Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 02006R0166-20200101
Regulation (EC) No 166/2006 of the European Parliament and of the Council of 18 January 2006 concerning the establishment of a European Pollutant Release and Transfer Register and amending Council Directives 91/689/EEC and 96/61/EC (Text with EEA relevance)
Konsolideret tekst: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EØS-relevant tekst)
02006R0166 — DA — 01.01.2020 — 004.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 033 af 4.2.2006, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 596/2009 af 18. juni 2009 |
L 188 |
14 |
18.7.2009 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 |
L 170 |
115 |
25.6.2019 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 |
L 198 |
241 |
25.7.2019 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 166/2006
af 18. januar 2006
om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Formål
Ved denne forordning oprettes der et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, i det følgende benævnt »det europæiske PRTR«, i form af en offentlig tilgængelig, elektronisk database, og der fastsættes regler for, hvordan den skal fungere, med henblik på at gennemføre UNECE-protokollen om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer, i det følgende benævnt »protokollen«, fremme offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet, samt bidrage til at forebygge og mindske forurening af miljøet.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer samt foreninger, organisationer eller grupper i henhold til national lovgivning eller praksis
2) »kompetent myndighed«: den eller de nationale myndigheder, eller andre kompetente organer, som medlemsstaterne har udpeget
3) »anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I, og enhver anden direkte forbundet aktivitet, der teknisk er knyttet til de aktiviteter, der udføres på denne lokalitet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening
4) »virksomhed«: et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, som drives af samme fysiske eller juridiske person
5) »lokalitet«: virksomhedens geografiske beliggenhed
6) »driftsleder«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer virksomheden, eller som efter national lovgivning har eller har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret med hensyn til driften heraf
7) »rapporteringsår«: kalenderåret, hvor data om udledninger af forurenende stoffer og overførsler væk fra virksomhedens område skal indsamles
8) »stof«: et kemisk grundstof og forbindelser heraf, med undtagelse af radioaktive stoffer
9) »forurenende stof«: et stof eller en gruppe af stoffer som kan være skadelig for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets udledning til miljøet
10) »udledning«: en tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling
11) »overførsel væk fra virksomhedens område«: overførsel af affald væk fra virksomhedens område med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse samt udledning af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling
12) »diffuse kilder«: de mange mindre eller spredte kilder hvorfra forurenende stoffer kan udledes til jord, luft eller vand, og hvis samlede effekt kan belaste disse medier i betydelig grad, men hvorfra der i praksis ikke kan indsamles rapporter fra hver enkelt kilde
13) »affald«: ethvert stof eller enhver genstand som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald ( 1 )
14) »farligt affald«: ethvert stof eller enhver genstand som defineret i artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF
15) »spildevand«: by-, hus- og industrispildevand som defineret i artikel 2, stk. 1, 2 og 3 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand ( 2 ), og alle andre former for brugt vand, der er underlagt fællesskabslovgivning på grund af de stoffer eller genstande, det indeholder
16) »bortskaffelse«: en af de processer, der er omhandlet i bilag II A til direktiv 75/442/EØF
17) »nyttiggørelse«: en af de processer, der er omhandlet i bilag II B til direktiv 75/442/EØF.
Artikel 3
Indholdet af det europæiske PRTR
Det europæiske PRTR skal indeholde oplysninger om:
a) udledning af forurenende stoffer, jf. artikel 5, stk. 1, litra a), som skal rapporteres af driftslederne for de virksomheder, der udfører aktiviteter, som anført i bilag I
b) overførsel af affald væk fra virksomhedens område, jf. i artikel 5, stk. 1, litra b), og af forurenende stoffer i spildevand, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), som skal rapporteres af driftslederne for de virksomheder, der udfører aktiviteter, som anført i bilag I
c) udledning af forurenende stoffer fra diffuse kilder, jf. artikel 8, stk. 1, hvor der findes oplysninger om disse.
Artikel 4
Design og struktur
1. Kommissionen offentliggør det europæiske PRTR og præsenterer data i både aggregeret og ikke-aggregeret form, således at udledningerne og overførslerne kan søges og findes efter:
a) virksomhed, herunder virksomhedens eventuelle moderselskab, og dens geografisk beliggenhed, herunder afstrømningsområde
b) aktivitet
c) forekomst på medlemsstats- eller fællesskabsplan
d) forurenende stof eller affald
e) det medium (luft, vand, jord), som det forurenende stof udledes til
f) overførsel af affald væk fra virksomhedens område og affaldets bestemmelsessted
g) overførsel af forurenende stoffer væk fra virksomhedens område via spildevand
h) diffuse kilder
i) virksomhedens ejer eller driftsleder.
