52002XC0319(03)

Meddelelse fra Kommissionen — Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (meddelt under nummer K(2002) 315) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. C 070 af 19/03/2002 s. 0008 - 0020


Meddelelse fra Kommissionen

Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter

(meddelt under nummer K(2002) 315)

(2002/C 70/04)

(EØS-relevant tekst)

1. INDLEDNING: FORANSTALTNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE

1. Den 16. december 1997 vedtog Kommissionen "Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter"(1). De multisektorale rammebestemmelser fandt anvendelse fra den 1. september 1998 i første omgang for en treårig forsøgsperiode. Varigheden blev i 2001 forlænget indtil den 31. december 2002.

2. I overensstemmelse med punkt 4.1 i de multisektorale rammebestemmelser foretog Kommissionen i 2001 en undersøgelse og konkluderede, at rammebestemmelserne skulle revideres. Den fandt desuden, at de specifikke sektorale rammebestemmelser burde integreres i de nye multisektorale rammebestemmelser.

3. Disse rammebestemmelser gælder kun regionalstøtte, som defineret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte(2), som skal fremme initialinvesteringer, herunder jobskabelse i forbindelse med initialinvesteringer på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c). Rammebestemmelserne berører ikke vurderingen af støtteforslag på grundlag af andre af traktatens bestemmelser, såsom artikel 87, stk. 3, litra b) eller d). I stål- og kunstfibersektoren gælder de også for store enkeltstående tilskud til små og mellemstore virksomheder, som ikke er fritaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001(3). Rammebestemmelserne gælder ikke sager om omstruktureringsstøtte, der fortsat vil være omfattet af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(4). Disse rammebestemmelser berører heller ikke anvendelsen af eksisterende horisontale rammebestemmelser, såsom EF's rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling(5) og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(6).

4. Disse rammebestemmelser berører ikke anvendelsen af specifikke regler for statsstøtte til landbruget, fiskeriet, transportsektoren og kulindustrien.

5. Støtteintensiteten for regional investeringsstøtte, der ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ved en fritagelsesforordning vedtaget af Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 994/98(7), vil blive begrænset på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i disse rammebestemmelser.

6. I henhold til disse rammebestemmelser er det ikke nødvendigt på forhånd at anmelde støtte til store investeringsprojekter under et vist loft, hvis støtten gives i overensstemmelse med en støtteordning, Kommissionen har godkendt. Disse rammebestemmelser berører dog ikke medlemsstaternes forpligtelse til at anmelde ny individuel (ad hoc) støtte, som ikke er fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ved en fritagelsesforordning vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 994/98. Reglerne i disse rammebestemmelser gælder også ved vurderingen af sådanne individuelle (ad hoc) statsstøtteforanstaltninger.

2. BEHOVET FOR FORANSTALTNINGEN

2.1. Årsager til at indføre et enkelt og gennemsigtigt instrument

7. Sammenlignet med de tidligere multisektorale rammebestemmelser er disse rammebestemmelser et enklere instrument. Kommissionen finder, at regional investeringsstøtte til store projekter bør kontrolleres på en enkel og gennemsigtig måde. På baggrund af sine erfaringer med de tidligere multisektorale rammebestemmelser har Kommissionen foretaget en række forenklinger, ændringer og afklaringer.

8. For det første havde de tidligere multisektorale rammebestemmelser ikke nogen væsentlig indflydelse på statsstøtteniveauet for store investeringsprojekter i Det Europæiske Fællesskab. Kommissionen finder det påkrævet at indtage en restriktiv holdning til regionalstøtte til store projekter, samtidig med at de mindre gunstigt stillede regioners tiltrækningskraft bevares. I de senere år har man generelt erkendt, at der er behov for en mere restriktiv holdning til regionalstøtte til store mobile investeringsprojekter. Fuldførelsen af det indre marked gør det vigtigere end nogensinde at føre streng kontrol med statsstøtte til sådanne projekter, da støttens fordrejende virkning forstærkes, når andre former for offentlig fordrejning af konkurrencen fjernes, og markederne bliver mere åbne og integrerede. En passende balance mellem de tre vigtigste målsætninger for Fællesskabets politik, nemlig ufordrejet konkurrence på det indre marked, økonomisk og social samhørighed og en konkurrencedygtig industri, må derfor omfatte strammere regler for regionalstøtte til store projekter.

9. For det andet vil indarbejdelsen af en række rammebestemmelser i et samlet instrument føre til en forenkling af den nugældende lovgivning og gøre kontrollen med statsstøtte mere pålidelig og gennemsigtig.

10. For det tredje vil brugen af et langt enklere instrument mindske den administrative byrde for myndighederne og gøre det lettere for såvel investorer som myndigheder at forudse, hvor store støttebeløb der vil blive godkendt.

11. For det fjerde indeholder rammebestemmelserne af hensyn til forebyggelse af alvorlig konkurrencefordrejning strammere regler for sektorer med strukturproblemer.

2.2. Behovet for en mere systematisk kontrol med regionalstøtte til store mobile investeringsprojekter

12. De støttelofter, Kommissionen har fastsat for alle områder, der er berettiget til regionalstøtte, skal generelt set skabe det incitament, der er nødvendigt for udviklingen af de støttede regioner. Da der er tale om et enkelt loft, mere end udligner det imidlertid ofte de regionale ulemper, når det gælder store projekter. Formålet med disse rammebestemmelser er at begrænse incitamentet i forbindelse med store projekter til et niveau, hvor man i videst mulig omfang undgår unødig fordrejning af konkurrencen.

