7.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/38


Appel iværksat den 15. februar 2018 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 5. december 2017 i sag T-728/16, Tuerck mod Kommissionen

(Sag C-132/18 P)

(2018/C 161/42)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara, B. Mongin og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Sabine Tuerck

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 5. december 2017 i sag T-728/16, Tuerck mod Kommissionen.

Frifindelse i første instans.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans.

Sabine Tuerck tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Hvad angår procedurerne for overførsel af pensionsrettigheder, som er optjent i en national pensionskasse, til pensionsordningen for tjenestemænd i Den Europæiske Union, således som fastsat i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, er det første appelanbringende Rettens tilsidesættelse af Domstolens retspraksis i sagen Radek Časta (dom af 5.12.2013, C-166/12, præmis 24, 28 og 31), hvorefter den handling, der består i at konvertere den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, der er erhvervet i den nationale ordning, til pensionsgivende tjenesteår, der skal tages hensyn til i Unionens pensionsordning, er reguleret i EU-retten. Denne handling omfatter en hensyntagen til den revurdering af kapitalen mellem anmodningen og datoen for den faktiske overførsel, der er fastsat i vedtægten. Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at foretage et fradrag i vurderingen af kapitalen mellem datoen for registreringen af anmodningen om overførsel og den faktiske overførsel af kapitalen. Ved at fastslå, at Kommissionen ikke havde kompetence til at foretage disse fradrag, tilsidesatte Retten artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i bilag VIII til vedtægten, ignorerede den kompetence, som denne artikel tillægger Kommissionen, og begik en retlig fejl.

Det andet appelanbringende vedrører en retlig fejl, som består i at antage, at fradraget i vurderingen af kapitalen kunne ske med en anden sats end den, der er fastsat i vedtægten, og udelukkende på grundlag af den kapital, der kan overføres. Fradraget i vurderingen af kapitalen skal imidlertid foretages i overensstemmelse med vedtægten, som påbyder en overholdelse af den aktuarmæssige ligevægt og med henblik herpå fastsætter anvendelse af en sats på 3,1 %. Ved at henvise til det beløb, »der kan overføres«, selv om det i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten anføres, at ændringen af de beløb, der repræsenterer den pågældendes pensionsrettigheder, til pensionsgivende tjenesteår skal foretages på grundlag af den faktiske overførsel, tilsidesatte Retten desuden denne retsakt og tilsidesatte den dom, som Retten afsagde som appelinstans den 13. oktober 2015 i sagen Kommissionen mod Verile og Gjergij (T-104/14 P).

Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, som består i at sætte de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af vedtægten, over selve vedtægten, som er overordnet disse, og tilsidesættelse af begrundelsespligten. Med det tredje anbringendes første led har Kommissionen gjort gældende, at Retten fortolkede de almindelige gennemførelsesbestemmelser i strid med ordlyden af den vedtægtsbestemmelse, som disse almindelige gennemførelsesbestemmelser skal gennemføre, og tilsidesatte princippet, hvorefter vedtægten, således som fortolket i Domstolens dom i sagen Radek Časta, ikke tillader at ændre beløb, som ikke fysisk repræsenterer pensionsrettigheder, til pensionsgivende tjenesteår. Med det tredje anbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at Retten tilsidesatte begrundelsespligten ved gennem en selvmodsigende begrundelse at lægge til grund, at den nationale pensionskasse havde godtgjort revurderingen af kapitalen mellem datoen for ansøgningen og datoen for den faktiske overførsel.

Det fjerde anbringende vedrører Rettens anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af begrundelsespligten i forbindelse med identificeringen af en ugrundet berigelse, som ikke eksisterer. For det første fastslog Retten, at der ville foreligge ugrundet berigelse ved at kun at konvertere en del af den overførte kapital, mens denne overførsel bedømmes på datoen for anmodningen om overførsel og derefter følger pensionsordningen med fiktive indbetalinger, som er baseret på en fondsbaseret ordning. Med det fjerde anbringendes andet led har Kommissionen påberåbt en tilsidesættelse af begrundelsespligten: Retten konkluderede, at der forelå en ugrundet berigelse, uden at forklare begrundelsen for denne konklusion i lyset af Kommissionens argument om, at det beløb, som oversteg anvendelsen af satsen på 3,1 %, var blevet tilbagebetalt til den pågældende tjenestemand.