Ordfører:

Rudy DE LEEUW

Medordfører:

Arnold PUECH d'ALISSAC

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

1.6.

1.7.

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

—

Indføre en social dimension i klimaobservatoriernes arbejde og oprette et EU-observatorium for retfærdig omstilling med ansvar for forskning, dataindsamling, overvågning af interessentinddragelsen og udvikling af en resultattavle for retfærdig omstilling, der fastsætter metoder, mål og overvågningsprocesser baseret på et aftalt sæt principper. Observatoriet bør vurdere og foregribe interne og eksterne virkninger og overvåge processer og strategier forbundet med en retfærdig omstilling ved hjælp af kvantitative og kvalitative data. Det bør undersøge og overvåge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i alle faser af omstillingerne og levere detaljerede oplysninger om antallet af afskedigelser og overgangsordninger, omskoling og antal lærepladser, offentlig finansiering og overvågning, håndhævelse og resultater af uforudsete hændelser.

—

Indføre en tilgang, der omfatter alle tjenestegrene i institutionerne, hvor målene og principperne for den politiske ramme for retfærdig omstilling integreres i dagsordenerne for de relevante ministerier, generaldirektorater og rådssammensætninger, og fremme en bedre koordinering mellem dem bl.a. via fælles overvågning og evaluering af politikker og tiltag gennem arbejdsgrupper, fælles rådsmøder osv., baseret på fakta og tal fra observatoriet for retfærdig omstilling.

—

Udnævne Kommissionens ledende næstformand og kommissæren med ansvar for den europæiske grønne pagt til kommissær for retfærdig omstilling med mandat til at gennemføre en retfærdig omstilling i koordination og tæt samarbejde med Kommissionens øvrige generaldirektorater og rådssammensætninger, herunder under det europæiske semester. I Europa-Parlamentet bør der udpeges en fast ordfører om retfærdig omstilling med rapporteringsforpligtelser, og retfærdig omstilling bør integreres i alle udvalg og sager.

—

Revidere forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (10) og den europæiske klimalov for at muliggøre en systemisk tilgang til dialog om forvaltning på flere niveauer og gøre det lettere at medtænke retfærdig omstilling i klima- og energiplanlægningen og de politiske processer samt i andre politikområder, herunder den fælles landbrugspolitik.

—

Sikre politiksammenhæng, når det drejer sig om EU's internationale forbindelser med henblik på at maksimere fordelene og begrænse byrderne forbundet med en politisk ramme for retfærdig omstilling for tredjelande under hensyntagen til fælles, men differentieret ansvar og den respektive kapacitet gennem gensidigt fordelagtige internationale partnerskaber og aftaler, der understøttes af en menneskerettighedsbaseret tilgang (11).

4.1.

4.2.

—

Styrke den europæiske grønne pagt for at fremme en retfærdig omstilling (16) og sikre, at den følges op af en omfattende EU-strategi for bæredygtig udvikling, der omfatter en grøn og social pagt for at foregribe, planlægge og gennemføre den nødvendige grønne omstilling på en retfærdig og rimelig måde og maksimere de økonomiske og sociale fordele ved omstillingen og samtidig sikre, at de nødvendige bidrag fordeles retfærdigt i hele samfundet.

—

Styrke gennemførelsen af det europæiske semesters miljømæssige og sociale dimension ved at se nærmere på sociale og miljømæssige betingelser, sikre, at der i de landespecifikke henstillinger tages behørigt hensyn til alle tre dimensioner, og forbedre den sociale resultattavle for effektivt at overvåge gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

—

Reformere stabilitets- og vækstpagten med henblik på at overvåge, koordinere og muliggøre de udgifter og reformer, der er nødvendige for at nå målet om en retfærdig omstilling, herunder skabe mulighed for at indføre en »gylden regel« for investeringer (17), der gør det muligt for medlemsstaterne at afsætte tilstrækkelige midler til støtte for en retfærdig omstilling og opfyldelse af EU's mål (18).

—

Med udgangspunkt i arbejdet i Rådet for Den Europæiske Union undersøge muligheden for at indføre en »ramme for social konvergens« i det europæiske semester med det formål at fremme opadgående social konvergens og forfølge sociale prioriteter, der er forankret i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som bekræftet af EU's stats- og regeringschefer i Portoerklæringen fra 2021 (19).

—

Vedtage en ambitiøs EU-strategi for bæredygtig forvaltning af ressourcerne og reduktion af efterspørgslen efter energi og andre materielle ressourcer gennem fremme af foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og -selvforsyning, således at det sikres, at byrden ikke bliver uforholdsmæssigt tungere for borgere med lav- og mellemindkomster.

