unionens miljølovgivning vedtaget i overensstemmelse med artikel 11
tekniske foranstaltninger som omhandlet i stk. 2.
Tekniske foranstaltninger kan bl.a. omfatte følgende:
fiskeredskabernes kendetegn og regler for anvendelse heraf
specifikationer med hensyn til fiskeredskabers konstruktion, herunder
ændringer eller supplerende anordninger, der skal øge selektiviteten eller minimere fiskeriets negative indvirkning på økosystemet
ændringer eller supplerende anordninger, der skal reducere utilsigtet fangst af udryddelsestruede og beskyttede arter samt for at reducere andre uønskede fangster
begrænsninger i eller forbud mod anvendelsen af visse fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter i bestemte områder eller perioder
krav om, at fiskerfartøjer indstiller fiskeriet i et defineret område i en nærmere fastsat minimumsperiode for at beskytte midlertidige akkumuleringer af truede arter, gydende fisk, fiskebestande under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse og andre af havets sårbare ressourcer
specifikke foranstaltninger til at mindske fiskeriets negative indvirkning på den marine biodiversitet og marine økosystemer, herunder foranstaltninger til at undgå og i videst mulig udstrækning reducere uønskede fangster.
Artikel 8
Oprettelse af områder til genopretning af fiskebestande
AFSNIT II
Specifikke foranstaltninger
Artikel 9
Principper for og mål med de flerårige planer
De flerårige planer dækker enten
enkelte arter eller
for så vidt angår blandet fiskeri, eller hvis udviklingen i bestandene hænger indbyrdes sammen, fiskeri efter flere bestande i et relevant geografisk område, under hensyntagen til viden om samspillet mellem bestande, fiskerier og marine økosystemer.
Artikel 10
Indholdet af de flerårige planer
I givet fald og uden at det berører de respektive beføjelser i henhold til traktaten, skal der i en flerårigplan fastsættes følgende:
den flerårige plans anvendelsesområde, dvs. hvilke bestande, fiskerier og områder den gælder for
mål i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i artikel 2, og med relevante bestemmelser i artikel 6 og 9
kvantificerbare mål såsom fiskeridødelighed og/eller gydebiomasse
en klar tidsplan for at nå de kvantificerbare mål
bevarelsesreferencepunkter, der er i overensstemmelse med målene i artikel 2
mål for de bevarelsesmæssige og tekniske foranstaltninger, der skal træffes for at nå målene i artikel 15, og foranstaltninger, der har til formål at undgå og i videst mulig udstrækning reducere uønskede fangster
forholdsregler, der sikrer, at de kvantificerbare mål nås, såvel som afhjælpende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, herunder i situationer, hvor forringet kvalitet eller tilgængelighed af data vil kunne skade bestandenes bæredygtighed.
De flerårige planer kan desuden indeholde
andre bevarelsesforanstaltninger, navnlig foranstaltninger til gradvist at eliminere udsmid under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning eller minimere fiskeriets negative indvirkning på økosystemet, der om nødvendigt specificeres yderligere i overensstemmelse med artikel 18
kvantificerbare indikatorer for regelmæssig overvågning og vurdering af fremskridt med hensyn til at nå den flerårige plans mål.
hvor det er relevant, særlige målsætninger for den livscyklusfase, hvor anadrome og katadrome arter lever i ferskvand.
Artikel 11
Bevarelsesforanstaltninger med henblik på overholdelse af forpligtelserne i Unionens miljølovgivning
Hvis det ikke lykkes alle medlemsstaterne at nå til enighed om en fælles henstilling, der skal forelægges for Kommissionen i henhold til første afsnit inden for den deri fastsatte frist, eller hvis den fælles henstilling ikke skønnes at være i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede forpligtelser, kan Kommissionen forelægge et forslag i overensstemmelse med traktaten.
Artikel 12
Kommissionens foranstaltninger i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer
Artikel 13
Medlemsstaternes hasteforanstaltninger
Artikel 14
Undgåelse og størst mulig begrænsning af uønskede fangster
Artikel 15
Landingsforpligtelse
Alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og i Middelhavet også fangster af arter, der er underlagt mindstemål som defineret i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006, fra fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion, samt i forbindelse med det fiskeri og i de geografiske områder, der er nævnt nedenfor, skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og, hvor det er relevant, afskrives på kvoten, undtagen når de anvendes som levende agn, efter følgende tidsplan:
senest fra den 1. januar 2015:
senest fra den 1. januar 2015 for arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri og senest fra den 1. januar 2017 for alle andre arter i fiskeri i EU-farvande i Østersøen efter arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, bortset fra dem, der er omfattet af litra a)
senest fra den 1. januar 2016 for arter, som karakteriserer fiskeriet og senest fra den 1. januar 2019 for alle andre arter i
Nordsøen
Nordvestlige farvande
Sydvestlige farvande
andet fiskeri efter arter, der er underlagt fangstbegrænsninger.
senest fra den 1. januar 2017 for arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri og senest fra den 1. januar 2019 for alle andre arter i fiskeri, der ikke er omfattet af litra a), i Middelhavet, Sortehavet og i alle andre EU-farvande og i ikke-EU-farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion
Landingsforpligtelsen som omhandlet i stk. 1 gælder ikke for:
arter, som ikke må befiskes, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik
arter, der ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate under hensyn til redskabernes specifikationer, fiskeripraksis og økosystemet
fangster der falder under de minimis-undtagelser.
fisk, der viser tegn på skader fra rovdyr.
Detaljer om gennemførelsen af landingsforpligtelsen som omhandlet i stk. 1 angives i de flerårige planer, jf. artikel 9 og 10, og angives yderligere i relevant omfang i overensstemmelse med artikel 18, herunder
specifikke bestemmelser for fiskeri eller arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, jf. stk. 1, som f.eks. tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 2, som har til formål at forbedre de anvendte fiskeredskabers selektivitet eller mindske eller så vidt muligt eliminere uønskede fangster
specifikke undtagelser fra landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, der er omhandlet i stk. 4 litra b)
bestemmelser om de minimis-undtagelser på op til 5 % af de samlede årlige fangster af alle arter, der er underlagt landingsforpligtelsen som omhandlet i stk. 1. De minimis-undtagelsen finder anvendelse i følgende tilfælde:
hvor det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at det er meget vanskeligt at øge selektiviteten, eller
hvor der er et ønske om at undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster for de fiskeredskaber, hvor uønskede fangster pr. fiskeredskab ikke udgør mere end en vis procentdel, der skal fastlægges i en plan, af de samlede årlige fangster med det pågældende redskab
Fangster i henhold til de bestemmelser, der er omhandlet i dette litra, afskrives ikke på de pågældende kvoter, men alle sådanne fangster skal registreres fuldt ud.