13. Store investeringer kan yde et effektivt bidrag til den regionale udvikling blandt andet ved at trække andre virksomheder til området og indføre avanceret teknologi samt ved at medvirke til at uddanne arbejdsstyrken. Disse investeringer påvirkes dog mindre af alvorlige regionsspecifikke problemer i ugunstigt stillede områder. For det første kan store investeringer give stordriftsfordele, som mindsker områdespecifikke initialomkostninger. For det andet er de i mange henseender ikke bundet til den region, hvor den fysiske investering finder sted. Store investeringer kan let rejse kapital og få kredit på de globale markeder og er ikke hæmmet af det mere begrænsede udbud af finansielle tjenesteydelser i en bestemt ugunstigt stillet region. Desuden kan virksomheder, der foretager store investeringer, trække på en geografisk mere udbredt arbejdskraftreserve og lettere overføre veluddannet arbejdskraft til den valgte lokalitet.

14. Hvis store investeringer modtager omfattende statsstøtte ved at udnytte de regionale støttelofter fuldt ud, opstår der samtidig en øget risiko for påvirkning af samhandelen og dermed for en stærkere fordrejning i forhold til andre konkurrenter i de øvrige medlemsstater. Det skyldes, at det er mere sandsynligt, at støttemodtageren er en vigtig aktør på det pågældende marked, og dermed kan den investering, støtten gives til, ændre konkurrencevilkårene på dette marked.

15. Desuden har virksomheder, der foretager store investeringer, normalt en betydelig forhandlingsstyrke over for de myndigheder, der yder støtte. Investorer i store projekter overvejer ofte alternative placeringer i forskellige medlemsstater, hvilket kan føre til, at myndigheder overbyder hinanden med løfter om støtte, der måske går langt videre end det, der er nødvendigt for at udligne de regionale ulemper.

16. Resultatet af denne form for overbudspolitik kan let blive, at store investeringer opnår støtteintensiteter, der overstiger de yderligere omkostninger ved at vælge at placere investeringen i et ugunstigt stillet område.

17. Den del af støtten, der overstiger det minimum, der er nødvendigt for at opveje de regionale ulemper, kan meget vel få uheldige virkninger (ineffektive valg af placering) og skabe større konkurrencefordrejning og nettotab af velfærd, eftersom støtte indebærer en kostbar overførsel af midler fra skatteyderne til støttemodtagerne.

18. I den senere tid har det vist sig, at store investeringsprojekter, der modtager regional investeringsstøtte, er mere kapitalintensive end mindre investeringsprojekter. Som følge heraf indebærer en begunstigelse af mindre investeringsprojekter en begunstigelse i støtteområderne af projekter, som er mere arbejdskraftintensive, hvilket medvirker til at skabe beskæftigelse og mindske arbejdsløsheden.

19. Visse former for investeringer forventes at ville skabe alvorlig konkurrencefordrejning, og deres positive virkning for den pågældende region er tvivlsom. Det gælder især investeringer i sektorer, hvor en enkelt virksomhed har en stor markedsandel, eller hvor produktionskapaciteten i sektoren stiger markant uden en tilsvarende stigning i efterspørgselen efter de pågældende produkter. Mere generelt kan man forvente konkurrencefordrejning i sektorer, der lider under strukturproblemer, når den eksisterende produktionskapacitet allerede overstiger efterspørgselen efter produktet, eller når efterspørgselen efter de pågældende produkter falder støt.

20. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 159 skal der tages hensyn til sammenhængen mellem statsstøttebeslutninger på grundlag af disse rammebestemmelser og strukturfondenes aktioner, der styrker den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet, især de aktioner, der skal udligne forskellene mellem udviklingsniveauet i forskellige regioner og styrke de mindst gunstigt stillede regioner. Projekter, der støttes af strukturfondene, yder et effektivt bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet, og der bør derfor tages passende hensyn til dem.

3. REDUKTION AF STØTTENIVEAUET FOR STORE INVESTERINGSPROJEKTER

21. Uden at det berører de kompatibilitetskriterier, der er fastlagt i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og i forordning (EF) nr. 70/2001, og uden at det berører anmeldelsesforpligtelsen i punkt 24 eller de overgangsregler, der er fastsat i fastlagt i afsnit 8, gælder der som angivet i nedenstående tabel et justeret lavere loft for regional investeringsstøtte, der omfatter støtteberettigede udgifter(8) inden for de tærskelværdier, der er anført nedenfor.

>TABELPOSITION>

22. Det tilladte støttebeløb for et projekt til over 50 mio. EUR vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R × (50 + 0,50 B + 0,34 C), hvor R er det ujusterede regionale loft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er eventuelle støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR(9).

23. Eksempelvis kan en stor virksomhed, der investerer 80 mio. EUR i et støtteberettiget område, hvor det ujusterede regionale støtteloft er på 25 % nettosubventions-ækvivalent (NSÆ), maksimalt opnå 16,25 mio. EUR NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 20,3 % NSÆ. For en stor virksomhed, der investerer 160 mio. EUR i samme område, vil den maksimalt tilladte støtte være 23,85 mio. EUR NSÆ, hvilket svarer til en støtteintensitet på 14,9 % NSÆ.

24. Medlemsstaterne skal imidlertid foretage individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis den påtænkte støtte overstiger den maksimale støtte for en investering på 100 mio. EUR ifølge tabellen og reglerne i punkt 21(10). Individuelt anmeldelsespligtige projekter er ikke berettigede til investeringsstøtte, hvis en af de to følgende situationer foreligger:

a) støttemodtageren tegner sig inden investeringen for over 25 % af salget af det pågældende produkt eller vil efter investeringen tegne sig for over 25 %, eller

b) den kapacitet, der skabes ved projektet, udgør over 5 % af markedet beregnet efter data for det skønnede forbrug af det pågældende produkt, medmindre den gennemsnitlige årlige vækst i det skønnede forbrug i de sidste fem år ligger over den gennemsnitlige årlige vækstrate for BNP i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det er medlemsstaten, som skal bevise, at de situationer, der er beskrevet i litra a) og b), ikke foreligger(11). Ved anvendelse af litra a) og b) vil det skønnede forbrug blive defineret på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen(12) i EØS. Hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, benyttes en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger om.