—

Tilskynde medlemsstaterne til at indføre grøn budgettering, herunder køreplaner for udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer, hvilket vil skabe et betydeligt finanspolitisk råderum til at støtte især energifattige personer og lavindkomstgrupper.

—

Tilskynde til udvikling af robuste nationale strategier, der tager sigte på at skabe et gunstigt miljø for socialøkonomien i medlemsstaterne, frigøre socialøkonomiske aktørers uopfyldte finansielle behov og støtte overgangen til et mere miljømæssigt og socialt ansvarligt forbrug, herunder gennem offentlige indkøb.

5.1.

—

Tilskynde medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (20).

—

Gennemføre uafhængig forskning for at forbedre kendskabet til mulighederne og udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling og indsamle og bidrage til udviklingen af EU-dækkende sammenlignelige data om sårbare personers behov på områder, der er berørt af politikker for den grønne omstilling, såsom transport, boliger, energiforsyning, privat forbrug, affaldshåndtering, arbejdsmarked, uddannelse, internetadgang, udvikling af by- og landdistrikter osv.

—

Gennemføre konsekvensanalyser for grundigt at måle de sandsynlige sociale, fordelingsmæssige, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige virkninger af både klimaindsatsen og passivitet.

—

Vedtage en intersektionel og kønssensitiv tilgang til politikudformning og analyse under hensyntagen til de intersektionelle former for forskelsbehandling, som mennesker udsættes for på grund af deres etnicitet og race, migrant- eller flygtningestatus, socioøkonomisk baggrund, seksuel orientering, religion, alder, evner, køn osv., som sætter dem i særligt sårbare situationer i lyset af klimakrisen og den grønne omstilling.

—

Sikre en meningsfuld deltagelse af personer, der oplever fattigdom og social udstødelse, herunder minoritetsgrupper, i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af politikker og strategier for retfærdig omstilling.

5.2.

—

Oprette et europæisk direktiv om retfærdig omstilling af arbejdslivet gennem foregribelse og håndtering af forandringer med social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger som ledende principper.

—

Gennemføre en omfattende kortlægning af beskæftigelsen på NUTS 3-niveau, der understøtter strategier for retfærdig omstilling og kortlægger den nuværende beskæftigelse, job- og kvalifikationsprofiler, potentielle tab af arbejdspladser og jobskabelse, herunder nye job- og færdighedsprofiler.

—

Støtte etablering af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder jobbanker, sociale bistandsprogrammer og jobgarantiprogrammer, for at fremme beskæftigelse, arbejdsvilkår og omskolingsmuligheder af høj kvalitet.

—

Tilskynde medlemsstaterne til at lette omstillingen for arbejdstagere, der kan være særligt sårbare over for omstillingen, og sikre, at arbejdstagere, der afskediges som følge af omstillingen, modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og tilstrækkelig hjælp til jobsøgning og omskoling.

—

Anerkende den rolle, som aktiviteter såsom pleje, navnlig husligt arbejde, den uformelle økonomi, socialøkonomien, platformsarbejde, udokumenteret arbejde og fængslede personers arbejde kan spille som led i en retfærdig omstilling.

—

Overvåge og vurdere de sociale beskyttelsessystemer med henblik på at sikre deres tilstrækkelig for især sårbare arbejdstagere, der er truet af fattigdom eller lever i fattigdom.

—

Styrke de sociale sikringssystemer gennem både forskning i innovative programmer og nationale foranstaltninger såsom kollektive forhandlinger og tilstrækkelige mindstelønninger, adgang til social beskyttelse for alle og sociale programmer for arbejdsløse m.m.

—

Undersøge mulighederne for at udvikle initiativer svarende til det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) for de hårdest ramte sektorer.

—

Tilpasse arbejdsmarkedet til dårligt stillede arbejdstageres særlige behov ved at støtte sociale virksomheder, som arbejder med integration på arbejdsmarkedet, og opskalere initiativer såsom arbejdsløshedsfrie zoner, så det sikres, at deltagelsen i sådanne programmer er frivillig uden negative konsekvenser.

—

Sikre, at de nationale myndigheder samarbejder med almennyttige og andre udbydere af sociale tjenester om at kortlægge og hjælpe sårbare husholdninger og enkeltpersoner med at få adgang til midlertidige foranstaltninger såsom økovouchere, direkte indkomststøtte osv.

