ISSN 1725-5163

doi:10.3000/17255163.C_2011.022.ces

Úřední věstník

Evropské unie

C 22

European flag  

České vydání

Informace a oznámení

Svazek 54
22. ledna 2011


Oznámeníč.

Obsah

Strana

 

IV   Informace

 

INFORMACE ORGÁNŮ, INSTITUCÍ A JINÝCH SUBJEKTŮ EVROPSKÉ UNIE

 

Rada

2011/C 022/01

Závěry Rady o zvláštní zprávě Účetního dvora č. 4/2010: Vede koncepce a řízení programu mobility Leonardo da Vinci k účelným výsledkům?

1

 

Evropská komise

2011/C 022/02

Směnné kurzy vůči euru

3

 

INFORMACE ČLENSKÝCH STÁTŮ

2011/C 022/03

Výňatek z rozhodnutí o Glitnir banki hf. podle směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/24/ES o reorganizaci a likvidaci úvěrových institucí

4

2011/C 022/04

Likvidační řízení – Rozhodnutí o zahájení likvidačního řízení týkajícího se společnosti ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA (Oznámení zveřejněné podle článku 14 směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/17/ES o reorganizaci a likvidaci pojišťoven)

6

2011/C 022/05

Likvidační řízení – Rozhodnutí o zahájení likvidačního řízení týkajícího se dobrovolné likvidace na základě usnesení mimořádné valné hromady pojišťovny Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA ohledně likvidace uvedené pojišťovny (Zveřejněno podle článku 14 směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/17/ES o reorganizaci a likvidaci pojišťoven)

7

 

V   Oznámení

 

ŘÍZENÍ TÝKAJÍCÍ SE PROVÁDĚNÍ SPOLEČNÉ OBCHODNÍ POLITIKY

 

Evropská komise

2011/C 022/06

Oznámení o nadcházejícím pozbytí platnosti určitých antidumpingových opatření

8

 

ŘÍZENÍ TÝKAJÍCÍ SE PROVÁDĚNÍ POLITIKY HOSPODÁŘSKÉ SOUTĚŽE

 

Evropská komise

2011/C 022/07

Státní podpora – Dánsko – Státní podpora C 35/10 (ex N 302/10) – Danění hazardních her poskytovaných on-line v rámci dánského zákona o danění hazardních her – Výzva k podání připomínek podle čl. 108 odst. 2 Smlouvy o fungování Evropské unie ( 1 )

9

2011/C 022/08

Předběžné oznámení o spojení podniků (Věc COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV) – Věc, která může být posouzena zjednodušeným postupem ( 1 )

20

2011/C 022/09

Předběžné oznámení o spojení podniků (Věc COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses)) ( 1 )

21

 

Opravy

2011/C 022/10

Oprava aktualizace seznamu hraničních přechodů podle čl. 2 odst. 8 nařízení Evropského parlamentu a Rady (ES) č. 562/2006, kterým se stanoví kodex Společenství o pravidlech upravujících přeshraniční pohyb osob (Schengenský hraniční kodex) (Úř. věst. C 316, 28.12.2007, s. 1; Úř. věst. C 134, 31.5.2008, s. 16; Úř. věst. C 177, 12.7.2008, s. 9; Úř. věst. C 200, 6.8.2008, s. 10; Úř. věst. C 331, 31.12.2008, s. 13; Úř. věst. C 3, 8.1.2009, s. 10; Úř. věst. C 37, 14.2.2009, s. 10; Úř. věst. C 64, 19.3.2009, s. 20; Úř. věst. C 99, 30.4.2009, s. 7; Úř. věst. C 229, 23.9.2009, s. 28; Úř. věst. C 263, 5.11.2009, s. 22; Úř. věst. C 298, 8.12.2009, s. 17; Úř. věst. C 74, 24.3.2010, s. 13; Úř. věst. C 326, 3.12.2010, s. 17) (Úř. věst. C 355 ze dne 29.12.2010)

22

 


 

(1)   Text s významem pro EHP

CS

 


IV Informace

INFORMACE ORGÁNŮ, INSTITUCÍ A JINÝCH SUBJEKTŮ EVROPSKÉ UNIE

Rada

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/1


Závěry Rady o zvláštní zprávě Účetního dvora č. 4/2010:

„Vede koncepce a řízení programu mobility Leonardo da Vinci k účelným výsledkům?“

2011/C 22/01

RADA EVROPSKÉ UNIE,

S OHLEDEM na závěry Rady o zlepšení posuzování zvláštních zpráv vypracovaných Účetním dvorem v souvislosti s postupem udělování absolutoria (1);

PŘIPOMÍNAJÍC, že Leonardo da Vinci je podprogram v rámci programu celoživotního učení (2007–2013), za jehož uskutečňování a sledování je celkově odpovědná Komise ve spolupráci s vnitrostátními orgány;

A UZNÁVAJÍC, že převážnou část podprogramu tvoří projekty mobility;

1.

VÍTÁ zvláštní zprávu Účetního dvora č. 4/2010 posuzující koncepci a řízení programu mobility Leonardo da Vinci v rámci programu celoživotního učení (2).

2.

BERE NA VĚDOMÍ odpovědi Evropské komise, které zprávu doprovázejí.

3.

OCEŇUJE již přijatá opatření na zlepšení přístupu Komise k řízení programu Leonardo da Vinci.

4.

UZNÁVÁ obecný závěr účetního dvora, že je sice třeba pokračovat v úsilí o zlepšení fungování programu mobility Leonardo da Vinci, avšak koncepce a řízení programu by opravdu mohly vést k účelným výsledkům.

5.

POTVRZUJE VŠAK doporučení obsažená ve zprávě Účetního dvora a VYZÝVÁ KOMISI, aby s ohledem na současné i budoucí programy:

a)

zlepšila systém podávání zpráv o výsledcích programu Leonardo da Vinci a zavedla celkový systém měření jeho dopadu při současné minimalizaci celkové administrativní zátěže, a to především neprodleným dokončením příslušných aplikací a nástrojů;

b)

poskytla vnitrostátním orgánům kvalitativnější zpětnou vazbu, jejíž cílem by byl stručný pohled na provádění programu na úrovni členských států a upozornění na silné stránky i nedostatky;

c)

zlepšila posuzování žádostí, například dalším rozvojem příručky pro posuzovatele a zhodnocením nákladové efektivnosti kontrol posuzování žádostí při monitorovacích návštěvách v účastnických zemích zaměřených na kvalitu a dopad;

d)

zlepšila systém monitorování kvality a dopadu a zkoordinovala jej s podáváním výročních zpráv o činnosti, které v současnosti provádějí vnitrostátní agentury, a přitom se snažila nezvyšovat jejich pracovní zátěž;

e)

uvedla do souladu strukturu pracovního programu a výroční zprávy s cílem umožnit srovnání výsledků s plánovanou výkonností;

f)

prozkoumala možnosti zajištění uživatelsky vstřícného a účinného nástroje na vyhledávání partnerů, který by usnadňoval umísťování zahraničních účastníků;

g)

nejpozději do června roku 2012 informovala Radu o pokroku při uplatňování těchto doporučení.

6.

VYZÝVÁ ČLENSKÉ STÁTY A KOMISI, aby vzaly v úvahu doporučení této zvláštní zprávy v širším kontextu příprav nové generace programů EU v oblasti vzdělávání a odborné přípravy a jednání o nich.


(1)  Dokument 7515/00 FIN 127 ze dne 3. dubna 2000 + COR 1 ze dne 12. dubna 2000.

(2)  Zvláštní zpráva č. 4/2010: Vede koncepce a řízení programu mobility Leonardo da Vinci k účelným výsledkům? (Dokument 14619/10 FIN 452 EDUC 160 SOC 624, ze dne 7. října 2010.)


Evropská komise

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/3


Směnné kurzy vůči euru (1)

21. ledna 2011

2011/C 22/02

1 euro =


 

měna

směnný kurz

USD

americký dolar

1,3521

JPY

japonský jen

111,87

DKK

dánská koruna

7,4533

GBP

britská libra

0,84825

SEK

švédská koruna

8,9590

CHF

švýcarský frank

1,3013

ISK

islandská koruna

 

NOK

norská koruna

7,8920

BGN

bulharský lev

1,9558

CZK

česká koruna

24,285

HUF

maďarský forint

274,24

LTL

litevský litas

3,4528

LVL

lotyšský latas

0,7035

PLN

polský zlotý

3,8748

RON

rumunský lei

4,2628

TRY

turecká lira

2,1309

AUD

australský dolar

1,3666

CAD

kanadský dolar

1,3475

HKD

hongkongský dolar

10,5301

NZD

novozélandský dolar

1,7844

SGD

singapurský dolar

1,7363

KRW

jihokorejský won

1 515,18

ZAR

jihoafrický rand

9,6520

CNY

čínský juan

8,9013

HRK

chorvatská kuna

7,3945

IDR

indonéská rupie

12 251,25

MYR

malajsijský ringgit

4,1374

PHP

filipínské peso

60,127

RUB

ruský rubl

40,5013

THB

thajský baht

41,506

BRL

brazilský real

2,2605

MXN

mexické peso

16,3146

INR

indická rupie

61,6820


(1)  Zdroj: referenční směnné kurzy jsou publikovány ECB.


INFORMACE ČLENSKÝCH STÁTŮ

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/4


Výňatek z rozhodnutí o Glitnir banki hf. podle směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/24/ES o reorganizaci a likvidaci úvěrových institucí

2011/C 22/03

Dne 22. listopadu 2010 rozhodl okresní soud v Reykjavíku, že Glitnir banki hf., identifikační číslo 550500-3530, se sídlem Sóltún 26, Reykjavík (dále jen „banka“), má vstoupit do likvidace podle obecných pravidel kapitoly XII části B zákona č. 161/2002, avšak s výhradou přechodného ustanovení V bodů 3 a 4 téhož zákona, s právním účinkem vyplývajícím z bodu 2 téhož ustanovení ve znění článku 2 zákona č. 132/2010. Dne 8. října 2008 převzal islandský orgán finančního dohledu (FME) pravomoci valné hromady akcionářů a jmenoval výbor pro řešení problémů banky. Rozhodnutím okresního soudu ze dne 24. listopadu 2008 bylo v souladu se zákonem č. 129/2008 (srov. zákon č. 21/1991) bance povoleno moratorium. Moratorium bylo třikrát prodlouženo, naposledy dne 13. srpna 2010 s platností do 24. listopadu 2010. Další prodloužení zákon nepovoluje.