I en overgangsperiode på fire år forøges procentdelen af de samlede årlige fangster i dette litra:
med to procentpoint i de første to års anvendelse af forpligtelsen til at lande fangster, og
med et procentpoint i de efterfølgende to år
bestemmelser om fangstdokumentation
hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i overensstemmelse med stk. 10.
De årlige rapporter skal indeholde følgende:
Artikel 16
Fiskerimuligheder
Artikel 17
Kriterier for medlemsstaternes tildeling af fiskerimuligheder
Når medlemsstaterne tildeler de fiskerimuligheder, de har til rådighed i henhold til artikel 16, anvender de gennemsigtige og objektive kriterier, bl.a. af miljømæssig, social og økonomisk art. De kriterier, der skal anvendes, kan bl.a. omfatte fiskeriets indvirkning på miljøet, hidtidig overholdelse af krav og bestemmelser, bidrag til den lokale økonomi og historiske fangstniveauer. Inden for de tildelte fiskerimuligheder bestræber medlemsstaterne sig på at sørge for incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fiskeriteknikker med nedsat indvirkning på miljøet, såsom reduceret energiforbrug eller skade på habitater.
AFSNIT III
Regionalisering
Artikel 18
Regionalt samarbejde om bevarelsesforanstaltninger
Medlemsstaterne sikrer, at fælles henstillinger om bevarelsesforanstaltninger, der skal vedtages i henhold til stk. 1, bygger på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og opfylder samtlige følgende krav:
de er forenelige med målsætningerne i artikel 2
de er forenelige med anvendelsesområdet og målsætningerne i den relevante bevarelsesforanstaltning
de er i overensstemmelse med anvendelsesområdet og effektivt opfylder de målsætninger og kvantificerbare mål, der er omhandlet i den relevante flerårige plan,
de er mindst lige så stringente som foranstaltningerne i EU-retten.
AFSNIT IV
Nationale foranstaltninger
Artikel 19
Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og som gælder for fiskerfartøjer, der fører medlemsstaternes flag, eller for personer, som er etableret på deres område
En medlemsstat kan træffe foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande i EU-farvande, hvis de pågældende foranstaltninger opfylder samtlige følgende krav:
de gælder udelukkende for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, eller, hvis det drejer sig om fiskeri, som ikke udøves af et fiskerfartøj, for personer, som er etableret på den del af deres område, som traktaten finder anvendelse på
de er forenelige med målsætningerne i artikel 2
de er ikke lempeligere end foranstaltningerne i EU-retten.
Artikel 20
Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og som gælder inden for 12-sømilezonen
DEL IV
FORVALTNING AF FISKERIKAPACITET
Artikel 21
Oprettelse af ordninger for omsættelige fiskekvoteandele
Hver medlemsstat kan oprette en ordning for omsættelige fiskekvoteandele. Medlemsstater, der har en sådan ordning, opretter og fører et register over omsættelige fiskekvoteandele.
Artikel 22
Justering og forvaltning af fiskerikapacitet
Rapporten indeholder den årlige kapacitetsvurdering af den nationale flåde og hver medlemsstats flådesegmenter. Rapporten skal forsøge at identificere strukturel overkapacitet pr. segment og foretages en vurdering af den langsigtede rentabilitet pr. segment. Rapporterne gøres offentligt tilgængelige.
Kommissionen udarbejder på årsbasis en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om balancen mellem medlemsstaternes flåders fiskerikapacitet og deres fiskerimuligheder i overensstemmelse med retningslinjerne i stk. 1a, første afsnit. Rapporten skal indeholde handlingsplaner, jf. første afsnit. Den første rapport forelægges senest den 31. marts 2015.
Hvis en medlemsstat ikke udarbejder rapporten som omhandlet i stk. 1a og/eller ikke gennemfører handlingsplanen som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kan det resultere i en proportionel suspension eller afbrydelse af relevant finansiel EU-støtte til den pågældende medlemsstat med henblik på investering i det eller de berørte flådesegmenter i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020.
Artikel 23
Tilgangs-/afgangsordning
Artikel 24
Fiskerflåderegistre
DEL V
VIDENSKABELIGT GRUNDLAG FOR FISKERIFORVALTNING
Artikel 25
Datakrav i forbindelse med fiskeriforvaltning
Medlemsstaterne indsamler efter de regler, der er vedtaget for dataindsamling, de biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data, der er nødvendige for fiskeriforvaltning, og forvalter disse data og stiller dem til rådighed for slutbrugere, bl.a. organer udpeget af Kommissionen. Erhvervelsen og forvaltningen af sådanne data er støtteberettiget via Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt, der fastsætter betingelserne for den finansielle bistand til hav- og fiskeripolitikken i perioden 2014-2020. Sådanne data skal især gøre det muligt at vurdere:
havets biologiske ressourcers udnyttelsestilstand
fiskeriets omfang og den indvirkning, som fiskeriet har på havets biologiske ressourcer og de marine økosystemer, og
fiskeriets, akvakulturens og forarbejdningsvirksomhedernes socioøkonomiske resultater i og uden for EU-farvande.