2. Det europæiske PRTR skal designes således, at det bliver så let som muligt for offentligheden at få løbende og direkte adgang til oplysningerne via internettet og andre elektroniske medier. Det skal designes under hensyntagen til fremtidige udvidelsesmuligheder og det skal indeholde alle indrapporterede oplysninger fra de forudgående rapporteringsår, mindst op til de ti seneste rapporteringsår.
3. Det europæiske PRTR skal indeholde links til følgende:
a) Medlemsstaternes nationale PRTR
b) andre relevante, eksisterende, offentligt tilgængelige databaser om emner, der vedrører PRTR, herunder nationale PRTR hos andre parter til protokollen, og, hvor det er muligt, til tilsvarende registre i andre lande
c) virksomheders websteder, hvis de findes, og hvor virksomhederne frivilligt har stillet links til rådighed.
Artikel 5
Driftsledernes rapportering
1. Driftslederen for hver virksomhed, hvor der foregår en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I og hvor tærskelkapaciteten i bilaget er overskredet, skal rapportere de årlige mængder til den kompetente myndighed sammen med en angivelse af, om oplysningerne er baseret på måling, beregning eller estimat af følgende:
a) udledning til luft, vand og jord af ethvert af de forurenende stoffer i bilag II, som overskrider tærskelværdien i bilag II
b) overførsel væk fra virksomhedens område af farligt affald i mængder på mere end 2 tons om året eller ikke-farligt affald i mængder på mere end 2 000 tons om året med undtagelse af bortskaffelse i form af behandling i jordmiljø eller indsprøjtning i dybtliggende formationer, jf. artikel 6, med angivelsen af »R« ved nyttiggørelse og »D« ved bortskaffelse af affaldet. I tilfælde af grænseoverskridende transport af farligt affald, navn og adresse på den, der nyttiggør eller bortskaffer affaldet, og den faktiske lokalitet, hvor affaldet modtages til nyttiggørelse eller bortskaffelse
c) overførsel af ethvert af de forurenende stoffer, der er anført i bilag II, væk fra virksomhedens område via spildevand, der udledes til spildevandsbehandling, når tærskelværdierne i bilag II, kolonne 1b, er overskredet.
Driftslederen af hver virksomhed, hvor der foregår en eller flere af de i bilag I anførte aktiviteter i et omfang, hvor virksomheden overskrider de gældende tærskelkapaciteter, der er anført i bilaget, fremsender elektronisk oplysninger til den kompetente myndighed, der identificerer virksomheden, i det format, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, medmindre de pågældende oplysninger allerede er tilgængelige for den kompetente myndighed.
Når dataene er baseret på målinger eller beregninger, skal der rapporteres om analyse- og/eller beregningsmetoden.
De udledninger, der omhandles i bilag II, og som rapporteres i medfør af stk. 1, litra a), skal omfatte alle udslip fra virksomhedens område, der er omfattet af bilag I.
2. Oplysningerne i stk. 1 skal omfatte oplysninger om de totale udledninger og overførsler som følge af alle tilsigtede eller utilsigtede, rutinemæssige eller ikke-rutinemæssige aktiviteter.
Driftslederen skal ved fremsendelse af disse oplysninger angive alle data om utilsigtede udslip, hvis oplysning herom er tilgængelige.
3. Driftslederen for hver virksomhed indsamler med passende hyppighed de nødvendige oplysninger til at bestemme virksomhedens rapporteringspligtige udledninger og overførsler, jf. stk. 1.
4. Ved udarbejdelsen af rapporten benytter den pågældende driftsleder de bedste, foreliggende oplysninger, som kan omfatte kontrol af data, emissionsfaktorer, massebalancer, indirekte kontrolberegninger eller andre beregninger, tekniske vurderinger eller andre metoder, der er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, og internationalt anerkendte metoder, når sådanne findes.