Dne 22. dubna 2009 vstoupil v platnost zákon č. 44/2009, kterým se mění povaha a podstata moratoria, které lze povolit finančnímu podniku. Podle přechodného ustanovení II bodu 2 zákona č. 44/2009 (přechodného ustanovení V zákona č. 161/2002) se na moratorium vztahují ustanovení čl. 101 odst. 1 a článků 102, 103 a 103a zákona č. 161/2002 ve znění čl. 5 odst. 1 a článků 6 až 8 zákona č. 44/2009, jako kdyby byla banka ke dni vstupu zákona v platnost na základě soudního rozhodnutí v likvidaci. Je však stanoveno, že likvidační řízení by mělo být po celou dobu platnosti povoleného moratoria označeno za „moratorium“. Zákon č. 44/2009 rovněž stanoví, že po uplynutí platnosti moratoria by měl být podnik automaticky a bez zvláštního soudního rozhodnutí považován za podnik v likvidaci podle obecných pravidel. Dne 12. května 2009 byla rozhodnutím okresního soudu v Reykjavíku jmenována rada pro otázky likvidace banky.

Byla zveřejněna výzva věřitelům k přihlášení pohledávek s lhůtou pro přihlášení do 26. listopadu 2009. Kromě této výzvy obsahovalo oznámení upozornění na lhůty, které je třeba dodržet. O přihlášených pohledávkách se jednalo již na třech schůzích a další schůze je plánována na 14. dubna 2011. Očekává se, že na ní rada pro otázky likvidace představí zbývající rozhodnutí o uznání pohledávek za bankou.

Zákon č. 161/2002 byl pozměněn zákonem č. 132/2010, který vstoupil v platnost dne 17. listopadu 2010 a stanoví, že před uplynutím moratoria podniku mohou jeho výbor pro řešení problémů a rada pro otázky likvidace společně požádat soud, aby rozhodl o vstupu podniku do likvidace podle obecných pravidel, pokud shledá, že jsou splněny podstatné požadavky čl. 101 odst. 2 bodu 3 uvedeného zákona. Pokud soud žádosti vyhoví, opatření přijatá během moratoria podniku po dni vstupu zákona č. 44/2009 v platnost zůstávají nedotčena.

Výbor pro řešení problémů banky a rada pro otázky likvidace tuto žádost podaly a dne 22. listopadu 2010 bylo na základě uvedeného zákona ve znění zákona č. 132/2010 vyhlášeno rozhodnutí soudu. Soud shledal, že podmínky zákona pro vydání rozhodnutí o likvidačním řízení byly splněny.

Aktiva banky činí přibližně 783 miliardy ISK (na základě současných odhadů míry splacení pohledávek a směnného kurzu islandské koruny k 30. září 2010), zatímco závazky dosahují přibližně 2 838 miliard ISK. Banka je proto dle posouzení soudu v platební neschopnosti a její platební obtíže pravděpodobně nejsou přechodné povahy (viz čl. 101 odst. 2 bod 3 zákona č. 161/2002).

Soud ve svém rozhodnutí zároveň potvrzuje, že v souladu s ustanovením zákona zůstávají opatření přijatá během moratoria podniku po vstupu zákona č. 44/2009 v platnost nedotčena, což například znamená, že jmenování výboru pro řešení problémů banky a rady pro otázky likvidace nepozbývá platnosti. Totéž se vztahuje na všechna opatření přijatá na základě článků 101 až 103 a 103a zákona č. 161/2002 (viz přechodné ustanovení V bod 2 téhož zákona). Rozhodnutí rovněž potvrzuje, že datum vstupu zákona č. 44/2009 v platnost, tj. 22. dubna 2009, zůstává rozhodným dnem pro stanovení pořadí pohledávek a dalších právních účinků, které se určují podle data vyhlášení rozhodnutí soudu o likvidaci.

V Reykjavíku dne 30. listopadu 2010.

Rada pro otázky likvidace banky

Steinunn H. GUðBJARTSDÓTTIR, st. zást. nejvyš. soudu

Páll EIRÍKSSON, st. zást. okr. soudu

Výbor pro řešení problémů banky

Árni TÓMASSON

Heimir HARALDSSON

Thórdís BJARNADÓTTIR, st. zást. nejvyš. soudu


22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/6


Likvidační řízení

Rozhodnutí o zahájení likvidačního řízení týkajícího se společnosti ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

(Oznámení zveřejněné podle článku 14 směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/17/ES o reorganizaci a likvidaci pojišťoven)

2011/C 22/04

Pojišťovna

ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Datum, vstup v platnost a povaha rozhodnutí

Decreto del Ministro dello Sviluppo Economico del 6 dicembre 2010 — Revoca dell’autorizzazione all’esercizio dell’attività in tutti i rami e di liquidazione coatta amministrativa ai sensi dell’articolo 245 del Decreto Legislativo n. 209/2005 (vyhláška ministra pro hospodářský rozvoj ze dne 6. prosince 2010 – odnětí povolení k výkonu činnosti ve všech pojistných odvětvích a nucená likvidace ve smyslu článku 245 předpisu Decreto Legislativo č. 209/2005).

Příslušné orgány

Ministero dello Sviluppo Economico

Via Molise 2

00187 Roma RM

ITALIA

Orgán dohledu

ISVAP

Via del Quirinale 21

00187 Roma RM

ITALIA

Ustanovený likvidátor

Dott. Angelo Cremonese

Viale Nazario Sauro 14

20124 Milano MI

ITALIA

Tel. +39 02006317

Fax +39 0269901389

Platné právo

Článek 245 předpisu Decreto Legislativo č. 209/2005.

Vyhláškou ministerstva pro hospodářský rozvoj ze dne 29. března 2010 bylo ve smyslu článku 245 předpisu Decreto Legislativo č. 209 ze dne 7. září 2005 stanoveno odnětí povolení k výkonu činnosti ve všech pojistných odvětvích a nucená likvidace společnosti ARFIN Compagnia di Assicurazioni e Riassicurazioni SpA se sídlem na adrese Milano, Viale Nazario Sauro 14.


22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/7


Likvidační řízení

Rozhodnutí o zahájení likvidačního řízení týkajícího se dobrovolné likvidace na základě usnesení mimořádné valné hromady pojišťovny Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA ohledně likvidace uvedené pojišťovny

(Zveřejněno podle článku 14 směrnice Evropského parlamentu a Rady 2001/17/ES o reorganizaci a likvidaci pojišťoven)

2011/C 22/05

Pojišťovna

Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Datum, vstup v platnost a povaha rozhodnutí

1. prosince 2010, usnesení č. 1 a 2 ze dne 1. prosince 2010 přijaté mimořádnou valnou hromadou pojišťovny Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA týkající se likvidačního řízení pojišťovny Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA, které bylo zahájeno dne 1. ledna 2011

Příslušné orgány

Valná hromada pojišťovny Universum Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie SA

Dozorčí orgán

Komise finančního dohledu (Komisja Nadzoru Finansowego)

Pl. Powstańców Warszawy 1

00-950 Warszawa

POLSKA/POLAND

Ustanovený likvidátor

pí Agnieszka Senkowska, pí Izabela Maniak

ul. Słomińskiego 19, lok 515

00-195 Warszawa

POLSKA/POLAND

Rozhodné právo

Polsko, článek 192 zákona o pojišťovnictví (ustawa o działalności ubezpieczeniowej) ze dne 22. května 2003 (Sbírka zákonů 2010, č. 11, položka 66, ve znění pozdějších předpisů)


V Oznámení

ŘÍZENÍ TÝKAJÍCÍ SE PROVÁDĚNÍ SPOLEČNÉ OBCHODNÍ POLITIKY

Evropská komise

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/8


Oznámení o nadcházejícím pozbytí platnosti určitých antidumpingových opatření

2011/C 22/06

1.   Podle čl. 11 odst. 2 nařízení Rady (ES) č. 1225/2009 ze dne 30. listopadu 2009 (1) o ochraně před dumpingovým dovozem ze zemí, které nejsou členy Evropského společenství, Evropská komise oznamuje, že pokud nebude zahájen přezkum v souladu s následujícím postupem, pozbudou níže uvedená antidumpingová opatření platnosti dnem uvedeným v tabulce níže.

2.   Postup

Výrobci v Unii mohou podat písemnou žádost o přezkum. Tato žádost musí obsahovat dostatečné důkazy o tom, že pozbytí platnosti opatření by mělo pravděpodobně za následek pokračování nebo obnovení dumpingu a újmy.

Pokud by se Komise rozhodla dotyčná opatření přezkoumat, bude poté dovozcům, vývozcům, zástupcům země vývozu a výrobcům v Unii poskytnuta příležitost doplnit, vyvrátit nebo objasnit tvrzení obsažená v žádosti o přezkum.

3.   Lhůta

Výrobci v Unii mohou podat písemnou žádost o přezkum z výše uvedených důvodů tak, aby byla doručena Evropské komisi, generálnímu ředitelství pro obchod, na adresu: European Commission, Directorate-General for Trade (Unit H-1), N-105 4/92, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË (2), kdykoli ode dne zveřejnění tohoto oznámení, avšak nejpozději tři měsíce před datem uvedeným v tabulce níže.

4.   Toto oznámení se zveřejňuje v souladu s čl. 11 odst. 2 nařízení (ES) č. 1225/2009.

Výrobek

Země původu nebo vývozu

Opatření

Odkaz

Datum pozbytí platnosti

Některé plastové pytle a sáčky

Čínská lidová republika

Thajsko

Antidumpingové clo

Nařízení Rady (ES) č. 1425/2006 (Úř. věst. L 270, 29.9.2006, s. 4)

30.9.2011


(1)  Úř. věst. L 343, 22.12.2009, s. 51.