Indsamling, forvaltning og anvendelse af data skal bygge på følgende principper:
nøjagtighed og pålidelighed og rettidig indsamling
brug af samordningsmekanismer for at undgå, at dataindsamling til diverse formål overlapper hinanden
sikker opbevaring og beskyttelse af de indsamlede data i edb-databaser og offentlig adgang hertil, hvis det er relevant, bl.a. på aggregeret niveau, samtidig med, at der sikres fortrolighed
adgang for Kommissionen eller organer udpeget af Kommissionen til de nationale databaser og systemer, der anvendes til behandling af de indsamlede data, med henblik på kontrol af dataenes eksistens og kvalitet
rettidig adgang til de relevante data og de respektive metoder, hvorefter de er skaffet, for organer med forskningsmæssig eller forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af fiskeridata og andre interesserede parter, undtagen når beskyttelse og fortrolighed er påkrævet i henhold til gældende EU-ret.
Kommissionen vurderer den årlige rapport om dataindsamling efter at have hørt sit videnskabelige rådgivende organ og eventuelt regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), som Unionen er kontraherende part eller observatør i, samt relevante internationale videnskabelige organer.
Artikel 26
Høring af videnskabelige organer
Kommissionen hører relevante videnskabelige organer. STECF høres i relevant omfang i spørgsmål om bevarelse og forvaltning af havets levende biologiske ressourcer, herunder biologiske, økonomiske, miljømæssige, sociale og tekniske aspekter. Ved høring af videnskabelige organer tages der hensyn til en korrekt forvaltning af offentlige midler for at undgå overlapning mellem sådanne organers arbejde.
Artikel 27
Forskning og videnskabelig rådgivning
DEL VI
DEN EKSTERNE POLITIK
Artikel 28
Målsætninger
Unionen skal navnlig
aktivt støtte og bidrage til udviklingen af videnskabelig viden og rådgivning
forbedre politiksammenhængen mellem EU-initiativerne, særlig for så vidt angår aktiviteter inden for miljø, handel og udvikling, og styrke sammenhængen mellem tiltag truffet inden for rammerne af udviklingssamarbejdet og det videnskabelige, tekniske og økonomiske samarbejde
bidrage til bæredygtigt fiskeri, der er økonomisk levedygtigt og fremmer beskæftigelsen i Unionen
sikre, at EU-fiskeri uden for Unionens farvande er baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder ifølge EU-retten på den fælles fiskeripolitiks område, og samtidig fremme lige vilkår for EU-operatører i forhold til andre tredjelandsoperatører.
i alle internationale fora fremme og støtte de tiltag, der er nødvendige for at udrydde IUU-fiskeri
fremme oprettelsen og styrkelsen af tilsynsudvalg for RFFO'er, regelmæssig uafhængig resultatrevision og passende afhjælpende foranstaltninger, herunder effektive og afskrækkende sanktioner, som skal anvendes på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde.
AFSNIT I
Internationale fiskeriorganisationer
Artikel 29
Unionens aktiviteter i internationale fiskeriorganisationer
Artikel 30
Overholdelse af internationale bestemmelser
Unionen samarbejder, herunder gennem EU-Fiskerikontrolagenturet ("agenturet"), med tredjelande og internationale fiskeriorganisationer, bl.a. RFFO'er, om at styrke overholdelsen af foranstaltningerne, navnlig til bekæmpelse af IUU-fiskeri, med henblik på at sikre, at foranstaltninger, der træffes af sådanne internationale organisationer, overholdes nøje.
AFSNIT II
Bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler
Artikel 31
Principper og målsætninger for bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler
Sådanne rammer kan omfatte:
udvikling af og støtte til de nødvendige videnskabelige institutioner og forskningsinstitutioner
overvågnings-, kontrol- og tilsynsmuligheder
andre kapacitetsopbygningselementer vedrørende udvikling af en bæredygtig fiskeripolitik i tredjelandet.
Disse aftaler skal også i videst muligt omfang omfatte:
en klausul, der forbyder tildeling af mere favorable betingelser til andre flåder, der fisker i disse farvande, end dem, der tildeles til økonomiske aktører fra Unionen, herunder betingelser vedrørende bevarelse, udvikling og forvaltning af ressourcer samt de finansielle ordninger og gebyrer og rettigheder i forbindelse med udstedelse af fiskeritilladelser
en eksklusivitetsklausul vedrørende reglen fastsat i stk. 5.
Hvis den stat, hvis flag føres i den periode, hvor fartøjet ikke stod i EU-fiskerflåderegistret, efter EU-lovgivningen blev anerkendt som en ikke-samarbejdende stat med hensyn til at bekæmpe, afværge og standse IUU-fiskeri eller som en stat, der tillader ikke-bæredygtig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, skal en sådan fiskeritilladelse kun gives, hvis det fastslås, at fartøjets fiskeri ophørte, og ejeren traf omgående foranstaltninger for at slette fartøjet af den stats register.
Artikel 32
Finansiel bistand
Unionen yder finansiel bistand til tredjelande gennem bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler for:
at dække en del af udgifterne til adgang til fiskeressourcerne i tredjelandes farvande; den del af udgifterne til adgang til fiskeressourcerne, som EU-fartøjsejere skal afholde, skal vurderes for hver enkelt bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale eller en protokol hertil og være retfærdig og ikke-diskriminerende og stå i forhold til de fordele, der opnås ved adgangsvilkårene
at tilvejebringe en forvaltningsramme, herunder udvikling og bevarelse af de nødvendige videnskabs- og forskningsinstitutioner, og fremme processer med høring af interessegrupper og kapacitet til kontrol og overvågning og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger i forbindelse med udviklingen af tredjelandes politik for bæredygtigt fiskeri. Sådan finansiel bistand er betinget af, at visse specifikke resultater nås, og skal være et supplement til og i overensstemmelse med de udviklingsprojekter og -programmer, der er iværksat i de pågældende tredjelande.
