24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/68


Sag anlagt den 1. juni 2017 — Singapore Airlines and Singapore Airlines Cargo mod Kommissionen

(Sag T-350/17)

(2017/C 239/79)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Singapore Airlines Ltd (Singapore, Singapore) og Singapore Airlines Cargo Pte Ltd (Singapore) (ved solicitors J. Kallaugher og J. Poitras, og advokat J. Ruiz Calzado)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (Sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres helt eller delvist.

Subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, væsentligt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Der træffes enhver anden afgørelse, som er passende henset til sagens omstændigheder.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse skal annulleres som følge af, at dens centrale konklusion med hensyn til en samlet og vedvarende overtrædelse vedrørende luftfragttjenester på alle ruter til og fra EU-området er behæftet med væsentlige retlige fejl og fejl med hensyn til bedømmelsen af de faktiske omstændigheder.

Efter sagsøgernes opfattelse er følgende forhold ikke godtgjort i den anfægtede afgørelse: i) at der forelå et verdensomspændende kartel, ii) kompetence til at bedømme adfærd, der omfatter salg af luftfragt uden for EU-området, iii) berettiget anvendelse af artikel 101 TEUF på adfærd, som er reguleret eller påkrævet af udenlandske regeringer, iv) en tilstrækkelig tilknytning mellem den adfærd, der omfatter de tre hævdede elementer af den samlede og vedvarende overtrædelse, nemlig brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og en angivelig nægtelse af at betale kommission af tillæg, samt v) en tilstrækkelig tilknytning mellem kontakter med luftfartsselskaber på hovedkontorniveau og adfærd på lokale markeder.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, for så vidt som den konkluderer, at der foreligger en overtrædelse vedrørende samordning med hensyn til betaling af kommission af tillægsindtægter til speditører.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse skal annulleres i det omfang, at konklusionen vedrørende en overtrædelse, som omfatter sagsøgerne, er baseret på beviser, som omfatter kontakter udelukkende mellem medlemmer af WOW alliancen for luftfragt.

Efter sagsøgernes opfattelse anvender den anfægtede afgørelse en forkert retlig test med henblik på vurderingen af, hvorvidt der foreligger en luftfartsselskabsalliance med fuldstændigt samarbejde, og den er behæftet med væsentlige fejl i sin vurdering af WOW-alliancens funktionsmåde. Sagsøgerne har endvidere anført, at deres kontakter med WOW-partnere var et led i et oprigtigt forsøg på at skabe en succesfuld alliance, og de var derfor ikke et udtryk for den fællesordning eller –plan, der antoges at være grundlaget for den samlede og vedvarende overtrædelse.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, idet den ikke godtgør, at sagsøgerne har deltaget i den samlede og vedvarende overtrædelse.

5.

Femte anbringende om, at såfremt sagsøgerne (i modsætning til, hvad der er anført i det fjerde argument) har deltaget i nogen af aspekterne ved den samlede og vedvarende overtrædelse, har den anfægtede overtrædelse ikke godtgjort, at sagsøgerne havde kendskab til alle de aspekter af adfærden, som er beskrevet i den anfægtede afgørelse, navnlig kernegruppens klart ulovlige samordning, eller at den i henhold til retspraksis burde have haft kendskab til en sådan adfærd.

6.

Sjette anbringende om, at såfremt den anfægtede afgørelse ikke annulleres i sin helhed, skal den bøde, som sagsøgerne er pålagt, nedsættes, idet Kommissionen har undladt at henholde sig de klare krav i bøderetningslinjerne (1) med henblik på at fastsætte den pågældende omsætning, og idet den pålagte bøde ikke afspejler sagsøgernes begrænsede deltagelse i den samlede og vedvarende overtrædelse og deres mindre grove adfærd (jf. det tredje, fjerde og femte anbringende).


(1)  Retningslinjerne for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).