5. Driftslederen for hver berørt virksomhed skal til brug for de kompetente myndigheder opbevare det datamateriale, der ligger til grund for de indrapporterede oplysninger, i fem år fra udgangen af det rapporteringsår, materialet vedrører. Materialet skal også omfatte en beskrivelse af den metode, der er er anvendt i forbindelse med dataindsamlingen.
Artikel 6
Udledning til jord
Affald, som overføres til bortskaffelse ved »behandling i jordmiljø« eller »indsprøjtning i dybtliggende formationer«, jf. bilag II A, til direktiv 75/442/EØF, skal kun rapporteres som udledning til jord af driftslederen ved den virksomhed, som affaldet stammer fra.
Artikel 7
Rapportering fra medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne fastsætter under henvisning til kravene i stk. 2 og 3 i denne artikel en dato, hvorefter driftslederne skal fremsende alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data og alle de i artikel 5, stk. 3, 4 og 5, nævnte oplysninger til deres kompetente myndighed.
2. Medlemsstaterne fremsender hvert år ved elektronisk overførsel en rapport med alle de i artikel 5, stk. 1 og 2, nævnte data til Kommissionen i et format og senest på en dato, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 19, stk. 2. Rapporteringsdatoen skal under alle omstændigheder være senest 11 måneder efter rapporteringsårets afslutning.
3. Kommissionens tjenestegrene indarbejder med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur medlemsstaternes indrapporterede oplysninger i det europæiske PRTR senest en måned efter afslutningen af medlemsstaternes rapportering i henhold til stk. 2.
Artikel 8
Udledning fra diffuse kilder
1. Kommissionen inkluderer med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur, oplysninger om udledning fra diffuse kilder i det europæiske PRTR, i det omfang sådanne oplysninger findes og allerede er blevet rapporteret af medlemsstaterne.
2. Oplysningerne i stk. 1 skal struktureres på en sådan måde, at brugerne kan søge og identificere udledninger af forurenende stoffer fra diffuse kilder i henhold til en passende geografisk opdeling. Der skal også oplyses, hvilke metoder der er anvendt til af fremskaffe oplysningerne.
3. I de tilfælde, hvor Kommissionen konstaterer, at der ikke findes data om udledninger fra diffuse kilder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at iværksætte rapportering om relevante forurenende stoffer fra en eller flere diffuse kilder, idet der, hvis det er hensigtsmæssigt, benyttes internationalt anerkendte metoder.
Artikel 9
Kvalitetssikring og vurdering
1. Driftslederen for hver virksomhed, som er omfattet af rapporteringskravene i artikel 5 sikrer kvaliteten af de oplysninger, de rapporterer.
2. De kompetente myndigheder vurderer kvaliteten af de data, som driftslederne jf. stk. 1, fremsender, navnlig med hensyn til deres fuldstændighed, konsistens og troværdighed.
3. Kommissionen koordinerer arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsvurderingen i samråd med det i artikel 19, stk. 1, nævnte udvalg.
4. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for kontrol og rapportering af emissioner i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med internationalt anerkendte metoder, hvor det er hensigtsmæssigt, og de skal være forenelige med den øvrige fællesskabslovgivning.
Artikel 10
Adgang til oplysninger
1. Kommissionen stiller med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur det europæiske PRTR gratis til rådighed for offentligheden via internettet i henhold til tidsplanen i artikel 7, stk. 3.
2. Hvis oplysningerne i det europæiske PRTR ikke er elektronisk umiddelbart tilgængelige for offentligheden, sørger de pågældende medlemsstater og Kommissionen for at lette elektronisk adgang til det europæiske PRTR på offentligt tilgængelige steder.
Artikel 11
Fortrolighed
Når en medlemsstat betragter oplysninger som fortrolige i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF ( 3 ), anføres det i den i artikel 7, stk. 2, i denne forordning omhandlede rapport for det pågældende rapporteringsår særskilt for hver virksomhed, hvilken type oplysninger der ikke kan offentliggøres, og hvilke grunde der er til dette.
Artikel 12
Offentlig deltagelse
1. Kommissionen giver offentligheden mulighed for at kunne deltage tidligt og på en effektiv måde i den fremtidige udvikling af det europæiske PRTR, herunder kapacitetsopbygning og udarbejdelsen af ændringer af denne forordning.
2. Offentligheden gives mulighed for at indsende relevante kommentarer, oplysninger, analyser eller synspunkter inden for en rimelig tidshorisont.