(2)  Fax +32 22956505.


ŘÍZENÍ TÝKAJÍCÍ SE PROVÁDĚNÍ POLITIKY HOSPODÁŘSKÉ SOUTĚŽE

Evropská komise

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/9


STÁTNÍ PODPORA – DÁNSKO

Státní podpora C 35/10 (ex N 302/10)

Danění hazardních her poskytovaných on-line v rámci dánského zákona o danění hazardních her

Výzva k podání připomínek podle čl. 108 odst. 2 Smlouvy o fungování Evropské unie

(Text s významem pro EHP)

2011/C 22/07

Dopisem ze dne 14. prosince 2010, který je v závazném znění uveden za tímto shrnutím, sdělila Komise Dánskému království rozhodnutí zahájit řízení podle čl. 108 odst. 2 Smlouvy o fungování Evropské unie ve věci výše uvedeného opatření.

Zúčastněné strany mohou zaslat své připomínky k opatření, kvůli němuž Komise řízení zahajuje, do jednoho měsíce ode dne zveřejnění tohoto shrnutí a připojeného dopisu na adresu Generálního ředitelství pro hospodářskou soutěž Evropské komise:

European Commission

Directorate-General for Competition

State aid Greffe

Rue Joseph II 70/Jozef II-straat 70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

Připomínky budou sděleny Dánsku. Zúčastněné strany podávající připomínky mohou písemně a s uvedením důvodů požádat o zachování důvěrnosti ohledně své totožnosti.

SHRNUTÍ

1.   POSTUP

Dne 6. července 2010 dánské orgány oznámily podle čl. 108 odst. 3 Smlouvy o fungování EU z důvodů právní jistoty legislativní návrh L 203 o danění hazardních her. Současně Komise obdržela dvě samostatné stížnosti: první od Dánské asociace průmyslu zábavních přístrojů (dne 23. července 2010) a druhou od provozovatele kamenného kasina „the Royal Casino“ dne 6. srpna 2010.

2.   POPIS OPATŘENÍ, KVŮLI KTERÉMU KOMISE ZAHAJUJE ŘÍZENÍ

V roce 2009 dánská vláda rozhodla provést reformu stávajících předpisů týkajících se trhu s hazardními hrami. Do té doby byl trh s hazardními hrami spravován hlavně státním monopolem, přičemž společnost Danske Spil A/S byla jediným poskytovatelem služeb. Jiné podniky než nabyvatel licence (Danske Spil A/S) nesměly v Dánsku obchodovat nebo nabízet služby hazardních her pod trestem další pokuty. Odchylně od tohoto zákazu mohli své služby v Dánsku nabízet poskytovatelé hazardních her on-line, kteří byli z definice považováni za poskytovatele nepovolených služeb hazardních her. Toto obcházení monopolu, ztráta daňových příjmů a absence kontroly činností, které se považují za nedovolené, vedly vládu k tomu, že navrhla otevření trhu on-line jako jediný způsob, jak znovu získat kontrolu nad hráči a poskytovateli on-line služeb.

Nový zákon nahrazuje monopol regulací a částečnou liberalizací herního odvětví. Tento balíček zahrnuje mimo jiné zákon č. 848 o hazardních hrách ze dne 1. července 2010 a oznámený zákon č. 698 o danění hazardních her ze dne 25. června 2010 a měl by vstoupit v platnost dne 1. ledna 2011. Jelikož je však vstup v platnost podmíněn předběžným souhlasem Komise, má ministr daní pravomoc rozhodnout, od kterého data se tyto dva zákony budou používat.

Co se týče služeb hazardních her poskytovaných on-line a v kamenných provozovnách, nový daňový režim zavede odlišné zdanění poskytovatelů herních služeb on-line a v kamenných provozovnách: daňová sazba pro kamenná kasina (ruleta, black jack, baccarat, punto banco, poker a hrací automaty umístěné v kasinech) bude dosahovat výše 75 % hrubého zisku z hazardu (GGR – částka po odečtu výher od sázek) a 71 % GGR pro hrací automaty v kamenných provozovnách (tedy zábavní automaty s výhrou, jako jsou výherní automaty v hracích halách a v restauracích), kdežto poskytování těchto služeb on-line bude podléhat paušální daňové sazbě 20 % GGR.

3.   POSOUZENÍ OPATŘENÍ

Dánské orgány uvádějí, že plánovaný model liberalizace byl Komisi oznámen v souladu s pravidly stanovenými ve směrnici 98/34/ES o postupu při poskytování informací, a odvolávají se na skutečnost, že Komise ve svém dopise ze dne 19. dubna 2010 vyjádřila v souvislosti s tímto oznámením spokojenost s plánovanou liberalizací.

Dánské orgány nepopírají, že opatření splňuje kritérium státních prostředků ani že příjemci možného finančního zvýhodnění jsou podniky ve smyslu čl. 107 odst. 1 SFEU. Nicméně se domnívají, že opatření není podpora, neboť není selektivní, a nepředstavuje tedy zvýhodnění. Rovněž se domnívají, že rozdíl ve zdanění hazardních her mezi on-line a v kamenných provozovnách je odůvodněné „povahou nebo vnitřním uspořádáním systému“.

Přestože dánské orgány uznávají, že sázkové služby poskytované on-line a v kamenných provozovnách jsou součástí jednoho trhu, a měly by proto podléhat stejné výši zdanění (20 %), domnívají se, že trhy pro hazardní hry poskytované on-line a v kamenných provozovnách představují dva zcela rozdílné trhy, které nejsou srovnatelné, a nemohou proto odůvodnit stejnou výši zdanění. Vzhledem k tomu, že jsou tyto trhy údajně samostatné a rozdílné, různé zdanění hazardních činností poskytovaných on-line a v kamenných provozovnách se bude vztahovat na podniky, které nejsou ani právně, ani fakticky ve srovnatelné situaci.

Podle dánských orgánů si hazardní hry poskytované on-line a v kamenných provozovnách nejsou z technického hlediska ani podobné. V kamenných kasinech probíhá většina her zcela manuálně, on-line hry jsou prováděny výhradně pomocí počítačového programu instalovaného na vzdálené platformě. Dánské orgány dále tvrdí, že hazardní hry poskytované v kamenných provozovnách a on-line služby by neměly být vnímány jako sobě konkurující, ale spíše jako rozdílné či dokonce doplňující se činnosti. V tomto ohledu zdůrazňují, že hraní v kamenných kasinech vyžaduje zvláštní úsilí a náklady, co se týče času a peněz vynaložených na dopravu, dodržování pravidel oblékání, placení vstupného nebo zákaz kouření. Toto další úsilí ukazuje, že hraní v kamenných kasinech představuje specifickou zkušenost, při niž hrají velkou úlohu sociální aspekty. Poskytované služby jsou navíc značně rozdílného typu. V tomto ohledu dánské orgány namítají, že fyzická přítomnost spotřebitelů při hraní v kamenných kasinech zakládá sociální zkušenost hraní, která zahrnuje také další služby (jako nákup nápojů nebo občerstvení). Rovněž tvrdí, že profil zákazníků kamenných kasin se od profilu zákazníků on-line herních činností liší, co se týče věku, pohlaví a úrovně vzdělání.

Oba stěžovatelé názory dánských orgánů důrazně popírají, neboť mají diametrálně odlišný názor. Podle nich se on-line i v kamenných provozovnách hrají naprosto stejné hry, a proto je hraní v obou případech součástí jednoho trhu. Nižší zdanění pro provozovatele on-line služeb by proto diskriminovalo provozovatele kamenných heren a znamenalo by státní podporu zvýhodňující pouze provozovatele on-line.

V této chvíli Komise pochybuje, že by podniky provozující kamenné a on-line herny nebyly právně a fakticky srovnatelné pro účely posouzení daňového zacházení podle oznamovaného opatření. V důsledku toho se Komise domnívá, že zákon o danění hazardních her může představovat selektivní opatření ve smyslu čl. 107 odst. 1 SFEU.

Pokud jde o odůvodnění povahou a vnitřním uspořádáním daňového systému, dánské orgány prohlásily, že nastavení zdanění on-line her na úroveň o tolik nižší (20 %) vychází z obtížného hledání rovnováhu mezi potřebou řešit na jedné straně obecné cíle dánských právních předpisů týkajících se hazardních her a na straně druhé zajistit, aby nižší zdanění přimělo poskytovatele on-line heren, že si požádají o licenci v Dánsku a nerozhodnou se poskytovat on-line herní služby z jiné oblasti, kde právní úpravy nastavují nižší daň. Stěžovatelé mimo jiné zdůraznili, že neomezený počet licencí pro on-line kasina spolu s nízkým zdaněním, zatímco počet licencí pro kamenná kasina je i nadále striktně omezen a udržuje se vyšší zdanění, nemůže být ani v povaze ani v logice dánského systému zdanění hazardních her.

V souladu s ustálenou judikaturou nemohou být daňové právní předpisy platné v jiných členských státech zohledněny jako odůvodnění povahou nebo vnitřním uspořádáním daňového systému. Judikatura navíc systematicky zamítala argument zlepšení konkurenceschopnosti společností jako možné odůvodnění.

V této chvíli Komise pochybuje, zda je opatření odůvodněno logikou daňového systému.

Závěrem Komise v tuto chvíli přijímá stanovisko, že opatření může představovat podporu. Komise dále pochybuje, že opatření splňuje požadavky na slučitelnost s vnitřním trhem v souladu s čl. 107 odst. 2 Smlouvy o fungování EU.

ZNĚNÍ DOPISU

„Kommissionen skal meddele Kongeriget Danmark, at den efter at have undersøgt de danske myndigheders oplysninger om ovennævnte foranstaltning har besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »EUF-traktaten«).