AFSNIT III
Forvaltning af bestande af fælles interesse
Artikel 33
Principper og målsætninger for forvaltning af bestande af fælles interesse for Unionen og tredjelande, og aftaler om udveksling og fælles forvaltning
DEL VII
AKVAKULTUR
Artikel 34
Fremme af bæredygtig akvakultur
For at fremme bæredygtighed og bidrage til fødevaresikkerhed og -forsyning, vækst og beskæftigelse udarbejder Kommissionen ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer vedrørende fælles prioriteringer og mål for udvikling af bæredygtig akvakultur. Sådanne strategiske retningslinjer skal tage hensyn til de forskellige udgangspositioner og forhold i Unionen og danne grundlag for flerårige nationale strategiplaner og tage sigte på:
at forbedre akvakulturens konkurrenceevne og støtte dens udvikling og innovation
at reducere den administrative byrde og gøre gennemførelsen af EU-ret mere effektiv og lydhør over for aktørernes behov
at fremme økonomisk virksomhed
at diversificere og højne livskvaliteten i kystområder og indre farvande
at integrere akvakultur i fysisk planlægning på havet, ved kysterne og på land
Flerårige nationale strategiplaner har navnlig følgende mål:
administrativ forenkling, navnlig med hensyn til evalueringer og konsekvensanalyser samt licenser
rimelig sikkerhed for akvakulturbrugere med hensyn til adgang til farvande og områder
indikatorer for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed
vurdering af eventuelle andre grænseoverskridende virkninger navnlig på havets biologiske ressourcer og marine økosystemer i nabomedlemsstater
skabelse af synergier mellem nationale forskningsprogrammer og samarbejde mellem industrien og forskermiljøet
fremme af den konkurrencemæssige fordel ved bæredygtige fødevarer af høj kvalitet
fremme af akvakulturpraksis og forskning med henblik på at øge de positive virkninger for miljøet og for fiskeressourcerne og reducere negative virkninger, herunder mindske presset på fiskebestande, der bruges til foderproduktion, og øget ressourceeffektivitet.
DEL VIII
DEN FÆLLES MARKEDSORDNING
Artikel 35
Målsætninger
Der oprettes en fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (den fælles markedsordning) for at:
bidrage til opnåelsen af målsætningerne i artikel 2, navnlig bæredygtig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer
gøre det muligt for fiskeriet og akvakulturen at anvende den fælles fiskeripolitik på det rette niveau
styrke EU-fiskeriets og EU-akvakulturens, især producenternes konkurrenceevne
gøre markederne mere gennemsigtige og stabile, navnlig hvad angår økonomisk viden om og forståelse af EU-markederne for fiskevarer og akvakulturprodukter i de forskellige led af forsyningskæden, sikre at fordelingen af merværdien gennem sektorens forsyningskæde er mere afbalanceret, forbedre forbrugerinformation og -bevidsthed ved hjælp af underretninger og/eller mærkning, der giver forståelig information
bidrage til at skabe lige vilkår for alle fiskevarer og akvakulturprodukter, der afsættes i Unionen, ved at fremme bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.
bidrage til at sikre forbrugerne et varieret udbud af fiskevarer og akvakulturprodukter
tilvejebringe kontrollerbare og nøjagtige oplysninger om produktets oprindelse og produktionsmåde, navnlig ved hjælp af mærkning.
Den fælles markedsordning omfatter bl.a.:
organiseringen af erhvervet, herunder markedsstabiliserende foranstaltninger
fiskeri- og akvakulturproducentorganisationers produktions- og markedsføringsplaner
fælles handelsnormer
forbrugerinformation
DEL IX
KONTROL OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 36
Målsætninger
Kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik skal navnlig bygge på og omfatte følgende:
en global, integreret og fælles tilgang
samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet
omkostningseffektivitet og proportionalitet
anvendelse af effektive kontrolteknologier for at sikre, at der stilles fiskeridata af god kvalitet til rådighed
en EU-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse
en risikobaseret strategi, der fokuserer på systematisk og automatisk krydskontrol af alle de relevante data, der er til rådighed
udvikling af en kultur for overholdelse af reglerne og samarbejde blandt alle operatører og fiskere.
Unionen vedtager passende foranstaltninger med hensyn til tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.
Artikel 37
Ekspertgruppe om overholdelse
Ekspertgruppen skal navnlig
regelmæssigt behandle spørgsmål om overholdelse og gennemførelse af EU-fiskerikontrolordningen og identificere eventuelle vanskeligheder af fælles interesse i forbindelse med gennemførelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik
rådgive om gennemførelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik, bl.a. prioriteringen af den finansielle EU-støtte og
udveksle oplysninger om kontrol og inspektion, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri.
Artikel 38
Pilotprojekter vedrørende nye kontrolteknologier og dataforvaltningssystemer
Kommissionen og medlemsstaterne kan gennemføre pilotprojekter vedrørende nye kontrolteknologier og dataforvaltningssystemer.
Artikel 39
Bidrag til udgifterne til kontrol, inspektion, håndhævelse og dataindsamling
Medlemsstaterne kan kræve, at deres operatører bidrager forholdsmæssigt til at dække driftsudgifterne til gennemførelse af Unionens fiskerikontrolordning og til dataindsamling.
DEL X
FINANSIELLE INSTRUMENTER
Artikel 40
Målsætninger
Unionen kan yde finansiel støtte for at bidrage til at nå målsætningerne i artikel 2.
Artikel 41
Betingelser for ydelse af finansiel støtte til medlemsstaterne
Artikel 42
Betingelser for ydelse af finansiel bistand til operatører
DEL XI
RÅDGIVENDE RÅD
Artikel 43
Oprettelse af rådgivende råd
Der oprettes navnlig følgende nye rådgivende råd i overensstemmelse med bilag III:
et rådgivende råd for regionerne i den yderste periferi opdelt i tre afdelinger, én for hvert af følgende havområder: det vestlige Atlanterhav, det østlige Atlanterhav og Det Indiske Ocean
et rådgivende råd for akvakultur
et rådgivende råd for markederne
et rådgivende råd for Sortehavet.
Artikel 44
De rådgivende råds opgaver
De rådgivende råd kan:
fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og de socioøkonomiske og bevarelsesmæssige aspekter af fiskeri og akvakultur til Kommissionen og de berørte medlemsstater De rådgivende råd kan navnlig fremsætte henstillinger om, hvordan reglerne om fiskeriforvaltning kan forenkles
underrette Kommissionen og medlemsstaterne om problemer i forbindelse med forvaltningsmæssige, socioøkonomiske og bevarelsesmæssige aspekter af fiskeri og i givet fald akvakultur inden for deres geografiske område eller deres kompetenceområde og foreslå løsninger til at overvinde disse problemer
i nært samarbejde med forskere bidrage til at indsamle, levere og analysere data, der nødvendige for udarbejdelsen af bevarelsesforanstaltninger.
