31.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 249/47


Sag anlagt den 12. juni 2017 — KPN mod Kommissionen

(Sag T-370/17)

(2017/C 249/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KPN BV (Haag, Nederlandene) (ved advokaterne P. van Ginneken og G. Béquet)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2016) 5165 final af 3. august 2016 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning nr. 139/2004 i sag M. 7978 — Vodafone/Liberty Global/Dutch JV annulleres.

Sagen hjemvises til Kommissionen til yderligere behandling i henhold til artikel 10, stk. 5, i Rådets forordning nr. 139/2004.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved sin vurdering af markedet for sportsindhold, og at Kommissionens konkurrenceanalyse som følge heraf er ugrundet.

Sagsøgeren har anført, at sportsindhold ikke er substituerbart og er afgørende for abonnenterne. Ifølge sagsøgeren gør dette sportsindhold (og navnlig uundværligt sportsindhold) afgørende for TV-udbydere, som vil konkurrere på (bl.a.) markederne for TV-tjenester.

Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen ved at fastslå noget andet begik en åbenbar fejl ved sin vurdering af markedet (markederne) for sportsindhold. Ifølge sagsøgeren har disse fejl i markedsafgrænsningen konsekvenser for Kommissionens videre vurdering i denne afgørelse og i sidste ende for Kommissionens konklusioner om at tillade fusionen.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en åbenbar fejl ved sin vurdering af tilskyndelsen til at indlade sig på afskærmning mod indkommende produkter på markedet for engroslevering af premiumbetalings-TV-kanaler med sportsindhold.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Ziggo allerede før fusionen havde evnen og tilskyndelsen til at afskærme uundværligt indhold fra konkurrenter. Ifølge sagsøgeren vidste Kommissionen dette, og fusionen gør det derfor muligt at udvide afskærmningen til nye markeder, såsom markederne for fastnet-mobil-multiplaypakkeløsninger.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt vurderede, at forbruget af indhold på mobiludstyr er småt, og at disse markeder derfor ikke ville blive påvirket af fusionen. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen endvidere fejlagtigt vurderede, at markederne for fastnet-mobil-multiplaypakkeløsninger kun er i deres tidlige stadier i Nederlandene.

Ifølge sagsøgeren kom Kommissionen derfor fejlagtigt til den konklusion, at fusionen ikke ville have nogen negative virkninger med hensyn til afskærmning af sportsindhold på markederne for fastnet-mobil-multiplaypakkeløsninger.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ikke begrundede, hvorfor joint venturet ikke ville være tilskyndet til at udelukke konkurrenter i efterfølgende led fra adgang til uundværligt indhold.

Sagsøgeren har anført, at de konklusioner fra Kommissionen, der er diskuteret i de foregående anbringender, var utilstrækkeligt begrundede.