25. Den maksimale støtteintensitet for et anmeldelsespligtigt projekt i henhold til punkt 24 kan øges ved at gange tallet med faktoren 1,15, hvis projektet medfinansieres af strukturfondene som et stort projekt, som defineret i artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(13), i overensstemmelse med bestemmelserne i samme forordnings artikel 26. Medfinansieringen skal udgøre mindst 10 % af de samlede offentlige udgifter, hvis projektet befinder sig i et område, der er støtteberettiget i medfør af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og mindst 25 % af de samlede offentlige udgifter, hvis projektet befinder sig i et område, der er støtteberettiget i medfør af traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

26. Den stigning i støtten, der opstår som følge af punkt 25, må dog ikke give en støtteintensitet, der er højere end den maksimale støtteintensitet for en investering på 100 mio. EUR, dvs. 75 % af det ujusterede regionale støtteloft.

4. STØTTEFORBUD FOR INVESTERINGSPROJEKTER I STÅLINDUSTRIEN

27. Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B til disse rammebestemmelser(14), bemærker Kommissionen, at EKSF-stålvirksomhederne i forholdsvis lang tid har arbejdet uden den investeringsstøtte, som de øvrige industrier har haft adgang til. Stålvirksomhederne har inddraget denne faktor i deres forretningsstrategier og har vænnet sig til vilkårene. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for stålindustrien (navnlig strukturen, den eksisterende overkapacitet på såvel europæisk plan som på verdensplan, industriens store kapitalintensitet, stålværkernes typiske beliggenhed i regioner, der er berettiget til regionalstøtte, den igangværende omstrukturering af stålindustrien og omstilling af stålområder med betydelige offentlige midler) og erfaringerne fra den tid, hvor der anvendtes mindre strenge statsstøtteregler, synes det berettiget at opretholde forbuddet mod investeringsstøtte til denne sektor, uanset hvor store investeringer der er tale om. Kommissionen mener derfor, at regionalstøtte til stålindustrien er uforenelig med fællesmarkedet. Denne uforenelighed gælder også for store individuelle støttetildelinger til små og mellemstore virksomheder, som defineret i artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001, som ikke er fritaget ved samme forordning.

5. INVESTERINGSPROJEKTER I SEKTORER MED STRUKTURPROBLEMER, BORTSET FRA STÅLINDUSTRIEN

28. Kommissionen har konsekvent fastholdt, at investering i sektorer, som lider under eller risikerer alvorlig overkapacitet eller vedvarende fald i efterspørgselen, øger risikoen for konkurrencefordrejning uden at skabe de nødvendige kompenserende fordele for den pågældende region. Den rette måde, hvorpå man kan anerkende, at disse investeringer er mindre gunstige ud fra en regionalpolitisk synsvinkel, er at nedsætte investeringsstøtten til projekter i sektorer, hvor der er strukturelle problemer, til et niveau, der ligger under det, der tillades for andre sektorer.

29. Indtil nu har en række følsomme erhvervssektorer været underlagt specifikke, strengere statsstøtteregler(15). I overensstemmelse med punkt 1.3 i de tidligere multisektorale rammebestemmelser finder disse specifikke sektorbestemmelser fortsat anvendelse.

30. En af målsætningerne for de tidligere multisektorale rammebestemmelser var at give mulighed for at erstatte de eksisterende sektorregler med et enkelt instrument. Kommissionen ønsker med denne revision at medtage disse følsomme industrisektorer i nærværende rammebestemmelser under overholdelse af overgangsreglerne i afsnit 8.

31. Senest den 31. december 2003 vil sektorer, hvor der fortsat er alvorlige strukturproblemer, blive anført i en sektorliste, der knyttes som bilag til rammebestemmelserne. Med forbehold af reglerne i dette afsnit vil regional investeringsstøtte ikke være tilladt i disse sektorer.

32. Med henblik på udarbejdelsen af sektorlisten måles alvorlige strukturproblemer i princippet på grundlag af data vedrørende det skønnede forbrug på det relevante niveau i CPA-klassifikationen(16) i EØS eller, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, på grundlag af en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger om. Alvorlige strukturproblemer anses for at foreligge, når den pågældende sektor er i tilbagegang(17). Sektorlisten skal opdateres regelmæssigt med en hyppighed, der fastsættes på tidspunktet for vedtagelsen af sektorlisten.

33. Fra den 1. januar 2004 skal al regional investeringsstøtte i forbindelse med investeringsprojekter med støtteberettigede udgifter, der overstiger et loft, som Kommissionen fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten(18), i sektorer, der er opført på listen over sektorer med alvorlige strukturproblemer, anmeldes individuelt til Kommissionen, uden at dette berører bestemmelserne i forordning (EF) nr. 70/2001. Kommissionen vil behandle sådanne anmeldelser efter følgende regler: Støtteprojektet skal for det første være i overensstemmelse med de generelle vurderingskriterier i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte; for det andet vil støtteberettigede udgifter, som defineret under punkt 50, der overstiger et loft, som Kommissionen fastsætter ved udarbejdelsen af sektorlisten, ikke kunne modtage investeringsstøtte, undtagen i de tilfælde, der omtales i punkt 34.

