Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32022D1489
Commission Implementing Decision (EU) 2022/1489 of 7 September 2022 postponing the expiry date of the approval of spinosad for use in biocidal products of product-type 18 in accordance with Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament and of the Council (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1489 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1489 af 7. september 2022 om forlængelse af godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
C/2022/6271
EUT L 233 af 8.9.2022, s. 89-90
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
8.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 233/89 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1489
af 7. september 2022
om forlængelse af godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,
efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Spinosad blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtes den derfor som godkendt i henhold til nævnte forordning på de betingelser, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. |
(2) |
Godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (»godkendelsen«) udløber den 31. oktober 2022. Der blev i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet to ansøgninger om fornyelse af godkendelsen den 27. og 28. april 2021 (»ansøgningerne«). |
(3) |
Nederlandenes kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 13. september 2021 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningerne. I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningerne senest 365 dage efter deres validering. |
(4) |
Den kompetente vurderingsmyndighed kan, hvis det er relevant, anmode ansøgerne om at fremlægge tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012. I så fald stilles fristen på 365 dage i bero for en periode, der ikke må overstige 180 dage i alt, medmindre en længere suspension er begrundet i arten af de anmodede oplysninger eller særlige omstændigheder. |
(5) |
Senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed skal Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejde en udtalelse om fornyet godkendelse af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012. |
(6) |
Det må derfor antages, at godkendelsen af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgerne, vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse forlænges i tilstrækkelig lang tid til, at ansøgningerne kan behandles. Under hensyntagen til fristerne for den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering og for Det Europæiske Kemikalieagenturs udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse og den tid, der er nødvendig for at træffe afgørelse om, hvorvidt godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 kan fornyes, bør udløbsdatoen udsættes til den 30. april 2025. |
(7) |
Efter forlængelsen af godkendelsen er spinosad fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, under forudsætning af at betingelserne i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelsen af spinosad til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, omfattet i bilag I til direktiv 98/8/EF forlænges indtil den 30. april 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).