Hvis et spørgsmål er af fælles interesse for to eller flere rådgivende råd, koordinerer rådene deres holdninger med henblik på at vedtage fælles henstillinger om spørgsmålet.
Artikel 45
De rådgivende råds sammensætning, virkemåde og finansiering
De rådgivende råd består af:
organisationer, der repræsenterer fiskeriet og, hvor det er relevant, akvakulturbrugere og repræsentanter for forarbejdnings- og afsætningssektorerne
andre interessegrupper, der berøres af den fælles fiskeripolitik, som f.eks. miljøorganisationer og forbrugergrupper.
DEL XII
PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER
Artikel 46
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 47
Udvalgsprocedure
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, der skal vedtages i overensstemmelse med artikel 23 vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
DEL XIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 48
Ophævelse og ændringer
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.
I artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009 indsættes følgende stykke:
Artikel 49
Revision
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2022 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiskeripolitiks virkemåde.
Artikel 50
Årsrapport
Kommissionen aflægger hvert år så tidligt som muligt efter vedtagelsen af den årlige rådsforordning om fastsættelse af de fiskerimuligheder, der er til rådighed i EU-farvandene og, for EU-fartøjer, i visse ikke-EU-farvande rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt med hensyn til at nå det maksimale bæredygtige udbytte og om fiskebestandenes situation.
Artikel 51
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
ADGANG TIL KYSTFARVANDE SOM FASTSAT I ARTIKEL 6, STK. 2
1. Det forenede kongeriges kystfarvande
A FRANKRIG
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Berwick-upon-Tweed øst Coquet Island øst |
Sild |
Ubegrænset |
2. Flamborough Head øst Spurn Head øst |
Sild |
Ubegrænset |
3. Lowestoft øst Lyme Regis syd |
Alle arter |
Ubegrænset |
4. Lyme Regis syd Eddystone syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
5. Eddystone syd Longships sydvest |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Kammusling |
Ubegrænset |
|
Hummer |
Ubegrænset |
|
Languster |
Ubegrænset |
|
6. Longships sydvest Hartland Point nordvest |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Languster |
Ubegrænset |
|
Hummer |
Ubegrænset |
|
7. Hartland Point til en linje trukket fra nordspidsen af Lundy Island |
Demersale arter |
Ubegrænset |
8. Fra en linje stik vest fra Lundy Island til Cardigan Harbour |
Alle arter |
Ubegrænset |
9. Point Lynas nord Morecambe fyrskib øst |
Alle arter |
Ubegrænset |
10. County Down |
Demersale arter |
Ubegrænset |
11. New Island nordøst Sanda Island sydvest |
Alle arter |
Ubegrænset |
12. Port Stewart nord Barra Head vest |
Alle arter |
Ubegrænset |
13. 57°40' N Butt of Lewis vest |
Alle arter undtagen skaldyr |
Ubegrænset |
14. St. Kilda, Flannan Islands |
Alle arter |
Ubegrænset |
15. Vest for linjen, der forbinder Butt of Lewis fyr med punktet 59°30' N, 5° 45' V |
Alle arter |
Ubegrænset |
B. IRLAND
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Point Lynas nord Mull of Galloway syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
|
2. Mull of Oa vest Barra Head vest |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
C. TYSKLAND
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer trukket stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik nordøst fra Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr |
Sild |
Ubegrænset |
2. Berwick-upon-Tweed øst Whitby High fyr øst |
Sild |
Ubegrænset |
3. North Foreland fyr øst Dungeness nye fyr syd |
Sild |
Ubegrænset |
4. Området omkring St. Kilda |
Sild |
Ubegrænset |
Makrel |
Ubegrænset |
|
5. Butt of Lewis fyr vest til den linje, der forbinder Butt of Lewis fyr med punktet 59°30' N, 5°45' V |
Sild |
Ubegrænset |
6. Området omkring North Rona og Sulisker (Sulasgeir) |
Sild |
Ubegrænset |
D. NEDERLANDENE
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer trukket stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik nordøst fra Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr |
Sild |
Ubegrænset |
2. Berwick-upon-Tweed øst Flamborough Head øst |
Sild |
Ubegrænset |
3. North Foreland øst Dungeness nye fyr syd |
Sild |
Ubegrænset |
E. BELGIEN
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Berwick-upon-Tweed øst Coquet Island øst |
Sild |
Ubegrænset |
2. Cromer nord North Foreland øst |
Demersale arter |
Ubegrænset |
3. North Foreland øst Dungeness nye fyr syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Sild |
Ubegrænset |
|
4. Dungeness nye fyr syd Selsey Bill syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
5. Straight Point sydøst South Bishop nordvest |
Demersale arter |
Ubegrænset |
2. Irlands kystfarvande
A. FRANKRIG
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Irlands kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Erris Head nordvest Sybil Point vest |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
|
2. Mizen Head syd Stags syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
|
Makrel |
Ubegrænset |
|
3. Stags syd Cork syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
|
Makrel |
Ubegrænset |
|
Sild |
Ubegrænset |
|
4. Cork syd Carnsore Point syd |
Alle arter |
Ubegrænset |