34. Som undtagelse fra punkt 33 kan Kommissionen godkende investeringsstøtte til sektorer, der er opført på sektorlisten på grundlag af de støtteintensiteter, der er fastsat i afsnit 3 i disse rammebestemmelser, hvis den pågældende medlemsstat påviser, at markedet for det pågældende produkt vokser hurtigt, selv om sektoren betragtes som værende i tilbagegang(19).

6. EFTERFØLGENDE TILSYN

35. Ved udarbejdelsen af disse rammebestemmelser har Kommissionen søgt at sikre, dels at bestemmelserne så vidt muligt er klare og utvetydige, forudsigelige og effektive, dels at den supplerende administrative byrde, de indebærer, begrænses mest muligt.

36. For at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn er der behov for at fastlægge et standardskema, hvori medlemsstaterne bør give Kommissionen kortfattede oplysninger i den form, der er vist i bilag A, når der i overensstemmelse med disse rammebestemmelser gives støtte til investeringer på over 50 mio. EUR. Ved udbetaling af støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser, bør medlemsstaterne senest 20 arbejdsdage efter, at den kompetente myndighed har tildelt støtten, sende Kommissionen sådanne kortfattede oplysninger. Kommissionen vil offentliggøre oplysningerne på sit websted (http://europa.eu.int/comm/competition/).

37. Medlemsstaterne skal føre detaljerede optegnelser over tildeling af individuel støtte, der falder ind under disse rammebestemmelser. Sådanne optegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den maksimale støtteintensitet som fastlagt efter disse rammebestemmelser er overholdt. Medlemsstaterne skal opbevare optegnelser over individuel støtte i ti år efter tildelingsdatoen. På skriftlig anmodning skal den pågældende medlemsstat i løbet af 20 arbejdsdage eller en længere periode, der fastsættes i anmodningen, forelægge Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for at vurdere, om disse rammebestemmelser er overholdt.

7. RAMMEBESTEMMELSERNES GYLDIGHED

38. Disse rammebestemmelser finder anvendelse indtil den 31. december 2009. Inden den 31. december 2009 foretager Kommissionen en evaluering af rammebestemmelserne. Kommissionen kan ændre rammebestemmelserne inden den 31. december 2009 af vigtige konkurrencepolitiske hensyn eller af hensyn til andre fællesskabspolitikker eller internationale forpligtelser. En sådan ændring vil imidlertid ikke berøre forbuddet mod investeringsstøtte til stålindustrien.

39. Hvad angår stålindustrien, som defineret i bilag B, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 24. juli 2002. De nugældende specifikke sektorregler for visse stålsektorer, der ikke er omfattet af EKSF-traktaten(20), finder ikke anvendelse fra denne dato. Hvad angår motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien som defineret i bilag D, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2003. Anmeldelser, der er modtaget ved Kommissionen inden den 1. januar 2003 for motorkøretøjsindustrien og kunstfiberindustrien vil dog blive behandlet på grundlag af de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

40. Hvad angår andre sektorer end dem, der er nævnt i punkt 39, finder rammebestemmelserne anvendelse fra den 1. januar 2004. De hidtidige multisektorale rammebestemmelser finder anvendelse indtil den 31. december 2003. Anmeldelser, der er modtaget af Kommissionen inden den 1. januar 2004, vil dog blive behandlet på grundlag de kriterier, der gjaldt på anmeldelsestidspunktet.

41. Kommissionen vil undersøge, om investeringsstøtte, der er tildelt uden dens tilladelse, er forenelig med fællesmarkedet:

a) efter de kriterier, der er fastlagt i disse rammebestemmelser, hvis støtten blev tildelt:

- fra og med den 24. juli 2002, når der er tale om investeringsstøtte til stålindustrien

- fra og med den 1. januar 2003, når der er tale om investeringsstøtte til motorkøretøjsindustrien og kunstfiberindustrien

- fra og med den 1. januar 2004, når der er tale om støtte til alle andre sektorer, der er omfattet af disse rammebestemmelser

b) efter de kriterier, der gjaldt på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt, i alle andre tilfælde.

8. OVERGANGSBESTEMMELSER

42. Indtil den dato, fra hvilken den i punkt 31 nævnte sektorliste finder anvendelse, og uden at dette berører forordning (EF) nr. 70/2001

a) vil den maksimale støtteintensitet for regional investeringsstøtte i motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, der som led i en godkendte ordning tildeles til projekter, som enten omfatter støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR eller et støttebeløb på over 5 mio. EUR, udtrykt i bruttosubventionsækvivalent, være på 30 % af det tilsvarende regionale støtteloft(21)

b) vil ingen udgifter i forbindelse med investeringsprojekter i kunstfiberindustrien, som defineret i bilag D, være berettiget til investeringsstøtte.

43. Inden den dato, fra hvilken den i punkt 31 nævnte sektorliste finder anvendelse, vil Kommissionen tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, og kunstfiberindustrien, som defineret i bilag D, skal opføres på sektorlisten.

44. I skibsbygningssektoren vil de nugældende regler i henhold til forordning (EF) nr. 1540/98 være i kraft indtil den 31. december 2003. Inden denne dato vil Kommissionen undersøge, om støtte til skibsbygningssektoren skal være omfattet af disse rammebestemmelser og anføres på sektorlisten.

