14.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/47


Sag anlagt den 31. december 2015 — Sony og Sony Electronics mod Kommissionen

(Sag T-762/15)

(2016/C 098/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sony Corporation (Tokyo, Japan) og Sony Electronics, Inc (San Diego, De Forenede Stater) (ved solicitors N. Levy og E. Kelly og advokat R. Snelders)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse af 21. oktober 2015 i sag AT.39639 — Optiske diskettedrev om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Subsidiært nedsætter Retten under udøvelse af dens fulde prøvelsesret de bøder, sagsøgerne er blevet pålagt ved denne afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at den anfægtede afgørelse indeholder faktiske og retlige fejl, idet den fastslår, at sagsøgerne var involverede i en overtrædelse af artikel 101 TEUF med konkurrencebegrænsende formål.

De fremførte beviser, som er blevet gjort gældende mod sagsøgerne, er utilstrækkelige til at underbygge en konklusion om, at sagsøgerne deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF med konkurrencebegrænsende formål.

Afgørelsens subsidiære konklusion, hvorefter sagsøgerne havde deltaget i særskilte overtrædelser af artikel 101 TEUF med konkurrencebegrænsende formål, er ikke blevet bevist, og tilsidesatte sagsøgernes ret til forsvar, da den blev fremført for første gang i afgørelsen.

2.

Andet anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at den anfægtede afgørelse indeholder faktiske og retlige fejl og er baseret på en utilstrækkelig begrundelse.

Afgørelsen indeholder en fejl, idet omsætning, der blev videregivet fra sagsøgerne til en anden af afgørelsens adressater, blev medregnet to gange.

Afgørelsen indeholder en fejl, idet den ikke anerkender sagsøgerens væsentligt mere begrænsede adfærd sammenlignet med visse af afgørelsens andre adressater, og idet den således ikke anvender en lavere multiplikationsfaktor for grovhed og et mindre ekstrabeløb og/eller en nedsættelse grundet formildende omstændigheder i forhold til sagsøgerne.

Afgørelsen indeholder en fejl, idet den anvender en afskrækkelsesfaktor.