18.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 16/40


Sag anlagt den 11. september 2015 — Silver Plastics og Johannes Reifenhaüser mod Kommissionen

(Sag T-582/15)

(2016/C 016/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Silver Plastics GmbH & Co. KG (Troisdorf, Tyskland) og Johannes Reifenhaüser Holding GmbH & Co. KG (Troisdorf) (ved advokaterne M. Wirtz, S. Möller og W. Carstensen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Europa-Kommissionens afgørelse AT.39563 af 24. juni 2015 annulleres, for så vidt den vedrører sagsøgerne.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, til et beløb, der under hensyntagen til den omstændighed, at sagsøgerne ikke udgør en økonomisk enhed, ikke overstiger 10 % af sagsøger 1’s omsætning i det sidste afsluttede regnskabsår inden vedtagelsen af bødeafgørelsen.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, til et beløb, der under hensyntagen til den efterfølgende afspaltning af maskinfabrikken ikke overstiger 10 % af henholdsvis sagsøger 1’s og sagsøger 2’s omsætning.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet bødens grundbeløb fastsættes alene på grundlag af den omsætning, der er forbundet med EPS-bakker.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet der fastsættes særskilte bødebeløb for produktområderne EPS-bakker og PP-bakker under hensyntagen til de forskellige overtrædelsesperioder.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, idet den omsætningsandel, der blev anvendt ved fastsættelsen af bødens grundbeløb, nedsættes med en faktor, der på passende måde afspejler, at sagsøger 1’s adfærd på området NVE og i Frankrig, subsidiært kun i området NVE, skal karakteriseres som ren informationsudveksling og ikke som hardcore prisaftaler, samt ved at der afstås fra et hardcore-tillæg for området NVE og/eller Frankrig.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, idet bøden for NVE udmåles alene på grundlag af den i Tyskland opnåede omsætning.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse, for området NVE, idet der afstås fra hardcore-tillægget, subsidiært ved nedsættelse af hardcore-tillægget, under hensyntagen til den omstændighed, at overtrædelserne i NVE i sammenligning med overtrædelserne i de andre geografiske områder var af en væsentlig mindre konkurrencebegrænsende karakter.

Subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt med solidarisk hæftelse for området NVE og Frankrig, til et passende beløb.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Kommissionens afgørelse C (2015) 4336 final af 24. juni 2015 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (AT.39563 — Fødevareemballage) annulleres delvist.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat syv anbringender.

1.

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) sammenholdt med artikel 101, stk. 1, TEUF

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette karakteriserede sagsøger 1’s adfærd i det geografiske område Nordvesteuropa (herefter NVE) som hardcore prisaftaler i form af en samlet, vedvarende overtrædelse inden for produktion og distribution af polystyrenplastbakker og polypropylenplastbakker for levnedsmiddelindustrien.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1/2003 sammenholdt med princippet om undersøgelse ex officio

Sagsøgerne har herved gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har løftet den bevisbyrde, som påhviler den, og ikke i tilstrækkelig grad har opfyldt sin begrundelsespligt.

3.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af de som grundrettigheder sikrede processuelle rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra d), i EMRK og artikel 47, stk. 2, artikel 48 og artikel 58 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagsøgerne har gjort en tilsidesættelse af deres ret til processuel ligestilling og til en retfærdig rettergang gældende, idet gentagne anmodninger om indkaldelse og afhøring af vidner for sagsøgte og krydsafhøring af et vidne mod sagsøgerne blev nægtet.

4.

Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af punkt 24-26 i samarbejdsmeddelelsen (2)

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerne ikke er blevet indrømmet bødenedsættelse for de fremlagte beviser vedrørende de foreholdte overtrædelser i området NVE, selv om forudsætningerne derfor var opfyldte.

5.

Femte anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, første og andet punktum, i forordning (EF) nr. 1/2003, sammenholdt med artikel 101, stk. 1, TEUF

Kommission gik med urette ud fra, at sagsøgerne udgjorde en økonomisk enhed og dermed en virksomhed som omhandlet i de ovennævnte bestemmelser.

6.

Sjette anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF) nr. 1/2003

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen overskred det lovmæssigt fastsatte bødeloft på 10 % af den berørte virksomheds omsætning, idet den ikke tog hensyn til den på tidspunktet for bødeafgørelsen retskraftigt gennemførte afslutning på sagsøger 2’s deltagelse i Reifenhäuser GmbH & Co. KG Maschinenfabrik, og ved bødeudmålingen medregnede denne afspaltede virksomheds omsætning.

7.

Syvende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, første punktum, litra a), og artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003, sammenholdt med punkt 19, 20 og 25 i bøderetningslinjerne (3) og ligebehandlingsprincippet

Det gøres her gældende, at der for samtlige de af bødeafgørelsen omfattede karteller og for samtlige berørte virksomheder blev anvendt en fast omsætningsandel på 16 % ved beregningen af grundbeløbet og et fast hardcore-tillæg på 16 %, selv om såvel de enkelte kartellers struktur som virksomhedernes individuelle deltagelse adskilte sig i væsentlig grad, hvilket var til ugunst for sagsøgerne.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002, C 45, s. 3).

(3)  Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).