9. FORANSTALTNINGER

45. For at sikre, at reglerne i disse rammebestemmelser gennemføres, vil Kommissionen foreslå foranstaltninger, jf. traktatens artikel 88, stk. 1. Der vil blandt andet blive tale om følgende foranstaltninger:

a) ændring af de nugældende regionale støttekort ved tilpasning:

- fra den 24. juli 2002 af de nuværende regionale støttelofter til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i disse rammebestemmelsers afsnit 4

- fra den 1. januar 2003 af de nuværende regionale støttelofter til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i afsnit 8

- fra den 1. januar 2004 af de nuværende regionale støttelofter til de støtteintensiteter, der følger af reglerne i afsnit 3

b) justering af alle eksisterende regionale støtteordninger, som defineret i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, inklusive ordninger, som er fritaget for anmeldelse i medfør af en gruppefritagelsesforordning, for at sikre, at de i forbindelse med regional investeringsstøtte:

i) fra den 1. januar 2004 overholder de regionale støttelofter i henhold til de regionale støttekort, som ændret i overensstemmelse med litra a), hvad angår andre sektorer end de i punkt 39 nævnte

ii) fra den 1. januar 2004 foreskriver individuel anmeldelse af regional investeringsstøtte, hvis støtten overstiger den maksimale støtte for en investering på 100 mio. EUR i henhold til tabellen i punkt 21 i disse rammebestemmelser

iii) fra den 24. juli 2002 udelukker støtte til stålindustrien fra deres anvendelsesområde

iv) fra den 1. januar 2003, indtil sektorlisten finder anvendelse, udelukker støtte til kunstfiberindustrien fra deres anvendelsesområde

v) fra den 1. januar 2003, indtil sektorlisten finder anvendelse, begrænser regional investeringsstøtte til motorkøretøjsindustrien, som defineret i bilag C, til fordel for projekter, som enten omfatter støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR eller et støttebeløb på over 5 mio. EUR, udtrykt i bruttosubventionsækvivalent, til 30 % af det tilsvarende regionale støtteloft

c) sikring af, at de i punkt 36 nævnte skemaer sendes til Kommissionen fra den dato, fra hvilken disse rammebestemmelser finder anvendelse

d) sikring af, at de i punkt 37 nævnte optegnelser opbevares fra og med den dato, fra hvilken disse rammebestemmelser finder anvendelse

e) overholdelse indtil den 31. december 2003 af reglerne i de tidligere multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter, navnlig anmeldelsesforskrifterne i disse.

46. Medlemsstaterne skal foretage de nødvendige ændringer senest den 31. december 2003 med undtagelse af foranstaltningerne vedrørende stålindustrien, for hvilken ændringerne skal være gennemført fra den 24. juli 2002, og kunstfiberindustrien og motorkøretøjsindustrien, for hvilke ændringerne skal være gennemført fra den 1. januar 2003. Medlemsstaterne opfordres til at give deres udtrykkelige samtykke til de foreslåede foranstaltninger senest 20 arbejdsdage efter den dato, de blev meddelt. Modtager Kommissionen ikke noget svar, vil den antage, at de pågældende medlemsstater ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

10. ANMELDELSER I HENHOLD TIL DISSE RAMMEBESTEMMELSER

47. Medlemsstaterne opfordres til at benytte det anmeldelsesskema, der er knyttet som bilag til disse rammebestemmelser (bilag E), til at anmelde støtteforslag i henhold til disse rammebestemmelser.

11. DEFINITIONER

48. I forbindelse med disse rammebestemmelser finder følgende definitioner anvendelse:

11.1. Investeringsprojekt

49. Ved "investeringsprojekt" forstås en initialinvestering, som defineret i punkt 4 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. Et investeringsprojekt må ikke opdeles kunstigt i underprojekter for at omgå disse rammebestemmelser. I forbindelse med disse rammebestemmelser omfatter et investeringsprojekt alle faste investeringer i et anlæg, som foretages af en eller flere virksomheder inden for en periode på tre år. I forbindelse med disse rammebestemmelser er et produktionsanlæg en i økonomisk henseende udelelig serie af faste anlægsaktiver, der udfører en præcis teknisk funktion, er forbundet fysisk eller funktionelt og har klart definerede mål, såsom produktion af et bestemt produkt. Når to eller flere produkter fremstilles af samme råmaterialer, anses produktionsenhederne for sådanne produkter at udgøre et enkelt produktionsanlæg.

11.2. Støtteberettigede udgifter

50. "Støtteberettigede udgifter" fastlægges i overensstemmelse med reglerne herfor i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

11.3. Regionalt støtteloft

51. Ved "regionalt støtteloft" forstås den maksimale støtteintensitet, der er tilladt for store virksomheder i det pågældende støtteberettigede område på tidspunktet for tildeling af støtten. De maksimale støtteintensiteter fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte på grundlag af det regionale støttekort, Kommissionen har godkendt.

11.4. Pågældende produkt

52. Ved "pågældende produkt" forstås et produkt, investeringsprojektet tager sigte på, og eventuelle erstatningsprodukter, der anses som sådanne enten af forbrugeren (på grund af produkternes kendetegn, pris og påtænkte anvendelse), eller af producenten (i kraft af fleksibel anvendelse af produktionsanlæggene). Når projektet vedrører et halvfabrikat, og en betydelig del af produktionen ikke sælges på markedet, anses det pågældende produkt for at omfatte produkterne i næste trin i produktionskæden.

11.5. Skønnet forbrug

53. Ved "skønnet forbrug" af det pågældende produkt forstås produktionen plus importen minus eksporten.

54. Når Kommissionen i overensstemmelse med disse rammebestemmelser fastslår den gennemsnitlige årlige vækst i det skønnede forbrug af det pågældende produkt, vil den om fornødent tage hensyn til en væsentlig ændring af trenden.

55. Når investeringsprojektet vedrører en servicesektor, vil Kommissionen for at fastslå markedets størrelse og udvikling, i stedet for det skønnede forbrug anvende omsætningen for de pågældende tjenester på grundlag af den markedssegmentering, der er almindeligt anerkendt for de pågældende tjenester, og for hvilken der foreligger lettilgængelige statistiske data.