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 6. juli 2010 anmeldte de danske myndigheder efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, lovforslag L 203 om afgifter af spil (»spilleafgiftsloven« (1)) af hensyn til den retlige sikkerhed. Ved brev af 11. august og 22. september 2010 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 20. oktober 2010.

(2)

Desuden modtog Kommissionen to særskilte klager over spilleafgiftsloven. Den første klage blev indsendt den 23. juli 2010 af Dansk Automat Brancheforening (DAB). Den anden klage blev indsendt den 6. august 2010 af et landbaseret kasino, »Royal Casino«. De to klager blev den 23. september 2010 videresendt til de danske myndigheder, som blev opfordret til at fremsætte bemærkninger dertil. De danske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved ovennævnte brev af 20. oktober 2010.

(3)

Den 10. november 2010 blev der i Bruxelles afholdt et møde med de danske myndigheder med det formål at drøfte anmeldelsen og de to ovennævnte klager. De danske myndigheder fremlagde på mødet et notat med titlen »The dilemma created by the pending State aid case«, hvori de også oplyste, at de ville udsætte den anmeldte lovs ikrafttræden, indtil Kommissionen havde truffet afgørelse i sagen.

2.   BAGGRUND

2.1.   Det nuværende spillemarked

(4)

Den anmeldte lov er blevet indført som led i liberaliseringen af det danske spillemarked, der hidtil hovedsagelig har været underlagt et statsmonopol. Liberaliseringen skulle efter de oprindelige planer have fundet sted pr. 1. januar 2011.

(5)

I henhold til den gældende lovgivning (baseret på lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008) er skatteministeren bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten.

(6)

Hidtil er der ved lov kun meddelt én bevilling, nemlig til det statskontrollerede selskab, »Danske Spil A/S«, hvor skatteministeriet ejer 80 % af aktierne. De resterende 20 % ejes af Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Danske Spil er således for øjeblikket den eneste lovlige udbyder af spil i Danmark bortset fra visse særlige markeder (såsom kasinoer, spillehaller eller duekapflyvninger).

(7)

Efter de gældende regler er det ikke tilladt for andre virksomheder end monopolindehaveren, Danske Spil A/S, at udbyde eller reklamere for spil i Danmark. Overtrædelser straffes med bøde.

(8)

Danske Spil har også monopol på det danske marked for væddemål og udbyder såvel onlinevæddemål som landbaserede væddemål. Den nuværende afgiftssats for væddemål er på 30 %.

(9)

For øjeblikket er det kun Danske Spil, der kan udbyde onlinekasinospil, men selskabet har hidtil valgt ikke at udbyde disse spil online. På trods af dette forbud mod at udbyde onlinespil har spiludbydere, der er etableret i andre lande, i de sidste par år udbudt deres tjenester til den danske offentlighed ved at reklamere gennem såvel danske som udenlandske medier.

(10)

Med hensyn til landbaserede kasinoer er der kun meddelt et begrænset antal bevillinger (ni). Der findes for øjeblikket seks kasinoer i Danmark, som alle er knyttet til hoteller, enten i større byer eller på badesteder. Disse kasinoer drives af private investorer, også fra andre medlemsstater. Generelt må et kasino kun udbyde roulette, baccarat, punto banco og black jack. Justitsministeren kan dog give tilladelse til andre former for spil, såsom poker. Desuden kan der i landbaserede kasinoer opstilles spilleautomater, som kun kan benyttes af gæsterne.

(11)

Spilleautomater kan kun opstilles i restaurationer med alkoholbevilling og i private og offentlige spillehaller. Ved spilleautomater forstås mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren mod en økonomisk indsats kan vinde en gevinst bestående af kontanter eller spillemønter. Ifølge lov om spilleautomater må opstilling og drift af spilleautomater kun ske med spillemyndighedens tilladelse. På nuværende tidspunkt er det kun Danske Spil, der har bevilling til at udbyde onlinespilleautomater, men som anført ovenfor, har selskabet valgt ikke at gøre det.

2.2.   Liberaliseringsprocessen

(12)

Den danske regering har besluttet at gennemføre en reform af den gældende lovgivning om spil og væddemål for at erstatte det eksisterende monopol med et reguleret og delvis liberaliseret system. Liberaliseringen blev bl.a. anset for nødvendig af hensyn til EU-retten — efter at der var blevet indledt en overtrædelsesprocedure og fremsat en begrundet udtalelse den 23. marts 2007 (2) — og for at imødegå truslen fra ulovlige onlinespil, som udbydes af spiloperatører i andre lande.

(13)

Liberaliseringsprocessen blev under folketingsbehandlingen begrundet med henvisning til den seneste teknologiske udvikling, som betyder, at Danmark nu er en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor forbrugerne har adgang til en lang række tjenester fra udbydere i forskellige jurisdiktioner. Over de sidste 10 år har spil udviklet sig til et betydeligt salgsprodukt på internettet, især efter indførelsen af onlinepoker. Internettet har givet danskerne mulighed for at sammenligne Danske Spils produkter og produktsortiment med produkter fra udbydere af onlinespil i Det Forenede Kongerige, Malta, Gibraltar og andre lande. Et hastigt voksende antal danske spillere er derfor i de senere år begyndt at spille med internationale spiludbydere. De danske myndigheder frygter, at udbuddet af spil vil kunne få negative følger for samfundet i form af kriminalitet og forstyrrelse af den offentlige orden og føre til ludomani hos udsatte personer, hvis ikke det reguleres og kontrolleres intensivt. Samtidig er Danske Spils overskud faldet gradvis. Det er derfor nødvendigt, at de danske myndigheder kan regulere og kontrollere de spil, der udbydes til danskerne, for at kanalisere danskernes spil ind i kontrollerede rammer og forebygge negative sociale følgevirkninger i samfundet.

(14)

Den anmeldte lov indgår i et lovsæt, der blev indført for at liberalisere spillemarkedet (3). Det overordnede formål med denne nye lovreform inden for spil er at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge og andre udsatte personer mod udnyttelse eller mod udvikling af ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre lov og orden og forhindre udvikling af spilrelateret kriminalitet.

(15)

Efter liberaliseringen kan det danske marked for spil generelt beskrives således:

a)   Væddemål: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, og der kan meddeles bevilling til såvel online- som landbaserede væddemål i en periode på 5 år. Visse former for væddemål, som f.eks. hestevæddeløb, er dog udelukket.

b)   Landbaserede kasinoer: der meddeles ingen nye bevillinger, da der ikke er sket nogen væsentlige ændringer i driften af landbaserede kasinoer.

c)   Onlinekasinoer: der er planlagt en fuldstændig liberalisering, idet der kan meddeles et ubegrænset antal bevillinger til privatpersoner, virksomheder og sammenslutninger, der opfylder de fastsatte betingelser. Onlinekasinoer kan udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater.

d)   Spilleautomater: dette marked er forholdsvis liberaliseret, da der kun kan nægtes bevilling, hvis politiet beslutter det af hensyn til den offentlige orden.

2.3.   Beskrivelse af den anmeldte foranstaltning

De former for spil, som foranstaltningen omfatter

(16)

Det er i § 3 i lov om spil fastsat, at »udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse, medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning«. Desuden fastlægger spilleafgiftsloven det princip, at »udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt« (§ 1).

(17)

Efter definitionen i § 5 i lov om spil omfatter spil: i) lotteri, ii) kombinationsspil og iii) væddemål.

(18)

Ved kombinationsspil forstås »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed«. Kombinationsspil omfatter således spil, der ofte udbydes af kasinoer, såsom roulette, poker, baccarat, black jack og spil på gevinstgivende spilleautomater.

(19)

I § 5 lov om spil defineres onlinespil som »spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation«. I samme bestemmelse defineres landbaserede spil som »spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk«. Væddemål defineres som »aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse«.

(20)

Efter spilleafgiftsloven er følgende spil afgiftspligtige: i) lotteri, herunder klasselotteri og almennyttigt lotteri, ii) væddemål, herunder lokale puljevæddemål, iii) landbaserede kasinoer, iv) onlinekasinoer, v) gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer og vi) spil uden indsats (4).

Afgiftsmæssig behandling af spil

(21)

Den anmeldte foranstaltning omfatter forskellige afgiftssatser for spil, der udbydes i onlinekasinoer, og for spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(22)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal betale en afgift på 20 % af bruttospilleindtægten (»BSI« — indsatserne minus gevinsterne) (5).

(23)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer skal dog betale en basisafgift på 45 % af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen) og en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI (fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen), der overstiger 4 mio. DKK (beregnet månedligt), jf. § 10 i spilleafgiftsloven (6).

(24)

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer skal betale en afgift på 41 % af BSI. Der skal af spilleautomater opstillet i restaurationer og spillehaller betales en tillægsafgift på 30 % af den del af BSI, der overstiger henholdsvis 30 000 DKK og 250 000 DKK (7).

(25)

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål skal betale en afgift på 20 % af BSI, og det gælder både landbaserede væddemål og onlinevæddemål.

Gebyrer

(26)

Efter den nye lov om spil skal en ansøger ved ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino betale et gebyr på 250 000 DKK (350 000 DKK, hvis der ansøges om både væddemål og onlinekasino) og et årligt gebyr på mellem 50 000 DKK og 1 500 000 DKK afhængigt af spillindtægtens størrelse.

Ikrafttræden

(27)

Selv om den anmeldte foranstaltning oprindelig skulle træde i kraft den 1. januar 2011, er det af hensyn til overholdelsen af statsstøttereglerne fastsat i spilleafgiftslovens § 35, stk. 1, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

3.   DE DANSKE MYNDIGHEDERS ARGUMENTER

(28)

De danske myndigheder erindrer om, at de, efter at de i en årrække har fastholdt, at deres spilmonopol var lovligt i henhold til EU-traktaten ud fra ufravigelige samfundsmæssige hensyn, endelig i 2009 besluttede at foretage en delvis liberalisering af markedet, som var ved at blive undermineret af truslen om ulovligt onlinespil.