3. Kommissionen tager behørigt hensyn til sådanne bidrag og informerer offentligheden om resultatet af den offentlige deltagelse.
Artikel 13
Adgang til klage og domstolsprøvelse
Adgang til klage og domstolsprøvelse i sager vedrørende offentlighedens adgang til miljøoplysninger sikres i henhold til artikel 6 i direktiv 2003/4/EF, og når Fællesskabets institutioner er berørt, i overensstemmelse med artikel 6, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 4 ).
Artikel 14
Vejledning
1. Kommissionen udarbejder i samråd med udvalget, jf. artikel 19, stk. 1, en vejledning til støtte for gennemførelsen af det europæiske PRTR snarest muligt, men ikke senere end fire måneder inden det første rapporteringsår.
2. Vejledningen for gennemførelsen af det europæiske PRTR skal navnlig omhandle følgende:
a) rapporteringsprocedurer
b) hvilke data, der skal rapporteres
c) kvalitetssikring og -vurdering
d) i tilfælde af fortrolige data: hvilken type data der er tilbageholdt og med hvilken begrundelse
e) henvisning til internationalt anerkendte metoder til måling og analyse af udledninger samt prøveudtagningsmetoder
f) angivelse af moderselskaber
g) bestemmelse af aktiviteter i henhold til bilag I til denne forordning og til direktiv 96/61/EF.
Artikel 15
Information til offentligheden
Kommissionen og medlemsstaterne fremmer offentlighedens kendskab om det europæiske PRTR og sørger for hjælp og vejledning til dem, der ønsker at få adgang til det europæiske PRTR og forstå og udnytte oplysningerne deri.
▼M2 —————
Artikel 18
Ændring af bilagene
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændringer af bilag II og III med henblik på:
a) at tilpasse dem til den videnskabelige eller tekniske udvikling
b) at tilpasse dem som følge af vedtagelse af ændringer af bilagene til protokollen af parterne i protokollen.
Artikel 18a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 18, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 8, stk. 3, og artikel 18 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 5 ).
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 3, og artikel 18 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 19
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
▼M3 —————
Artikel 20
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne giver senest et år efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den straks om eventuelle senere ændringer af dem.
Artikel 21
Ændring af direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF
1. Artikel 8, stk. 3, i direktiv 91/689/EØF ophæves.
2. Artikel 15, stk. 3, i direktiv 96/61/EF ophæves.
Artikel 22
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Aktiviteter
|
Nr. |
Aktivitet |
Kapacitetstærskel |
|
1. |
Energisektoren |
|
|
a) |
Mineralolie- og gasraffinaderier |
* (1) |
|
b) |
Forgasnings- og likvefraktionsanlæg |
* |
|
c) |
Termiske kraftværker og andre fyringsanlæg |
Termisk ydelse: 50 MW |
|
d) |
Koksværker |
* |
|
e) |
Kulfyrede valseværker |
Kapacitet: 1 ton/time |
|
f) |
Anlæg til fremstilling af kulprodukter og røgfrit fast brændsel |
* |
|
2. |
Produktion og forarbejdning af metaller |
|
|
a) |
Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm |
* |
|
b) |
Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning |
Kapacitet: 2,5 tons/time |
|
c) |
Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af |
|
|
i) varmvalsning |
med en råstålskapacitet på 20 tons/time |
|
|
ii) smedning med hamre |
med en slagenergi på 50 kJ pr. hammer, når den afgivne varme er mere end 20 MW |
|
|
iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal |
med en råstålkapacitet på 2 tons/time |
|
|
d) |