(1) EFT C 107 af 7.4.1998, s. 7

(2) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(3) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33.

(4) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(5) EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.

(6) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(7) EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(8) I henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte fastlægges de støtteberettigede udgifter i forbindelse med regional investeringsstøtte enten efter de regler, der er opstillet i punkt 4.5 og 4.6 (valgmulighed 1), eller reglerne i punkt 4.13 (valgmulighed 2). I overensstemmelse med punkt 4.19 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte kan støtte beregnet på grundlag af valgmulighed 1 ("investeringsstøtte") kumuleres med støtte beregnet på grundlag af valgmulighed 2 ("jobskabelsesstøtte"), hvis det samlede støttebeløb ikke overstiger det regionale støtteloft ganget med den højeste af de to mulige former for støtteberettigede udgifter. I overensstemmelse med denne regel defineres de støtteberettigede udgifter til et specifikt investeringsprojekt i disse rammebestemmelser på grundlag af den valgmulighed, der giver det højeste beløb. Det støtteberettigede udgiftsbeløb vil blive fastlagt på en sådan måde, at det ikke overstiger det højeste af de to beløb, der opstår ved jobskabelsesmetoden og ved initialinvesteringsmetoden, inden for det intensitetsloft, der gælder for regionen.

(9) Nedenstående tabel viser for specifikke beløbsstørrelser af støtteberettigede udgifter og for specifikke regionale lofter, hvor stor støtteintensitet der kan tillades ifølge reduktionsskalaen.

>TABELPOSITION>

(10) Forslag om at give ad hoc-støtte skal under alle omstændigheder anmeldes og vil blive behandlet efter reglerne i rammebestemmelsernes afsnit 3 og efter de generelle vurderingskriterier i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(11) Hvis medlemsstaten påviser, at støttemodtageren gennem egentlig innovation skaber et nyt produktmarked, er det ikke nødvendigt at undersøge, om situationen i litra a) eller b) foreligger, og støtten vil blive godkendt efter tabellen i punkt 21.

(12) Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1).

(13) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(14) Den består af de stålsektorer, der i øjeblikket er omfattet af EKSF-traktaten, samt undersektorerne for sømløse rør og store svejsede rør, som i øjeblikket ikke er omfattet af EKSF-traktaten, men som indgår i en integreret produktionsproces, og som har træk tilfælles med den del af stålindustrien, der er omfattet af EKSF-traktaten.

(15) Rammebestemmelser for støtte til kunstfiberindustrien (EFT C 94 af 30.3.1996, s. 11) og EF-rammebestemmelser for statsstøtte til motorkøretøjsindustrien (EFT C 279 af 15.9.1997, s. 1); støtte til skibsbygningsindustrien er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1).

(16) Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 af 29. oktober 1993 om den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 342 af 31.12.1993, s. 1), senest ændret ved Komissionens forordning (EF) nr. 204/2002 (EFT L 36 af 6.2.2002, s. 1).

(17) Der kan foreligge en stærk formodning om, at sektoren er i tilbagegang, hvis den gennemsnitlige årlige vækstrate for det skønnede forbrug i EØS er negativ i de sidste fem år.

(18) Dette beløb kan i princippet fastsættes til 25 mio. EUR, men kan variere fra en sektor til en anden.

(19) Markedet for det pågældende produkt betragtes som hurtigt voksende, hvis det skønnede forbrug i de sidste 5 år på det relevante niveau i Prodcom-klassifikationen i EØS - eller, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger, på grundlag af en anden markedssegmentering, der er generelt accepteret for de pågældende produkter, og som der foreligger let tilgængelige statistiske oplysninger om - stiger udtrykt i værdi med en gennemsnitlig rate, der er lig med eller højere end den gennemsnitlige BNP-vækst i EØS.

(20) EFT C 320 af 13.12.1988, s. 3.

(21) Forslag om ad hoc-støtte skal under alle omstændigheder anmeldes og vil blive vurderet på grundlag af denne regel og de generelle vurderingskriterier i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

BILAG A

SKEMA TIL EFTERFØLGENDE TILSYN

- Ordningens titel (alternativt anføres det, at der er tale om ad hoc-støtte).

- Offentlig myndighed, der yder støtten.

- Hvis retsgrundlaget er en støtteordning, som Kommissionen har godkendt, anføres datoen for godkendelsen og referencenummeret for statsstøttesagen.

- Oplys region og kommune.

- Oplys virksomhedens navn, om det er en SMV eller en stor virksomhed, og navnene på eventuelle moderselskaber.

- Oplys projekttypen, og om der er tale om et nyt anlæg, en kapacitetsudvidelse eller andet.

- Oplys de samlede omkostninger og den støtteberettigede del af kapitaludgifterne, der skal investeres i projektets løbetid.

- Støttens nominelle omfang og dens brutto- og nettostøtteækvivalent.

- Anfør eventuelle betingelser for udbetaling af den påtænkte støtte.

- De berørte produkter og tjenesteydelser og deres betegnelse i Prodcom-nomenklaturen eller CPA-nomenklaturen for projekter i servicesektoren.

BILAG B

DEFINITION AF STÅLINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

I de multisektorale rammebestemmelser defineres stålindustrien som virksomheder, der producerer de stålprodukter, der er opført på nedenstående liste.