5.3.

—

Afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft i kritiske sektorer og sikre, at lærings-, opkvalificerings- og omskolingsordninger er tilgængelige uanset alder, baggrund og beskæftigelsesstatus, og at disse processer tager hensyn til arbejdsmarkedets behov, tilrettelægges i samarbejde med de lærende og koordineres med arbejdsmarkedets parter og, hvor det er relevant, civilsamfundet og andre interessenter.

—

Tilskynde til omfattende færdighedspartnerskaber såsom EU's pagt for færdigheder (22) på hensigtsmæssige niveauer mellem offentlige myndigheder, uddannelsesudbydere, industrien og arbejdsmarkedets parter med henblik på at kortlægge og opbygge viden om færdigheder til støtte for strategier for retfærdig omstilling.

—

Integrere dagsordenen for færdigheder og uddannelse og udvide den europæiske dagsorden for færdigheder til at omfatte nøglekompetencer.

—

Tilskynde medlemsstaterne til at indføre et kvalifikationsbaseret kompensationssystem for virksomheder, der anvender offentlige midler til opkvalificering af arbejdstagere, efter aftale med arbejdsmarkedets parter, og sikre, at de nuværende finansieringsmodeller såsom individuelle læringskonti og ordninger for betalt uddannelsesorlov er befordrende for uddannelse med henblik på den grønne omstilling.

—

Ajourføre undervisningsplaner (23) og erhvervsrettet uddannelse med henblik på den grønne omstilling (24) og gøre videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, manuelt arbejde og lærlingeuddannelser mere attraktive på en kønsorienteret måde og samtidig sikre, at uddannelsessystemerne er robuste.

—

Anerkende flygtninges og migranters færdigheder og kvalifikationer.

—

Investere i formel, ikkeformel og uformel læring og fremme eksisterende retningslinjer og strategiske rammer for anerkendelse og validering af tværgående kompetencer og parallelt hermed støtte undervisere og uddannelsesudbydere med tilstrækkelig finansiering og faglige udviklingsmuligheder.

—

Med tilstrækkelig finansiering udvikle og effektivt gennemføre de eksisterende kompetencerammer på EU-plan — såsom rammerne for LifeComp (25) og GreenComp (26) og nøglekompetencerne for livslang læring og desuden overvåge disse processer gennem instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten og eventuel opfølgning.

5.4.

—

Fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, herunder gennem bedre gennemførelse af EU-lovgivningen for offentligt ejerskab og interessenters ejerskab og energifællesskaber.

—

Fremskynde renoveringsbølgen med særlig fokus på lavindkomsthusstande og lejere, f.eks. gennem ikketilbagebetalingspligtige tilskud, konkurrencedygtige renter til at fremme renoveringen af boligmassen. Der bør tages tilstrækkeligt hånd om risikoen for »renoviction« og stigende huslejer.

—

Styrke effektive, multimodale rene og økonomisk overkommelige offentlige transportsystemer med øgede investeringer i fuldt integreret infrastruktur, rullende materiel og personale og gennem bedre koordinering på subnationalt, nationalt og internationalt plan (27).

6.1.

6.2.

—

Styrke og overvåge gennemførelsen af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder til at organisere sig og tilslutte sig fagforeninger uden repressalier og til at føre kollektive forhandlinger, herunder i nye grønne sektorer.

—

Tilskynde og støtte erhvervsaktører og private virksomheder til gennem social dialog at udvikle og gennemføre kort- og langsigtede planer for retfærdig omstilling på virksomhedsplan. Dette bør i tillæg til udviklingen af egentlige dekarboniseringsplaner ske med henblik på at foregribe og håndtere ændringerne på dette niveau og levere input til sektorspecifikke og nationale planer gennem ordentlig information, høring og inddragelse af arbejdstagerne i overensstemmelse med gældende regler og praksis og gennem uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne. De langsigtede beskæftigelses- og kvalifikationsbehov bør medtænkes, og i det nødvendige omfang bør der tilrettelægges interne praktikophold, genplaceringer eller andre støtteforanstaltninger.

—

Tilskynde udvikling af langsigtede aftaler om retfærdig omstilling på territorialt plan for at puste nyt liv i de berørte områder med en række interessenter, herunder de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, med det mål at fremme nye industrielle økosystemer på en retfærdig måde under hensyntagen til den lokale historie og kultur samt de lokale ambitioner og muligheder.