5. Carnsore Point syd Haulbowline sydøst |
Alle arter undtagen skaldyr |
Ubegrænset |
B. DET FORENEDE KONGERIGE
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Irlands kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Mizen Head syd Hook Point |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Sild |
Ubegrænset |
|
Makrel |
Ubegrænset |
|
2. Hook Point Carlingford Lough |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Sild |
Ubegrænset |
|
Makrel |
Ubegrænset |
|
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
|
Kammusling |
Ubegrænset |
C. NEDERLANDENE
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Irlands kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Stags syd Carnsore Point syd |
Sild |
Ubegrænset |
Makrel |
Ubegrænset |
D. TYSKLAND
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Irlands kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Old Head of Kinsale syd Carnsore Point syd |
Sild |
Ubegrænset |
2. Cork syd Carnsore Point syd |
Makrel |
Ubegrænset |
E. BELGIEN
Geografisk område |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Irlands kyst (6-12 sømil) |
|
|
1. Cork syd Carnsore Point syd |
Demersale arter |
Ubegrænset |
2. Wicklow Head øst Carlingford Lough sydøst |
Demersale arter |
Ubegrænset |
3. Belgiens kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
3-12 sømil |
Nederlandene |
Alle arter |
Ubegrænset |
|
Frankrig |
Sild |
Ubegrænset |
4. Danmarks kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Nordsøkysten (fra den dansk-tyske grænse til Hanstholm) (6-12 sømil) |
|
|
|
|
|
||
Fra den dansk-tyske grænse til Blåvands Huk |
Tyskland |
Fladfisk |
Ubegrænset |
Rejer |
Ubegrænset |
||
Nederlandene |
Fladfisk |
Ubegrænset |
|
Rundfisk |
Ubegrænset |
||
Blåvands Huk til Bovbjerg |
Belgien |
Torsk |
Ubegrænset kun 1. juni-31. juli |
Kuller |
Ubegrænset kun 1. juni-31. juli |
||
Tyskland |
Fladfisk |
Ubegrænset |
|
Nederlandene |
Rødspætte |
Ubegrænset |
|
Tunge |
Ubegrænset |
||
Thyborøn til Hanstholm |
Belgien |
Hvilling |
Ubegrænset kun 1. juni-31. juli |
Rødspætte |
Ubegrænset kun i juni og juli |
||
Tyskland |
Fladfisk |
Ubegrænset |
|
Brisling |
Ubegrænset |
||
Torsk |
Ubegrænset |
||
Sej |
Ubegrænset |
||
Kuller |
Ubegrænset |
||
Makrel |
Ubegrænset |
||
Sild |
Ubegrænset |
||
Hvilling |
Ubegrænset |
||
Nederlandene |
Torsk |
Ubegrænset |
|
Rødspætte |
Ubegrænset |
||
Tunge |
Ubegrænset |
||
Skagerrak (fra Hanstholm til Skagen) (4-12 sømil) |
Belgien |
Rødspætte |
Ubegrænset kun 1. juni-31. juli |
Tyskland |
Fladfisk |
Ubegrænset |
|
Brisling |
Ubegrænset |
||
Torsk |
Ubegrænset |
||
Sej |
Ubegrænset |
||
Kuller |
Ubegrænset |
||
Makrel |
Ubegrænset |
||
Sild |
Ubegrænset |
||
Hvilling |
Ubegrænset |
||
Nederlandene |
Torsk |
Ubegrænset |
|
Rødspætte |
Ubegrænset |
||
Tunge |
Ubegrænset |
||
Kattegat (3-12 sømil) |
Tyskland |
Torsk |
Ubegrænset |
Fladfisk |
Ubegrænset |
||
Jomfruhummer |
Ubegrænset |
||
Sild |
Ubegrænset |
||
Nord for Sjælland til breddegraden, der går gennem Forsnæs fyr |
Tyskland |
Brisling |
Ubegrænset |
Østersøen (inkl. Bælterne, Sundet og Bornholm) (3-12 sømil) |
Tyskland |
Fladfisk |
Ubegrænset |
Torsk |
Ubegrænset |
||
Sild |
Ubegrænset |
||
Brisling |
Ubegrænset |
||
Ål |
Ubegrænset |
||
Laks |
Ubegrænset |
||
Hvilling |
Ubegrænset |
||
Makrel |
Ubegrænset |
||
Skagerrak (4-12 sømil) |
Sverige |
Alle arter |
Ubegrænset |
Kattegat (3-12 sømil (1)) |
Sverige |
Alle arter |
Ubegrænset |
Østersøen (3-12 sømil) |
Sverige |
Alle arter |
Ubegrænset |
(1)
Målet fra kystlinjen. |
5. Tysklands kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Nordsøkysten (3-12 sømil) Alle kyster |
Danmark |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Brisling |
Ubegrænset |
||
Tobis |
Ubegrænset |
||
Nederlandene |
Demersale arter |
Ubegrænset |
|
Rejer |
Ubegrænset |
||
Fra den dansk-tyske grænse til den nordlige spids af Amrum ved 54°43' N |
Danmark |
Rejer |
Ubegrænset |
Området omkring Helgoland |
Det Forenede Kongerige |
Torsk |
Ubegrænset |
Rødspætte |
Ubegrænset |
||
Østersøkysten (3-12 sømil) |
Danmark |
Torsk |
Ubegrænset |
Rødspætte |
Ubegrænset |
||
Sild |
Ubegrænset |
||
Brisling |
Ubegrænset |
||
Ål |
Ubegrænset |
||
Hvilling |
Ubegrænset |
||
Makrel |
Ubegrænset |
6. Frankrigs og de franske oversøiske departementers kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Den nordøstatlantiske kyst (6-12 sømil) |
|
|
|
Fra den belgisk-franske grænse til øst for departementet Manche (Vire-Grandcamp-les-Bains flodmunding ved 49°23'30" N, 1°2' VNNØ) |
Belgien |
Demersale arter |
Ubegrænset |
Kammusling |
Ubegrænset |
||
Nederlandene |
Alle arter |
Ubegrænset |
|
Fra Dunkerque (2°20' Ø) til Cap d'Antifer (0°10' Ø) |
Tyskland |
Sild |
Ubegrænset kun 1. oktober - 31. december |
Fra den belgisk-franske grænse til Cap d'Alprech vest (50°42'30" N, 1°33'30" Ø) |
Det Forenede Kongerige |
Sild |
Ubegrænset |
Atlanterhavskysten (6-12 sømil) |
|
|
|
Fra den spansk-franske grænse til 46°08' N |
Spanien |
Ansjos |
Direkte fiskeri, ubegrænset kun 1. marts - 30. juni |
Fiskeri efter levende agn kun 1. juli - 31. oktober |
|||
Sardin |
Ubegrænset kun 1. januar - 28. februar og 1. juli - 31. december |
||
Desuden skal aktiviteter vedrørende ovennævnte arter udøves i overensstemmelse med og inden for grænserne af de aktiviteter, der blev udøvet i 1984 |
|||
Middelhavskysten (6-12 sømil) |
|
|
|
Fra den spanske grænse til Cap Leucate |