>TABELPOSITION>

BILAG C

DEFINITION AF MOTORKØRETØJSINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

Ved "motorkøretøjsindustri" forstås udvikling, fremstilling og montering af "motorkøretøjer", "motorer" til motorkøretøjer og "moduler eller undersystemer" til motorkøretøjer eller motorer, foretaget direkte af en bilproducent eller af en "førsteledsleverandør", i sidstnævnte tilfælde udelukkende i forbindelse med et "globalt projekt".

a) Motorkøretøjer "Motorkøretøjer" omfatter personbiler, lette varevogne, lastbiler, traktorer til brug på landeveje, bybusser, rutebiler og andre erhvervskøretøjer. Racerbiler, køretøjer, der er bestemt til anvendelse uden for vejnettet (f.eks. køretøjer til snerydning eller til personbefordring på golfbaner), motorcykler, anhængere, landbrugs- og skovbrugstraktorer, campingvogne, køretøjer til særlige formål (f.eks. brandslukningskøretøjer, værkstedsvogne), dumpere, motortruck (f.eks. gaffeltruck, portaltruck og platformtruck) og militærkøretøjer til hæren er ikke omfattet.

b) Motorer til motorkøretøjer "Motorer til motorkøretøjer" betyder dieselmotorer, motorer med gnisttænding og elektromotorer, turbinemotorer, gasmotorer, blandingsmotorer og andre motorer til motorkøretøjer.

c) Moduler og undersystemer Ved et "modul" eller et "undersystem" forstås en række primære komponenter til et motorkøretøj eller en motor, der er fremstillet, samlet eller monteret af en førsteledsleverandør og leveret via it-styret ordreafgivning eller "just-in-time"-princippet. Den logistiske styring af ordreafgivelse og oplagring samt udlicitering af tilknyttede transaktioner (f.eks. maling af komponenter), der udføres på produktionslinjen, regnes ligeledes for et modul eller et undersystem.

d) Førsteledsleverandører Ved "førsteledsleverandør" forstås en leverandør, der eventuelt er uafhængig af en bilproducent, som deltager i analyse og udvikling, og som til en industrivirksomhed inden for motorkøretøjsindustrien fremstiller, monterer og/eller leverer undersystemer eller moduler i fremstillings- eller monteringsfasen. Denne industripartner har ofte en kontrakt med bilproducenten, hvis løbetid stort set falder sammen med den pågældende bilmodels levetid (f.eks. indtil der indføres et nyt design). En førsteledsleverandør kan ligeledes levere tjenesteydelser, f.eks. logistiske tjenester, som styring af forsyningssiden.

e) Globale projekter En bilproducent har mulighed for på selve investeringsstedet eller på et eller flere tilstødende industrielle områder at integrere et eller flere førsteledsleverandør-projekter, hvis formål er at sikre levering af moduler og undersystemer til de køretøjer eller motorer, der produceres. Et projekt, der samler sådanne projekter, kaldes et "globalt projekt". Et globalt projekt har samme varighed som bilproducentens investeringsprojekt. For at en førsteledsleverandørs investering kan inddrages i definitionen på et globalt projekt, skal mindst halvdelen af den produktion, der følger af investeringen, leveres til den pågældende bilproducent på den omhandlede fabrik.

BILAG D

DEFINITION AF KUNSTFIBERINDUSTRIEN I DE MULTISEKTORALE RAMMEBESTEMMELSER

I de multisektorale rammebestemmelser defineres kunstfiberindustrien som:

- ekstrudering/teksturering af alle generiske typer fiber og garn fremstillet på basis af polyester, polyamid, acryl eller polypropylen uden hensyntagen til deres endelige anvendelse

- polymerisation (herunder polykondensation), når den er integreret med ekstruderingen på produktionsmaskinplan, eller

- enhver anden industriproces forbundet med samtidig installation af ekstruderings-/tekstureringskapacitet hos den potentielle støttemodtager eller af et andet selskab i samme koncern, og som i forbindelse med denne specifikke erhvervsaktivitet normalt er integreret med denne kapacitet på produktionsmaskinplan.

BILAG E

ANMELDELSESSKEMA(1)

DEL 1 - MEDLEMSSTATEN

1.1. Oplysninger om den anmeldende offentlige myndighed

1.1.1. Navn og adresse på den anmeldende myndighed.

1.1.2. Navn, telefonnummer, faxnummer, e-post-adresse og titel på den eller de personer, der skal kontaktes, hvis der er behov for yderligere oplysninger.

1.2. Oplysninger om kontakt til den faste repræsentation

1.2.1. Navn, telefonnummer, faxnummer, e-post-adresse og titel på den person, der skal kontaktes, hvis der er behov for yderligere oplysninger.

DEL 2 - STØTTEMODTAGEREN

2.1. Strukturen af den eller de virksomheder, der investerer i projektet

2.1.1. Støttemodtagerens identitet.

2.1.2. Hvis støttemodtageren har en anden juridisk identitet end den eller de virksomheder, som finansierer projektet eller modtager støtten, beskrives forskellene.

2.1.3. Anfør støttemodtagerens moderkoncern. Beskriv koncernens struktur og de enkelte moderselskabers ejerforhold.

2.2. For den eller de virksomheder, der investerer i projektet, afgives følgende oplysninger for de seneste tre regnskabsår:

2.2.1. Omsætning på verdensplan, i EØS og i den pågældende medlemsstat.

2.2.2. Overskud efter skat og likviditetsregnskab (for hele koncernen).

2.2.3. Antal ansatte på verdensplan, i EØS og i den pågældende medlemsstat.

2.2.4. Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende medlemsstat, i resten af EØS og uden for EØS.

