26.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale per la Lombardia (Italien) den 20. december 2017 — EN.SA. Srl mod Agenzia delle Entrate — Direzione Regionale Lombardia Ufficio Contenzioso

(Sag C-712/17)

(2018/C 112/23)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Regionale per la Lombardia

Parter i hovedsagen

Appellant: EN.SA. Srl

Indstævnt: Agenzia delle Entrate — Direzione Regionale Lombardia Ufficio Contenzioso

Præjudicielt spørgsmål

Er den nationale retsorden, som følger af anvendelsen af artikel 19 (Fradrag) og artikel 21, stk. 7, (Fakturering af transaktioner) i dekret fra republikkens præsident nr. 633 af 26. oktober 1972 samt artikel 6, stk. 6, i lovdekret nr. 471 af 18. december 1997 (Tilsidesættelse af forpligtelser vedrørende dokumentation, registrering og fastlæggelse af transaktioner), i tilfælde af transaktioner, som antages at være ikke-eksisterende, ikke har medført tab for statskassen og ikke har givet den afgiftspligtige person nogen form for afgiftsmæssig fordel, i overensstemmelse med de i Domstolens praksis fastlagte fællesskabsretlige principper om moms, såfremt den samtidige anvendelse af de nationale bestemmelser medfører

a)

gentagen og vedholdende manglende mulighed for erhververen at fradrage moms af erhvervelser for hver bestridt transaktion, som vedrører den samme afgiftspligtige person og det samme afgiftsgrundlag;

b)

pligt til anvendelse af afgiften og betaling af afgiftsbyrden for overdrageren (og udelukkelse af tilbagebetalingen af det med urette betalte beløb) for de tilsvarende og spejlvendte transaktioner vedrørende salg, som på tilsvarende vis antages at være ikke-eksisterende;

c)

anvendelsen af en sanktion svarende til afgiftsbeløbet på de erhvervelser, som ikke må fradrages?