(29)

De understreger, at deres planlagte liberaliseringsmodel blev anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationsproceduredirektivet (8), og at Kommissionen i sit brev af 19. april 2010 udtrykte tilfredshed med den planlagte liberalisering som omhandlet i denne anmeldelse.

(30)

De danske myndigheder mener derfor, at spilleafgiftsloven er forenelig med udøvelsen af traktatens grundlæggende friheder, og at den ikke indebærer statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(31)

De danske myndigheder bestrider ikke, at foranstaltningen opfylder kriterierne for brug af statsmidler, eller at modtagerne af en eventuel finansiel fordel er virksomheder som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. De mener dog ikke, at foranstaltningen indebærer støtte, da den ikke er selektiv og derfor ikke medfører nogen fordel. Endvidere finder de, at forskellen i afgiftsmæssig behandling mellem onlinespil og landbaserede spil er berettiget som følge af »systemets karakter eller forvaltning«.

Ingen selektivitet

(32)

De danske myndigheder fremfører, at en statsforanstaltning ifølge retspraksis er selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (9).

(33)

Selv om de danske myndigheder erkender, at onlinevæddemål og landbaserede væddemål tilhører samme marked og derfor bør være underlagt samme afgiftsniveau (20 %), mener de, at markederne for onlinekasinoer og landbaserede kasinoer udgør to vidt forskellige markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor heller ikke kan være underlagt samme afgiftsniveau.

(34)

De danske myndigheder hævder især, under henvisning til Adria-Wien Pipeline-sagen, at en sammenligning af virksomhedernes retlige og faktiske situation indebærer en analyse af de relevante markeder. I denne forbindelse hævder de danske myndigheder på grundlag af sociale og statistiske undersøgelser, at forbrugerne betragter onlinespil og landbaserede spil som to forskellige aktiviteter (undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007 og sammenlignende dataark og diagrammer for onlinemarkeder og landbaserede markeder, udarbejdet af European Gaming and Betting Association — EGBA i januar og marts 2009).

(35)

De fremfører desuden, at forbrugernes profil med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau ikke er den samme for landbaserede spil som for onlinespil (Nomismas rapport fra juni 2007 om markedet for onlinevæddemål i Italien).

(36)

Ifølge de danske myndigheder er landbaserede spil og internetspil teknisk set heller ikke ens. Mens de fleste spil i landbaserede kasinoer er helt manuelt baseret, udføres onlinespil udelukkende af computersoftware, der er installeret på en onlineplatform. Den type tjenester, der udbydes, varierer også betydeligt. I denne forbindelse fremfører de danske myndigheder, at forbrugernes fysiske tilstedeværelse ved landbaserede spil indebærer en social oplevelse, som også omfatter andre tjenester (som f.eks. køb af drikkevarer eller snacks).

(37)

Desuden hævder de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil ikke bør anses for at konkurrere med hinanden, men snarere bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter. I denne forbindelse påpeger de, at spil i landbaserede kasinoer indebærer en ekstra indsats og flere omkostninger i form af tid og penge på transport, overholdelse af påklædningsregler, betaling af entré eller rygeforbud. Disse yderligere forhold skulle vise, at spil i landbaserede kasinoer er en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle.

(38)

De danske myndigheder påpeger også, at kontrollen over forbrugeren ikke er den samme ved onlinespil som ved landbaserede spil. I landbaserede kasinoer, hvor forbrugerne er samlet i de samme lokaler, kan personalet reagere over for spillere, der udviser en problematisk social adfærd (som f.eks. spillere, der snyder, er mentalt ustabile eller påvirket af alkohol). Udbydere af internetspil kan derimod ikke kontrollere spillerens spillemønster, mentale tilstand eller finansielle forhold.

(39)

De danske myndigheder understreger også, at de landbaserede kasinoers faldende rentabilitet og markedsandel i de senere år ikke skyldes konkurrence fra onlineoperatører, men snarere er en følge af den aktuelle finanskrise og indførelsen af rygeforbud på offentlige steder.

(40)

De danske myndigheder henviser også til Ladbrokes-sagen (10), hvor Domstolen fastslog, at væddemål om hestevæddeløb i Frankrig og væddemål i Frankrig om hestevæddeløb i Belgien udgjorde to forskellige kategorier, som gjorde en forskel i den afgiftsmæssige behandling berettiget. De danske myndigheder mener derfor, at medlemsstaterne har ret til at foretage en afgiftsmæssig differentiering mellem objektivt forskellige situationer.

(41)

De henviser endvidere til Leo-Libera-sagen (11), som vedrørte dels spil i spilleautomater, dels væddemål og lotterier. De danske myndigheder fremfører, at Domstolen i denne sag med hensyn til artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, fastslog, at, princippet om afgiftsneutralitet ikke er til hinder for, at en type spil fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes. De danske myndigheder hævder, at Leo-Libera-sagen ganske vist vedrørte opkrævning af moms, men at begrebet afgiftsneutralitet svarer til begrebet selektivitet, når der er tale om fiskale statsstøtteforanstaltninger.

(42)

På baggrund af ovenstående konkluderer de danske myndigheder, at landbaserede spil og onlinespil udgør to særskilte markeder, som ikke kan sammenlignes og derfor afgiftsmæssigt set kan behandles forskelligt.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(43)

Ud over at spilleafgiftsloven ikke er selektiv som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, fremfører de danske myndigheder, at den er berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning. De erindrer om, at dette er anerkendt ved retspraksis (12) og i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (13).

(44)

De danske myndigheder understreger, at spilleafgiftsloven har fire forskellige formål: nemlig at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller udsatte personer mod at udvikle ludomani eller mod at blive udnyttet, at beskytte spillerne ved at sikre, at spillene udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og at sikre den offentlige orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

(45)

For at opfylde disse formål bør afgiftsniveauet ikke overstige det, som et marked kan bære. Ifølge de danske myndigheder vil et afgiftsniveau, der er alt for højt, underminere et dansk spillemarked med et alsidigt og attraktivt udbud af spil og desuden forhindre nye onlineoperatører i at komme ind på det danske spillemarked.

(46)

Ved fastsættelsen af afgifterne for udbud af onlinespil måtte de danske myndigheder derfor tage hensyn til de udenlandske afgifter på internetspil. For de danske myndigheder er den største risiko, at danske kunder benytter spil, som udbydes af operatører i udenlandske jurisdiktioner og jurisdiktioner med lave afgifter, som også kan være ulovlige.

(47)

Liberalisering af onlinespillemarkedet uden at tage hensyn til de betingelser, hvorpå udbydere af onlinespil opererer i udlandet, ville føre til en situation, hvor udenlandske spiludbydere ikke ville ansøge om bevilling i Danmark, men blot ville forsætte med at udbyde deres spil fra udlandet uden den danske spillemyndigheds kontrol og uden at opfylde betingelserne i den danske lov om spil.

(48)

De danske myndigheder mener, at den gældende afgiftssats på 20 % på onlinespil — som hævdes at høre til de højeste afgiftssatser på onlinespil i EU — bør anses for at være lav nok til at sikre, at et tilstrækkeligt antal udenlandske spiludbydere vil ansøge om bevilling i stedet for at fortsætte med at udbyde deres spil på det danske marked fra udlandet.

(49)

De konkluderer derfor, at det ville være umuligt at opfylde lovens formål, hvis afgiften på onlinespil var højere, fordi det i så fald ikke ville være økonomisk tiltrækkende for udenlandske spiloperatører at søge ind på det danske onlinemarked.

(50)

De danske myndigheder tilføjer, at det er nødvendigt at opkræve en lav afgift på onlinespil og landbaserede væddemål for at sikre et attraktivt lovligt spilmarked, men at det ikke er berettiget at sænke den gældende afgift på landbaserede kasinoer og spillehaller eller restaurationer, hvor der er opstillet spilleautomater. En sådan sænkning af afgiftsniveauet ville — ud over de skadelige finansielle virkninger i form af lavere afgiftsprovenu for staten — også skabe et stærkt incitament til at øge spil i landbaserede kasinoer og spillehaller i strid med den lovgivende myndigheds mål.

4.   KLAGERNES ARGUMENTER

(51)

Klagerne mener, at den betydeligt lavere afgift på onlinespil i forhold til afgiften på landbaserede spil udgør statsstøtte til onlinesektoren.

(52)

De fremfører, at de samlede afgifter ville andrage 403 mio. DKK, hvis afgiften på onlinespil var den samme som på landbaserede spiloperatører (14). Da den samlede afgift på onlinespil på grundlag af en afgift på 20 % vil være på 140 mio. DKK i 2011, fremfører klagerne, at støtten til onlinesektoren vil andrage ca. 200 mio. DKK om året. Afgiftsfordelene vil sætte onlineoperatørerne i stand til at udbetale en større andel til spillerne og at føre mere omfattende og mere effektive markedsføringskampagner, som landbaserede spiloperatører, der betaler langt højere afgifter (op til 70 %), ikke kan hamle op med.

(53)

Klagerne bygger deres argumenter på, at der findes et indre marked, som omfatter både onlinespil og landbaserede spil, og at den lavere afgift på onlinespil ikke er berettiget som følge af det danske afgiftssystems karakter eller forvaltning.

Landbaserede spil og onlinespil tilhører samme marked

(54)

Klagerne, der repræsenterer to segmenter af det samlede spillemarked (spilleautomater og landbaserede kasinoer), mener, at onlinespil og landbaserede spil udgør ét spillemarked. De understreger, at disse operatører skal betale forskellige afgifter, selv om de befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation og udbyder de samme produkter på det samme marked. De erindrer i denne forbindelse om, at onlinespil i lov om spil defineres som spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Onlinekasinoer kan derfor udbyde kasinospil, som pr. definition er lotterier og kombinationsspil, og som også udbydes af landbaserede kasinoer, f.eks. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på gevinstgivende spilleautomater. De hævder derfor, at de spil, der udbydes af onlinekasinoer, er de samme, som de spil, der udbydes i landbaserede kasinoer.

