23.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 357/27


Sag anlagt den 4. september 2017 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-602/17)

(2017/C 357/37)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Sampol Pucurull og A. Gavela Llopis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2017) 4136 final af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for så vidt angår frugter og grøntsager samt driftsfonde, annulleres, for så vidt som den vedrører Kongeriget Spanien.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 26, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugter og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (1).

I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved at fastslå, at der forelå manglende kontrol med kriteriet om anerkendelse af producentorganisationens hovedaktivitet, for så vidt som kontrollen sikres ved en passende kontrol med den afsatte produktions værdi.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om den berettigede forventning, idet Kommissionens konklusion ikke stemmer overens med den, som fremgår af undersøgelse FV/2010/004.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 104, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 543/2011 og princippet om den berettigede forventning.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl i henhold til denne bestemmelse, da den fandt mangler i forbindelse med kontrollen med det i denne bestemmelse fastsatte kriterium om, at de med anmodningerne om ændringer af driftsprogrammet forbundne investeringer skal hænge sammen og have den fornødne tekniske kvalitet. Sagsøgeren har i denne forbindelse præciseret, at artiklen ikke foreskriver nogen analyse af producentorganisationens handelsstrategi.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om den berettigede forventning, idet Kommissionens konklusion ikke stemmer overens med den, som fremgår af undersøgelsen FV/2010/004.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 59, litra e), nr. iv), artikel 60, stk. 2 og 5, og artikel 65 i forordning (EU) nr. 543/2011 og princippet om den berettigede forventning.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved at fastslå, at der forelå mangler ved kontrollen med driftsprogrammets støtteberettigelse, eftersom den nævnte forordning ikke indeholder noget forbud mod at flytte investeringsudgifterne til en anden årlig ydelse i det samme driftsprogram.

Kommissionen har ligeledes tilsidesat princippet om den berettigede forventning, idet Kommissionens konklusion ikke stemmer overens med den udtalelse, som Generaldirektøren for Generaldirektoratet for landbrug ved Europa-Kommissionen afgav den 19. november 2013 som svar på de spanske myndigheders forespørgsler om anvendelsen af den nævnte forordnings artikel 65.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 52, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2) og af de retningslinjer for beregning af de finansielle følger, som er indeholdt i dokument VI/5530/97.

I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at den pålagte faste korrektion er uberettiget, eftersom der ikke blev fundet mangler ved kontrollerne. Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at korrektionen er uforholdsmæssig, og at der i givet fald ikke skal anvendes nogen korrektion, eller endeligt at der henset til de særlige omstændigheder og Kommissionens adfærd i nærværende sag skal anvendes en korrektion på 2 %.


(1)  EUT 2011, L 157, s. 1.

(2)  EUT 2013, L 347, s. 549.