24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/63


Sag anlagt den 30. maj 2017 — Deutsche Lufthansa m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-342/17)

(2017/C 239/75)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Deutsche Lufthansa AG (Köln, Tyskland), Lufthansa Cargo AG (Frankfurt am Main, Tyskland) og Swiss International Air Lines AG (Basel, Schweitz) (ved advokat S. Völcker)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (Sag AT.39258 — Luftfragt) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder en mangelfuld begrundelse, idet den ikke utvetydigt fastsætter den geografiske udstrækning af overtrædelsen i sin dispositive del og begrundelse.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 11 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, idet den støtter ret på kontakter mellem konkurrenter, som fandt sted i Schweiz og i det væsentlige påvirkede luftfragt mellem Schweiz og tredjelande.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter princippet om, at lovgivning ikke må anvendes med tilbagevirkende kraft, idet den støtter ret på kontakter, der kun påvirkede ruter uden for EØS-området, som fandt sted, før forordning nr. 1/2003 (1) trådte i kraft.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, idet den uden at foretage en tilstrækkelig analyse fastslog, at kontakter, som fandt sted uden for EØS-området, kontakter vedrørende WOW alliancen (alliance mellem Japan Airlines Cargo, Lufthansa Cargo, SAS Cargo og Singapore Airlines Cargo) og kontakter vedrørende kommissioner på tillæg var en del af den samme samlede og vedvarende overtrædelse som kontakter mellem konkurrenter, der fandt sted på hovedkontorniveau.

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, for så vidt som den hviler på den opfattelse, at kontakterne mellem konkurrenter, der fandt sted i lande uden for EØS-området, udgør en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53. Efter sagsøgernes opfattelse begrænser aftaler eller samordnet praksis om indkomne fragtforsendelser fra EØS-området ikke konkurrencen inden for EØS-området, og de påvirker heller ikke samhandelen mellem medlemsstaterne. Sagsøgerne har endvidere anført, at den anfægtede afgørelse anvender en forkert retlig standard i analysen af, hvorvidt statslig intervention i en række af de berørte lande udelukker anvendelsen af artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).