—

Opfordre medlemsstaterne til at nedsætte trepartsudvalg for retfærdig omstilling (32) for at give regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer mulighed for i hensigtsmæssigt omfang at deltage i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale og regionale planer for retfærdig omstilling.

—

Fremme forhandlinger om sociale beskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne af den sociale dialog for at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af omstillingen.

—

Fremme den sociale dialog om emner som uddannelse og ordninger vedrørende regler om tid og finansielle ressourcer til gavn for arbejdstagerne.

6.3.

—

Støtte gennemførelsen af dialogen med borgerne med henblik på politikudformning med fokus på kapacitetsopbygning og inddrage det organiserede civilsamfund i alle faser af politikcyklussen og i den forbindelse have øje for at inkludere og række ud til marginaliserede og underrepræsenterede grupper samt implementere opfølgnings- og ansvarlighedsmekanismer.

—

Etablere processer for offentlig deltagelse, hvorigennem lokale interessenter såsom civilsamfundet og lokalsamfund, der repræsenterer alle borgere, inddrages i beslutningstagningen, og fremme samarbejdet mellem civilsamfundet og den offentlige sektor yderligere.

—

Tilskynde til bottom-up-borgerdeltagelse, f.eks. deltagerbaseret budgettering, borgerforsamlinger, ungdomsenergiråd osv., hvor alle mulige forskellige mennesker er repræsenteret, og der er fokus på en kønsbaseret og antiracistisk tilgang.

—

Styrke forvaltningsrammen for mekanismen for retfærdig omstilling for at sikre en omfattende inddragelse af alle interessenter i Fonden for Retfærdig Omstilling og videreudvikle den europæiske klimapagt for at skabe et meningsfuldt deltagelsesdemokrati inden for klimaindsatsen.

—

Overveje at forenkle processen for indgivelse af europæiske borgerinitiativer for at gøre den mere effektiv.

—

Gøre finansieringen til civilsamfundet bæredygtig, langsigtet og fleksibel med hensyn til regler og procedurer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau og sikre åbenhed i civilsamfundets råderum for at lette og fremme civilsamfundets arbejde.

—

Tilskynde til samarbejde med kommuner om lokale og regionale projekter gennem udbud med relation til retfærdig omstilling med henblik på at udvikle aktiviteter såsom bæredygtig turisme, rehabilitering og omlægning af minedrifts- og industriområder og projekter vedrørende vedvarende energi.

—

Tilvejebringe bedste praksis for de kommunale og regionale myndigheder for, hvordan de kan deltage i retfærdige omstillingsprocesser, og udstyre dem med kapacitetsopbygning og de økonomiske ressourcer hertil.

—

Fremme offentligt ejerskab af de territoriale planer for retfærdig omstilling.

7.1.

—

Forbedre EU-virksomheders adgang til sikker og vedvarende energi og en cirkulær anvendelse af råstofforsyningen og samtidig sikre en retfærdig fordeling af ressourcer, en global retfærdig omstilling og fremtidige generationers behov. Desuden bør dekarbonisering, cirkularitet og bæredygtig ressourceforvaltning fremmes i virksomheder i alle sektorer, ikke kun de sektorer eller teknologier, der er mærket som »grønne« eller »rene«.

—

Undersøge og udvikle EU's CO2-lækagepolitik (såsom CBAM) med det mål at udvide den til alle relevante sektorer, der er afgørende for EU's åbne strategiske autonomi og væsentlige samfundsfunktioner, og samtidig sikre, at dette ikke er ensbetydende med protektionisme, navnlig over for udviklingslandene.

—

Styrke det indre marked og dets korrekte funktion inden for EU, når det gælder handel med produkter, teknologier og tjenesteydelser, der bidrager til og fremskynder den grønne omstilling. Uden for EU bør EU-virksomheders muligheder for at eksportere bæredygtige produkter og løsninger til globale markeder fremmes, og det bør være lettere for dem at bidrage til EU's partnerskabsprogrammer med udviklingslande.

—

Sikre, at stabile, forudsigelige og langsigtede politiske og lovgivningsmæssige rammer gør det muligt for virksomhederne at blive stærke og modstandsdygtige. En sådan ramme bør skabe lige vilkår for EU-virksomheder på det indre marked og i forhold til deres internationale konkurrenter, således at EU's økonomiske sikkerhed, modstandsdygtighed og suverænitet styrkes.