(55)

Klagerne fremfører endvidere, at de to former for spil (online, landbaseret) set fra udbudssiden udbyder spillene til brugeren på samme måde (identiske formater). Især udbydes identiske kasinospil til spillerne på en skærm, uanset om spillene spilles i det konventionelle kasino, i private hjem via pc'er eller i spilleautomater, der drives ved møntindkast, og som er opstillet i spillehaller. Den eneste forskel, i hvert fald når det drejer sig om udbud af onlinekasinospil, er internetforbindelsen. Hvad spilleautomater angår, påpeger klagerne, at de i lighed med onlinespil er forbundet med internettet (ikke mellem spiller og spiludbyder, men mellem udbyder og den nationale spillemyndighed med henblik på afgiftsregistrering).

(56)

Klagerne henviser også til skatteministerens udtalelse om, at spil, der udbydes i spilleautomater og online, er identiske.

(57)

For klagerne er den eneste faktiske forskel mellem onlinekasinospil og spil i landbaserede kasinoer, at udbyderen i det landbaserede kasino møder spilleren fysisk, mens kontakten mellem spilleren og onlineudbyderen finder sted i cyberspace. Desuden er klagerne af den opfattelse, at der ved anvendelse af møntautomater og andre spilleautomater er tale om samme forbrugerprofil. Under henvisning til Socialforskningsinstituttets ovennævnte undersøgelse (se punkt (34)) påpeger de, at spillere, der benytter spilleautomater og onlinespil, typisk er unge mænd. Ud fra et økonomisk og uddannelsesmæssigt synspunkt udgør forbrugere, der tiltrækkes af såvel onlinespil som landbaserede spil, en og samme spillergruppe.

(58)

I denne forbindelse fremfører klagerne, at onlinespil blandt spillere i Danmark er vokset kraftigt i de senere år til trods for, at disse aktiviteter er forbudt ved lov. Dette har ført til en tilsvarende nedgang i deres fortjeneste og viser derfor med al tydelighed, at spillere, der benytter online og landbaserede faciliteter, tilhører samme gruppe.

Ingen undtagelse berettiget som følge af systemets karakter eller forvaltning

(59)

Klagerne mener ikke, at den danske regerings argumentation er holdbar, når den hævder, at den lavere afgift på onlinespil har til formål at reducere og kontrollere overdreven spillelidenskab og ludomani i overensstemmelse med den danske lov om spil. Den egentlige årsag til et så lavt afgiftsniveau for onlinespil er ifølge klagerne risikoen for, at de danske myndigheder ikke er i stand til at tiltrække udenlandske spilleoperatører til det danske onlinemarked.

(60)

Hvis det havde været de lovgivende myndigheders hensigt at mindske ludomani, mener klagerne, at afgifterne på onlinespil skulle være så høje som muligt, samtidig med at de tillod en vis spilleaktivitet.

(61)

Klagerne afviser de danske myndigheders påstand om, at en afgift på over 20 % ville afholde spilleoperatører fra at ansøge om en dansk onlinebevilling og dermed ville fremme ulovligt, ukontrollabelt onlinespil. De bemærker i denne forbindelse, at landbaserede spil hidtil, på trods af at de har mistet en betydelig markedsandel til ulovlige onlinespil, har kunnet fungere med et langt højere afgiftsniveau.

(62)

Hvis de danske myndigheder virkelig ønskede at kontrollere og begrænse spil og risikoen for ludomani, ville man have forventet, at den nye lov havde indeholdt bestemmelser om et forholdsvis begrænset antal bevillinger til onlineoperatører, som det er tilfældet i dag med bevillinger til landbaserede spil, og ikke et ubegrænset antal.

(63)

Klagerne understreger, at mens regeringens politik for lave afgifter på onlinespil søger at mindske ukontrolleret, illegalt onlinespil, vil dens politik for fastholdelse af høje afgifter på landbaserede spil og spil i spillehaller blot give spillerne incitament til at gå over til onlinespil, (eller ulovligt spil, hvad enten der er tale om onlinespil eller landbaserede spil). Lige høje afgifter på onlinespil og landbaserede spil på et rimeligt niveau kan mindske incitamentet til ulovligt spil og samtidig bringe praktisk talt al vigtig spilleaktivitet ind under statens kontrol og tilsyn og dermed begrænse kriminel virksomhed og misbrug. Klagerne tilføjer i denne forbindelse, at den danske regering under alle omstændigheder agter at bekæmpe ulovligt onlinespil ved at spærre internetadgangen og elektroniske pengeoverførsler til ulovlige onlinespilleoperatører.

(64)

Af alle ovennævnte årsager mener klagerne ikke, at et system med forskellige afgiftssatser på spil, der konkurrerer om de samme spillere ved udbud af identiske produkter, kan være berettiget som følge af det pågældende afgiftssystems karakter og forvaltning.

5.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

5.1.   Indledende bemærkninger: procedurens omfang

(65)

De danske myndigheder omtalte i deres skriftlige henvendelser, at deres planer om at liberalisere spillemarkedet oprindelig blev anmeldt til Kommissionen i 2009 i henhold til direktiv 98/34/EF »om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester«, og påpegede, at Kommissionen i sit brev af 5. oktober 2009 ikke gav udtryk for forbehold eller indvendinger med hensyn til denne anmeldelse.

(66)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i direktiv 98/34/EF er fastsat, at medlemsstaterne skal anmelde alle deres planer vedrørende tekniske forskrifter og/eller nationale tekniske forskrifter til Kommissionen, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. En anmeldelse efter direktiv 98/34/EF kan ikke erstatte medlemsstaternes pligt i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, til at anmelde enhver planlagt statsstøtteforanstaltning.

(67)

Som de danske myndigheder erkendte på mødet den 12. november 2010, indeholdt ovennævnte »tekniske« anmeldelse til Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF ingen henvisning til den danske regerings afgiftsmæssige planer i forbindelse med den planlagte liberalisering af onlinespillemarkedet. I virkeligheden blev beslutningen om at indføre forskellige afgifter på onlinespil truffet den 25. juni 2010, da spilleafgiftsloven blev vedtaget, og blev først anmeldt til Kommissionen den 6. juli 2010 i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, dvs. næsten et år efter, at Kommissionen havde sendt sine bemærkninger til den danske regerings anmeldelse i henhold til direktiv 98/34/EF.

(68)

Denne procedure i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, vedrører derfor ikke den planlagte liberalisering af spillemarkedet i Danmark og dens forenelighed med traktatens regler om det indre marked. Den vedrører kun spørgsmålet om, hvorvidt den uens og mere favorable afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører i forhold til landbaserede spiloperatører er forenelig med statsstøttereglerne.

5.2.   Statsstøtte

(69)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

5.2.1.    Statsmidler

(70)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler. Et tab af afgiftsprovenu svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter. Ved at lade onlinespiloperatører betale afgifter efter en lav sats på 20 % giver de danske myndigheder afkald på indtægter, hvilket skal betragtes som brug af statsmidler. Den pågældende foranstaltning indebærer således tab af statsmidler og gennemføres derfor ved hjælp af statsmidler.

5.2.2.    Fordel

(71)

Foranstaltningen skal give modtageren/modtagerne en fordel. Ifølge fast retspraksis omfatter støttebegrebet ikke blot positive ydelser, men også de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (15).

(72)

I henhold til spilleafgiftsloven skal onlinespiloperatører betale en »afgift« på 20 %. Denne sats er betydeligt lavere end den afgiftssats, som landbaserede spiloperatører, herunder kasinoer, skal betale. I denne forbindelse opnår onlineoperatører en fordel i form af en lettelse af deres afgiftsbyrde. Den pågældende foranstaltning indebærer derfor en fordel for onlineoperatører.

5.2.3.    Selektivitet

(73)

En foranstaltning betragtes som selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(74)

Med hensyn til fortolkningen af selektivitetskriteriet erindrer Kommissionen om, at en foranstaltning ifølge retspraksis kan betragtes som selektiv, hvis den »delvist skal fritage virksomhederne fra de pekuniære byrder, der følger af en normal anvendelse af det almindelige system med obligatoriske bidrag, som er pålagt ved lov« (16). En foranstaltning betragtes derfor som selektiv, hvis den afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Domstolen har i denne forbindelse fastslået, at det bør undersøges, om en given foranstaltning begunstiger visse virksomheder i forhold til andre virksomheder, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med den pågældende ordning, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation (17).

(75)

Det følger heraf, at en foranstaltnings selektivitet bør vurderes således: For det første bør det undersøges, om foranstaltningen afviger fra det afgiftssystem, der anvendes generelt. Dette kan vurderes på grundlag af, om foranstaltningen skelner mellem økonomiske aktører, som under hensyntagen til det formål, der forfølges med det pågældende system, befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

(76)

Hvis den pågældende foranstaltning umiddelbart ser ud til at være selektiv, skal det derefter undersøges, om en sådan differentiering følger af det afgiftssystems karakter eller forvaltning, som den indgår i, og derfor kan være berettiget. I henhold til den relevante retspraksis (18) og Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (19), skal en medlemsstat fastslå, om den pågældende foranstaltning følger af systemets grundprincipper.

Referencesystem

(77)

I den foreliggende sag bør referencesystemet defineres som afgiftssystemet for danske spil. Spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette referenceafgiftssystem, at den pågældende foranstaltning (dvs. den afgiftsmæssige fortrinsbehandling af onlinespil) skal vurderes.

(78)

I denne forbindelse opstår så spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende foranstaltning udgør en undtagelse fra det generelle afgiftssystem, for så vidt som den differentierer mellem onlinespiludbydere og landbaserede spiludbydere, som kan befinde sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

Tilsvarende faktisk og retlig situation

(79)

De danske myndigheder har fremført, at spilleafgiftsloven gælder for forskellige produktmarkeder, nemlig dels onlinespillemarkedet, dels det landbaserede kasinomarked. Da disse markeder angiveligt er separate og særskilte, gælder den differentierede afgiftsmæssige behandling af landbaserede spil og onlinespil for virksomheder, som hverken retligt eller faktisk befinder sig i en tilsvarende situation.

