14.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 414/38


Sag anlagt den 27. oktober 2015 — Ertico — Its Europe mod Kommissionen

(Sag T-604/15)

(2015/C 414/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Road Transport Telematics Implementation Coordination Organisation — Intelligent Transport Systems & Services Europe (Ertico — Its Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. Wellinger og K. T’Syen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 18. august 2015 af Europa-Kommissionens valideringspanel, hvorved det blev fastslået, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EFT L 124, s. 36), annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 22, stk. 1, tredje led, i forordning nr. 58/2003 (1), idet valideringspanelet vedtog den anfægtede afgørelse mere end to måneder efter sagens indgivelse for valideringspanelet.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter (i) artikel 22, stk. 1, i forordning nr. 58/2003, (ii) sagsøgerens ret til forsvar og (iii) princippet om god forvaltningsskik, idet valideringspanelet undlod at høre sagsøgerens argumenter, inden det traf den anfægtede afgørelse.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter principperne om (i) retssikkerhed, (ii) god forvaltningsskik, (iii) beskyttelse af sagsøgerens berettigede forventning og (iv) retskraft, idet valideringspanelet, selv om det medgav, at de argumenter, som sagsøgeren gjorde gældende den 7. februar 2014, er korrekte, ikke desto mindre satte en helt ny begrundelse i stedet for den oprindelige, uden at der var nogen nye og væsentlige omstændigheder.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter Kommissionens henstilling 2003/361/EF (»SMV-henstillingen«), idet dens konklusion om, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en virksomhed, er baseret på kriterier, som ikke er anført i SME-henstillingen, men i stedet i afsnit 1.1.3.1, pkt. 6, litra c), i Kommissionens afgørelse 2012/838/EU (2).

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelses konklusion om, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en SMV, tilsidesætter og ser bort fra den klare og utvetydige formulering i SMV-henstillingen og er baseret på en vilkårlig og helt usaglig fortolkning af SMV-henstillingen.

6.

Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse fejlagtigt konkluderer, at sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en SMV som omhandlet i SMV-henstillingen: sagsøgeren er en »virksomhed«, og sagsøgeren er »uafhængig« som omhandlet i bilaget til SMV-henstillingen.

7.

Syvende anbringende om, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter princippet om det mest gunstige system i henhold til Kommissionens afgørelse 2012/838/EU og den tilsvarende bestemmelse i Horisont 2020-programmet.

8.

Ottende anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en selvmodsigende og mangelfuld begrundelse, idet valideringspanelet undlod at begrunde sin afgørelse behørigt.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19.12.2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003 L 11, s. 1).

(2)  Kommissionens afgørelse af 18.12.2012 om regler, der skal sikre, at der føres konsekvent kontrol med deltagernes eksistens, juridiske status samt tekniske og økonomiske formåen i forbindelse med tilskud til indirekte aktioner fra Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (EUT 2012 L 359, s. 45).