—

Udvikle køreplaner for sektorer og virksomheder med henblik på dekarbonisering i overensstemmelse med Fit for 55-lovgivningen og det fremtidige klimamål for 2040 og etablere passende industripolitiske værktøjer for at beskytte industrien og virksomhederne mod kulstof- og investeringslækage, under forudsætning af at virksomhederne har planer for dekarbonisering og retfærdig omstilling.

—

Yde offentlig støtte til en betydelig opskalering af virksomheder og organisationer i den sociale økonomi og lokalsamfundsstyrede initiativer med fokus på sociale mål og retfærdig miljøbeskyttelse.

—

Forbedre tilgængeligheden af relevante rådgivningstjenester og samarbejdsplatforme for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder kooperativer og socialøkonomiske virksomheder, for at hjælpe dem med at tackle udfordringerne i forbindelse med den dobbelte omstilling, når det gælder den daglig drift, innovation og udvikling af færdigheder (33).

8.1.

—

Udarbejde en EU-finansieringsstrategi for retfærdig omstilling, der bygger på erfaringerne fra eksisterende EU-fonde, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, og baner vejen for passende finansiering til den grønne omstilling på en socialt retfærdig måde i lighed med den banebrydende NextGenerationEU. Denne EU-finansieringsstrategi skal sikre, at de EU-midler, der er nødvendige til at imødegå udfordringerne i forbindelse med en retfærdig omstilling, er til rådighed, når der i 2026 ikke længere er genopretningsmidler, og at finansieringen er tilstrækkelig til at nå EU's nye emissionsmål for 2040.

—

Støtte en revision af den flerårige finansielle ramme, som Kommissionen allerede har foreslået for at skabe større fleksibilitet for et EU-budget, der er under pres fra flere kriser.

—

Forøge midlerne til mekanismen og fonden for retfærdig omstilling og udvide den til andre regioner og sektorer og i den forbindelse prioritere de mest forurenende regioner og sektorer, der er identificeret efter en grundig konsekvensanalyse af EU's klimamål for 2040 og sektorspecifikke omstillings- og dekarboniseringskøreplaner.

—

Forøge finansieringen under Den Sociale Klimafond og lade en større del af indtægterne fra CO2-priserne tilflyde husholdningerne.

—

Sikre, at midlerne til den fælles landbrugspolitik og andre instrumenter støtter målene om retfærdig omstilling.

—

Sikre, at de ajourførte nationale energi- og klimaplaner i tilstrækkelig grad vurderer udgiftsgabet til en retfærdig omstilling og tager hånd om, hvordan det kan afhjælpes, kortlægger alle (eksplicitte og implicitte) subsidier til fossile brændstoffer, og indeholder en tidsbunden plan for at udfase subsidierne på en socialt retfærdig måde for at frigøre offentlige midler til en retfærdig omstilling.

—

Sikre sammenhæng og synergier mellem forskellige finansieringsmekanismer, f.eks. NextGenerationEU/genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og samhørighedsfondene, og at EU-fondene letter, overvåger og koordinerer den grønne og sociale investeringspolitik, der er nødvendig for en retfærdig omstilling og samtidig fremmer konvergensen mellem medlemsstaterne.

—

Sikre, at den næste generation af samhørighedspolitiske fonde styres af principperne om retfærdig omstilling og er baseret på en detaljeret analyse af sårbarheden af Europas forskellige områder i forhold til den grønne omstilling.

—

Prioritere og overvåge anvendelsen af EU-midler og nationale midler, så de først og fremmest kommer dem, der har størst behov, til gavn gennem målrettede foranstaltninger for personer i sårbare situationer.

—

Sikre korrekt gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, i klima- og miljøpolitikkerne.

—

Tilpasse gennemførelsen af reglerne om statsstøtte og offentlige udbud til målene for retfærdig omstilling og sikre, at betingelserne for adgang til offentlige midler i medlemsstaterne er opfyldt, og at virksomheder, der ikke overholder skatteforpligtelser og miljø- og arbejdsmarkedslovgivning, udelukkes fra adgang til offentlige midler (36).

—

Sikre, at beskatning mindsker ulighed og styrer og tilskynder virksomheder og enkeltpersoner i retning af at træffe foranstaltninger, der bidrager til den grønne omstilling.

—

Som følge af betydningen af teknologisk og social innovation for fremme af en retfærdig omstilling sikre massive offentlige og private investeringer i forskning og innovation, herunder effektive forskning og udvikling og innovation (FUI)-infrastrukturer og innovationsøkosystemer, der involverer borgerinitiativer på græsrodsniveau, virksomheder, fagforeninger, universiteter og forskningsorganisationer samt andre relevante interessenter.