Smelteanlæg for jernmetaller |
med en produktionskapacitet på 20 tons/dag |
|
e) |
Anlæg: |
|
|
i) Til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer |
* |
|
|
ii) til smeltning og legering af non-ferrometaller herunder nyttiggjorte produkter, (forædling, støbning, osv.) |
med en smeltekapacitet på 4 tons/dag (bly og cadmium) eller 20 tons/dag (alle andre metaller) |
|
|
f) |
Anlæg til overfladebehandling med metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces |
hvis de anvendte kars volumen er på 30 m3 |
|
3. |
Mineralindustri |
|
|
a) |
Minedrift under jorden med tilhørende operationer |
* |
|
b) |
Minedrift i åbne brud og stenbrydning |
Faktisk brydningsareal: 25 hektar |
|
c) |
Anlæg til fremstilling af: |
|
|
i) cementklinker i roterovne |
med en produktionskapacitet på 500 tons/dag |
|
|
ii) kalk i roterovne |
med en produktionskapacitet på 50 tons/dag |
|
|
iii) cementklinker eller kalk i andre ovne |
med en produktionskapacitet på 50 tons/dag |
|
|
d) |
Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest |
* |
|
e) |
Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre |
med en smeltekapacitet på 20 tons/dag |
|
f) |
Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre |
med en smeltekapacitet på 20 tons/dag |
|
g) |
Anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn |
med en produktionskapacitet på 75 tons/dag eller ovnkapacitet på 4 m3/dag og sættetæthed pr. ovn på 300 kg/m3 |
|
4. |
Kemisk industri |
|
|
a) |
Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: i) simple kulbrinter (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske) ii) iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpikser iii) svovlholdige kulbrinter iv) kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater v) fosforholdige kulbrinter vi) halogenholdige kulbrinter vii) organiske metalforbindelser viii) plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater) ix) syntetisk gummi x) farvestoffer og pigmenter xi) overfladeaktive stoffer og tensider |
* |
|
b) |
Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: i) gasser, som f.eks. ammoniak, chlor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonylchlorid ii) syre, som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdig syre iii) baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid (ætsnatron) og natronlud iv) salte, som f.eks. ammoniumchlorid, kaliumchlorat, kaliumkarbonat, natriumkarbonat, perborat, sølvnitrat v) ikke-jernholdige metaller, metalilter eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid |
* |
|
c) |
Kemiske anlæg til fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning) i industriel målestok |
* |
|
d) |
Kemiske anlæg til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider i industriel målestok |
* |
|
e) |
Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter i industriel målestok |
* |
|
f) |
Anlæg til fremstilling af sprængstoffer og pyrotekniske produkter i industriel målestok |
* |
|
5. |
Affalds- og spildevandshåndtering |
|
|
a) |
Anlæg til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald |
der modtager 10 tons/dag |
|
b) |
Anlæg til forbrænding af ikke-farligt affald omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (2) |
med en kapacitet på 3 tons/time |
|
c) |
Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald |
med en kapacitet på 50 tons/dag |
|
d) |
Deponeringsanlæg (med undtagelse af anlæg til deponering af inert affald, som er nedlukket endeligt inden den 16.7.2001, eller for hvilke efterbehandlingsfasen, der er pålagt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 13 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (3), er udløbet) |