(80)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at spilleafgiftsloven har til formål at regulere betalingen af afgifter på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er derfor på grundlag af dette generelle formål, at det skal vurderes, om virksomhederne befinder sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation.

(81)

På nuværende tidspunkt finder Kommissionen ikke de danske myndigheders argumenter tilstrækkeligt overbevisende og mener ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at onlinespil retligt og faktisk ikke svarer til landbaserede spil, når det gælder den afgiftsmæssige behandling efter spilleafgiftsloven.

(82)

For det første skal det bemærkes, at der i henhold til dansk lov meddeles bevillinger til landbaserede kasinoer og onlinekasinoer til udbud af nøjagtigt de samme spil (dvs. roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker og spil på spilleautomater). De danske myndigheder har ikke påvist, i hvilken udstrækning spil, der udbydes online, og spil, der udbydes i landbaserede lokaler, kan være forskellige. Som understreget af klagerne udbyder landbaserede kasinoer også automatiserede spil, hvor spillernes indsats foretages via skærme, der fungerer med samme software, som anvendes ved onlinespil.

(83)

Med hensyn til forbrugernes socioøkonomiske profil, henviser både de danske myndigheder og klagerne til bl.a. nøjagtigt samme undersøgelse, som er foretaget af Socialforskningsinstituttet (20), men de drager forskellige konklusioner af den. Mens de danske myndigheder hævder, at spillerne i landbaserede kasinoer og onlinekasinoer har forskellig alder, køn og uddannelsesniveau, kommer klagerne til den modsatte konklusion.

(84)

Det argument, at landbaserede spil og onlinespil bør betragtes som særskilte og endog komplementære aktiviteter, idet spil i landbaserede kasinoer omfatter mere end onlinespil og udgør en særlig oplevelse, hvor de sociale aspekter spiller en stor rolle, støttes ikke af afgørende beviser. I denne forbindelse har klagerne tværtimod fremført, at de landbaserede kasinoers sociale aspekter ikke forhindrer kasinospillere i at spille på både onlineplatformen og den landbaserede platform.

(85)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at onlinespiloperatører og landbaserede spiloperatører ikke skulle befinde sig i en tilsvarende retlig og faktisk situation, når det gælder vurderingen af deres afgiftsmæssige behandling efter den anmeldte foranstaltning. Kommissionen finder derfor, at spilleafgiftsloven kan være en selektiv foranstaltning som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(86)

Ovennævnte konklusion ændres ikke af de danske myndigheders henvisning til Ladbrokes- og Leo-Libera-sagen.

(87)

Hvad især angår Ladbrokes-sagen (21), hvor en fransk lov behandlede to forskellige kategorier af væddemål forskelligt, er det tilstrækkeligt at bemærke, at forholdene i den foreliggende sag adskiller sig væsentligt fra forholdene i Ladbrokes-sagen. I sidstnævntes sag afviste Domstolen Ladbroke's argumentation for, at en afgift på væddemål i Frankrig om belgiske hestevæddeløb skulle behandles på same måde som den afgift, der påhviler indsatsen i væddemål vedrørende franske løb, og som tilfalder PMU. Domstolen begrundede det med, at denne argumentation ikke tog hensyn til de særlige træk, som væddemålene på de belgiske væddeløb udviste, og hvorved de adskilte sig fra væddemålene på de franske væddeløb. Ifølge Domstolen er det karakteristiske ved totalisatorspil, at indsatserne indgår i en fælles pulje, som efter diverse fradrag fordeles ligeligt mellem vinderne, uanset hvor væddemålene er indgået, og den andel af indsatserne, som tilfalder vinderne, kan følgelig ikke variere under hensyn til, hvilken stat væddemålene er indgået i. Det kan kun sikres, at et sådant system fungerer rigtigt, såfremt de afgifter, der skal betales af det beløb, der er placeret i væddemål på et givet hestevæddeløb, opkræves efter satsen i den stat, hvor væddeløbet finder sted. Som Domstolen fastslog, var ordningen vedrørende skatter og afgifter på væddemål i franske væddeløb indført med henblik på den lovgivning og de økonomiske vilkår, som er specifikke for hestevæddeløb og totalisatorspil i Frankrig. Det kunne ikke kræves, at dette system blev overført på totalisatorspil vedrørende belgiske løb, som afholdes efter en anden lovgivning og på andre økonomiske vilkår. I den foreliggende sag vedrører den pågældende foranstaltning ikke væddemål, der arrangeres som totalisatorspil på hestevæddeløb i forskellige medlemsstater, men kasinospil, der arrangeres i samme land, nemlig Danmark, og argumentationen i Ladbrokes-sagen kan derfor ikke anvendes.

(88)

Som nævnt ovenfor har de danske myndigheder heller ikke på nuværende tidspunkt påvist, at udbyderne af onlinespil og landbaserede spil befinder sig i forskellige situationer.

(89)

Med hensyn til de danske myndigheders henvisning til Leo-Libera-sagen bemærker Kommissionen, at princippet om afgiftsneutralitet og selektivitetsbegrebet efter statsstøttereglerne er to forskellige begreber, idet førstnævnte anvendes i forbindelse med artikel 135 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, og sidstnævnte anvendes som led i statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1 (22). Under alle omstændigheder fastslog Domstolen i Leo Libera-sagen, at princippet om afgiftsneutralitet ikke uden at fratage artikel 135, stk. 1, litra i), i direktiv 2006/112/EF enhver effektiv virkning kan fortolkes således, at det er til hinder for, at en type hasardspil eller spil om penge fritages for moms, mens en anden type spil ikke fritages, for så vidt som de to typer spil imidlertid ikke konkurrerer indbyrdes.

Undtagelse berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning

(90)

Ifølge gældende retspraksis (23) kan en foranstaltning, som umiddelbart forekommer selektiv, dog være berettiget som følge af afgiftssystemets karakter og forvaltning, hvis den følger direkte af det pågældende afgiftssystems grundprincipper. Det påhviler dog medlemsstaten at give en sådan begrundelse.

(91)

De danske myndigheder har i denne forbindelse fremført, at fastsættelsen af afgiftssatsen for onlinespil på et langt lavere niveau (20 %) er resultatet af en vanskelig balancegang mellem på den ene side behovet for at opfylde den danske spillelovgivnings generelle formål (at holde forbruget af spil på et moderat niveau, at beskytte unge eller andre udsatte personer mod udnyttelse gennem spil eller mod at udvikle ludomani, at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, at sikre den offentlige orden og at forhindre, at spil anvendes til kriminelle formål), og på den anden side behovet for at sikre, at en lav afgiftssats vil få onlineudbydere til at ansøge om bevilling i Danmark i stedet for at vælge fortsat at udbyde onlinespil fra andre jurisdiktioner med lave afgifter.

(92)

På nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen på, at foranstaltningen kan begrundes med nogen af ovennævnte argumenter. Kommissionen erindrer om, at det er fast retspraksis, at afgiftsreglerne i andre medlemsstater ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af foranstaltningen. Ved begrundelsen for en foranstaltning kan der derfor kun tages hensyn til principperne i det indenlandske afgiftssystem (24). Det følger heraf, at der i den foreliggende sag ikke kan tages hensyn til de eventuelle lavere afgifter, der måtte være fastsat i andre lande for onlinespil, og som kan være mere konkurrencedygtige end de afgifter, der anvendes i Danmark.

(93)

Desuden er det fast retspraksis, at der ikke kan ydes støtte med den begrundelse, at støtten vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne (25). Kommissionen kan derfor ikke på nuværende tidspunkt på grundlag af den fremlagte argumentation — nemlig at en lavere afgift vil give danske onlineoperatører mulighed for at imødegå konkurrencen fra onlineoperatører i andre lande med lavere afgifter — anse foranstaltningen for at være berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning.

(94)

Ved vurderingen af en afgiftsforanstaltning på grundlag af systemets karakter og forvaltning, må der desuden sondres mellem de målsætninger, som ligger uden for systemet, og de iboende målsætninger i selve afgiftssystemet (26). I den foreliggende sag anfører de danske myndigheder de overordnede målsætninger i lov om spil som begrundelse for den differentierede afgiftsmæssige behandling. De danske myndigheder har ikke fremsat tilstrækkeligt overbevisende argumenter for, at de pågældende målsætninger skal anses for at være iboende i afgiftssystemet og ikke for at være generelle og for at ligge uden for systemet.

(95)

På nuværende tidspunkt mener Kommissionen derfor ikke, at de danske myndigheder har godtgjort, at den differentierede afgiftsmæssige behandling af onlineoperatører og landbaserede operatører, som blev indført ved spilleafgiftsloven, er berettiget som følge af systemets karakter og forvaltning. Kommissionen tvivler derfor på, at den pågældende foranstaltning følger direkte af afgiftssystemets grundprincipper, og at den er berettiget.

5.2.4.    Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejning af konkurrencevilkårene

(96)

Efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal foranstaltningen påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene. I denne forbindelse har Domstolen konsekvent fastslået, at det forhold, at en foranstaltning styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, er tilstrækkeligt, for at dette kriterium er opfyldt (27). I den foreliggende sag er onlineoperatører i Danmark udsat for konkurrence og omfattet af samhandelen mellem medlemsstaterne. Spilleafgiftsloven, der indebærer en favorabel afgiftsmæssig behandling af danske virksomheder, som udbyder onlinespil, påvirker derfor samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen.

5.2.5.    Konklusion

(97)

Da ovennævnte betingelser i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, ser ud til at være opfyldt, mener Kommissionen på nuværende tidspunkt, at spilleafgiftsloven kan indebære statsstøtte.

5.3.   Forenelighed

(98)

Spilleafgiftsloven ser ikke ud til at falde ind under nogen af undtagelsesbestemmelserne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, og på nuværende tidspunkt tvivler Kommissionen derfor på, at foranstaltningen kan betragtes som forenelig med det indre marked.

