22.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 381/14


Appel iværksat den 26. juli 2018 af Inge Barnett til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 16. maj 2018 i sag T-23/17, Barnett mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

(Sag C-503/18 P)

(2018/C 381/15)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Inge Barnett (ved avocats S. Orlandi og T. Martin)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Principalt:

Rettens dom af 16. maj 2018, Barnett mod EØSU, T-23/17, EU:T:2018:271, ophæves.

EØSU’s afgørelse af 21. marts 2016, truffet til opfyldelse af dom af 22. september 2015, Barnett mod EØSU, F-20/14, EU:F:2015:107, annulleres.

EØSU tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Subsidiært:

Rettens dom af 16. maj 2018, Barnett mod EØSU, T-23/17, EU:T:2018:271, ophæves.

EØSU’s afgørelse af 21. marts 2016, truffet til opfyldelse af dom af 22. september 2015, Barnett mod EØSU, F-20/14, EU:F:2015:107, annulleres.

EØSU tilpligtes at betale appellanten et beløb på 207 994,14 EUR for det lidte økonomiske tab, med tillæg af morarenter beregnet fra de skyldige beløbs forfaldsdato, med den af ECB fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3½ procentpoint, samt et fast beløb på 25 000 EUR for det lidte ikke-økonomiske tab.

EØSU tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten begik flere retlige fejl ved at antage, at EØSU til opfyldelse af Personalerettens dom kunne indskrænke sig til at foretage en fornyet undersøgelse af appellantens ansøgning henset til en angivelig interesse for tjenesten, som blev fastlagt tre år efter vedtagelsen af den første afgørelse om afslag på hendes ansøgning og var ukendt for parterne indtil den 21. marts 2016. Denne angivelige interesse for tjenesten, som fjerner appellanten fra listen over begunstigede, fordi hun er uundværlig for en velfungerende tjenesten, er uden forbindelse med EØSU’s gældende almindelige gennemførelsesbestemmelser. Denne angivelige interesse for tjenesten blev desuden påberåbt uden høring af det paritetiske udvalg. Dette paritetiske organ havde imidlertid i 2013 meddelt, at det i tilfælde af, at en af de to berettigede til foranstaltningen gav afkald, ville blive foreslået at tildele appellanten denne fordel under hensyn til tjenestens interesse.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at Retten tilsidesatte den retskraft, som Personalerettens dom havde.

Endelig er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, for så vidt som Retten fastslog, at EØSU uanset ophævelsen af det retsgrundlag, der er nødvendigt for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, fortsat havde kompetence til at vedtage en afgørelse som svar på appellantens ansøgning. Ved besvarelsen af dette anbringende fordrejede Retten i øvrigt de argumenter, der blev påberåbt til støtte for den indsigelse om manglende kompetence, som appellanten havde fremsat.