der modtager 10 tons/dag eller med en samlet kapacitet på 25 000 tons |
|
e) |
Anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald |
med en behandlingskapacitet på 10 tons/dag |
|
f) |
Rensningsanlæg til kommunalt spildevand |
med en kapacitet på 100 000 personækvivalenter |
|
g) |
Uafhængigt drevne rensningsanlæg for industrielt spildevand, der betjener en eller flere aktiviteter i dette bilag |
med en kapacitet på 10 000 m3/dag (4) |
|
6. |
Fremstilling og forarbejdning af træ og papir |
|
|
a) |
Industrianlæg til fremstilling af papirmasse på grundlag af træ eller tilsvarende fibermaterialer |
* |
|
b) |
Industrianlæg til fremstilling af papir og pap og andre primære træprodukter (f.eks. spånplade, fiberplade og krydsfiner) |
med en produktionskapacitet på 20 tons/dag |
|
c) |
Industrianlæg til imprægnering af træ og træprodukter med kemikalier |
med en produktionskapacitet på 50 m3/dag |
|
7. |
Intensiv husdyravl og akvakultur |
|
|
a) |
Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl |
i) med 40 000 pladser til fjerkræ ii) med 2 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) iii) med 750 pladser til søer |
|
b) |
Intensiv akvakultur |
med en produktionskapacitet på 1 000 tons fisk eller skaldyr pr. år |
|
8. |
Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren |
|
|
a) |
Slagterier |
med en produktionskapacitet på 50 tons slagtekroppe pr. dag |
|
b) |
Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af føde- og drikkevarer på basis af: |
|
|
i) animalske råvarer (bortset fra mælk) |
med en produktionskapacitet på 75 tons færdigvarer pr. dag |
|
|
ii) vegetabilske råvarer |
med en produktionskapacitet på 300 tons færdigvarer pr. dag (gennemsnit på kvartalsbasis) |
|
|
c) |
Behandling og forarbejdning af mælk |
med en modtaget mælkemængde på 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis) |
|
9. |
Andre aktiviteter |
|
|
a) |
Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer |
med en behandlingskapacitet på 10 tons/dag |
|
b) |
Anlæg til garvning af huder og skind |
med en behandlingskapacitet på 12 tons færdige produkter pr. dag |
|
c) |
Anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning |
med en forbrugskapacitet på 150 kg/time eller 200 tons/år |
|
d) |
Anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. |
* |
|
e) |
Anlæg til skibsbygning, maling af skibe eller fjernelse af maling fra skibe |
med en kapacitet for 100 meter lange skibe |
|
(1) En asterisk (*) betyder, at der ikke gælder nogen kapacitetstærskel (alle anlæg er rapporteringspligtige). (2) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91. (3) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003. (4) Kapacitetstærsklen tages op til fornyet overvejelse senest i 2010 på baggrund af resultaterne af den første rapporteringsrunde. |
||
BILAG II
Forurenende stoffer ( *1 )
|
Nr. |
CAS-nummer |
Forurenende stof (1) |
Udledningstærskel (kolonne 1) |
||
|
til luft (kolonne 1a) kg/år |
til vand (kolonne 1b) kg/år |
til jord (kolonne 1c) kg/år |
|||
|
1 |
74-82-8 |
Methan (CH4) |
100 000 |
— (2) |
— |
|
2 |
630-08-0 |
Kulmonoxid (CO) |
500 000 |
— |
— |
|
3 |
124-38-9 |
Kuldioxid (CO2) |
100 mio. |
— |
— |
|
4 |
|
Hydrofluorcarboner (HFC) (3) |
100 |
— |
— |
|
5 |
10024-97-2 |
Dinitrogenoxid (N2O) |
10 000 |
— |
— |
|
6 |
7664-41-7 |
Ammoniak (NH3) |
10 000 |
— |
— |
|
7 |
|
Andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC) |
100 000 |
— |
— |
|
8 |
|
Nitrogenoxider (NOx/NO2) |
100 000 |
— |
— |
|
9 |
|
Perfluorcarboner (PFC) (4) |
100 |
— |
— |
|
10 |
2551-62-4 |
Svovlhexafluorid (SF6) |
50 |
— |
— |
|
11 |
|