Spanien |
Alle arter |
Ubegrænset |
7. Spaniens kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Atlanterhavskysten (6-12 sømil) |
|
|
|
Fra den fransk-spanske grænse til Cap Mayor fyr (3°47' V) |
Frankrig |
Pelagiske arter |
Ubegrænset inden for grænserne af de aktiviteter, der blev udøvet i 1984 |
Middelhavskysten (6-12 sømil) |
|
|
|
Fra den fransk-spanske grænse til Cap Creus |
Frankrig |
Alle arter |
Ubegrænset |
8. Kroatiens kystfarvande ()
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
12 sømil begrænset til det område under Kroatiens suverænitet, der ligger nord for 45 grader 10 minutter nordlig bredde langs Istriens vestlige kyst, fra den ydre grænse for Kroatiens territorialfarvand, hvor denne breddegrad rammer landjorden på Istriens vestlige kyst (Kap Grgatov rt Funtana) |
Slovenien |
Demersale og små pelagiske arter, herunder sardin og ansjos |
100 tons for højst 25 fiskerfartøjer, herunder 5 fiskerfartøjer med trawl |
(1)
Ovennævnte ordning finder anvendelse fra tidspunktet for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Kroatiens regering, der blev undertegnet den 4. november 2009 i Stockholm. |
9. Nederlandenes kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Hele kysten (3-12 sømil) |
Belgien |
Alle arter |
Ubegrænset |
Danmark |
Demersale arter |
Ubegrænset |
|
Brisling |
Ubegrænset |
||
Tobis |
Ubegrænset |
||
Hestemakrel |
Ubegrænset |
||
Tyskland |
Torsk |
Ubegrænset |
|
Rejer |
Ubegrænset |
||
Hele kysten (6-12 sømil) |
Frankrig |
Alle arter |
Ubegrænset |
Fra sydspidsen af Texel mod vest til den nederlandsk-tyske grænse |
Det Forenede Kongerige |
Demersale arter |
Ubegrænset |
10. Sloveniens kystfarvande ()
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
12 sømil begrænset til det område under Sloveniens suverænitet, der ligger nord for 45 grader 10 minutter nordlig bredde langs Istriens vestlige kyst, fra den ydre grænse for Kroatiens territorialfarvand, hvor denne breddegrad rammer landjorden på Istriens vestlige kyst (Kap Grgatov rt Funtana) |
Kroatien |
Demersale og små pelagiske arter, herunder sardin og ansjos |
100 tons for højst 25 fiskerfartøjer, herunder 5 fiskerfartøjer med trawl |
(1)
Ovennævnte ordning finder anvendelse fra tidspunktet for den fulde gennemførelse af den voldgiftskendelse, der følger af voldgiftsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og Republikken Kroatiens regering, der blev undertegnet den 4. november 2009 i Stockholm. |
11. Finlands kyfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Østersøen (4-12 sømil) (1) |
Sverige |
Alle arter |
Ubegrænset |
(1)
3-12 sømil rundt om Bogskär. |
12. Sveriges kystfarvande
Geografisk område |
Medlemsstat |
Art |
Mængde eller særlige karakteristika |
Skagerrak (4-12 sømil) |
Danmark |
Alle arter |
Ubegrænset |
Kattegat (3-12 sømil (1)) |
Danmark |
Alle arter |
Ubegrænset |
Østersøen (4-12 sømil) |
Danmark |
Alle arter |
Ubegrænset |
Finland |
Alle arter |
Ubegrænset |
|
(1)
Målt fra kystlinjen. |
BILAG II
LOFTER FOR FISKERIKAPACITET
Kapacitetslofter
Medlemsstat |
GT |
kW |
Belgien |
18 962 |
51 586 |
Bulgarien |
7 250 |
62 708 |
Danmark |
88 762 |
313 333 |
Tyskland |
71 117 |
167 078 |
Estland |
21 667 |
52 566 |
Irland |
77 568 |
210 083 |
Grækenland |
84 123 |
469 061 |
Spanien (herunder regionerne i den yderste periferi) |
423 550 |
964 826 |
Frankrig (herunder regionerne i den yderste periferi) |
214 282 |
1 166 328 |
Kroatien |
53 452 |
426 064 |
Italien |
173 506 |
1 070 028 |
Cypern |
11 021 |
47 803 |
Letland |
46 418 |
58 496 |
Litauen |
73 489 |
73 516 |
Malta |
14 965 |
95 776 |
Nederlandene |
166 859 |
350 736 |
Polen |
38 270 |
90 650 |
Portugal (herunder regionerne i den yderste periferi) |
114 549 |
386 539 |
Rumænien |
1 908 |
6 356 |
Slovenien |
675 |
8 867 |
Finland |
18 066 |
181 717 |
Sverige |
43 386 |
210 829 |
Det Forenede Kongerige |
231 106 |
909 141 |
Kapacitetslofter
Regioner i Unionens yderste periferi |
GT |
kW |
Spanien |
||
De Kanariske Øer: L (1) < 12 m. EU-farvande |
2 617 |
20 863 |
De Kanariske Øer: L > 12 m. EU-farvande |
3 059 |
10 364 |
De Kanariske Øer: L > 12 m. Internationale farvande og tredjelandsfarvande |
28 823 |
45 593 |
Frankrig |
||
Réunion: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m |
1 050 |
19 320 |
Réunion: Pelagiske arter. L < 12 m |
10 002 |
31 465 |
Fransk Guyana: Demersale og pelagiske arter. Længde < 12 m |
903 |
11 644 |
Fransk Guyana: Rejefiskerfartøjer |
7 560 |
19 726 |
Fransk Guyana: Pelagiske arter. Højsøfartøjer |
3 500 |
5 000 |
Martinique: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m |
5 409 |
142 116 |
Martinique: Pelagiske arter. L < 12 m |
1 046 |
3 294 |
Guadeloupe: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m |
6 188 |
162 590 |
Guadeloupe: Pelagiske arter. L < 12 m |
500 |
1 750 |
Mayotte. Notfartøjer |
13 916 (*1) |
4 000 (*1) |
Mayotte. Mekaniske langlinefartøjer < 23 m |
2 500 (*1) |
8 500 (*1) |
Mayotte. Demersale og pelagiske arter. Fartøjer < 10 m |
p.m. (*2) |
p.m. (*2) |
Portugal |
||
Madeira: Demersale arter. L < 12 m |
604 |
3 969 |
Madeira: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m |
4 114 |
12 734 |
Madeira: Pelagiske arter. Vod. L > 12 m |
181 |
777 |
Azorerne: Demersale arter. L < 12 m |
2 617 |
29 870 |
Azorerne: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m |
12 979 |
25 721 |
(1)
L = længde overalt på fartøjet.
