201806150881955092018/C 231/402442018TC23120180702DA01DAINFO_JUDICIAL20180420313222

Sag T-244/18: Sag anlagt den 20. april 2018 — Synergy Hellas mod Kommissionen


C2312018DA3120120180420DA0040312322

Sag anlagt den 20. april 2018 — Synergy Hellas mod Kommissionen

(Sag T-244/18)

2018/C 231/40Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: d.d. Synergy Hellas Anonymi Emporiki Etaireia Parochis Ypiresion Pliroforikis (Athen, Grækenland) (ved advokat K. Damis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Kommissionens afgørelse C (2018) 1115 final af 19. februar 2018 om opkrævning af 76282,08 EUR, med tillæg af morarenter, hos »d.d.Synergy HELLAS ANONYMI EMPORIKI ETAIREIA PAROCHIS YPIRESION PLIROFORIKIS«, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 85 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 ( 1 ).

Kommissionens afslag på at imødekomme den berettigede anmodning om forlængelse af tilbagebetalingsfristen, selv om 73 % af hovedstolen allerede var blevet tilbagebetalt, selv om sagsøgeren havde accepteret at betale alle renter og selv om den af Kommissionen krævede personlige garanti for hele det beløb, der oprindeligt skulle tilbagebetales, med tillæg af renter, var blevet stillet, er i strid med bestemmelserne i denne artikel.

Kommissionens begrundelse for så vidt angår den anfægtede retsakts materielle lovlighed var uberettiget.

Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at begrunde den anfægtede afgørelse.

2.

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse eller overskridelse af de yderste grænser for skønsbeføjelsen og en tilsidesættelse af princippet om »god forvaltningsskik«.

Kommissionen har overskredet sine skønsmæssige beføjelser, da den vedtog den anfægtede afgørelse uden at tage hensyn til de af sagsøgeren forelagte væsentlige oplysninger og vedtog løsninger, som kan føre til, at sagsøgeren ophører med at eksistere.

3.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Den anfægtede udgør ikke en foranstaltninger, der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål, for så vidt som sagsøgeren fortsat betaler og for så vidt som afgørelsen pålægger sagsøgeren en for stor byrde og truer sagsøgerens eksistens.


( 1 ) – Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002, L 357, s. 1).