Svovloxider (SOx/SO2) |
150 000 |
— |
— |
|
12 |
|
Total kvælstof |
— |
50 000 |
50 000 |
|
13 |
|
Total fosfor |
— |
5 000 |
5 000 |
|
14 |
|
Hydrochlorfluorcarboner (HCFC) (5) |
1 |
— |
— |
|
15 |
|
Chlorfluorcarboner (CFC) (6) |
1 |
— |
— |
|
16 |
|
Haloner (7) |
1 |
— |
— |
|
17 |
|
Arsen og arsenforbindelser (som As) (8) |
20 |
5 |
5 |
|
18 |
|
Cadmium og cadmiumforbindelser (som Cd) (8) |
10 |
5 |
5 |
|
19 |
|
Chrom og chromforbindelser (som Cr) (8) |
100 |
50 |
50 |
|
20 |
|
Kobber og kobberforbindelser (som Cu) (8) |
100 |
50 |
50 |
|
21 |
|
Kviksølv og kviksølvforbindelser (som Hg) (8) |
10 |
1 |
1 |
|
22 |
|
Nikkel og nikkelforbindelser (som Ni) (8) |
50 |
20 |
20 |
|
23 |
|
Bly og blyforbindelser (som Pb) (8) |
200 |
20 |
20 |
|
24 |
|
Zink og zinkforbindelser (som Zn) (8) |
200 |
100 |
100 |
|
25 |
15972-60-8 |
Alachlor |
— |
1 |
1 |
|
26 |
309-00-2 |
Aldrin |
1 |
1 |
1 |
|
27 |
1912-24-9 |
Atrazin |
— |
1 |
1 |
|
28 |
57-74-9 |
Chlordan |
1 |
1 |
1 |
|
29 |
143-50-0 |
Chlordecon |
1 |
1 |
1 |
|
30 |
470-90-6 |
Chlorfenvinfos |
— |
1 |
1 |
|
31 |
85535-84-8 |
Chloralkaner, C10-C13 |
— |
1 |
1 |
|
32 |
2921-88-2 |
Chlorpyrifos |
— |
1 |
1 |
|
33 |
50-29-3 |
DDT |
1 |
1 |
1 |
|
34 |
107-06-2 |
1,2-dichlorethan (EDC) |
1 000 |
10 |
10 |
|
35 |
75-09-2 |
Dichlormethan (DCM) |
1 000 |
10 |
10 |
|
36 |
60-57-1 |
Dieldrin |
1 |
1 |
1 |
|
37 |
330-54-1 |
Diuron |
— |
1 |
1 |
|
38 |
115-29-7 |
Endosulfan |
— |
1 |
1 |
|
39 |
72-20-8 |
Endrin |
1 |
1 |
1 |
|
40 |
|
Halogenerede organiske forbindelser (som AOX) (9) |
— |
1 000 |
1 000 |
|
41 |
76-44-8 |
Heptachlor |
1 |
1 |
1 |
|
42 |
118-74-1 |
Hexachlorbenzen (HCB) |
10 |
1 |
1 |
|
43 |
87-68-3 |
Hexachlorbutadien (HCBD) |
— |
1 |
1 |
|
44 |
608-73-1 |
1,2,3,4,5, 6-hexachlorcyclohexan(HCH) |
10 |
1 |
1 |
|
45 |
58-89-9 |
Lindan |
1 |
1 |
1 |
|
46 |
2385-85-5 |
Mirex |
1 |
1 |
1 |
|
47 |
|
PCDD + PCDF (dioxiner + furaner) (som Teq) (10) |
0,0001 |
0,0001 |
0,0001 |
|
48 |
608-93-5 |
Pentachlorbenzen |
1 |
1 |
1 |
|
49 |
87-86-5 |
Pentachlorphenol (PCP) |
10 |
1 |
1 |
|
50 |
1336-36-3 |
Polychlorerede biphenyler (PCB) |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
51 |
122-34-9 |
Simazin |
— |
1 |
1 |
|
52 |
127-18-4 |
Tetrachlorethylen (PER) |
2 000 |
10 |
— |
|
53 |
56-23-5 |
Tetrachlormethan (TCM) |
100 |
1 |
— |
|
54 |
12002-48-1 |
Trichlorbenzener (TCB) (alle isomere) |
10 |
1 |
— |
|
55 |
71-55-6 |
1,1,1-trichlorethan |
100 |
— |
— |
|
56 |
79-34-5 |
1,1,2,2-tetrachlorethan |
50 |
— |
— |
|
57 |
79-01-6 |
Trichlorethylen |
2 000 |
10 |
— |
|
58 |
67-66-3 |
Trichlormethan |
500 |
10 |
— |
|
59 |
8001-35-2 |
Toxaphen |
1 |
1 |
1 |
|
60 |
75-01-4 |
Vinylchlorid |
1 000 |
10 |
10 |
|
61 |
120-12-7 |
Anthracen |
50 |
1 |
1 |
|
62 |
71-43-2 |
Benzen |
1 000 |
200 (som BTEX) (11) |
200 (som BTEX) (11) |
|
63 |
|
Bromerede diphenylethere (PBDE) (12) |
— |
1 |
1 |
|
64 |
|
Nonylphenol og nonylphenolethoxylater (NP/NPE) |
— |
1 |
1 |
|
65 |
100-41-4 |
Ethylbenzen |
— |
200 (som BTEX) (11) |
200 (som BTEX) (11) |
|
66 |
75-21-8 |
Ethylenoxid |
1 000 |
10 |
10 |
|
67 |
34123-59-6 |
Isoproturon |
— |
1 |
1 |
|
68 |
91-20-3 |
Naphthalen |
100 |
10 |
10 |
|
69 |
|
Organiske tinforbindelser(som total Sn) |
— |
50 |
50 |
|
70 |
117-81-7 |
Di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) |
10 |
1 |
1 |
|
71 |
108-95-2 |
Phenoler (som total C) (13) |
— |
20 |
20 |
|
72 |
|
Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) (14) |
50 |
5 |
5 |
|
73 |
108-88-3 |
Toluen |
— |
200 (som BTEX) (11) |
200 (som BTEX) (11) |
|
74 |
|
Tributyltin og tributyltin-forbindelser (15) |
— |
1 |
1 |
|
75 |
|
Triphenyltin og triphenyltin-forbindelser (16) |
