24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/53


Sag anlagt den 29. maj 2017 — Koninklijke Luchtvaart Maatschappij mod Kommissionen

(Sag T-325/17)

(2017/C 239/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij (Amstelveen, Nederlandene) (ved advokat M. Smeets)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Principalt annulleres Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (Sag AT.39258 — Luftfragt) i det hele som følge af en tilsidesættelse af forbuddet mod vilkårlighed og ligebehandlingsprincippet, jf. det første anbringende, manglende kompetence hvad angår lufttransport fra lufthavne uden for EØS-området til lufthavne inden for EØS-området, jf. det andet anbringende, en tilsidesættelse af artikel 49 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart og bøderetningslinjerne (1), jf. det fjerde anbringende.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 2, litra d), og artikel 1, stk. 3, litra d), for så vidt som det heraf fremgår, at sagsøgeren begik en overtrædelse vedrørende lufttransport fra lufthavne uden for EØS-området til lufthavne inden for EØS-området, jf. det andet anbringende.

Den anfægtede afgørelses artikel 1 og artikel 1, stk. 1, litra d), artikel 1, stk. 2, litra d), stk. 3, litra d), og artikel 1, stk. 4, litra d), annulleres, for så vidt som det heraf fremgår, at den samlede og vedvarende overtrædelse omfattede manglende betaling af kommission af tillægsgebyrer, jf. det tredje anbringende.

Mere subsidiært, såfremt den anfægtede afgørelse ikke annulleres i sin helhed i overensstemmelse med det første, andet og fjerde anbringende, nedsættes den bøde, som sagsøgeren er pålagt i henhold til den anfægtede afgørelses artikel 3, litra c), og artikel 3, litra d), under udøvelsen af Rettens fulde prøvelsesret, jf. det første, andet, tredje og fjerde anbringende.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, såfremt den anfægtede afgørelse annulleres, eller bøden nedsættes.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af forbuddet mod vilkårlighed og af ligebehandlingsprincippet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter forbuddet mod vilkårlighed, idet virksomheder, som i henhold til afgørelsens begrundelse har deltaget i den samme adfærd som afgørelsens adressater, ikke er omfattet af dens konklusion.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter ligebehandlingsprincippet, idet den sanktionerer sagsøgeren for en overtrædelse, pålægger sagsøgeren en bøde og udsætter den for risikoen for at ifalde et civilretligt ansvar, mens virksomheder, som i henhold til afgørelsens begrundelse har deltaget i den samme adfærd som afgørelsens adressater, ikke er omfattet af dens konklusion.

2.

Andet anbringende om manglende kompetence hvad angår lufttransport fra lufthavne uden for EØS-områder til lufthavne inden for EØS-området.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt er baseret på den omstændighed, at den samlede og vedvarende overtrædelse med hensyn til lufttransport fra lufthavne uden for EØS til lufthavne inden for EØS-området fandt sted i EØS-området.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt er baseret på den omstændighed, at den samlede og vedvarende overtrædelse med hensyn til lufttransport fra lufthavne uden for EØS-området til lufthavne inden for EØS-området havde en væsentlig, umiddelbar og forudseelig virkning på konkurrencen inden for EØS-området.

3.

Tredje anbringende om en manglende begrundelse og et åbenbart urigtigt skøn, idet det blev fastslået, at den manglende betaling af kommission af tillægsgebyrer er en separat del af overtrædelsen.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de to antagelser som den anfægtede afgørelse er baseret på med hensyn til at kvalificere manglende betaling af kommission af tillægsgebyrer som en separat del af overtrædelsen, er modstridende henset til den økonomiske og lovgivningsmæssige sammenhæng for den pågældende branche.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den manglende betaling af kommission af tillægsgebyrer ikke kan skelnes fra praksis vedrørende brændstoftillægget og sikkerhedstillægget, og at det ikke er en separat del af overtrædelsen.

4.

Fjerde anbringende om, at bøden tilsidesætter legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet med hensyn til bøder i artikel 49 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, artikel 101 TEUF og bøderetningslinjerne, og at den er åbenbart urigtig.

Sagsøgeren har gjort gældende, at værdien af KLM Cargo’s afsætning, som overtrædelsen vedrører, er værdien af brændstoftillægget og sikkerhedstillægget og ikke KLM Cargo’s samlede omsætning.

Værdien af KLM Cargo’s afsætning, som bødens grundbeløb er baseret på, bør ikke omfatte KLM Cargo’s salg uden for EØS-området.

Bødenedsættelsen på 15 % på grund af regeringsmyndighedernes indgriben er ikke i overensstemmelse med omfanget af regeringsmyndigheders indgriben i overtrædelsesperioden.


(1)  Retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT C 210, s. 2).