2.2.5. Reviderede regnskaber og årsberetninger for de sidste tre år.

2.3. Hvis investeringen foretages i et eksisterende industrianlæg, anføres følgende oplysninger om selskabet for de seneste tre regnskabsår:

2.3.1. Samlet omsætning.

2.3.2. Overskud efter skat og likviditetsregnskab.

2.3.3. Antal ansatte.

2.3.4. Fordeling af salget på forskellige markeder i den pågældende medlemsstat, i resten af EØS og uden for EØS.

DEL 3 - TILDELING AF OFFENTLIG STØTTE

For hver offentlig støtteforanstaltning oplyses følgende:

3.1. Detaljerede oplysninger

3.1.1. Ordningens titel (alternativt anføres det, at der er tale om ad hoc-støtte).

3.1.2. Retsgrundlag (lov, bekendtgørelse m.m.).

3.1.3. Offentlig myndighed, der yder støtten.

3.1.4. Hvis retsgrundlaget er en støtteordning, som Kommissionen har godkendt, anføres datoen for godkendelsen og referencenummeret for statsstøttesagen.

3.2. Støtteform

3.2.1. Skal den planlagte støtte ydes som tilskud, rentetilskud, nedskæring i socialsikringsbidragene, skattelettelser, kapitalinteresser, konvertering eller afskrivning af gæld, lån på lempelige vilkår, udskudt beskatning, beløb omfattet af en garantiordning osv.?

3.2.2. Angiv, hvilke betingelser der er knyttet til den planlagte støtte.

3.3. Det planlagte støttebeløb

3.3.1. Nominelt støttebeløb samt brutto- og nettosubventionsækvivalent.

3.3.2. Er støtteforanstaltningen underlagt selskabsbeskatning (eller anden direkte beskatning)? Hvis den kun beskattes delvis, angives i hvilket omfang.

3.3.3. Angiv en fuldstændig tidsplan for udbetaling af den planlagte støtte. For den planlagte offentlige støtte som helhed oplyses følgende:

3.4. Støtteforanstaltningernes karakteristika

3.4.1. Er nogle af støtteforanstaltningerne i den samlede pakke endnu ikke fastlagt? I så fald angives hvilke.

3.4.2. Hvilke af ovennævnte foranstaltninger skal ikke betragtes som statsstøtte, og hvorfor?

3.5. Finansiering fra andre EU-kilder (EIB, EKSF-instrumenter, Socialfonden, Regionalfonden mfl.)

3.5.1. Skal nogle af ovennævnte foranstaltninger delfinansieres med EU-midler? Hvilke?

3.5.2. Er der planer om at søge om supplerende støtte til samme projekt fra nogen anden europæisk eller international finansieringsinstitution? I givet fald oplyses beløbet.

3.6. Kumulering af offentlige støtteforanstaltninger

3.6.1. De kombinerede støtteforanstaltningers anslåede bruttosubventionsækvivalent (før skat).

3.6.2. De kombinerede støtteforanstaltningers anslåede nettosubventionsækvivalent (efter skat).

DEL 4 - DET STØTTEDE PROJEKT

4.1. Projektets beliggenhed

4.1.1. Angiv adressen, kommunen og regionen.

4.2. Projektets varighed

4.2.1. Angiv, på hvilket tidspunkt investeringsprojektet iværksættes, og på hvilket tidspunkt investeringen vil være gennemført.

4.2.2. Angiv, på hvilket tidspunkt den nye produktion påtænktes indledt, og i hvilket år man kan nå op på fuld produktion.

4.3. Beskrivelse af projektet

4.3.1. Angiv projektets art. Er der tale om et nyt anlæg, en kapacitetsudvidelse eller andet?

4.3.2. Giv en kort beskrivelse af projektet.

4.4. Opdeling af projektomkostningerne

4.4.1. Angiv de samlede omkostninger til den kapital, der skal investeres og afskrives i projektets løbetid.

4.4.2. Foretag en detaljeret opdeling af kapitaludgifter og andre udgifter i forbindelse med investeringsprojektet.

4.5. Finansiering af de samlede projektomkostninger

4.5.1. Angiv, hvordan de samlede omkostninger ved investeringsprojektet finansieres.

DEL 5 - PRODUKT- OG MARKEDSBESKRIVELSE

5.1. Beskrivelse af det (de) produkt(er), som projektet vedrører

5.1.1. Angiv, hvilke produkter der, når investeringen er afsluttet, vil blive fremstillet på det anlæg, der er ydet støtte til, og hvilke (del)sektorer de hører ind under (angiv Prodcom-kode eller CPA-kode for projekter i servicesektoren).

5.1.2. Hvilke produkter vil det eller de nye produkter erstatte? Hvis de produkter, de erstatter, ikke fremstilles samme sted, angives, hvor de for øjeblikket fremstilles.

5.1.3. Hvilke andre produkter kan fremstilles med de nye anlæg uden ekstra omkostninger eller med begrænsede ekstra omkostninger?

5.2. Kapacitetshensyn

5.2.1. Hvordan vil projektet påvirke støttemodtagerens samlede rentable kapacitet inden for EØS (også på koncernniveau) for hvert af de berørte produkter (i årlige enheder året før projektets startår og ved projektets afslutning)?

5.2.2. Angiv et skøn over alle EØS-producenters samlede kapacitet for hvert af de berørte produkter.

5.3. Markedsoplysninger

5.3.1. Oplysninger om det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for hvert af de sidste seks regnskabsår. Oplysningerne bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker.

5.3.2. En prognose over udviklingen i det skønnede forbrug af det eller de berørte produkter for de kommende tre regnskabsår. Prognosen bedes illustreret med statistikker udarbejdet af andre kilder, hvis der foreligger sådanne statistikker.

5.3.3. Er det relevante marked vigende og hvorfor?

5.3.4. Et skøn over den markedsandel (i værdi), som støttemodtageren eller den koncern, støttemodtageren tilhører, tegner sig for året før projektets startår og ved projektets afslutning.

(1) I forbindelse med støtte, der ikke gives som led i godkendte ordninger, fremlægger medlemsstaten detaljerede oplysninger om støttens gunstige virkninger for det pågældende område.