(*1)
I henhold til den udviklingsplan, som IOTC fik forelagt den 7. januar 2011.
(*2)
Lofterne angives i dette skema, når de foreligger, og senest den 31. december 2025. |
BILAG III
RÅDGIVENDE RÅD
1. Det rådgivende råds navn og kompetenceområde
Navn |
Kompetenceområde |
Østersøen |
ICES-område IIIb, IIIc og IIId |
Sortehavet |
Det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/33/2009/2. |
Middelhavet |
Farvande i Middelhavet øst for en linje 5°36′ V |
Nordsøen |
ICES-område IV og Iii |
Nordvestlige farvande |
ICES-område V (undtagen Va og kun EU-farvande i Vb), VI og VII |
Sydvestlige farvande |
ICES-område VIII, IX og X (farvandene omkring Azorerne), og CECAF-område 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (farvandene omkring Madeira og De Kanariske Øer) |
Yderste periferi |
EU-farvande rundt om regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349, stk. 1, i traktaten, opdelt i tre afdelinger: det vestlige Atlanterhav, det østlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean |
Pelagiske bestande (blåhvilling, makrel, hestemakrel, sild og havgalt) |
Alle geografiske områder (bortset fra Østersøen og Middelhavet) |
Det åbne hav/højsøflåden |
Alle ikke-EU-farvande |
Akvakultur |
Akvakultur som defineret i artikel 5 |
Markeder |
Alle markedsområder |
2. De rådgivende råds virkemåde og finansiering
a) På generalforsamlingen og i bestyrelsen tildeles 60 % af pladserne repræsentanter for fiskerne og, for så vidt angår Det Rådgivende Råd for Akvakultur akvakulturbrugerne, og repræsentanter for forarbejdnings- og afsætningssektorerne, og 40 % tildeles repræsentanter for de øvrige interessegrupper, der berøres af den fælles fiskeripolitik, f.eks. miljøorganisationer og forbrugergrupper.
b) Bortset fra Det Rådgivende Råd for Akvakultur og Det Rådgivende Råd for Markederne skal mindst én repræsentant for fangstundersektoren fra hver berørt medlemsstat være medlem af bestyrelsen.
c) Bestyrelsens medlemmer vedtager, når det er muligt, henstillinger med konsensus. Hvis der ikke kan opnås konsensus, anføres mindretalsudtalelser i de henstillinger, som vedtages af flertallet af tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer.
d) Hvert rådgivende råd udpeger en formand ved konsensus. Formanden er upartisk.
e) Hvert rådgivende råd vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemsigtighed og ytringsfrihed.
f) Henstillinger, der vedtages af bestyrelsen, stilles straks til rådighed for generalforsamlingen, Kommissionen, de berørte medlemsstater og, efter anmodning, medlemmer af offentligheden.
g) Generalforsamlingens møder er åbne for offentligheden. Bestyrelsens møder er åbne for offentligheden, medmindre et flertal i bestyrelsen i ganske særlige tilfælde beslutter andet.
h) EU-organisationer og nationale organisationer, der repræsenterer fiskerisektoren og andre interessegrupper, kan foreslå medlemmer til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater aftaler, hvem der skal være medlemmer af generalforsamlingen.
i) Repræsentanter for de nationale og regionale forvaltninger, der har fiskeriinteresser i det pågældende havområde, og forskere fra medlemsstaternes videnskabelige forskningsinstitutter og fiskeriforskningsinstitutter og internationale forskningsinstitutioner, der rådgiver Kommissionen, skal have ret til at deltage i møder i de rådgivende råd som aktive observatører. Også andre kvalificerede videnskabsfolk kan indbydes.
j) Repræsentanter for Europa-Parlamentet og Kommissionen kan deltage som aktive observatører i møder i de rådgivende udvalg.
k) Når der drøftes spørgsmål, som berører dem, kan repræsentanter for fiskerisektoren og andre interessegrupper fra tredjelande, herunder repræsentanter for RFFO'er, der har en fiskeriinteresse i det område eller det fiskeri, som et regionalt rådgivende råd dækker, indbydes til at deltage som aktive observatører.
l) Rådgivende råd kan ansøge om finansiel støtte fra Unionen i deres egenskab af organer, der arbejder for virkeliggørelsen af mål af almindelig europæisk interesse.
m) Kommissionen undertegner en støtteaftale med det enkelte rådgivende råd med henblik på at bidrage til dets driftsudgifter, herunder udgifter til oversættelse og tolkning.
n) Kommissionen kan i det omfang, den skønner det nødvendigt, kontrollere udførelsen af de opgaver, de rådgivende råd har fået pålagt.
o) Det enkelte rådgivende råd forelægger hvert år Kommissionen og vedkommende medlemsstat sit budget og en rapport over sine aktiviteter.
p) Kommissionen eller Revisionsretten kan til enhver tid foranstalte en revision, der gennemføres af enten et eksternt organ udpeget af Kommissionen eller Revisionsretten eller af Kommissionens eller Revisionsrettens egne afdelinger.
q) Hvert rådgivende råd udpeger en autoriseret revisor for den periode, i hvilken det oppebærer EU-støtte.
( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EFT L 409 af 30.12.2006, s. 11).
( 2 ) Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1).
( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EFT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
( 4 ) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).
( 5 ) Områder fastlagt af ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).
( 6 ) Områder fastlagt af CECAF (Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav)er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter TEXT MISSING (Se side 1 i denne EUT).
( 8 ) Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).
( 9 ) Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 9).
( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 23)".