— |
1 |
1 |
|
76 |
|
Totalmængde organisk kulstof (TOC) (som total C eller COD/3) |
— |
50 000 |
— |
|
77 |
1582-09-8 |
Trifluralin |
— |
1 |
1 |
|
78 |
1330-20-7 |
Xylener (17) |
— |
200 (som BTEX) (11) |
200 (som BTEX) (11) |
|
79 |
|
Chlorider (som total Cl) |
— |
2 mio. |
2 mio. |
|
80 |
|
Chlor og uorganiske chlorforbindelser (som HCl) |
10 000 |
— |
— |
|
81 |
1332-21-4 |
Asbest |
1 |
1 |
1 |
|
82 |
|
Cyanider (som total CN) |
— |
50 |
50 |
|
83 |
|
Fluorider (som total F) |
— |
2 000 |
2 000 |
|
84 |
|
Fluor og uorganiske fluorforbindelser (som HF) |
5 000 |
— |
— |
|
85 |
74-90-8 |
Hydrogencyanid (HCN) |
200 |
— |
— |
|
86 |
|
Partikler (PM10) |
50 000 |
— |
— |
|
87 |
1806-26-4 |
Octylphenoler og octylphenolethoxylater |
— |
1 |
— |
|
88 |
206-44-0 |
Fluoranthen |
— |
1 |
— |
|
89 |
465-73-6 |
Isodrin |
— |
1 |
— |
|
90 |
36355-1-8 |
Hexabromdiphenyl |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
91 |
191-24-2 |
Benzo(g,h,i)perylen |
|
1 |
|
|
(1) Ethvert forurenende stof, der er nævnt i bilag II, skal rapporteres som den samlede mængde af dette stof eller, hvis det forurenende stof er en del af en stofgruppe, som gruppens samlede mængde, medmindre andet er angivet. (2) En tankestreg (—) betyder, at den pågældende parameter og medium ikke udløser rapporteringspligt. (3) Den samlede mængde af hydrogenfluorcarboner: summen af HFC23, HFC32, HFC41, HFC4310mee, HFC125, HFC134, HFC134a, HFC152a, HFC143, HFC143a, HFC227ea, HFC236fa, HFC245ca, HFC365mfc. (4) Den samlede mængde af perfluorcarboner: summen af CF4, C2F6, C3F8, C4F10, c-C4F8, C5F12, C6F14. (5) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe VIII i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1). Ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2003 (EUT L 265 af 16.10.2003, s. 1). (6) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe I og II i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000. (7) Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe III og VI i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000. (8) Alle metaller skal rapporteres som den samlede mængde af det pågældende metal i alle dets kemiske former i udslippet. (9) Halogenerede organiske forbindelser, som kan adsorberes i aktivt kul, udtrykt som chlorider. (10) Udtrykt som I-Teq. (11) De enkelte forurenende stoffer skal rapporteres, hvis tærsklen for BTEX (samlet parameter for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) overskrides. (12) Den samlede mængde af følgende bromerede diphenylethere: penta-BDE, octa-BDE og deca-BDE. (13) Den samlede mængde af phenoler og simple substituerede fenoler udtrykt som totalt kulstof. (14) Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) skal måles med henblik på rapportering af udledning til luft som benzo(a)pyren (50-32-8), benzo(b)fluoranthen (205-99-2), benzo(k)fluoranthen (207-08-9), indeno(1,2,3-cd)pyren (193-39-5) (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte (EFT L 229 af 29.6.2004, s. 5)). (15) Den samlede mængde af tributyltin-forbindelser udtrykt som mængden af tributyltin. (16) Den samlede mængde af tributyltin-forbindelser udtrykt som mængden af triphenyltin. (17) Den samlede mængde af xylener (ortho-xylen, meta-xylen, para-xylen). |
|||||
▼M2 —————
( 1 ) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
( 2 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
( 4 ) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
( 5 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
( *1 ) Udslip af forurenende stoffer, som henhører under flere kategorier af sådanne stoffer, skal rapporteres for hver enkelt kategori.