6.   KONKLUSION

(99)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, med hensyn til den pågældende foranstaltning.

AFGØRELSE

På baggrund af ovenstående opfordrer Kommissionen efter proceduren i EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, Kongeriget Danmark til senest en måned efter modtagelsen af dette brev at fremsætte sine bemærkninger og alle oplysninger, der måtte være nyttige for vurderingen af foranstaltningen. Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til straks at sende den potentielle støttemodtager en kopi af dette brev.

Kommissionen minder Kongeriget Danmark om, at EUF-traktatens artikel 108, stk. 3, har opsættende virkning, og henviser til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999, hvor det er fastsat, at ulovligt udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt af støttemodtageren.

Kommissionen advarer Kongeriget Danmark om, at interesserede parter vil blive underrettet ved offentliggørelse af dette brev og et fyldestgørende resumé heraf i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen vil ligeledes underrette interesserede parter i de EFTA-lande, der har undertegnet EØS-aftalen, ved offentliggørelse af en meddelelse i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden ved fremsendelse af en kopi af dette brev. Alle interesserede parter vil blive opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsestidspunktet.“


(1)  Lov nr. 698 om afgifter af spil var allerede blevet vedtaget den 25. juni 2010.

(2)  Overtrædelsesprocedure nr. 2003/4365, se også IP/07/360.

(3)  Lov om spil (nr. 848 af 1. juli 2010), lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (nr. 696 af 25. juni 2010) og lov om Danske Spil A/S (nr. 695 af 25. juni 2010).

(4)  Se kapitel 2 i spilleafgiftsloven.

(5)  § 11 i spilleafgiftsloven.

(6)  1 DKK = 0,13 EUR.

(7)  Beløbet tillægges 3 000 DKK pr. automat for indtil 50 automater og 1 500 DKK pr. automat derudover, jf. § 12 i spilleafgiftsloven.

(8)  Anmeldelse nr. 2009/372/DK til Kommissionen i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (EFT L 24 af 21.7.1998, s. 37).

(9)  Sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline, Sml. 2001 I, s. 8365, præmis 41, og sag C-409/00, Spanien mod Kommissionen, Sml. 2003 I, s. 1487, præmis 47.

(10)  Sag C-353/95 P, Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007, præmis 33 ff.

(11)  Sag C-58/09, Leo-Libera GmbH, Sml. 2010, præmis 34 ff.

(12)  Sag 173/73, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(14)  Klagerne mener, at et forsigtigt skøn over værdien af onlinespil i Danmark for 2011 vil være 700 mio. DKK. På grundlag af den gennemsnitlige afgift på landbaserede kasinoer på 57,66 % vil statskassen få et afgiftsprovenu på i alt 430 mio. DKK.

(15)  Sag 30/59, De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Sml. 1954-1964, s. 211.

(16)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(17)  Sag C-88/03, Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2006 I, s. 7115, præmis 54, sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck, Sml. 2005 I, s. 1627, præmis 40 og sag C-169/08, Presidente del Consiglio dei Ministri mod Regione Sardegna, Sml. 2009 I, s. 10821, præmis 61.

(18)  Sag 173/73, Den Italienske Regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33.

(19)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(20)  Undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2007.

(21)  Sag C-353/95 P Ladbrokes mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 7007.

(22)  Sag C-58/09, op. cit. punkt 35.

(23)  Sag 173/73 Den italienske regering mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1974, s. 709, præmis 33; Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 23.

(24)  Sag T-308/00 Salzgitter mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2004 II, s. 1933, præmis 81; Beslutning C 2/2009, MoRaKG, Vilkår for kapitalinvesteringer (EUT C 60 af 14.3.2009, s. 9), punkt 25.

(25)  Rapport om anvendelsen af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, 9.2.2004, punkt 38.

(26)  Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, EFT C 384 af 10.12.1998, punkt 26.

(27)  Sag 730/79, Philip Morris Holland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11.


22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/20


Předběžné oznámení o spojení podniků

(Věc COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV)

Věc, která může být posouzena zjednodušeným postupem

(Text s významem pro EHP)

2011/C 22/08

1.

Komise dne 12. ledna 2011 obdržela oznámení o navrhovaném spojení podle článku 4 nařízení Rady (ES) č. 139/2004 (1), kterým podnik Daimler AG („Daimler“, Německo) a podnik Beiqi Foton Motor Co. Ltd („Foton“, Čína) získávají ve smyslu čl. 3 odst. 1 písm. b) nařízení ES o spojování nákupem akcií v nově založené společnosti vytvářející společný podnik společnou kontrolu nad podnikem Beijing Foton Daimler Automotive Co. Ltd („BFDA“).

2.

Předmětem podnikání příslušných podniků je:

podniku Daimler: vývoj, výroba a prodej automobilů (osobních vozidel, nákladních vozidel, dodávek, autobusů a užitkových vozidel); poskytování finančních služeb v automobilovém průmyslu, včetně financování, leasingu, pojištění a správy vozového parku,

podniku Foton: vývoj, výroba a prodej užitkových vozidel,

podniku BFDA: vývoj, výroba a prodej střednětonážních a těžkotonážních nákladních vozidel v Číně.

3.

Komise po předběžném posouzení zjistila, že by oznamovaná transakce mohla spadat do působnosti nařízení (ES) o spojování. Konečné rozhodnutí v tomto ohledu však zůstává vyhrazeno. V souladu se sdělením Komise o zjednodušeném postupu ohledně některých spojování podle nařízení (ES) o spojování (2) je třeba uvést, že tato věc může být posouzena podle postupu stanoveného sdělením.

4.

Komise vyzývá zúčastněné třetí strany, aby jí předložily své případné připomínky k navrhované transakci.

Připomínky musí být Komisi doručeny nejpozději do deseti dnů po zveřejnění tohoto oznámení. Připomínky lze Komisi zaslat faxem (+32 22964301), e-mailem na adresu COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu či poštou s uvedením čísla jednacího COMP/M.6073 – Daimler/Beiqi Foton Motor CO/Beijing Foton Daimler Automotive/JV na adresu Generálního ředitelství pro hospodářskou soutěž Evropské Komise:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  Úř. věst. L 24, 29.1.2004, s. 1 („nařízení ES o spojování“).

(2)  Úř. věst. C 56, 5.3.2005, s. 32 („sdělení o zjednodušeném postupu“).


22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/21


Předběžné oznámení o spojení podniků

(Věc COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses))

(Text s významem pro EHP)

2011/C 22/09

1.

Komise dne 17. ledna 2011 obdržela oznámení o navrhovaném spojení podle článku 4 a na základě postoupení podle čl. 4 odst. 5 nařízení Rady (ES) č. 139/2004 (1), kterým podnik Munksjö AB („Munksjö“, Švédsko) získává ve smyslu čl. 3 odst. 1 písm. b) nařízení ES o spojování nákupem akcií kontrolu nad částí podniku Arjowiggins SAS („Arjowiggins“, Francie).

2.

Předmětem podnikání příslušných podniků je:

podniku Munksjö: výroba papírových výrobků s vysokou přidanou hodnotou v rámci šesti výrobních oblastí: dekorační papír, speciální drť, elektrotechnický papír, fólie Spantex, ochranný tenký papír a balící materiály Inpak,

podniku Arjowiggins: výroba kreativních a technických papírů. Aktiva společnosti Arjowiggins's, která jsou předmětem spojení, jsou dekorační papíry, ochranné tenké papíry, výtvarné a brusné papíry.

3.

Komise po předběžném posouzení zjistila, že by oznamovaná transakce mohla spadat do působnosti nařízení (ES) o spojování. Konečné rozhodnutí v tomto ohledu však zůstává vyhrazeno.

4.

Komise vyzývá zúčastněné třetí strany, aby jí předložily své případné připomínky k navrhované transakci.

Připomínky musí být Komisi doručeny nejpozději do deseti dnů po zveřejnění tohoto oznámení. Připomínky lze Komisi zaslat faxem (+32 22964301), e-mailem na adresu COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu nebo poštou s uvedením čísla jednacího COMP/M.5950 – Munksjo/Arjowiggins (decor and abrasive businesses) na adresu Generálního ředitelství pro hospodářskou soutěž Evropské komise:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  Úř. věst. L 24, 29.1.2004, s. 1 („nařízení ES o spojování“).


Opravy

22.1.2011   

CS

Úřední věstník Evropské unie

C 22/22


Oprava aktualizace seznamu hraničních přechodů podle čl. 2 odst. 8 nařízení Evropského parlamentu a Rady (ES) č. 562/2006, kterým se stanoví kodex Společenství o pravidlech upravujících přeshraniční pohyb osob (Schengenský hraniční kodex) ( Úř. věst. C 316, 28.12.2007, s. 1 ; Úř. věst. C 134, 31.5.2008, s. 16 ; Úř. věst. C 177, 12.7.2008, s. 9 ; Úř. věst. C 200, 6.8.2008, s. 10 ; Úř. věst. C 331, 31.12.2008, s. 13 ; Úř. věst. C 3, 8.1.2009, s. 10 ; Úř. věst. C 37, 14.2.2009, s. 10 ; Úř. věst. C 64, 19.3.2009, s. 20 ; Úř. věst. C 99, 30.4.2009, s. 7 ; Úř. věst. C 229, 23.9.2009, s. 28 ; Úř. věst. C 263, 5.11.2009, s. 22 ; Úř. věst. C 298, 8.12.2009, s. 17 ; Úř. věst. C 74, 24.3.2010, s. 13 ; Úř. věst. C 326, 3.12.2010, s. 17 )

( Úřední věstník Evropské unie C 355 ze dne 29. prosince 2010 )

2011/C 22/10

Strana 34, část „Lotyšsko“, „Vzdušné hranice“:

místo:

„Nový hraniční přechod: Takuma lidosta (funguje pouze na požádání)“,

má být:

„Nový hraniční přechod: Tukuma lidlauks (funguje pouze na požádání)“.